På egen krop - Socialstyrelsen

Brugerorganiseringens dilemmaerVist har der været udfordringer i arbejdet med at få hjemløseorganisationen SAND til at fungere, bl.a. iforhold til hjælpesystemet. Men brugerne har meget på hjerte og masser af ressourcer, og stort set er detoplevelsen, at der er hul igennem til politikerneOle Rudolf er uddannet merkonomog har arbejdet som regnskabschef.Efter at være blevet hjemløs involveredehan sig i 2001 i brugerarbejdet, førstlokalt i Århus, senere i SAND, hvor hanhar været kasserer, næstformand ogformand. I dag er Ole Rudolf engagereti SANDs internationale arbejde.Ninna Leth er uddannet socialrådgiverog Master of Public Management.Hun har arbejdet som kommunalsagsbehandler, undervist, været lederaf en daghøjskole og konsulent iFormidlingscentret for Socialt Arbejde.I 2004 blev hun studierektor for socialrådgiveruddannelseni CVU Vest, Esbjerg.Af redaktør Sanne Bertram, VFC Socialt Udsatte– Nogle gange syntes jeg jo, at jeg måtte tage på druk for atvære ligesom de andre. Det gik jeg så og sagde – mest for sjov.Men jeg følte det lidt. Alle drak, undtagen formanden! Jegkunne jo ikke være fuld til møderne, så jeg holdt helt op medat drikke i de år.Det er Ole Rudolf fra SAND, de hjemløses organisation,der fortæller. Med lune og selvironi over en kop kaffe påParaplyen, et værested i Odense, hvor vi har sat hinandenstævne for at tale om brugerorganiseringens dilemmaer.Tæt på systemetOle har, hvad der kaldes brugerbaggrund. Han har boet påforsorgshjemmet Østervang i Århus og været på druk i 20 år,som han selv siger. I dag har han dog stort set styr på alkoholen,og det er ikke uden stolthed, han fortæller om indretningenaf sit eget hjem, som han har haft nu i nogle år.Ole Rudolf har været med i SAND siden stiftelsen i 2001og var formand gennem tre et halvt år, indtil han valgte attrække sig her i vinter. Han er fortsat aktiv i SAND, men numed fokus på de internationale relationer, som der – måskeoverraskende for de fleste – faktisk er en del af, bl.a. i EUregi.Når Ole Rudolf valgte at trække sig fra bestyrelsesarbejdet,var der flere grunde. En af dem var, at sliddet med at fåden landsdækkende organisation til at fungere endte med attage så meget på kræfterne, at både hans læge og hans kontaktpersonadvarede ham. En anden grund var forholdet tilbaglandet, som han efterhånden fandt, han havde bevæget sigfor langt væk fra.– Jeg opsøgte beslutningstagerne. Det har jeg altid gjort, detnytter jo ikke at gå til mellemlederne. Hvis jeg ville havenoget igennem, måtte jeg være der, hvor beslutningerne blevtaget. Men det betød også, at jeg fjernede mig mere og merefra Nærudvalget i Århus, hvor jeg startede. Så jeg begyndte attænke, om jeg var blevet for professionel? Det var jeg måskeikke, men jeg var blevet halvprofessionel. Jeg var kommet fortæt på systemet. Jeg gik lidt død i det, siger han og fortælleren lille anekdote om, hvordan han engang kørte i bil med sinforstander til et møde. Det udløste så mange kommentarer omat være pot og pande med chefen, at han fremover foretrak attage sin cykel.En læringNinna Leth, der i dag er studierektor for Den Sociale Højskole iEsbjerg, var i sin tid en af de professionelle fødselshjælpere forSAND. Hun står ikke uforstående over for det dilemma, OleRudolf skitserer. Men hun mener ikke, det er specielt karakteristiskfor SAND eller brugerorganiseringer i det hele taget.– I alle organiseringer sker der en læring. Man får ny videnog ny erfaring, som gør, at man risikerer at fjerne sig fra basis,og her må enhver så gøre op med sig selv, hvor længe mansynes, man kan fortsætte. Men det samme sker jo også i andreinteresseorganisationer som idrætsforeninger, fagbevægelseno.lign., siger hun og tilføjer, at hun finder en anden risikomere nærværende: Af gode grunde er det i reglen de mestvelfungerende og ressourcestærke, der engagerer sig i brugerarbejde.Og det kan betyde, at billedet af de hjemløse ogderes situation tager sig bedre ud i offentligheden, end der erdækning for.Jespersens hjertesagSAND blev igangsat på en særlig bevilling fra Socialministerieti 1999. Organiseringen af de hjemløse var en hjertesagfor daværende socialminister Karen Jespersen, fortællerNinna Leth, der også selv altid har været overbevist om, atlandets hjemløse både har meget på hjerte og masser af ressourcer.Så på det niveau var der ingen betænkeligheder, daopfordringen kom om at stå bi ved oprettelsen af en landsdækkendebrugerorganisering for hjemløse.14