Paradigmestrid om kunst og kultur - Interfolk, Institute for Civil Society

fik de frivillige kulturelle foreninger i det civile samfund mindre bevågenhed.I stedet kom der fokus på eventkultur og borgmesterkultur, hvor initiativtagernevar de lokale myndigheder og det lokale erhvervsliv, og foreningslivetblev kun inddraget for så vidt, de kunne understøtte disse to systemer. Denneunderordning af de kulturelle foreninger indgår i den bredere tendens til, at detcivile samfund koloniseres af det offentlige og markedet, og herunder at detfrivillige foreningsliv instrumentaliseres af systemet.4. Erhvervspolitiske målSiden slutningen af 90’erne er den økonomiske instrumentalisering af kulturpolitikkenblevet forstærket. I tilknytning til decentraliseringen af kulturpolitikkengennemføres der reformer for i højere grad at koble både den statsligeog lokale/regionale kulturpolitik til erhvervspolitiske udviklingsstrategier,hvor oplevelsesøkonomien er i fokus. Det startede under den socialdemokratisk-radikaleregering med redegørelsen ”Danmarks kreative potentiale”, somblev udarbejdet i et samarbejde mellem Kulturministeriet og Erhvervsministerietog offentliggjort i år 2000, mens den radikale Elisabeth Gerner Nielsenvar kulturminister. Denne strategi blev skærpet under den liberal-konservativeregerings efterfølgende kultur- og erhvervspolitiske redegørelse ”Danmark ikultur- og oplevelsesøkonomien – 5 nye skridt” fra 2003, mens Brian Mikkelsenvar kulturminister.Den statslige regulering af den kommercielle kulturindustri opgives tilfordel for et samarbejde mellem de offentlige forvaltninger og det private erhvervslivfor at nyttiggøre kunst og kultur til økonomisk vækst. Denne omstillingaf kulturlivet skete gennem en tiltagende målstyring af kulturinstitutionerog den offentlige kunststøtte gennem New Public Management, hvor resultatkontrakter,virksomhedsplaner, stadige evalueringer i forhold til eksternesucceskriterier og andre performative forvaltningsmetoder indebar en øgetkvalitativ regulering af de offentlige kulturinstitutioner og kunststøtteordninger.En øget andel af den offentlige støtte blev omlagt fra faste tilskud, sominstitutionerne selv kunne administrere, til politisk fastlagte projektpuljer ellertil såkaldte strategiske kultursatsninger, hvor opgaverne på forhånd var fastlagtaf Ministeriet.Den erhvervspolitiske instrumentalisering af kunst og kultur understøttesdesuden af skattereformer og en fondslovgivning, der skulle fremme privatefondes og virksomheders sponsorering og opkøb af kunst. En vifte af ikke-of-53