Gildebevægelsens fyrt<strong>år</strong>nAf Ingrid Danstrup, redaktørDen 18. januar stævnede Distriktsgildemestrefra nær <strong>og</strong> fjern sammen til Distriktsforumpå Trinity i Fredericia for at være med til atbygge Gildebevægelsens fyrt<strong>år</strong>n - det signal,der skal lede os fremad <strong>og</strong> sikre vores fortsattebeståen.Fredag aften blev snakket om de udfordringer,det enkelte distrikt ser i 2008 – prægetaf styrker <strong>og</strong> svagheder. Fælles blandt andet• accept af åbne gildehaller• nye, yngre gildebrødre ind i gilderne• godt fællesskab gennem arrangementer• samarbejde med andre organisationer• samarbejde gilderne imellem i distriktetDer er stor forskel på, om planlagte tiltaglykkes. N<strong>og</strong>le kan samle masser af gildebrødretil arrangementerne, mens andre har sværtved at vække dem. Det var tydeligt at høre, atder med stort udbytte ville kunne udveksleserfaringer.Generelt var alle d<strong>og</strong> tynget af en alt for højgennemsnitsalder.Foto: Ole Rafn, 1. Hillerød GildeLørdag blev vi mødt af tidligere korpskonsulenti DDS, Glenn Ullerup, aktiv spejder iKolding, gruppeleder i en gruppe, som harformået at samle rigtig mange spejdere i allealdre. Glenn indledte med at fortælle, hvordanhan - udefra <strong>og</strong> som aktiv spejder - betragtedegildebevægelsen. Det blev til n<strong>og</strong>etmed smoking <strong>og</strong> småkager til plejehjemmene.N<strong>og</strong>et med fredslys, en masse snak <strong>og</strong> etvæld af møder. En organisation, der fokuserer16mest på afgange, mens spejderbevægelsen fokusererpå dem, der er kommet til i <strong>år</strong>ets løb.Set udefra finder han det vanskeligt at relateretil, hvad vort formål <strong>og</strong> indhold egentliger, hvorfor han umiddelbart ikke kan se, hvadhan skal bruge gildebevægelsen til.Med henblik på at finde frem til værdiernegik vi i grupper i gang med at sætte ord på• den allerbedste gildeoplevelse• den gode leder• gilderne i fremtidenI større grupper blev værdierne debatteretvidere <strong>og</strong> afslutningsvis prioriteredes de 5 vigtigsteværdier.Top 5 i prioriteret orden blev til• kammeratskab• udfordring• rummelighed• ansvar• friluftslivDet var ikke morsomt at skulle skrotte deresterende, som <strong>og</strong>så var vigtige at have med ibilledet.Næste spørgsmål var så, hvordan disse værdierkommunikeres ud til alle gildebrødre, såvi kan formidle budskabet til omverdenen,n<strong>år</strong> n<strong>og</strong>en spørger: ’Jamen, hvad er det daegentlig, I laver der i gilderne?’ En øvelse, derifølge røster allerede var gennemført <strong>år</strong> tilbage:’Det har vi prøvet. Det virkede ikke.’Dengang formåede det tilsyneladende ikke atvende medlemsafgangen.Så lad os håbe på, at der denne gang samlesop på øvelsen, så alle kommer til at kendedisse værdier, så vi hver især bliver i stand til atformidle budskabet, hvis n<strong>og</strong>en spørger, hvaddet egentlig er, vi g<strong>år</strong> <strong>og</strong> foretager os.Afslutningsvis var Glenn stadig ikke overbevistom, at gildebevægelsen var n<strong>og</strong>et forham. Trods det, at han - da han på et tidspunkttabte tråden - blev tilbudt omgåendeetablering af en gildehal med henblik på optagelse- for nu var han da vist moden til det.Hele dagen tittede den nysgerrige sol ind tilos - lad os tage det som et godt tegn forfremtiden.
5. minutter <strong>Sct</strong>.GeorgAf Kjeld Folmer Christensen, Fiskebæk GildeJeg bryder mig ikke om den niveaudeling,der er i gildebevægelsen, hvor man bliverfinere <strong>og</strong> finere <strong>og</strong> avancerer fra grad til grad.Det ligner slet ikke mit idealsamfund medfrihed, lighed <strong>og</strong> broderskab. ’Vi er alle lige’blev der svaret fra et vikingeskib på Seinen formere end 1.000 <strong>år</strong> siden, da pariserne spurgte,hvem der var skibets høvding. Mit idealsamfunder det demokratiske samfund, hvor allekan stemme, <strong>og</strong> alle kan stille op. Sådan etsamfund er gildet ikke.Ud over, at jeg ikke bryder mig om gildetsniveaudeling af medlemmerne, så bryder jegmig meget lidt om gildeløfte <strong>og</strong> væbnerløfte.Gildeløftet siger stræbe efter, medens væbnerløftetsiger af al min evne. Af al minevne, det er jo alvorligt. Stræbe efter kan jegjo gøre mere eller mindre effektivt.Så jeg har stræbt efter at snige mig udenomvæbnerløftet – i mange <strong>år</strong>. Jeg har gået til væbnerforberedelse.Jeg har holdt en meget lavprofil. Ikke gjort opmærksom på mig selv, satmit lys helt ind under skæppen. Det har Ibemærket, ikke? Eller rettere, I har ikkebemærket mig, vel? Jeg er landets ældste, fungerendesvend. Jeg har været svend i mange<strong>år</strong>.Men hvad er så slemt ved Gildeløftet:’ … atføre et <strong>Sct</strong>.<strong>Georgs</strong>sværd mod det onde i migselv’. For det første kunne det blive et rigtigtblodbad. Jeg kan jo ikke sige mig fri for, at dernok er en del ondt inde i mig. Og hvor sidderdet onde så ? I hjertet? Det bliver rigtigt sværtmed et stort korsriddersværd (Jan GuillousArn, hans sværd er ca. 1½ m), hvis man skalholde på skaftet, så kan man ikke nå sit egethjerte. Det onde kan måske <strong>og</strong>så være andresteder i mig selv ? Jeg lider af <strong>og</strong> til af podagranede i storetåen. Det gør helvedes ondt. Sådet onde kunne godt sidde dér. Så er det bareat tage sit sværd <strong>og</strong> hakke ned.Næste led i Gildeløftet: ’… føre et<strong>Sct</strong>.<strong>Georgs</strong>sværd for det, som efter minoverbevisning er ret <strong>og</strong> rigtigt’. Der er altså formeget kampretorik – <strong>og</strong> for lidt opfordring tilsamarbejde, samtale, venlighed, hjælpsomhed<strong>og</strong> tålmodighed i gildeløftet.Den store danske Encyklopædi har intet om<strong>Sct</strong>. Georg, men Den lille Salmonsen fra 1938har: ’Befriede prinsesse Cleolinde fra dragen.<strong>Sct</strong>. Georg blev en krigerhelgen, der påkaldtesi krig’. Teksten var måske rimelig i 1938 –men ikke i dag. Gildet blev skabt i 1930’erne,men skal vi så udskifte <strong>Sct</strong>. Georg? Næh – enkatolsk helgen har ofte mange sider.Da Georg kom til <strong>Danmark</strong> i en eller andenlatiniseret form, så kunne danskerne ikkeudtale det. Så kirken kaldte ham så <strong>Sct</strong>.Jørgen. Det kunne enhver dansker sige, <strong>og</strong><strong>Sct</strong>. Jørgensg<strong>år</strong>de var der uden for byerne imiddelalderen. De t<strong>og</strong> sig af samfundets virkeligudstødte som for eksempel de spedalske.Krigerhelgen, der blev de udstødtes helgen <strong>og</strong>hjælper. Fint, men lad os ændre retorikken.Jeg har i mange <strong>år</strong> sagt, at ingen af ’mine’unge ledere i ’Peter Lassen’ ville blive medlemmeri gildet, så længe vi opererede med svende,væbnere, riddere, gildemestre, gildekanslere,gildeskatmestre, gildehal, vandrehal,flagherold. De ville dø af grin. Men det harjeg måttet tage i mig igen. Nu strømmer deunge ledere fra ’Peter Lassen’ ind i gildet. Deunge på 50-60! – men jeg mener stadig, at derigtigt unge ville dø af grin.Jeg mener d<strong>og</strong> fortsat, at vi har ret <strong>og</strong> pligttil at læse <strong>og</strong> ændre tekster <strong>og</strong> traditioner, sådet er overens med samtidens spr<strong>og</strong> <strong>og</strong> samtidensopfattelse af acceptable traditioner. Atfastholde traditioner, til de bliver besynderligeeller ligefrem latterlige, er ukl<strong>og</strong>t. Det sammegælder spr<strong>og</strong>, hvis man vil lave en levende bevægelse.Der er intet i vejen med gildeloven. Ej hellermed idegrundlag <strong>og</strong> formål. Gildeloven har etmoderne <strong>og</strong> mundret spr<strong>og</strong>, som jeg fint kanstå inde for.Jeg holder <strong>og</strong>så rigtigt meget af at være sammenmed jer – som nu i dag. Jeg finder, at vortroterende gruppesystem er fint. Vi f<strong>år</strong> setsteder, eller f<strong>år</strong> diskuteret emner, som vi ikkehavde beskæftiget os med som enkeltpersoner.Tak.17