På egen krop - Socialstyrelsen

At sprælle i symbiosenFoto: Getty ImagesInterview. Man skal vide, hvordan man håndterer det, når egne uhensigtsmæssige sider bliver aktiveret irelationen til en klient. Ellers går det ud over kvaliteten af den hjælp, man skal yde, siger psykoanalytikerenElisabeth Bruhn-Thomsen om hjælpersyndrometAf redaktør Sanne Bertram, VFC Socialt Udsatte”Constance tog ivrig fat. (…) Det adspredte og optoghende, og hun fandt stundom en trøst i at glemme egnesorger over andres elendighed.”Sådan hedder det i Amalie Skrams roman ”ConstanceRing”. En historie om en kvinde, der undertrykkes seksuelt,socialt og familiært og en tid forsøger at dulme sin egensmerte ved at tage del i byens fattigpleje. Den selvbiografiskefortælling udkom i 1885. Små 100 år senere udviklededen tyske psykoanalytiker Wolfgang Schmidbauer sitbegreb om hjælpersyndromet og satte dermed ord på denpsykologiske mekanisme hos denne verdens Constancer.Ikke en stemplingBegrebet er sammensat, men dækker i sin kerne over detfænomen, at hjælp til andre kan være et forsvar mod atmærke og arbejde med egne fortrængte følelser og relationer.Udadtil er hjælperen den stærke, der kan klare alt;inden i er der ”et forsømt barn”, der i sin tid ikke fik denrette omsorg. Trangen til at hjælpe andre, frivilligt ellerprofessionelt, kan altså være en kompensation for detlille barns oplevelse af manglende imødekommelse påegne betingelser.– Vi er i den danske kultur meget fokuserede på fejlfindingi stedet for at se mulighederne. Schmidbauer brugtesit begreb som en vej til at finde ud af, hvordan vi kanblive bedre hjælpere. Men vi tænker straks: ”Åh nej, liderjeg mon af hjælpersyndrom?!”, siger psykoanalytikerenog psykologen Elisabeth Bruhn-Thomsen, der midt i1980’erne introducerede den tyske tænkers begreb i dansksammenhæng. Udtrykket er dog ofte blevet misforstået – ogdet er en skam, mener Elisabeth Bruhn-Thomsen, der pointerer,at begrebet ikke drejer sig om at stemple en bestemtElisabeth Bruhn-Thomsen er uddannet socialpædagog,psykolog og psykoanalytiker. Hun arbejder til daglig påFamilieHjælpsCentret, der siden 1989 har arbejdet terapeutisk medmultiproblemfamilier. Målet for terapien er at give familien mulighedfor at tænke over deres følelsesmæssige reaktioner, før dehandler, således at de bedre bliver i stand til at klare hverdagen.gruppe hjælpere som utilstrækkelige eller uprofessionelle.Ifølge Elisabeth Bruhn-Thomsen kan Schmidbauersbegreb tværtimod være en stor hjælp til at sætte fokus pårelationen mellem hjælper og klinten; en relation, somaltid må være asymmetrisk for ikke at blive privatiseret.Schmidbauer er i sin introduktion inspireret af detpsykoanalytiske begreb modoverføring, der anvendes forat analysere de følelser, klienten vækker i psykoanalytikeren.Når disse følelser underkastes analyse, kan dehjælpe analytikeren til at forstå klienten bedre. De tolkninger,analytikeren kan give klienten, bliver derfor ogsåbedre, og det betyder i sidste instans, at klienten kommertil forstå sig selv på en ny måde. Ethvert klient-hjælperforholdvil altid vække følelser også hos behandleren, ogdet er disse, der i begrebet om hjælpersyndromet tagesalvorligt. Hjælpersyndrom er derfor også et udtryk forFoto: Mogens Holm Sørensen