75 år og - Sct. Georgs Gilderne i Danmark

5. minutter Sct.GeorgAf Kjeld Folmer Christensen, Fiskebæk GildeJeg bryder mig ikke om den niveaudeling,der er i gildebevægelsen, hvor man bliverfinere og finere og avancerer fra grad til grad.Det ligner slet ikke mit idealsamfund medfrihed, lighed og broderskab. ’Vi er alle lige’blev der svaret fra et vikingeskib på Seinen formere end 1.000 år siden, da pariserne spurgte,hvem der var skibets høvding. Mit idealsamfunder det demokratiske samfund, hvor allekan stemme, og alle kan stille op. Sådan etsamfund er gildet ikke.Ud over, at jeg ikke bryder mig om gildetsniveaudeling af medlemmerne, så bryder jegmig meget lidt om gildeløfte og væbnerløfte.Gildeløftet siger stræbe efter, medens væbnerløftetsiger af al min evne. Af al minevne, det er jo alvorligt. Stræbe efter kan jegjo gøre mere eller mindre effektivt.Så jeg har stræbt efter at snige mig udenomvæbnerløftet – i mange år. Jeg har gået til væbnerforberedelse.Jeg har holdt en meget lavprofil. Ikke gjort opmærksom på mig selv, satmit lys helt ind under skæppen. Det har Ibemærket, ikke? Eller rettere, I har ikkebemærket mig, vel? Jeg er landets ældste, fungerendesvend. Jeg har været svend i mangeår.Men hvad er så slemt ved Gildeløftet:’ … atføre et Sct.Georgssværd mod det onde i migselv’. For det første kunne det blive et rigtigtblodbad. Jeg kan jo ikke sige mig fri for, at dernok er en del ondt inde i mig. Og hvor sidderdet onde så ? I hjertet? Det bliver rigtigt sværtmed et stort korsriddersværd (Jan GuillousArn, hans sværd er ca. 1½ m), hvis man skalholde på skaftet, så kan man ikke nå sit egethjerte. Det onde kan måske også være andresteder i mig selv ? Jeg lider af og til af podagranede i storetåen. Det gør helvedes ondt. Sådet onde kunne godt sidde dér. Så er det bareat tage sit sværd og hakke ned.Næste led i Gildeløftet: ’… føre etSct.Georgssværd for det, som efter minoverbevisning er ret og rigtigt’. Der er altså formeget kampretorik – og for lidt opfordring tilsamarbejde, samtale, venlighed, hjælpsomhedog tålmodighed i gildeløftet.Den store danske Encyklopædi har intet omSct. Georg, men Den lille Salmonsen fra 1938har: ’Befriede prinsesse Cleolinde fra dragen.Sct. Georg blev en krigerhelgen, der påkaldtesi krig’. Teksten var måske rimelig i 1938 –men ikke i dag. Gildet blev skabt i 1930’erne,men skal vi så udskifte Sct. Georg? Næh – enkatolsk helgen har ofte mange sider.Da Georg kom til Danmark i en eller andenlatiniseret form, så kunne danskerne ikkeudtale det. Så kirken kaldte ham så Sct.Jørgen. Det kunne enhver dansker sige, ogSct. Jørgensgårde var der uden for byerne imiddelalderen. De tog sig af samfundets virkeligudstødte som for eksempel de spedalske.Krigerhelgen, der blev de udstødtes helgen oghjælper. Fint, men lad os ændre retorikken.Jeg har i mange år sagt, at ingen af ’mine’unge ledere i ’Peter Lassen’ ville blive medlemmeri gildet, så længe vi opererede med svende,væbnere, riddere, gildemestre, gildekanslere,gildeskatmestre, gildehal, vandrehal,flagherold. De ville dø af grin. Men det harjeg måttet tage i mig igen. Nu strømmer deunge ledere fra ’Peter Lassen’ ind i gildet. Deunge på 50-60! – men jeg mener stadig, at derigtigt unge ville dø af grin.Jeg mener dog fortsat, at vi har ret og pligttil at læse og ændre tekster og traditioner, sådet er overens med samtidens sprog og samtidensopfattelse af acceptable traditioner. Atfastholde traditioner, til de bliver besynderligeeller ligefrem latterlige, er uklogt. Det sammegælder sprog, hvis man vil lave en levende bevægelse.Der er intet i vejen med gildeloven. Ej hellermed idegrundlag og formål. Gildeloven har etmoderne og mundret sprog, som jeg fint kanstå inde for.Jeg holder også rigtigt meget af at være sammenmed jer – som nu i dag. Jeg finder, at vortroterende gruppesystem er fint. Vi får setsteder, eller får diskuteret emner, som vi ikkehavde beskæftiget os med som enkeltpersoner.Tak.17