'Os' og 'dem' - Socialstyrelsen

ForordAf centerleder Kay Jokil, Formidlingscentret Storkøbenhavn"Af børn og fulde folk skal man høresandheden" – siges det med en gammeltalemåde. Det er naturligvis nogetsludder, som dog alligevel – formig – indeholder en kerne af visdom.I hvert fald tænker jeg tit over nogetaf det, min 11-årige søn fortæller migom den del af hans liv, som jeg ikkeselv tager direkte del i – livet blandtandre børn i skolen, i boligområdet, ifodboldklubben…Både min søn og jeg har et vistkendskab til mennesker med enanden etnisk baggrund end dansk:Jeg har læst om dem i aviserne, setog hørt om nogle af dem i fjernsynetog beskæftiger mig i øvrigt med problemstillingeromkring etniske minoriteteri en arbejdsmæssig sammenhæng.Han går i klasse med nogle af dem,spiller fodbold med andre og møderatter andre i ikke-strukturerede, "voksenfri"sammenhænge.Jeg har i nogen grad en viden omandre landes kulturer, religioner ogpolitiske forhold.Han ved, at Asams mor laver debedste pizzaer, han nogensinde harsmagt – men er ikke ganske sikkerpå, hvilket land hun kommer fra.Jeg "holder næsten altid med defremmede" – men taler kun relativtsjældent med nogle af dem (og kanhelt ærligt godt blive en smule bange,hvis jeg møder bare tre-fire andengenerationsindvandrerepå gaden enaften).Han har nogle af sine bedste vennerblandt børn med en anden etniskbaggrund end dansk – men der erogså nogle, han ikke kan li´.Jeg tror på de positive værdier i etmultikulturelt samfund.Han lever fint i ét…Etniske minoriteter har i de senereår til stadighed været et varmt emne isåvel den politiske som den almindelige,offentlige debat i Danmark. Ogdet synes som om, at etniske minoriteteri stadig stigende omfang i sigselv udgør et alvorligt socialt problem:Vi læser og hører om vold, hærværkog anden kriminalitet, som errelateret til unge andengenerationsindvandrere.Vi får at vide, at mangemennesker med anden etnisk baggrundend dansk har svært ved atbide sig fast på arbejdsmarkedet, ogmedierne bombarderer os jævnligtmed beretninger om de etniske minoriteterskultur, religion, skikke ogsædvaner, som får os til at tro, at dissemennesker og deres tilstedeværelsei Danmark muligvis udgør en trusselmod vores velfærd.Langt de fleste af os ved godt, atdet nok ikke er sådan, det hængersammen. Men vi kender "billedet" tilbevidstløshed og bliver nærmest dagligtkonfronteret med det. Og måskehar mange af os svært ved at opstilleet "modbillede", der har rod i personligeoplevelser fra vores egne liv. Altandet lige er det ikke mange af os,der til daglig er i nogen synderlig kontaktmed de etniske minoriteter iDanmark.Med andre ord er vi måske på vej tilat have konstrueret en offentlig "virkelighed",som ikke har meget medvores personlige "virkeligheder" ellerliv at gøre. Et element i denne offentlige"virkelighed" er brugen af begreberne"os" og "dem".Den kerne af visdom, som jeg harudledt af min søns fortællinger fra sithverdagsliv, handler naturligvis om,at jeg har fået et indblik i en andenvirkelighed, hvor begreber som etnicitetog "os" og "dem" ikke givernogen mening eller kan bruges tilnoget. Centralt i hans optik står i stedetbegrebet "sociale relationer".Dette hæfte handler om socialtarbejde og etniske minoriteter. I denførste af hæftets syv artikler indledersocialminister Henrik Dam Kristensenmed at skrive at:>>> ÅRSBERETNING 2000 < 3