engøring m.m. . Opgaven består i at få sat disse ting i system, så vedkommende ikke gåri baglås på det. Først derefter finder man ud af, om der skal være tale om omskoling elleruddannelse, ofte afhængig af alder, eller i andre tilfælde om vedkommende skal i andreformer for job, det kan fx være fleksjob, jobtræning, skånejob eller på pension.Udgangspunktet er, at de behandlede alkoholikere efterfølgende skal lave et eller andet idagtimerne.En anden ting er, at kommunen <strong>og</strong>så kræver – når man nu betaler for opholdet – at disseinstitutioner giver underretninger, foretager udredninger <strong>og</strong> <strong>og</strong>så peger på perspektiver forfremtiden.Samarbejdet med amtetDer er ikke tale om n<strong>og</strong>et formaliseret samarbejde med amtet, det foregår alene omkringenkeltsager. I kommunen mener man selv, at man kan udtrykke samarbejdet somværende spredt fægtning. Det er vurderingen, at man ikke selv har været gode nok til atafdække behovene. Omfanget af problemet er afgørende for, med hvilken styrke man kangå til det <strong>og</strong> vide, hvad der skal gøres. Det er ikke bare de 20-30 personer, som står oppepå torvet, der er problemet. Problemets omfang er nok større. Kommunens umiddelbaretal viser, at der er ca. 60-70 misbrugere, men man frygter, at tallet reelt kan være megetstørre.Kommunens vurdering er, at sådan som situationen er nu, er amtet alt for langt væk, <strong>og</strong> det eralt for tungt et system. Det er nemmere selv at handle. Hvis man er presset, er det nemmereselv at handle, <strong>og</strong> kommunen ved bedst selv, hvad der sker lokalt. Dette spiller en stor rolle forsamarbejdet. Alternativet er, at man skulle sætte amtet ind i det, men så er det uvist, hvornårder sker n<strong>og</strong>et.Amtet sidder med en stor ekspertise, men spørgsmålet for kommunen er, hvorfor de ikkegør sig mere synlige <strong>og</strong> reklamerer for deres tilbud. Det virker for tungt, <strong>og</strong> man opgiverpå forhånd. Kommunen vil gerne etablere projekter, som passer til deres målgruppe <strong>og</strong> tilborgergruppen, <strong>og</strong> det synes man selv, man er bedst til <strong>og</strong> derfor <strong>og</strong>så mest tryg ved.LovgivningPersonerne i det sociale afsnit er på kontanthjælp eller på aktiveringsydelse. Når personernebliver henvist til social aktivering, kan de <strong>og</strong>så modtage aktiveringsgodtgørelse,men kun for de timer de er der ifølge kontrakten. Kommer de ikke, bliver de trukket.Kommer de i behandling gælder det for dagbehandling, at så kommer de på kontanthjælp –som er lidt mindre. Kommer de på døgnbehandling, får de lommepenge på 1.600 kr. pr.måned, samtidig bliver deres husleje el, <strong>og</strong> varme betalt, så de har en lejlighed at vende tilbagetil. Hvad der ligger derudover i forhold til kontanthjælpen er en del af egenbetalingen.70 | VIDENSCENTER OM ALKOHOL
Når kommunen henviser til døgnbehandling, er det servicelovens bestemmelser om behandling,der tages i anvendelse.Vurdering af indsatsen i Høje Taastrup KommuneDer er som nævnt gennemført en ganske detaljeret kortlægning med opgørelser af 27kategorier. I november 2002 er der 18 personer i alkoholbehandling, <strong>og</strong> 15 personer derikke er. Derudover er der 35 personer på det ene sociale projekt <strong>og</strong> knap 18-20 personerpå det andet projekt, som er under afklaring. Man ved ikke, hvor mange af dem der har etmisbrugsproblem, <strong>og</strong> hvilken type det er.Ud af den samlede gruppe på 700 personer er der en meget stor gruppe, som man sletikke ved n<strong>og</strong>et om – ca. 100 personer er i udredning, det vil sige personer, som man ikkeved n<strong>og</strong>et om (om end man har kontakt), <strong>og</strong> hvoraf mange skønnes at være i en situation,at de skal i social aktivering. Der er således formodentligt et faktisk behov for flere isocial aktivering. Det rejser det andet spørgsmål, hvem er det, som kommer i social aktivering,<strong>og</strong> hvem kommer ikke?Hvad er det for kriterier, sagsbehandlerne bruger for at henvise de enkelte kontanthjælpsmodtageretil det ene eller andet projekt, <strong>og</strong> hvorfor er der en stor del, som erunder udredning, som man ikke ved n<strong>og</strong>et om?De sociale projekter i Høje Tåstrup Kommune ligner andre projekter med socialpædag<strong>og</strong>iskemetoder, men hvor man er mere restriktiv omkring misbrug. Der er forbudsregler <strong>og</strong>stor kontrol med den enkelte omkring arbejdsvurderingsskemaer. Selve afklaringen <strong>og</strong>motivationenforegår i projekterne. Der er imidlertid opbygget procedurer for både behandling <strong>og</strong>efterbehandling. Samråd <strong>og</strong> udredninger <strong>og</strong> opfølgning i forhold til døgninstitutioner.Omkring vurderingen af behandling foretages der individuelle vurderinger, som stillermange spørgsmål. Hvor ligger grænsen mellem dag- <strong>og</strong> døgnbehandling? Hvor liggergrænsen mellem bare antabus, <strong>og</strong> antabus koblet op med psykol<strong>og</strong> eller psykiater? Deterkendes, at det er svært at vurdere, hvor dårligt den enkelte bruger har det?Hvad man ikke selv kan klare, ordner man med et privat center – Dansk Udviklingscenter– som både foretager udredninger <strong>og</strong> efterbehandling. Her benytter man en ekspertise,som man ikke selv har. Det samme sker i forhold til folk, der er i døgnbehandling, hvorman stiller krav til institutionerne omkring udredning <strong>og</strong> perspektiver for efterbehandling<strong>og</strong> planer for fremtiden.Der er ingen ekspertise i kommunen omkring alkohol. Man har i høj grad den opfattelse,at man skal benytte ekspertise enten i form af private centre eller amtet fx specielt isager, hvor der er psykiatriske problemer.AKTIVERING OG ALKOHOLPROBLEMER | 71
- Page 1 and 2:
Videnscenterom AlkoholAktivering og
- Page 3 and 4:
ForordDer er borgere på kontanthj
- Page 5 and 6:
Indholdsfortegnelse1Resumé - samme
- Page 7 and 8:
1 Resumé - sammenfatningDenne rapp
- Page 9 and 10:
tænkningen af de to dimensioner, d
- Page 11 and 12:
arbejdsfordeling. Kommunerne har ho
- Page 13 and 14:
●●Frederikshavn Kommune og i N
- Page 15 and 16:
Målgruppen må selvfølgelig ses i
- Page 17 and 18:
helhedsorienteret i forhold til org
- Page 19 and 20: oligproblemer, gældsproblemer og a
- Page 21 and 22: Der sættes fokus på, hvilke probl
- Page 23 and 24: Herudover er der gennemført dybgå
- Page 25 and 26: er bl.a. tale om personer med grund
- Page 27 and 28: I de fleste projekter har man derfo
- Page 29 and 30: Der er tale om et hus, som virker s
- Page 31 and 32: Et væsentligt led i kombinationen
- Page 33 and 34: 4 VisitationEn af vanskelighederne
- Page 35 and 36: I andre projekter arbejdes der som
- Page 37 and 38: 5 MotivationEn grundlæggende probl
- Page 39 and 40: Projektet er baseret på faste regl
- Page 41 and 42: Den nye erkendelse, som motivation
- Page 43 and 44: Til at varetage individuelle samtal
- Page 45 and 46: Spørgsmålet er imidlertid, hvilke
- Page 47 and 48: I Lyngby-Taarbæk Kommune er der ta
- Page 49 and 50: og rådgivning, som retter sig mere
- Page 51 and 52: Kommunen har den klare indstilling,
- Page 53 and 54: Kommunen brugte tidligere Torup, fo
- Page 55 and 56: Den fælles dagligdag består af:
- Page 57 and 58: 7 EfterbehandlingDet er velkendt, a
- Page 59 and 60: I Høje Taastrup Kommune er efterbe
- Page 61 and 62: 8.2 Kommuner med flere samarbejdspa
- Page 63 and 64: Derudover er der samarbejde med pra
- Page 65 and 66: BilagCase-beskrivelse af Høje Taas
- Page 67 and 68: VisitationDet er sagsbehandlerne, d
- Page 69: Hvis der ikke sker noget, udskrives
- Page 73 and 74: Case-beskrivelse af Nordborg Kommun
- Page 75 and 76: 1. Traditionel aktivering med sidel
- Page 77 and 78: Nordborghus deler antabus ud til de
- Page 79 and 80: ejdsmarkedet, men man skal være æ
- Page 81 and 82: Der lægges vægt på, at Føniks
- Page 83 and 84: Det skal bemærkes, at der tages in
- Page 85 and 86: Endvidere er der et samarbejde med
- Page 87 and 88: sprøjten eller været alkoholmisbr
- Page 90: Videnscenter om AlkoholOm CentretMa