kiropraktoren nr. 4 - august 2011 - Dansk Kiropraktor Forening

espekter børns smerter»Hvis jeg finder ud af, at der ikke er noget, jeg kan hjælpe med,må jeg sende dem videre til det rette sted i sundhedssystemet viasamarbejde med egen læge.er der stillinger, de ikke vil være i uden hurtigt at bliveurolige eller grædende? Mens vi snakker, får jeg ogsåen fin fornemmelse af forældrene. Det er en gradvisproces at lære at tolke, hvad babyens gråd handler om,og hvordan den tackles. Forældrene skal lære, at derer mange typer af gråd, og at det er en måde for babyat give udtryk for behov og skabe kontakt på. Selvomman er flergangsforældre, så er ens børn små unikkepersonligheder lige fra starten af livet, så man må ikkesammenligne dem.”Ingen ros for at holde hovedet selv”Jeg har valgt selv at klæde babyen af ned til bleen,fordi den proces giver mig en masse værdifuld information.Hvordan er babyen at håndtere og densreaktion på fx forflytninger og pludselige bevægelser?Hvordan ser hud, muskel-tonus i mave- og rygleje ud,hvordan er kvalitet og symmetri af bevægelser, mimik,reaktion på lys og lyd/tale? Græder den, når jeg rørerved den? Virker den utryg? Barnets blik siger megetom dets trivsel. Har det fx svært ved at fokusere påeller kigger det forbi mit ansigt, når det ellers burdekunne fastholde det, for så begynder jeg at tænke imulige problemer i det dybereliggende centralnervesystem.Herefter laver jeg en undersøgelse af de medfødteprimitive reflekser, (gribe, søge, gå, moro, galantog toniske labyrintreflekser) og til slut en kiropraktiskundersøgelse, hvor jeg palperer kranie, muskler og ledfor spændinger og stivhed.””En baby, der konstant kan holde hovedet selv frafødslen af, får ingen ros af mig. Det kan være tegn på,at barnet har været udsat for en påvirkning, der harsat muskelsystemet i en varig anspændthed, der ikkematcher babyens alder.”Kun hvis min undersøgelse viser, at der kan liggebiomekaniske forstyrrelser til grund for symptomerne,iværksætter jeg den kiropraktiske behandlingsindsats.””I behandlingen anvendes der ikke nogen hårdetryk eller vrid, som ved en behandling af en voksen,men mere gymnastikagtige bevægelser kombineretmed massagelignende behandling. Ofte flyder undersøgelseog behandling dog ud i et, da babyerne somsagt er lette at løsne. Selvfølgelig skal man som behandlerogså kunne håndtere gråden. For kolikbabyernegræder – også i vores behandlerrum.””En del af mit arbejde handler også om at forsikreforældrene om, at der ikke sker deres barn noget underbehandlingen, men grædebabyer har en kort ”lunte”.Det er således ikke kun behandling, jeg tilbyder, menogså råd og vejledning til barnets håndtering og trivsel.Hvis jeg finder ud af, at der ikke er noget, jeg kanhjælpe med, må jeg sende dem videre til det rette stedi sundhedssystemet via samarbejde med egen læge.”Et skolebarn på 8-13 år”Hos denne gruppe af børn er der ofte en tendens tilhovedpine og nakkesmerter. Det kan være forårsagetaf flere ting. Fx er trampoliner i disse år en hyppigårsag til nakkeproblemer, medfølgende hovedpinesamt rygproblemer. Børn hopper ofte flere af gangenpå trampolinen - i flere forskellige aldre og vægtklasser.Og så er det alt for let at miste balancen og faldeuhensigtsmæssigt.””De yngste i denne gruppe går fra at være børnehavebørntil skolebørn. Deres livsstil bliver mere stillesiddendeforan en tavle, og ikke alle børn kan siddeafslappet og holde på en blyant. Deres syn bliver ogsåudfordret, når de skal flytte blikket fra bogen og oppå tavlen. Ikke alle når at spise eller drikke nok i løbetaf skoledagen, som de gjorde i børnehaven. Desudenbærer de nu på tunge skoletasker. Der er derfor flerefaktorer, der kan påvirke deres helbred.”Små knagelyde”Her optager jeg også en anamnese, som sammensættesaf de informationer, barnet giver, suppleret medforældrenes oplevelser af barnet. Børn er ikke altid sågode til tidshorisonter og til at bedømme hvor længe,de har haft ondt. Derfor er forældrenes input vigtige.Men det er primært barnet selv, som sætter ord på,hvor smerten sidder og føles. Herefter spørger jeg ogsåKIROPRAKTOREN NR.4 2011 09