'Os' og 'dem' - Socialstyrelsen

Rigtige brobyggereAf journalist Karen PedersenGlem fordommene og de firkantedekasser og vær åben og nysgerrig.Sådan lyder opfordringen fra pædagogerneÜmmü Karateke og Dunia Zaari,der bygger bro mellem kulturerne pådaginstitutionerne i Ballerup Kommune.Dunia Zaari er ude på konsulentbesøg.Hun sidder på gulvet og legermed en flok børn, da en mor kommerind for at finde en pædagog. Morengår forbi børnene og Dunia og direkteud til medarbejderen i køkkenet.- Hun står og arbejder, så man kangodt regne ud, at det er køkkendamen.Men hun er lyshåret – altså erdet nok bedst at spørge hende!, sigerDunia Zaari.Ümmü Karateke supplerer med sinvariant af samme historie:- Når jeg kommer rundt som konsulent,præsenterer jeg mig som pædagogog fortæller, at jeg kommer fraSesam. Flere gange er jeg blevetspurgt, om jeg nu også er rigtigpædagog.Lad os med det samme slå fast, atbåde Dunia Zaari og Ümmü Karatekeer rigtige pædagoger. Med rigtigeeksamensbeviser fra et rigtig danskpædagogseminarium.34-årige Dunia Zaari kom til Danmarki 1986 som flygtning fra Irak.Ümmü Karateke på 37 er andengenerationsindvandrerfra Tyrkiet. Hun flyttedehertil med sin familie, da hun varsyv år.Dunia og Ümmü er kolleger i Sesami Ballerup, en lille børnehave med arabisk-og tykisktalende børn. Tre dageom ugen arbejder de to pædagoger iSesam. Resten af tiden fungerer desom kulturelle konsulenter i kommunens105 øvrige daginstitutioner.Nogle gange skal kollegerne der ligese konsulenterne lidt an.- Men når de så har lært mig at kende,har jeg da flere gange været udefor bemærkningen: "Hvis bare deandre var ligesom dig…" (underforstået,du er ligesom os, så det er o.k.,men tag et tørklæde på og begynd atsnakke lidt med accent…), fortællerÜmmü Karateke, der har været ansat iSesam ni år.- Det var ikke været svært at faldetil i Sesam. Vi er et team fra forskelligekulturer, men vi arbejder ud fraden samme grundholdning. Vi er godetil at snakke om tingene og til at superviserehinanden. Det er sværere,når vi kommer ud til andre institutioner.Her har vi en anden rolle, fordi vikommer udefra.- Når jeg kommer rundt, kan jegisær se, at det kan være vanskeligt atvære den eneste udlænding blandtdanske kolleger. Nogle oplever, at dekun bliver brugt til bestemte ting ibegrænset omfang. At det fx altid erdem, der skal formidle det negativevidere: "Husk nu at sige til forældrene,at støvlerne mangler". De følerikke altid, at de får lov til at brugederes faglige kompetence. Man skalvære tålmodig og dygtig – nogle gangedygtigere – for at være på lige fod.Bygger bro mellem to kulturerÜmmü Karateke gjorde sig mangeovervejelser, da hun skulle ud at søgejob efter seminariet.- Jeg ville gerne bruge mit sprog ogmin kultur i mit fag. Jeg giver en stordel af mig selv i mit arbejde. Det kanvære svært rent følelsesmæssigt, menjeg kender selv fornemmelsen af atvære syv år, komme til et fremmedland og være dødbange for at blivevæk. Her var koldt, her var sne, og jegkunne ikke sproget. Når vi kører ud,møder vi små børn, der tæller dage,til vi kommer.Dunia Zaari: - Der er ting, jeg forstårbedre end danske pædagoger. Vi harden samme uddannelse, men jeg harkulturen og sproget oveni.- Jeg kan huske min første dag i26 > ÅRSBERETNING 2000