Spark til dosen - LandbrugsInfo

Spark til dosen1- Naboen går godt nok til den!- Ja, han må have råd til det!

2Du kan bestille flere eksemplarer af denne pjece til uddeling ved markvandringer,erfagruppemøder og lignende.Pjecen er gratis og kan bestilles på Landscentret på tlf. 8740 5500 ellerwww.landscentret.dk/netbutikkenPjecen er udarbejdet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret,Planteavl, maj 2006.Fagligt indholdIdé og tekstFotosLayoutPoul Henning Petersen, Jens Erik Jensen ogGhita C. NielsenBodil PedersenJens Tønnesen, Dansk Landbrugs Medier,Anette Eckholdt og Dansk LandbrugsrådgivningPia Leicht Andersen, Dansk Landbrugsrådgivning,Landscentret, Kommunikation

Danske landmænd sparker til dosenSyv landmænd har sagt ja til at stille op til et slags forsøg i fuld gårdskala.De skal være med til at vise, at en målrettet indsats på planteværnsområdetkan påvirke forbruget af pesticider, og at nogle danske landmænd kangive dosen et spark - nedad.De syv landmænd vil flere gange i vækstsæsonen tage turen rundt i markernemed deres planteavlskonsulent. De vil holde nøje øje med ukrudtet,så de kan vælge de rigtige midler i laveste dosis. Selvfølgelig med tankefor, at der er tilstrækkeligt rent til kommende følsomme afgrøder.Ligeledes vil de holde godt øje med svampe og skadedyr, så de behandlerafgrøderne på det mest optimale tidspunkt med det rigtige middel i enpassende dosis.3Vi måler effekten af den målrettede indsats på planteværnsområdet på tomåder: Er der fortsat styr på ukrudt, svampe og skadedyr? Falder behandlingsindekset (BI)?Formålet med projektet er at vise, at en målrettet indsats med behovsbestemtplanteværn er forenelig med en rationel landbrugsdrift.Følg de syv landmænd gennem vækstsæsonen på www.sparktildosen.dk

Behandlingsindeks ”rimer” på pengeMåske er nogle landmænd lidt trætte af at høre den lektie, som har lydt iårevis: ”Forbruget af planteværnsmidler skal endnu længere ned, ellersrisikerer vi yderligere restriktioner”.Bichel-udvalget anbefalede i 1999, at behandlingshyppigheden skulle nedpå 1,7. Målet for Pesticidhandlingsplan II var, at få behandlingshyppighedenned på 2,0 inden udgangen af 2002. Det mål blev faktisk nået, mensiden er den steget lidt igen.4En behandlingshyppighed på 1,7 er et ambitiøst mål, som bygger påforsøgsresultater og økonomiske modeller. Men kan forsøgsresultaterneoverføres til praksis? Passer økonomiske modeller med virkeligheden?Det vil politikerne og eksperter sikkert fortsat strides om.Men et er klart. Vi er alle i samme båd, så hvis vi ikke som samlet flokformår at få behandlingshyppigheden til at falde igen, risikerer vi, atpolitikerne griber ind.Vores budskab er: Vi kan få behandlingshyppigheden til at falde igen!I denne pjece vil vi fokusere på, hvad den enkelte landmand kan gøre forfortsat at mindske forbruget af planteværnsmidler til gavn for egen tegnebog.For heldigvis går et lavt behandlingsindeks (BI) - i store træk - hånd ihånd med en god økonomi.

Hvor ligger dit behandlingsindeks?Under måltalletDu tilhører de 5-10 procent, som følger en meget bevidst og målrettet strategi.Du bruger lave doser og sprøjter efter behov. Enkelte i denne gruppe harproblemer med ukrudt og skal nok hæve doseringen en smule.Måltallet + op til 20%Du tilhører den store gruppe af landmænd, som allerede har gjort meget oghar en fornuftig strategi for plantebeskyttelsen. Du skal især overveje, om durutinemæssigt gennemfører nogle behandlinger, som ikke er nødvendige - ellerikke nødvendige hvert år.Måltallet + mere end 20%Du kan forholdsvis nemt reducere behandlingsindekset. Det nemmeste for diger at kontakte din konsulent og få hjælp til at udforme en handleplan, som kanhjælpe dig med at nedsætte dit forbrug.De fleste kan stadig gøre noget - nogle lidt og andre meget. Det, der mangleri at sænke behandlingshyppigheden, kan ikke gøres som rutine, men kræver,at den enkelte landmand er opmærksom og kender sit ukrudt og de forskelligeskadevoldere.Gratis beregning af måltal og BIPlanteavlskonsulenterne tilbyder at beregne dit BI helt gratis, hvis du ikkeallerede har fået det gjort. Kontakt dit lokale landbrugscenter.BehandlingshyppighedAntal gange det danske landbrugsareal kan behandles medstandarddoser beregnet ud fra engrossalget i et kalenderår.Behandlingsindeks (BI)Antal gange du kan behandle med standarddoser på din bedrifti høståret. BI beregnes ud fra dit faktiske forbrug.MåltalHver enkelt afgrøde har et måltal, som er delt op i et BI forukrudt, svampe, skadedyr og vækstregulering. Måltallet udtrykkerdet gennemsnitlige forbrug i de enkelte afgrøder, hvispesticidplanens målsætning skal nås.5

En spændende faglig udfordringLars Jørgensen, Stege251 ha (JB 6-7). Ingen husdyr.70 ha vårbyg14 ha fabriksroer78 ha frøgræs11 ha hvidkløver til frø10 ha konservesærter38 ha vinterhvede7 ha juletræer23 ha brak, vildtager og græs.6Behandlingsindeks i 2005: 19% over måltallet for 2009.- Jeg er med i projektet, fordi det er en spændende faglig udfordring atse, hvor meget jeg kan reducere forbruget af kemi. Jeg tror ikke på, detspecielt gavner miljøet, for forbruget er i forvejen lavt.- Jeg forventer at kunne spare lidt på aksbeskyttelsen i hvede. Desudenhåber jeg at finde mere effektive måder at bekæmpe agerrævehale ogvæselhale på.- På Møn blæser der ofte en tør østenvind, som gør at sprøjteforholdeneikke altid er optimale. Men det problem kan projektet nok ikke løse.

Kan godt leve med lidt ukrudtErik Lauritsen, VildbjergSvinebrug med 235 DE226 ha (JB 1-3 med ler under pløjelaget)80 ha vinterhvede35 ha vinterbyg32 ha vinterraps12 ha havre56 ha vårbyg20 ha brakBehandlingsindeks i 2002: Ca. 30% over måltallet for 2009.- Foderomkostninger og effektivitet i stalden er det vigtigste, men det erda interessant, hvis jeg kan tjene mere i marken.7- Jeg interesserer mig for planteværn og bruger ikke konsulenterne retmeget til den opgave. Jeg køber kemi hos den lokale grovvareforretning,som også vejleder i at bruge midlerne.- Jeg plejer at sprøjte alle vintersædsmarker mod ukrudt både efterårog forår. Men hvis der kun er en smule ukrudt tilbage, er jeg med på atspringe forårssprøjtningen over.- Jeg har ikke vækstreguleret hverken hvede eller vinterbyg de senesteti år.

Myter/FaktaRodukrudtet er ikke til at styre med de lave doser, vi bruger nu om dage!Der er flere årsager til at rodukrudt trives, bl.a. bliver der stort set ikke stubbearbejdetlængere, og tidselfrø flyver ind fra brakmarken. MCPA er meget effektivt mod tidsler,når sprøjteteknikken og -tidspunktet er i orden.Høje doser giver en større sikkerhed mod økonomiske tab!Udbyttemålinger i et stort antal forsøg med ukrudts- og svampebekæmpelse viser,at det økonomisk set er lige så godt at bruge doseringer under som over det optimale.Landmænd tåler ikke en eneste ukrudtsplante i marken!Landmænds værdier er selvfølgelig forskellige. Nogle nyder synet af helt ukrudtsfriemarker, mens andre trives fint med nogle blomstrende ukrudtsplanter hist og pist.9Store landbrug har et stort pesticidforbrug, fordi de plansprøjter!Ifølge statistikken har store landbrug et større forbrug. Det er imidlertid ingen naturlov,at forbruget stiger med bedriftens størrelse. Driftsledelsen er den afgørende faktor.

Myter/FaktaLave doser mod ukrudt efterlader så meget ukrudt, at vandprocentenstiger i det høstede korn.I forsøgene er der lidt mere ukrudt tilbage ved lave doser end ved fulddosis, men vandprocenten er ikke højere. Når en lav dosering slår fejl erdet næsten altid middelvalget, som ikke passer til ukrudtet.Lave doser mod ukrudt betyder, at der kastes så mange ukrudtsfrø, at detgiver problemer i de efterfølgende afgrøder.Selvfølgelig bliver der kastet lidt flere ukrudtsfrø, når der bruges lave doser.Ukrudt skal bekæmpes effektivt, men nogle få dværgagtige ukrudtsplanterhar minimal betydning. Det, der betyder mest for opformering afukrudtsfrø er jordbearbejdning og sædskifte.11Når afgrøden en gang imellem lægger sig ned, er det fordi der ikke eranvendt vækstreguleringsmiddel.Der er flere ting, som er mere effektive mod lejesæd end vækstregulering;f.eks. kan du bruge stråstive sorter, undlade at så meget tidligt, tilpasseudsædsmængden til såtiden og dele kvælstoffet.Der kommer tit et luseangreb i ferien, så vi kan ligeså godt sprøjte, indenferien starter.Sprøjtning mod bladlus samtidig med sidste svampesprøjtning i hvedeer en billig forsikring mod at skulle køre en ekstra gang, men der er ikkeplads til det i den stramme målsætning.

Hvilken type er du?Et godt stykke arbejde kan gennemføres på flere måder. Som menneskerer vi forskellige, og den ene måde at nå målet på kan i princippet væreligeså god som den anden. Men det er altid en overvejelse værd, om manskal justere den måde, man plejer at gøre tingene på.Et dansk forskningsprojekt har identificeret tre typer af landmænd - set iforhold til, hvordan de løser planteværnarbejdet.De færreste landmænd passer fuldstændigt til en type. Sæt krydser vedde punkter, der passer til dig, og find den type, du ligner mest.12Jeg læser mig til det...Jeg støtter mig meget til forsøgsresultater mv. Mere end til mine egneerfaringer.Jeg udarbejder en omhyggelig sprøjteplan, som følges. Jeg justerer dendog efter vejret, ukrudtets størrelse og svampetrykket.Jeg kører af og til en tur ud ad markvejen i bilen, men går ikke så megetud og kigger i afgrøderne.Jeg justerer ofte doserne efter, hvad der står i nyhedsbrevene.Jeg vælger de sikre løsninger.Jeg lægger vægt på rationelle arbejdsgange. Jeg tager f.eks. altid lusemiddelmed ved sidste svampesprøjtning (forudsat det er et område aflandet, hvor der ofte er luseangreb).

Jeg bruger mine erfaringer...Jeg er god til at huske og bruge mine erfaringer.Der er sport i at kunne gå langt ned i dosering. Jeg eksperimenterergerne.Jeg kender mit ukrudt og ved, hvornår jeg skal sprøjte for at ramme deforskellige arter.Jeg er ofte ude og kigge i markerne.Jeg tager gerne en økonomisk risiko ved at gå langt ned i dosering.Jeg kører gerne en ekstra gang. Tager f.eks. ikke lusemiddel med pr.automatik ved sidste svampesprøjtning.Jeg udliciterer til konsulentenJeg er mest optaget af husdyrene. Planteavlen kommer i anden række.Jeg kommer mest ud i marken, når konsulenten er med.Jeg støtter mig meget til planteavlskonsulentens råd.Jeg lader mig ikke styre af vejret! Sætter bare dosen lidt op, hvis vejretikke er perfekt.Jeg vil ikke risikere at skulle ud og køre en ekstra gang. Jeg tager typisklusemiddel med ved sidste svampesprøjtning, hvis konsulenten anbefalerdet, eller jeg bor i et område af landet, hvor der ofte er luseangreb.13

Hvor mange penge snakker vi om?Landscentret .Beregningerne viser, at der på 100 ha er 6.000 - 19.000 kr. at tjene ved omhyggeligt at vurdere hver enkelt sprøjtning.Strategien vil koste mere tid med tilsyn og eventuelt konsulentbistand, men der er alligevel penge at tjene.Måltal for 2009BehandlingsindeksKonsekvent sprøjtning med anbefaledelave doserKonkret vurdering af behovet ved hverenkelt sprøjtningFortjeneste ved atbehandle efter behov14BehandlingsindeksUdgift til plantebeskyttelsesmidlerBehandlingsindeksUdgift til plantebeskyttelsesmidlerSvinebrug med korn ogvinterraps (100 ha)Planteavlsbrug medfabriksroer (100 ha)Planteavlsbrug medmelkartofler (100 ha)1,76 2,39 72.000 kr. 1,70 53.000 kr. 19.000 kr.2,10 2,35 75.000 kr. 1,97 69.000 kr. 6.000 kr.3,74 4,35 86.000 kr. 3,48 72.000 kr. 14.000 kr.

Sådan tjener du flest penge på planteværn Lav en grundig sprøjteplan Suppler kun efterårsbehandlingen af ukrudtet i vintersæd om foråret,hvis der er reelt behov Følg varslingerne og vælg de mest resistente sorter Undlad svampesprøjtning i de sundeste vårbygsorter Gennemfør kun en tidlig sprøjtning mod svampe i hvede, hvis der er etreelt behov Kør efter skadetærsklerne for bladlus Sæt gule fangbakker ud, så du ved, om der er behov for at behandlemod rapsjordlopper i efteråret Undlad at vækstregulere hvede. Vælg stråstive sorter og del kvælstoffet Du kan måske nøjes med at pletsprøjte mod rodukrudt Brug maksimalt halv dosering mod ukrudt i vårbyg.Din værktøjskasseSortInfoInformationer om sorternes stråstyrke og modtagelighed for svampePlanteværn OnlineForslag til bekæmpelse af ukrudt, svampe og skadedyr. En unik samlingaf viden om midlernes effekt mod ukrudt og skadevoldereRegistreringsnetGiver i vækstsæsonen aktuelle oplysninger om udbredelsen afsvampe på sortsniveau. Klik ind på det sted i landet, hvor du bor.Du finder alle værktøjerne på www.landmand.dk15

Satser på at nå måltallet i år16Henrik Høegh, viceformand i Dansk LandbrugSvinebrug med 242 ha47,5 ha sukkerroer93,4 ha vinterhvede55,7 ha vårbyg16,8 ha rødsvingel5,2 ha surkirsebær16,9 ha brak- Mit behandlingsindeks i 2004 lå højt, men i 2005 fik vi det reduceret med10 procent. I år har vi lagt en strategi, så vores behandlingsindeks gerneskulle falde yderligere. Jeg tror på, at vi i år kan holde os på vores måltalfor 2009, som er 2,08.Det vil jeg gøre!- Vi har haft problemer med tidsler, som vi i kornet sprøjtede med MPCA idet sene forår.Nu er vi gået over til at bruge Roundup på genvæksten om efteråret, ogdet har bragt behandlingsindekset ned i hvede.- Vi har et højt behandlingsindeks i rødsvingel, fordi vi kan se, at der ergod økonomi i at vækstregulere.- Vi har investeret i en radrenser til sukkerroerne, så vi håber at kunnespringe den sidste ukrudtssprøjtning over og i stedet radrense eller kombinereradrensningen med en båndsprøjtning.Hvad siger konsulenten til Henrik Høeghs plan?- Henrik Høegh har lagt en meget stram plan, som vil reducere forbrugetbetydeligt, hvis årets smittetryk af svampe og skadedyr ikke overrasker.- I planen er der inden for måltallet plads til at bekæmpe burresnerre ogandet ukrudt i vintersæden. Foråret vil vise, hvor stor indsats der bliverbehov for.Poul Henning Petersen, Landscentret

Følg de syv landmænd på internettetI forsøg kan vi se, at der er såvel penge at tjene og kemikalier atspare ved at sprøjte efter behov og vælge lave doseringer af detrigtige middel. I praksis er det måske ikke så enkelt.Vi vil vise, at merudbytter fra forsøgene ved en målrettet indsats kanoverføres til landmændenes marker. Med andre ord - forsøgsresultaterkan flyttes over i landmandens tegnebog!Det vil vi teste i projektet Spark til dosen18Følg de syv landmænd gennem vækstsæsonen og hent gode aktuelleråd til din markdrift på www.sparktildosen.dk

20- Kun et par dråber, far! Det er nok, og så har vi råd til at komme på weekendtur!