Paradigmestrid om kunst og kultur - Interfolk, Institute for Civil Society

Paradigmestridom kunst og kulturHans Jørgen VodsgaardDen frie kunstneriske aktivitet har siden oplysningstiden i 1700-talletværet en del af dannelseskulturen, og kunsten har i særlig grad bidraget til atbelyse det moderne individs eksistentielle situation, kulturelle perspektiverog samfundsmæssige muligheder. I den klassisk moderne kulturoffentlighedvar det kunstens rolle at formidle såvel personlige som universelle erfaringerfor at medvirke til borgernes dannelse på et frit og oplyst grundlag. I denmoderne livsverden blev kunsten et afgørende område for udfoldelse af bådepersonlig autonomi og herredømmefri kommunikation. Kunsten kom i særliggrad til at repræsentere en fri menneskelig betydningsdannelse i relativ selvstændighedfra kirkens, statens og markedets interesser.Den tidlige kulturelle offentlighedKunstens autonomi udvikledes i parløb med etableringen af den nye kulturelleoffentlighed, der voksede frem med base i den nye selvstændige privatsfære,som var et særligt kendetegn ved det moderne civile samfund. Med dennye borgerlige familie udvikles et erfaringsrum for intimitet og subjektivitet ogintersubjektive bånd mellem mennesker i relativ selvstændighed fra markedetsindflydelse og statens overvågning.Dette nye helle for menneskelig frihed og autenticitet blev som beskrevetaf Jürgen Habermas 1 udgangspunktet for organiseringsformen af den nye kulturelleoffentlighed. Den moderne litterære offentlighed udvikledes fra borgerskabetsprivate hjem, hvor dørene blev åbnet for bekendtskabskredsen, ogman bød på koncerter, digtoplæsning, teater og kunstudstillinger. Det civilesamfunds nye små offentligheder var historisk set en videreudvikling af familiensnære og ligeværdige fællesskab af medmennesker. Både arkitektonisk ogsocialt blev den nye kulturelle offentlighed udviklet med forbillede i familiensprivate boliger. De nye saloner, klubber og cafeer begyndte dermed at forbinde45