Paradigmestrid om kunst og kultur - Interfolk, Institute for Civil Society

dag. 13 Men ifølge de få empiriske undersøgelser, der er gennemført i forhold tilkultursynet 14 inden for det frivillige kulturelle område, og ikke mindst nutidigenarrative kortlægninger af synspunkter blandt områdets aktive 15 , så byggedeog bygger det frie kunstbaserede foreningsliv hovedsagligt på det humanistiskekunstsyn, ligesom det var modernitetens kunstrepertoire, man samles om, ligefra klassisk musik, rytmisk musik, kor, amatørteatre, kunstforeninger m.v. Bevares,der fandtes og findes nationalromantiske tendenser hos dele af amatørkulturenog de lokale kulturforeninger, ligesom der også gjorde og gør hos dele afde professionelle kunstnere. Men hovedtendensen både hos amatørkulturen ogden professionelle kunst var og er, at man udfolder en aktivitet på baggrund afet moderne humanistisk kultursyn med vægt på æstetiske dannelsesprocesser.Kvalitetsvurdering og kulturpolitikI dansk kulturpolitik var det tidligere den borgerlige finkultur og den professionellekunstverden, der fastlagde standarder for kunstnerisk kvalitet; ofteunder stor uenighed, men dog inden for et snævert institutionelt og traditionsbundetfællesskab. Det var først med den kulturpolitiske drejning i 70’ernemod det mere pluralistiske ”kulturelle demokrati”, der ville tilgodese lokaleinitiativer, græsrødder og amatørkultur, at kvalitetsvurderinger inddrog kredseuden for de etablerede ekspertmiljøer.Denne ”demokratisering og decentralisering” af kvalitetsvurderingen endtei en form for kulturrelativisme, hvor alle kunstbaserede aktiviteter blev vurderetsom ligeværdige og lige gyldige. Men årsagen var ikke, at man udvidedekunstbegrebet til også at omfatte den frivillige kunstbaserede oplysning, menat kulturpolitikken på det tidspunkt inddrog en reference til det brede antropologiskekulturbegreb, hvor alt mellem himmel og jord kan tolkes som kultur.For det antropologiske kulturbegreb kan ikke bruges til at forstå eller vurdereden æstetiske praksis og kunstens dannelsesmæssige betydning. Den tidligerefinkulturs definition af kvalitet var brudt, men der blev ikke etableret en nybredere æstetisk teori, der kunne rumme både den professionelle kunst og amatørkulturen,og som kunne fastlægge kvalitetskriterier for begge områder.Spørgsmålet om kvalitetsvurdering kom igen på dagordenen efter oprettelsenaf Kulturfonden i 1989, hvor mange professionelle kunstnere talte for atnedlægge Kulturfonden af kvalitetsmæssige grunde. Kvalitet i kulturpolitikkenblev nu igen et gangbart begreb, selvom der ikke kom nogen dybere debat udaf det. For allerede fra midten af 90’erne blev ”kvaliteten” overtaget af den nye56