ABvist på figur 4.1. Med en afstand på henholdsvis501 og 503 meter til de to nærmeste nabobeboelserer dette krav overholdt.J + K32C + DI de følgende afsnit foretages en kort gennemgangaf de nærmeste naboer og den påvirkningmøllerne vil medføre på disse ejendomme i forholdtil støj, skyggekast og visuel påvirkning. Iforbindelse med vurdering af værditab på omkringliggendeejendomme, vil Wind1 A/S foretageen detaljeret visualisering af møllerne set frade nabobeboelser, som ligger indenfor 6 x møllernestotalhøjde (vist på figur 4.2). Disse ejendommekan kræve erstatning for værditab påderes ejendom uden at skulle betale et gebyrpå 4.000 kroner (jf. lov om fremme af vedvarendeenergi). Visualiseringerne vil blive forelagtdisse naboer. De nærmere beskrevne nabobeboelserer udvalgt efter samme afstandskrav,hvilket vil sige 708 meter.I1Udvalgte nabobeboelserNaboer, som ligger indenfor 6 x møllernes totalhøjdesvarende til 708 m, er nabo A, B, C, D,E, G, I, J og K. De er vist samlet på oversigtskortetfigur 4.3 og hver især på figur 4.4 til 4.12.GFigur 4.3. Udvalgte naboers placering med bogstavbetegnelse som i støj- og skyggeberegninger.ENabo A, som ses på figur 4.4, ligger i en afstandaf ca. 680 m nord for mølle nr. 3. Nordfor boligen er en mindre gårdsplads, mens havenmed de primære udendørs opholdsarealerer orienteret mod syd i retning mod de nye møller.Der er ingen afskærmende beplantning omkringhaven, og møllerne vil derfor fremstå megetsynlige fra haven og boligens sydvendtevinduer. Den nordligste mølle i anlægget vil givetvisvirke dominerende, mens afstandsforholdettil de sydligste møller bevirker, at de vil sy-80
ne knap så dominerende. Møllerækken vil desudenvære placeret indenfor en relativt lille delaf synsfeltet, hvilket vurderes at begrænse møllernessamlede dominans.Nabo B, som ses på figur 4.5, ligger i en afstandaf ca. 601 m nord for mølle nr. 3. Boligener orienteret mod en gårdsplads mod vest ogen have mod øst, og vinduerne i boligens facaderer således ikke orienteret i retning mod denye møller. Gårdspladsen afgrænses mod sydaf en driftsbygning, og der er ligeledes størretræer, som vil skærme af for udsigten fra gårdspladsenmod møllerne. Ejendommens have afgrænsesligeledes af en driftsbygning mod syd,og der er flere større beplantninger i haven,som især i sommerhalvåret vil sløre udsynet tilmøllerne. Fra de dele af haven, hvorfra møllerneer synlige vil den nordligste mølle i anlæggetgivetvis virke dominerende, mens afstandsforholdettil de sydligste møller bevirker, at de vilsyne knap så dominerende.Nabo C, som ses på figur 4.6, ligger nordøstfor møllerækken i en afstand af 501 m fra møllenr. 2. Der er tale om et lille sommerhus, der eromgivet af beplantninger, som især i sommerhalvåretvil kunne sløre udsynet i retning modmøllerne. På grund af afstanden og møllerækkensorientering, der bevirker at den breder sigover en relativt stor del af synsfeltet, vil alle tremøller være dominerende i de tilfælde, hvor beplantningenikke afskærmer udsynet.Nabo D, som ses på figur 4.6, ligger i en afstandaf ca. 529 m fra mølle nr. 1. Denne ejendomligger også nordøst for møllerækken, ogboligen er orienteret mod en have mod vest ogdermed delvist i retning mod møllerne, og modøst er der en gårdsplads omgivet af driftsbygninger.Fra vinduerne i beboelsens vestfacadeog sydgavl samt fra haven vil der være udsyn iretning mod møllerne. Der er dog en del beplantningi haven som især i sommerhalvåret vilsløre udsynet i retning mod mølle nr. 2 og 3,mens der vil være mere frit udsyn i sydvestligretning, hvor mølle 1 er placeret. Syd for havenligger nogle driftsbygninger, som i nogen gradvil afskærme udsynet. Bebyggelsen omkringgårdspladsen vil ligeledes kunne afskærme udsynettil møllerne fra store dele af gårdspladsen.I det omfang alle tre møller er synlige påsamme tid, vil de være omtrent lige dominerendepå grund af afstanden og møllerækkens orientering.Nabo E, som ses på figur 4.7, ligger sydøst forABCDFigur 4.4. Nabo A.Figur 4.5. Nabo B. Figur 4.6. Nabo C og D.81