INCITAMENTS ORDNINGER - Bech-Bruun

INCITAMENTS­ORDNINGERDecember 2012

INDHOLDIncitamentsordninger – hvilke og hvorfor 1Aktietegningsoptioner 7Aktiekøbsoptioner 13Aktiekøbsordninger, herunder favørkursaktier 19Gratisaktier 23Konvertible gældsbreve 27Fantomaktier 31Præstationsbonus 35Fastholdelsesbonus 38Særlige udenlandske incitamentsordninger 41Incitamentsordninger – overblik 43Kontakt 44

INCITAMENTSORDNINGER– HVILKE OG HVORFORFor mange danske virksomheder er incitamentsordningeren effektiv måde at tiltrække, motivere og fastholde kvalificeredemedarbejdere på. Med en incitamentsordning kanvirksomheden give deltagere i ordningen en belønning forat medvirke til, at virksomheden opnår de ønskede resultater.Deltagere i en incitamentsordning kan være alle typer afmedarbejdere, fx medlemmer af direktionen, bestyrelsen,tilsynsråd, ”advisory board” og andre. Lovgivningen kanindeholde særlige regler for de respektive grupper afdel tagere. Det gælder især lønmodtagere og medlemmeraf ledelsen.En incitamentsordning vil typisk bestå af de almindeligedanske aktiebaserede eller kontantbaserede ordninger elleren kombination af disse. Aktiebaserede incitamentsordningeromfatter i denne sammenhæng både aktie- og anpartsbaserede(kapitalandelsbaserede) ordninger.Incitamentsordninger kan også bestå af særlige udenlandskeordninger, hvis selskabet er en del af en udenlandsk koncern.INCITAMENTSORDNINGER1

KendetegnTYPISKE KENDETEGN VED INCITAMENTSORDNINGEREt fællestræk ved de almindeligt anvendte incitamentsordningerer, at deltagere i ordningen får en resultatbaseretaflønning, som giver deltagerne en økonomisk motivationsom supplement til den faste løn.En grundlæggende forskel på ordningerne er, at de aktiebaseredeordninger kan gøre deltagerne til medejere afvirksomheden, mens de kontantbaserede ordninger alenekan medføre udbetaling af et kontant beløb.De aktiebaserede ordninger følger værdiudviklingen i aktierneog skaber her ved typisk en mere langsigtet motivation hosdeltagerne, end det er tilfældet med de kontantbaseredeordninger.AktiebaseredeincitamentsordningerKan give medejerskabtil selskabetIncitamentsvirkningenfølger værdiudviklingenaf aktierneKan skabe langsigtetmotivation hos deltagerneKan medvirke til atoptimere selskabetsaktieværdiKontantbaseredeincitamentsordningerKan give et kontant beløb,men ikke medejerskabtil virksomhedenIncitamentsvirkningenfølger ikke værdiudviklingenaf aktierne, bortset frafantomaktieordningerSkaber typisk en merekortsigtet motivation hosdeltagerneKan medvirke til at optimereløsningen af specifikke måli virksomheden, eksempelviset projektarbejdeINCITAMENTSORDNINGER3

Lovgivningen indeholder særlige regler om incitamentsaflønningi finansielle virksomheder og i aktieselskaber,der har aktier optaget til handel på et reguleret marked.Komitéen for god Selskabsledelses anbefalinger omaflønning og vejledning om retningslinjer for incitamentsaflønninggælder for danske selskaber, som har aktieroptaget til handel på et reguleret marked.FormålVirksomheden bør gøre sig klart, hvilke mål den ønskerat opnå ved at tilbyde deltagerne en incitamentsordning.Ofte vil virksomhedens ledelse have flere grunde til at tilbydeen incitamentsordning. Samtidig bør deltagerne overvejekonsekvenserne ved at indgå i en incitamentsordning.FORMÅLET MED INCITAMENTSORDNINGERAktiebaseredeincitamentsordningerKontantbaseredeincitamentsordningerFastholde/tiltrække arbejdskraftTilbyde en konkurrencedygtig lønpakkeSkabe motivation til at udføre arbejdetbedre/mere effektivtOpnå likviditetsmæssige fordeleEnsrette deltagernes ogejernes interesse i at øgeselskabets værdi/aktiekursog få deltagerne tilat agere som medejereaf selskabetOpnå løntilbageholdenhedOpfylde krav fra investorerEnsrette ledelsens ogdeltagernes fokus påog ønske om at opnåbestemte målForberede generationsskifte4 INCITAMENTSORDNINGER

EtableringFor at etablere en incitamentsordning skal virksomhedensledelse og deltagere i ordningen gennem en proces, somkan være mere eller mindre omfattende afhængigt af denkonkrete ordning.Herunder nævnes de typiske arbejdsgange, når manetablerer en incitamentsordning.1IDENTIFICEREØNSKER OGBEHOV TILORDNINGEN(FORMÅL)2AFDÆKKEØKONOMISKE OGJURIDISKEKONSEKVENSER AFVALG AF ORDNING3TRÆFFEBESLUTNING OMVALG AF ORDNINGI RELEVANTBESLUTNINGSORGAN4FASTLÆGGERETNINGSLINJERFOR ORDNINGENOG TILDELINGEN SAMTVÆRDIANSÆTTE AKTIER(HVOR RELEVANT)5FASTLÆGGEFULDSTÆNDIGEVILKÅR FORORDNINGEN OGUDFORME AFTALEN6VEDTAGE DENSAMLEDE ORDNINGI RELEVANTBESLUTNINGS ORGAN7PRÆSENTEREORDNING FORDELTAGERNE8INDGÅ NØDVENDIGEAFTALER MEDDELTAGERNE9ADMINISTREREORDNINGEN10FASTLÆGGE PLANOG POLITIKFOR FREMTIDIGEORDNINGER6 INCITAMENTSORDNINGER

AKTIETEGNINGSOPTIONERHvad er aktietegningsoptioner?Aktietegningsoptioner – også kaldet warrants – giver del ­tageren ret til på et senere tidspunkt at tegne nye aktieri (arbejdsgiver)selskabet eller andre koncernforbundneselskaber til en kurs, som er aftalt på forhånd. Tegningsoptionerkan benyttes i aktie- og anpartsselskaber. Medselskabslovens delvise ikrafttræden marts 2010 er derindført tilsvarende regler om tegningsoptioner for anpartsselskaber.Aftalen indeholder typisk et vilkår om en modningsperiodeefter tildelingen, hvor deltageren ikke kan udnytte optionen(også kaldet vestingperioden). Efter modningsperiodenkommer én – men oftest flere – udnyttelsesperiode, hvordeltageren kan udnytte optionen. Hvis deltageren udnytteroptionen, skal denne betale tegningsbeløbet til det selskab,der har udstedt aktietegningsoptionen. Det medfører enkapitalforhøjelse i selskabet.Aktietegningsoptioner adskiller sig fra aktiekøbsoptionerved, at aktietegningsoptioner giver deltageren ret til atnytegne aktier, mens aktiekøbsoptioner giver deltagerenret til at købe eksisterende aktier. Ved udnyttelse afaktiekøbsoptioner sker der derfor (modsat aktietegningsoptioner)ingen forhøjelse af aktiekapitalen.Hvad kræver selskabsretten?For at udstede aktietegningsoptioner skal det selskab, derudsteder dem, holde en generalforsamling, der besluttertildelingen af aktietegningsoptioner, eller som skal bemyndigeselskabets øverste ledelse til at foretage tildelingen. Selskabetskal udarbejde en række selskabsretlige dokumentertil brug for generalforsamlingen.Krav til stemmeflertal på generalforsamlingen afhængerblandt andet af, om selskabet udsteder aktietegningsoptionernetil markedskurs eller til favørkurs (det vil sigetil en lavere kurs end aktiernes markedskurs). Endvidere hardet betydning, om deltageren, som tildeles aktietegningsoptioner,er aktionær i forvejen.Generalforsamlingens beslutning om at udstede aktietegningsoptioner skal indeholde stillingtagen til en rækkeforhold, herunder til betydningen af efterfølgende ændringeri selskabskapitalen eller omstruktureringer i selskabet(fusion, spaltning mv.).SELSKABSRETFordeleUlemper/kravHvad bør ledelsen tage stilling til?Ledelsen skal tage stilling til en række forhold, når den viletablere en aktietegningsoptionsordning. Nedenfor nævnesen række væsentlige forhold, som ledelsen bør tage stillingtil, når den skal fastlægge retningslinjer for ordningen.Den bør se på:– personkredsen, som skal være omfattet af ordningen,herunder om ordningen skal være generel eller begrænsettil bestemte deltagere– antallet af aktier (både totalt og til de enkelte deltagerei ordningen)– udnyttelseskursen på aktietegningsoptionerne, og om denskal være fast eller variabel (fx stige over tid)– om der eventuelt skal være et vederlag for aktietegningsoptionerne,som deltagerne skal betale ved tildelingenaf optionerne– modningsperiodens varighed– udnyttelsesperiodens varighed og eventuelle faste”udnyttelsesvinduer” inden for udnyttelsesperioden– særlige vilkår for aktietegningsoptionerne og de aktier,deltageren tegner på grundlag deraf (fx omsættelighedsbegrænsninger,indløsningsforpligtelser mv.)– eventuel maksimering af ordningens værdi for deltageren– udnyttelsesbetingelser/mål, der skal opnås for at kunneudnytte aktietegningsoptionerne.Selskabet får kapital,når deltageren udnytteroptionen (kapitalforhøjelsei selskabet)Selskabets likviditetbliver ikke belastet afincitamentsordningenKrav om generalforsamlingSelskabet skal udarbejdeen række selskabsretligedokumenter, som generalforsamlingenskal godkendeOffentlighed om ordningensindhold i selskabetsvedtægter (særlige vedtagelses-og/eller offentlighedskravfor aktieselskaber,der har aktier optagettil handel på et reguleretmarked, og særlige reglerfor finansielle virksomheder)Etablering, administrationog kontrol af ordningen kanvære omkostningskrævendefor selskabet, herunderløbende registreringeraf kapitalforhøjelser, nårdeltagere udnytter optionerINCITAMENTSORDNINGER7

Hvordan beskattesaktietegningsoptioner?For deltagere i aktietegningsoptionsordninger har beskatningenaf ordningen betydning for, hvilket beløb deltagereni sidste ende står tilbage med. For selskabet har valgetaf ordning betydning for muligheden for – og størrelsenaf – et skattemæssigt fradrag og tidspunktet derfor.Skattelovgivningen giver mulighed for at udforme en aktietegningsoptionsordningsom en skattebegunstiget ordning.SKATTERETFordeleMulighed for en skattemæssigtbegunstiget ordning,som for deltagerenindebærer skatteudskydelseog/eller reduceretbeskatning af værdien,når beskatningen sammenholdesmed almindeliglønbeskatningEfter omstændighedernemulighed for fradragsretfor arbejdsgiverselskabet.Ingen beskatning, hvis optionenudløber uudnyttetUlemper/kravOpfyldelse af admini strativekrav, der sikrer, atskattereglerne overholdes8 INCITAMENTSORDNINGER

BESKATNING AF AKTIETEGNINGSOPTIONERSkatteordning § 28PersonkredsBeskatningstidspunktBeskatningFradrag for arbejdsgiverIndeholdelse af A-skat/AM-bidragfor arbejdsgiverOplysningsforpligtelseover for SKATSærlige krav til ordningMedarbejdere, bestyrelse og øvrige, der udfører personligtarbejdeVed udnyttelse/salg af optionenForskellen mellem købspris og aktiernes markedskurs påudnyttelsestidspunktet beskattes som lønindkomst, det vilsige med op til ca. 56 %, inklusive AM-bidrag. Ved efterfølgendesalg af aktierne beskattes forskellen mellem den lønbeskattedeværdi og salgsprisen som aktieindkomst, det vilsige med 27/42 %Ja, opgøres på udnyttelses-/optionssalgstidspunktetNejJaForudsætter, at mindst én af parterne kan forlange afregningi aktierSkal være vederlag for personligt arbejdeSkal vedrøre aktier i arbejdsgiverselskab eller koncernforbundetselskabGælder kun, hvis der ikke er betalt markedspris for selveaktietegningsoptionenFor aktietegningsoptioner er ligningslovens § 28 relevant. For ordningeretableret forud for 21. november 2011, kan de tidligere regler i ligningslovens§ 7 A og § 7 H tillige være relevante.INCITAMENTSORDNINGER9

Hvilken ansættelsesretligregulering gælder?Hvis deltageren er lønmodtager, er aktietegningsoptionsordningersom udgangspunkt underlagt bestemmelsernei aktieoptionsloven.Aktieoptionsloven indeholder en regulering af en rækkeansættelsesretlige forhold, når lønmodtagere får aktietegningsoptioner.Loven regulerer blandt andet selskabetsog lønmodtagerens retsstilling ved dennes eventuellefratræden. Hvis selskabet opsiger lønmodtagere, udenat de har misligholdt deres forpligtelser, vil de efter bestemmelsernei aktieoptionsloven være berettiget til at beholdeaktietegningsoptionerne, som om de stadig var ansati selskabet.Aktietegningsoptionsordninger bliver ikke betragtet somløn i traditionel forstand. Selskabet skal derfor ikke beregneferiepenge af værdien af optionerne. Det afhænger af denindividuelle aftale, om værdien af optionerne er en del afden pensionsberettigede løn. Ansættelsesbevisloven kanikke anvendes i forbindelse med aktietegningsoptioner,idet arbejdsgiverens oplysningspligt er særskilt regulereti aktieoptionsloven.Direktionsmedlemmer, som ikke er lønmodtagere, er ikkeomfattet af aktieoptionsloven. Derfor er aftalefrihedenfor denne personkreds kun begrænset af almindelige aftaleretligeprincipper. Det stiller krav om nøje fastlæggelse afvilkårene i aftalen.ANSÆTTELSESRETFordeleAktieoptionsloven giverklarhed over lønmodtagerensretsstilling vedansættelsesforholdetsophørEn lønmodtager, der selvsiger op, er ikke berettigettil at beholde tildelteaktietegningsoptioner,medmindre opsigelsenskyldes selskabets misligholdelse,eller dette ersærskilt aftalt medselskabetDer skal ikke beregnesferiepenge, fratrædelsesgodtgørelserog kompensationfor konkurrence- ogkundeklausuler af værdienaf optionerneIngen begrænsninger fordirektionsmedlemmer,som ikke er lønmodtagere(aftalefrihed)Ulemper/kravLønmodtagere, der opsigesaf selskabet, uden at dehar misligholdt deres forpligtelser,er berettigettil at beholde aktietegningsoptionerneefter fratrædenLønmodtageren har ret tiltildeling af en forholdsmæssigandel af aktietegningsoptionerberegnet påbaggrund af ansættelsestideni den optjeningsperiode,hvori lønmodtagerenfratræderAktieoptionsloven stillerkrav om særlig oplysningspligtfor selskabet overfor lønmodtagere– oplysningerne skal givespå dansk10 INCITAMENTSORDNINGER

Hvornår kan det være attraktivtat bruge aktietegningsoptioner?Det er vigtigt, at valget af incitamentsordning understøtterselskabets mål med ordningen. Valg af ordning bør derfortage udgangspunkt i selskabets egne målsætninger,økonomiske og kommercielle mål samt den relevante persongruppessammensætning.Hvis målet er, at deltagerne i ordningen skal få incitamenttil at øge selskabets aktieværdi og agere som ejere, eren aktiebaseret ordning som aktietegningsoptionsordningenen mulighed.Ordningen får deltagerne til at fokusere på de langsigtederesultater i virksomheden. Dog kan incitamentseffektensvækkes, hvis deltagerne ikke kan se sammenhængen mellemarbejdsindsatsen og aktiekursen. Incitamentsvirkningen kanligeledes svækkes, hvis deltagerne ikke har udsigt til enkursstigning inden for en overskuelig fremtid.Selskabets likviditet bliver som udgangspunkt ikke belastetaf ordningen. Administrationen af aktietegningsoptionsordningerkan dog være ressourcekrævende.Aktietegningsoptionsordninger er især relevante, hvisledelsen inden for en kortere tidshorisont tænker på atsælge eller børsnotere det selskab, der udstederaktietegnings optionerne, eller hvis ledelsen har grund til atforvente betydelig vækst i virksomheden inden for en korteretids horisont.INCITAMENTSORDNINGER11

AKTIEKØBSOPTIONERHvad er aktiekøbsoptioner?Aktiekøbsoptioner giver deltageren i ordningen ret tilpå et senere tidspunkt at købe eksisterende aktier i(arbejdsgiver)selskabet eller koncernforbundne selskabertil en kurs, som er aftalt på forhånd. Købsoptioner kanbenyttes i aktie- og anpartsselskaber.Aftalen indeholder typisk et vilkår om en modningsperiodeefter tildelingen af optionen, hvor deltageren ikke kanudnytte den (også kaldet vestingperioden). Efter modningsperiodenkommer en udnyttelsesperiode, hvor deltagerenkan udnytte optionen. Køber deltageren aktierne af detselskab, der udsteder aktiekøbsoptionerne, skal selskabetoverdrage aktierne til deltageren mod deltagerens betalingaf købesummen for aktierne.Aktiekøbsoptioner adskiller sig fra aktietegningsoptionerved, at aktietegningsoptioner giver ret til at nytegne aktier,mens aktiekøbsoptioner giver ret til at købe eksisterendeaktier. Ved udnyttelse af aktiekøbsoptioner sker der derfor(modsat aktietegningsoptioner og konvertible gældsbreve)ingen forhøjelse af aktiekapitalen.Hvad kræver selskabsretten?Aktiekøbsoptioner er (modsat aktietegningsoptioner ogkonvertible gældsbreve) ikke særskilt reguleret i selskabslovgivningen.Det betyder, at selskabets øverste ledelsesom udgangspunkt kan etablere ordningen, uden at generalforsamlingenskal godkende det.Desuden skal selskabets vedtægter ikke indeholde oplysningerom ordningen. Der gælder særlige regler for aktieselskaber,der har aktier optaget til handel på et reguleret marked, ogfinansielle virksomheder.For at opfylde arbejdsgiverens forpligtelser i henhold til enaktiekøbsoptionsordning sælger det selskab, der har udstedtaktiekøbsoptionerne, egne aktier til de enkelte deltagerei ordningen.Hvis selskabet ikke har en beholdning af egne aktier, erselskabet nødt til at købe aktier fra selskabets aktionærer.Det kræver, at selskabet har den nødvendige frie reserver tilat erhverve aktierne, og at generalforsamlingen har bemyndigetselskabets ledelse til at købe egne aktier.Hvad bør ledelsen tage stilling til?Ledelsen skal tage stilling til en række forhold, når den viletablere en aktiekøbsoptionsordning. Herunder nævnes enrække væsentlige forhold, som ledelsen bør tage stilling til,når den skal fastlægge retningslinjer for ordningen. Den børse på:– personkredsen, som skal være omfattet af ordningen,og om ordningen skal være generel eller begrænset tilbestemte deltagere– antallet af aktier (både totalt og til de enkelte deltagerei ordningen)– udnyttelseskursen på aktiekøbsoptionerne– om udnyttelseskursen skal være fast eller variabel(fx stige over tid)– eventuelt vederlag for aktiekøbsoptionerne, somdeltageren skal betale ved tildelingen af optionerne– modningsperiodens varighed– udnyttelsesperiodens varighed og eventuelle faste”udnyttelsesvinduer” inden for udnyttelsesperioden– særlige vilkår for aktiekøbsoptionerne og de aktier,deltageren erhverver på grundlag deraf (fx omsættelighedsbegrænsninger,indløsningsforpligtelser mv.)– eventuel maksimering af ordningens værdi for deltageren.SELSKABSRETFordeleIngen krav om generalforsamlingsgodkendelse,medmindre selskabet skalkøbe aktier fra selskabetsaktionærer for at kunneopfylde optionerneIngen offentlighed omordningen i selskabetsvedtægterSelskabets likviditet bliversom udgangspunkt ikkebelastet af ordningen,medmindre selskabet skalkøbe de nødvendige aktierfor at kunne opfyldeoptionerneUlemper/kravSærlige vedtagelsesog/elleroffentlighedskravfor aktieselskaber, der haraktier optaget til handelpå et reguleret marked,og særlige regler forfinansielle virksomhederEtablering, administrationog kontrol af ordningen kanvære omkostningskrævendefor selskabet. Særligt hvorselskabet som følge afordningen får et størreantal minoritetsaktionærerINCITAMENTSORDNINGER13

Hvordan beskattes aktiekøbsoptioner?For deltagere i aktiekøbsoptionsordninger har beskatningenaf ordningen betydning for, hvilket beløb deltageren i sidsteende står tilbage med. For selskabet har valget af ordningbetydning for muligheden for – og størrelsen af – et skattemæssigtfradrag og tidspunktet derfor. Skattelovgivningengiver mulighed for at udforme aktiekøbsoptioner som enskattebegunstiget ordning.SKATTERETFordeleMulighed for en skattemæssigtbegunstiget ordning,som for deltagerenindebærer skatteudskydelseog/eller reduceretbeskatning af værdien,når beskatningen sammenholdesmed almindeliglønbeskatningFradragsret for arbejdsgiverselskabet.Ingen beskatning,hvis optionen udløberuudnyttet.Ulemper/kravOpfyldelse af administra tivekrav, der sikrer, at skattereglerneoverholdes14 INCITAMENTSORDNINGER

BESKATNING AF AKTIEKØBSOPTIONERSkatteordning § 28PersonkredsBeskatningstidspunktBeskatningFradrag for arbejdsgiverIndeholdelse af A-skat/AM-bidragfor arbejdsgiverOplysningsforpligtelseover for SKATSærlige krav til ordningMedarbejdere, bestyrelse og øvrige, der udfører personligtarbejdeVed udnyttelse/salg af optionenForskellen mellem købspris og aktiernes markedskurs påudnyttelsestidspunktet beskattes som lønindkomst, det vilsige med op til ca. 56 %, inklusive AM-bidrag. Ved efterfølgendesalg af aktierne beskattes forskellen mellem den lønbeskattedeværdi og salgsprisen som aktieindkomst, det vilsige med 27/42 %Ja, opgøres på udnyttelses-/optionssalgstidspunktetNejJaForudsætter, at mindst én af parterne kan forlange afregningi aktierSkal være vederlag for personligt arbejdeSkal vedrøre aktier i arbejdsgiverselskab eller koncernforbundetselskabGælder kun, hvis der ikke er betalt markedspris for selveaktietegningsoptionenFor aktiekøbsoptioner er ligningslovens § 28 relevant.INCITAMENTSORDNINGER15

Hvilken ansættelsesretligregulering gælder?Hvis deltageren er lønmodtager, er aktiekøbsoptioner somudgangspunkt underlagt bestemmelserne i aktieoptionsloven.Aktieoptionsloven indeholder en regulering af en rækkeansættelsesretlige forhold, når lønmodtagere får aktiekøbsoptioner.Aktieoptionsloven regulerer blandt andet selskabetsog lønmodtagerens stilling ved medarbejderens fratræden.Hvis selskabet opsiger lønmodtagere, uden at de har misligholdtderes forpligtelser, vil de efter bestemmelserne iaktieoptionsloven være berettiget til at beholde aktiekøbsoptionerne,som om de stadig var ansat i selskabet.Aktiekøbsoptioner bliver ikke betragtet som løn i traditionelforstand. Selskabet skal derfor ikke beregne feriepenge afværdien af optionerne. Det afhænger af den individuelleaftale, om værdien af optionerne er en del af den pensionsberettigedeløn, hvilket dog normalt ikke vil være tilfældet.Ansættelsesbevisloven kan ikke anvendes i forbindelse medaktiekøbsoptioner, idet arbejdsgiverens oplysningspligt ersærskilt reguleret i aktieoptionsloven.Direktionsmedlemmer, som ikke er lønmodtagere, er ikkeomfattet af aktieoptionsloven. Derfor er aftalefriheden fordenne personkreds kun begrænset af almindelige aftaleretligeprincipper. Det stiller krav om nøje fastlæggelse afvilkårene i aftalen.ANSÆTTELSESRETFordeleAktieoptionsloven giverklarhed over lønmodtagerensretsstilling vedansættelsesforholdetsophørEn lønmodtager, der selvsiger op, er ikke berettigettil at beholde tildelteaktiekøbsoptioner efterfratræden, medmindreopsigelsen skyldes selskabetsmisligholdelse, ellerdette er særskilt aftaltmed selskabetDer skal ikke beregnesferiepenge, fratrædelsesgodtgørelserog kompensationfor konkurrence- ogkundeklausuler af værdienaf optionerneIngen begrænsninger fordirektionen (aftalefrihed)Ulemper/kravLønmodtagere, der opsigesaf virksomheden, uden atde har misligholdt deresforpligtelser, er berettigettil at beholde aktiekøbsoptionerneefter fratrædenLønmodtagere har rettil tildeling af en forholdsmæssigandel af aktiekøbsoptionerberegnetpå baggrund afansættelses tiden i denoptjenings periode, hvorilønmodtageren fratræderAktieoptionsloven stillerkrav om særlig oplysningspligtfor selskabet overfor lønmodtagerne– oplysningerne skal givespå dansk16 INCITAMENTSORDNINGER

Hvornår kan det være attraktivtat bruge aktiekøbsoptioner?Det er vigtigt, at valget af incitamentsordning understøtterselskabets mål med ordningen. Valg af ordning bør derfortage udgangspunkt i selskabets egne målsætninger,øko nomiske og kommercielle mål samt den relevante persongruppessammensætning.Hvis målet er, at deltagerne i ordningen skal få incitamenttil at øge selskabets aktieværdi og agere som ejere, eren aktiebaseret ordning som aktiekøbsoptionsordningenen mulighed.Selskabets likviditet bliver som udgangspunkt ikke belastetaf ordningen, medmindre selskabet skal indkøbe de nødvendigeaktier for at opfylde optionerne. Administrationenaf aktiekøbsoptionsordninger kan dog være ressourcekrævendefor selskabet.Aktiekøbsoptionsordninger er især relevante, hvis ledelseninden for en kortere tidshorisont tænker på at sælge ellerbørsnotere det selskab, der udsteder aktiekøbsoptionerne,eller hvis ledelsen har grund til at forvente betydelig væksti selskabet inden for en kortere tidshorisont.Ordningen får deltagerne til at fokusere på de langsigtederesultater i virksomheden. Incitamentseffekten kan svækkes,hvis deltagerne ikke kan se sammenhængen mellem arbejdsindsatstenog aktiekursen. Incitamentsvirkningen kanligeledes svækkes, hvis deltagerne ikke har udsigt til enkursstigning inden for en overskuelig fremtid.INCITAMENTSORDNINGER17

18 INCITAMENTSORDNINGER

AKTIEKØBSORDNINGER,HERUNDER FAVØRKURSAKTIERHvad er aktiekøbsordninger?Aktiekøbsordninger indebærer, at selskabet tilbyderdeltageren at købe aktier i (arbejdsgiver)selskabet ellerkoncernforbundne selskaber til en kurs, som er aftalt påforhånd. Aktiekøbsordninger kan benyttes i aktie- oganpartsselskaber.Favørkursaktier betyder, at deltageren får tilbudt aktiernetil en kurs, der er lavere end aktiernes markedskurs.Deltageren i en aktiekøbsordning bliver aktionær i selskabetallerede i forbindelse med ordningens etablering. Det eranderledes end ved aktietegningsoptioner og aktiekøbsoptioner,som er kendetegnet ved, at deltageren kan vælgeat tegne eller købe aktier senere efter en modningsperiode.Desuden skal selskabets vedtægter ikke indeholde oplysningerom ordningen. Der gælder særlige regler for aktieselskaber,der har aktier optaget til handel på et reguleret marked, ogfinansielle virksomheder.For at opfylde arbejdsgiverens forpligtelser i henhold tilen aktiekøbsordning skal selskabet sælge egne aktier tildeltageren. Hvis selskabet ikke har en beholdning af egneaktier, er selskabet nødt til at købe aktierne fra selskabetsaktionærer. Det kræver, at selskabet har den nødvendigefrie reserver til at erhverve aktierne, og at general forsamlingenhar bemyndiget selskabets ledelse til at købe egneaktier.SELSKABSRETHvad bør ledelsen tage stilling til?Ledelsen skal tage stilling til en række forhold, når den viletablere en aktiekøbsordning. Herunder nævnes en rækkevæsentlige forhold, som ledelsen bør tage stilling til, når denskal fastlægge retningslinjer for ordningen. Den bør se på:– personkredsen, som skal være omfattet af ordningen,og om ordningen skal være generel eller begrænset tilbestemte deltagere– antallet af aktier (både totalt og til de enkelte deltagerei ordningen)– eventuel fastsættelse af kursen på aktierne– fastsættelse af købsprisen på aktierne– særlige vilkår for de aktier, deltageren køber på grundlagaf aktiekøbsordningen (fx omsættelighedsbegrænsninger,indløsningsforpligtelser mv.)– eventuel maksimering af ordningens værdi for deltageren.Hvad kræver selskabsretten?Beslutningen om at give deltageren en aktiekøbsordning er(modsat aktietegningsoptioner og konvertible gældsbreve)ikke særskilt reguleret i selskabslovgivningen. Det betyder,at selskabets øverste ledelse som udgangspunkt kan etablereordningen, uden at generalforsamlingen skal godkende det.FordeleIngen krav om generalforsamlingsgodkendelse,medmindre selskabet skalkøbe aktier fra selskabetsaktionærer for at kunneopfylde aktiekøbsordningenIngen krav om offentlighedom ordningen i selskabetsvedtægterSelskabets likviditet bliversom udgangspunkt ikkebelastet af incitamentsordningen,medmindreselskabet skal købe denødvendige aktier for atkunne opfylde aktiekøbsordningenUlemper/kravSærlige vedtagelsesog/elleroffentlighedskravfor aktieselskaber, der haraktier optaget til handelpå et reguleret marked,og særlige regler forfinansielle virksomhederEtablering, administrationog kontrol af ordningenkan være omkostningskrævendefor selskabet.Særligt hvor selskabetsom følge af ordningenfår et større antal minoritetsaktionærerINCITAMENTSORDNINGER19

Hvordan beskattes aktiekøbsordninger?For deltagere i aktiekøbsordninger har beskatningen afordningen betydning for, hvilket beløb deltageren i sidsteende står tilbage med. For selskabet har valget af ordningbetydning for muligheden for et skattemæssigt fradragog tidspunktet derfor. Skattelov givningen giver ikke mulighedfor at udforme aktiekøbsordninger som en skattebegunstigetordning.Den skattemæssige behandling af aktiekøbsordningerafhænger først og fremmest af, om selskabet tilbyderdeltageren aktiekøbsordningen til favørpris eller til markedspris.Sker købet til markedspris, har købet normalt ikkeskattemæssige konsekvenser for deltageren eller for selskabet.Sker købet til en favørpris, vil fordelen skulle beskattessom et almindeligt løngode.SKATTERETFordeleIngen (dog vil efterfølgendeværdistigninger blivebeskattet som aktieindkomstog dermed normaltvære lavere beskattet enden tilsvarende lønindkomst)Ulemper/kravDen skattemæssige værdiansættelsekan give problemer,når der ikke er tale omaktier, der handles løbendemellem uafhængige parter20 INCITAMENTSORDNINGER

BESKATNING AF AKTIEKØBSORDNINGERSkatteordningPersonkredsBeskatningstidspunktBeskatningFradrag for arbejdsgiverIndeholdelse af A-skat/AM-bidragfor arbejdsgiverOplysningsforpligtelse over forSKATSærlige krav til ordningAlm. løngodeMedarbejdere, bestyrelse og øvrige, der udfører personligtarbejde for selskabetKøbstidspunktetForskellen mellem aktie købspris og aktiernes markedskurs påanskaffelsestidspunktet beskattes som lønindkomst, det vilsige med op til ca. 56 %, inklusive AM-bidrag. Ved efterfølgendeaktiesalg beskattes forskellen mellem den lønbeskattedeværdi og salgsprisen som aktie indkomst, det vil sige med27/42 %Ja, opgøres på det konkrete retserhvervelsestidspunktNejJaIngenINCITAMENTSORDNINGER21

Hvilken ansættelsesretligregulering gælder?Aktiekøbsordninger, hvor medarbejdere køber aktier tilmarkedspris, er som udgangspunkt ikke omfattet af denansættelsesretlige lovgivning. De anses for et aktiekøb, derer foretaget som led i medarbejderens personlige investering.Den indgåede aftale mellem medarbejder og selskab eromfattet af de almindelige aftaleretlige principper, ogdomstolene kan – efter omstændighederne – tilsidesætteeller ændre aftalen, hvis den er urimelig for medarbejderen.Den ansættelsesretlige lovgivning, fx funktionærloven ogferieloven, finder således ikke anvendelse på aktiekøbsordningertil markedskurs. Det er usikkert, om lov omansættelsesbeviser finder anvendelse.Derimod finder den ansættelsesretlige lovgivning anvendelsepå favørkursaktier, idet en medarbejder, der fratræder iløbet af et optjeningsår efter princippet i funktionærlovens§ 17 a forbliver berettiget til en forholdsmæssig andel afde favørkursaktier, medarbejderen ville være berettiget tilat erhverve, hvis han/hun havde været ansat hele året.Lov om ansættelsesbeviser finder sandsynligvis også anvendelsepå en favørkursaktieordning. Ferieloven kan findeanvendelse på den del af kursen i en favørordning, der udgøret løngode.Hvornår kan det være attraktivtat bruge aktiekøbsordninger?Det er vigtigt, at valget af incitamentsordning understøtterselskabets mål med ordningen. Valg af ordning bør derfortage udgangspunkt i selskabets egne målsætninger,økonomiske og kommercielle mål samt den relevante medarbejdergruppessammensætning.Hvis målet er, at deltagere i ordningen skal få incitamenttil at øge selskabets aktieværdi og agere som ejere, er enaktiebaseret ordning som aktiekøbsordningen en mulighed.Det kan navnlig være relevant, hvis ledelsen inden for enkortere tidshorisont tænker på at sælge eller børsnoteredet selskab, der udsteder aktierne, eller hvis ledelsen hargrund til at forvente betydelig vækst i selskabet inden foren kortere tidshorisont.I modsætning til en aktietegningsoptionsordning elleraktiekøbsoptionsordning – hvor der ingen risiko er for tabfor den enkelte deltager forud for udnyttelsestidspunktet(forudsat at der ikke er betalt for tildelingen af optionen)– er der i aktiekøbsordninger en risiko for, at deltagerei ordningen lider et tab, hvis aktiekursen bliver lavere endkøbsprisen.De vilkår, der aftales i forhold til en senere afhændelse afde pågældende aktier, kan være afgørende for domstolenesbedømmelse af aktiekøbsordningers rimelighed.ANSÆTTELSESRETFordeleAktiekøbsordninger tilmarkedspris er ikkeomfattet af ansættelsesretligeregler, men aleneaf de almindelige principperi aftaleloven. Arbejds ­giveren pålægges ikke enrække afledte ydelser ogkrav efter funktionær ­lovens reglerUlemper/kravAktiekøbsordninger tilfavørkurs indeholder etlønelement og er derforunderlagt ufravigeligansættelsesretliglovgivningSærlig byrdefulde aftalevilkår,fx tilbagekøbsklausuler,kan være genstand forrimelighedscensur fra domstolenesside22 INCITAMENTSORDNINGER

Hvordan beskattes gratisaktier?Skattelovgivningen giver ikke mulighed for at give gratisaktierefter en skattebegunstiget ordning.SKATTERETFordeleIngen (dog vil efterfølgendeværdistigninger blivebeskattet som aktieindkomstog dermed normaltvære lavere beskattet enden tilsvarende lønindkomst)Ulemper/kravDen skattemæssige værdiansættelsekan give problemer,når der ikke er tale omaktier, der handles løbendemellem uafhængige parter24 INCITAMENTSORDNINGER

BESKATNING AF GRATISAKTIEORDNINGERSkatteordningPersonkredsBeskatningstidspunktBeskatningFradrag for arbejdsgiverIndeholdelse af A-skat/AM-bidragfor arbejdsgiverOplysningsforpligtelseover for SKATSærlige krav til ordningAlm. løngodeMedarbejdere, bestyrelse og øvrige, der udfører personligtarbejdeVed tildeling/retserhvervelseAktiernes markedskurs ved tildeling/retserhvervelse beskattessom lønindkomst, det vil sige med op til ca. 56 %, inklusiveAM-bidrag. Ved efterfølgende salg af aktierne beskattesforskellen mellem den lønbeskattede værdi og salgsprisensom aktieindkomst, det vil sige med 27/42 %Ja, opgøres på det konkrete retserhvervelsestidspunktNejJaNejFor gratisaktieordninger gælder den almindelig løngodebeskatning.INCITAMENTSORDNINGER25

Hvilken ansættelsesretligregulering gælder?Gratisaktier for funktionærer er efter gældende retspraksisomfattet af funktionærlovens regler. Dette betyder blandtandet, at et selskab, der tildeler gratisaktier ved fx kalenderåretsudgang, er forpligtet til at tildele en forholdsmæssigandel af gratisaktier til de funktionærer, der er omfattetaf ordningen, og som måtte være fratrådt i løbet af året,uanset årsagen hertil.Værdien af gratisaktier indgår ved beregning af feriegodtgørelse,eventuelle fratrædelsesgodtgørelser efterfunktionærlovens regler og kompensation for konkurrencebegrænsendeklausuler.Hvis et selskab giver lønmodtagere et tilsagn om gratisaktier,skal kravene i lov om ansættelsesbeviser overholdes,og lønmodtageren skal orienteres skriftligt om tildelingeninden for de tidsfrister, som er fastsat i loven.Værdien af gratisaktier indgår kun i en eventuel pensionsberegning,hvis det kan udledes af ansættelseskontrakteneller er særskilt aftalt. Tilbagekøbs klausuler i forbindelsemed gratisaktier i fx en ejeraftale kan være genstand forrimelighedscensur fra domstolenes side.Direktionsmedlemmer, som ikke er lønmodtagere, er ikkeomfattet af funktionærlovens regler. Derfor er aftalefrihedenfor denne personkreds kun begrænset af almindeligeaftaleretlige principper. Det stiller krav om nøjefastlæggelse af aftalevilkårene i aftalen.ANSÆTTELSESRETFordeleKan umiddelbart gøremedarbejderen til medejeruden investeringIngen begrænsninger fordirektionsmedlemmer,som ikke er lønmodtagere(aftalefrihed)Giver et incitament til funktionæren,da værdien afdenne aflønningsform ikkeer fastlåst, men kan stigeefter overdragelse af aktiertil funktionæren og afhængigtaf selskabets værdiUlemper/kravGratisaktier er omfattet affunktionærloven, ferielovenog ansættelsesbevislovenTilbagekøbsklausuler i fxen ejeraftale kan væregenstand for rimelighedscensurfra domstolenesside – særligt hvis funktionærenbliver afskediget påusagligt grundlagFunktionærer har ret tiltildeling af en forholdsmæssigandel af gratisaktierberegnet påbaggrund af ansættelsestideni den optjeningsperiode,hvori funktionærenhar været ansatHvornår kan det være attraktivtat bruge gratisaktier?Det er vigtigt, at valget af incitamentsordning understøtterselskabets mål med ordningen. Valg af ordning bør derfortage udgangspunkt i selskabets egne målsætninger, økonomiskeog kommercielle mål samt den relevante persongruppessammensætning.Selskaber kan vælge at tilbyde deltagere i ordningen gratisaktierfor at give incitament til, at deltagere medvirker tilat øge selskabets aktieværdi og få dem til at agere somejere. Ved tildeling af gratisaktier investerer de enkeltedeltagere imidlertid ikke penge i ordningen.Gratisaktieordninger kan navnlig være relevante, hvis ledelseninden for en kortere tidshorisont tænker på at sælgeeller børsnotere det selskab, der udsteder aktierne,eller hvis ledelsen har grund til at forvente betydelig væksti selskabet inden for en kortere tidshorisont.26 INCITAMENTSORDNINGER

KONVERTIBLE GÆLDSBREVEHvad er konvertible gældsbreve?Konvertible gældsbreve er et lån, som deltageren giver til(arbejdsgiver)selskabet eller et koncernforbundet selskab.Lånet giver deltageren en ret, men ikke en pligt, til atkonvertere (ombytte) lånet til nye aktier i det låntagendeselskab. Det sker til en kurs, som er aftalt på forhånd.Et konvertibelt gældsbrev kan derfor beskrives som enkombination af et almindeligt gældsbrev og en aktietegningsoption.Konvertible gældsbreve kan benyttes i aktieoganpartsselskaber.I lånets løbetid er lånet typisk uopsigeligt for både deltagerenog det låntagende selskab (bortset fra særlige forfaldsgrunde).I lånets løbetid tilskrives det låntagendeselskab en rente, hvis størrelse eventuelt kan afhænge afselskabets udbytte i perioden. Deltageren bliver først aktionæri selskabet, hvis denne konverterer lånet. Det medførersamtidig en kapitalforhøjelse i selskabet.Deltageren kan vælge ikke at konvertere lånet og i stedetkræve at få tilbagebetalt gældsbrevets pålydende værdimed renter. Det vil typisk ske, hvis aktiekursen på udnyttelsestidspunkteter lavere end den aftalte konverteringskurs.Hvad bør ledelsen tage stilling til?Ledelsen skal tage stilling til en række forhold, når selskabetvil optage lån ved at udstede konvertible gældsbreve.Herunder er der nævnt en række væsentlige forhold, somledelsen bør tage stilling til, når den skal fastlægge retningslinjerfor ordningen. Den bør se på:– personkredsen, som skal være omfattet af ordningen,og om ordningen skal være generel eller begrænset– størrelsen, forrentningen, konverteringstidspunktetog forfaldstidspunktet for det konvertible lån– konverteringskursen og konverteringsbetingelser– særlige vilkår for de konvertible gældsbreve og de aktier,der tegnes på grundlag deraf (eksempelvis omsættelighedsbegrænsninger,indløsningsforpligtelser mv.)– eventuel maksimering af ordningens værdi for deltageren.Hvad kræver selskabsretten?Krav til stemmeflertal på generalforsamlingen afhængerblandt andet af, om selskabet udsteder de konvertible gældsbrevemed en konverteringskurs, som svarer til markedskurseller til favørkurs (det vil sige til en lavere kurs end aktiernesmarkedskurs). Ved udstedelse til favørkurs har det betydning,om deltageren, som tegner det konvertible gældsbrev,er aktionær i forvejen.Generalforsamlingens beslutning om at udstede konvertiblegældsbreve skal indeholde stillingtagen til en række forhold,herunder til betydningen af efterfølgende ændringeri selskabskapitalen eller omstruktureringer i selskabet(fusion, spaltning mv.).SELSKABSRETFordeleSelskabet tilføres kapital,når/hvis deltagerenkonverterer (omlægger)lånet til aktier (kapitalforhøjelsei selskabet)Selskabet tilføres likviditetved deltagerens indbetalingaf det konvertible lånUlemper/kravKrav om generalforsamlingSelskabet skal udarbejdeen række selskabsretligedokumenter, som generalforsamlingenskal godkendeOffentlighed om ordningensindhold i selskabets vedtægter(særlige vedtagelses-og/eller offentlighedskravfor aktieselskaber,der har aktier optaget tilhandel på et reguleretmarked, og særlige reglerfor finansielle virksomheder)Etablering, administrationog kontrol af ordningen kanvære omkostningskrævendefor selskabet, herunderløbende registreringeraf kapitalforhøjelser, nårdeltageren konvertererlånet til aktierFor at udstede konvertible gældsbreve skal selskabet holdeen generalforsamling, der skal beslutte at udstede konvertiblegældsbreve. Generalforsamlingen kan i stedet bemyndigeselskabets øverste ledelse til at udstede konvertible gældsbreve.Selskabet skal udarbejde en række selskabsretligedokumenter til brug for generalforsamlingen.INCITAMENTSORDNINGER27

Hvordan beskatteskonvertible gældsbreve?Der gælder – modsat aktietegningsoptioner og aktiekøbsoptioner– ingen særlige skatteregler, når konvertible gældsbreveanvendes i en medarbejderincitamentsordning.Som udgangspunkt behandles konvertible gældsbreveskattemæssigt på samme måde som aktier. Skattelovgivningenindeholder imidlertid en række undtagelser ogmodifikationer til udgangspunktet. Det betyder, at ledelsenskal være særligt omhyggelig med at bringe klarhed overde skattemæssige forhold, når konvertible gældsbreveanvendes som incitamentsordning.SKATTERETFordeleUdløser ikke beskatning,når der konverteres frafordring til aktierBeskatning af fortjenestepå samme måde som fortjenestepå aktier, det vilsige med 27/42 %Ulemper/kravTildelingen er ikke underlagtsærlig skattebegunstigelse,dvs. et eventuelt favørelementved tildelingbeskattes som almindeliglønindkomstOpfyldelse af administrativekrav, der sikrer, at skattereglerneoverholdesDen skattemæssige værdiansættelsekan give problemer,når der ikke er tale omaktier, der handles løbendemellem uafhængige parterBESKATNINGEN AF KONVERTIBLE GÆLDSBREVEPersonkredsBeskatningstidspunktBeskatningFradrag for arbejdsgiverMedarbejdere, bestyrelseog øvrige, der udførerpersonligt arbejdePå det konkrete resterhvervelsestidspunkt(og igen af eventuel fortjenesteved efterfølgendeaktiesalg eller efteromstændighederne vedindfrielse af gældsbrevet)Forskellen mellem værdienaf det konvertible gældsbrevog medarbejderenseventuelle købspris/denhovedstol, som medarbejderenstiller til rådighed forselskabet, beskattes somlønindkomst, det vil sigemed op til ca. 56 %, inklusiveAM-bidrag. Ved konverteringtil aktier sker ingen beskatning.Ved efterfølgendeaktiesalg eller ved indfrielsebeskattes som udgangspunkten eventuel fortjenestesom aktieindkomst, detvil sige med 27/42 %, dogsådan at beløb, der alleredeer lønbeskattet, ikke indregnesi en eventuel fortjenesteJa, af et eventuelt favørelement.Opgøres på detkonkrete retserhvervelsestidspunktIndeholdelse af A-skat/AM-bidrag for arbejdsgiverOplysningsforpligtelseover for SKATSærlige krav til ordningNejJaNej28 INCITAMENTSORDNINGER

Hvilken ansættelsesretligregulering gælder?En aftale om konvertible gældsbreve er en aftale aføkonomisk karakter mellem en medarbejder og en arbejdsgiver,der ofte indeholder et favørelement.Hvis ordningen ikke indeholder et favørelement, finder denansættelsesretlige lovgivning som fx funktionærloven ogferieloven og lov om ansættelsesbeviser som udgangspunktikke anvendelse. Den indgåede aftale mellem medarbejderog selskab omfattes derfor alene af almindelige aftale retligeprincipper. Domstolene kan – efter omstændighederne –tilsidesætte eller ændre aftalen, hvis aftalener urimelig for medarbejderen.Hvis ordningen indeholder et favørelement, må en sådanordning formodes – i lighed med favørkursaktieordninger– at være underlagt den almindelige ansættelsesretligelovgivning som funktionærlovens § 17a, lov om ansættelsesbeviserog måske delvist ferieloven i særlige tilfælde.Hvis gældsbrevene er udstedt til direktionsmedlemmer,giver det som regel ikke anledning til ansættelsesretligeovervejelser, hvorimod aftalelovens bestemmelser vil findeanvendelse.Hvornår kan det være attraktivtat bruge konvertible gældsbreve?Det er vigtigt, at valget af incitamentsordning understøtterselskabets mål med ordningen. Valg af ordning bør derfortage udgangspunkt i selskabets egne målsætninger, økonomiskeog kommercielle mål samt den relevante persongruppessammensætning.Konvertible gældsbreve anvendes ofte i forbindelse medledende personers mere langsigtede investeringer i selskabetog ofte i kombination med andre incitamentselementer.De konvertible gældsbreve giver deltagerne et incitamenttil at optimere selskabets aktiekurs.ANSÆTTELSESRETFordeleGiver selskabet mulighed forat forpligte medarbejdernetil en mere langsigtetinves tering, uden at denneforpligtes til at bliveaktionær. Medarbejderenhar ingen kursrisiko, hvisder ikke konverteresKonvertible gældsbreve tilmarkedskurs er normaltikke omfattet af ansættelsesretligeregler, men kunomfattet af de almindeligeprincipper i aftaleloven.Arbejdsgiveren pålæggesikke en række afledteydelser og krav som eksempelvisi funktionærlovenog ferielovenUlemper/kravKan være problematiskfor medarbejderen, hvisselskabet går konkursHvis tildeling sker til favørkurs,indeholder ordningenet lønelement, og ordningenvil formodentligt væreomfattet af den almindeligeansættelsesretlige lovgivningsom funktionærloven,(ferieloven) og lovom ansættelsesbeviserFor deltageren kan det være en fordel ikke at være forpligtettil at købe aktier i selskabet og – når lånet forfalder tilbetaling – at være berettiget til at få sin investering tilbage.Deltageren har ikke som ved en aktieinvestering en risiko forkursfald på aktien, men har derimod en mulighed for gevinstved at konvertere gældsbrevene.Konvertible gældsbreve kan navnlig være relevante, hvisledelsen inden for en kortere tidshorisont tænker på atsælge eller børsnotere det selskab, der udsteder de konvertiblegældsbreve. Konvertible gældsbreve kan også værerelevante, hvis ledelsen har grund til at forvente betydeligvækst i selskabet inden for en kortere tidshorisont.Skattemæssigt er det en fordel at have valgmulighedenmellem en fordring og en aktie, der beskattes med denlavere sats, der gælder for aktieindkomst, sammenlignetmed lønindkomst.INCITAMENTSORDNINGER29

30 INCITAMENTSORDNINGER

FANTOMAKTIERHvad er fantomaktier?Fantomaktier er en bonusordning, hvor deltagerens bonusafhænger af udviklingen i kursen på (arbejdsgiver)selskabetseller andre koncernforbundne selskabers aktier. Deltagerenfår ret til at få et kontant beløb, som fx afspejler denaktieavance, som deltageren ville have fået, hvis deltagerenhavde ejet den underliggende aktie i optjeningsperioden.Fantomaktier minder derfor om gratisaktier, idet deltageren– ligesom aktionærer i selskabet – har en interesse i kursudviklingen.Dog skal deltageren ikke selv foretage eninvestering i selskabet. Fantomaktier benyttes typiski aktie- og anpartsselskaber, men kan anvendes i alle typeraf virksomheder.Hvad kræver selskabsretten?Beslutning om at give deltagere fantomaktier er (modsataktietegningsoptioner og konvertible gældsbreve) ikkesærskilt reguleret i selskabslovgivningen. Det betyder, atselskabets øverste ledelse som udgangspunkt kan etablereordningen, uden at generalforsamlingen skal godkende dette.Desuden skal selskabets vedtægter ikke indeholde oplysningerom ordningen. Der gælder særlige regler for aktieselskaber,der har aktier optaget til handel på et reguleret marked,og finansielle virksomheder.SELSKABSRETFordeleUlemper/kravHvad bør ledelsen tage stilling til?Ledelsen skal tage stilling til en række forhold, når den viletablere en fantomaktieordning. Herunder nævnes en rækkevæsentlige forhold, som ledelsen bør tage stilling til, når denskal fastlægge retningslinjer for ordningen. Den bør se på:– personkredsen, som skal være omfattet af ordningen,og om ordningen skal være generel eller begrænset– parametre, der skal indgå i beregningen af værdien affantomaktien– antallet af fantomaktier (totalt samt til de enkeltedeltagere i ordningen)– ordningens varighed– særlige vilkår for ordningen (fx ændringer i arbejdsgiverselskabetskapitalforhold)– afledte ydelser som feriegodtgørelse, godtgørelserved fratræden mv.– eventuel maksimering af ordningens værdi for deltageren.Ingen krav om generalforsamlingsgodkendelseIngen krav om offentlighedom ordningen i selskabetsvedtægterSærlige vedtagelsesog/elleroffentlighedskravfor aktieselskaber, der haraktier optaget til handelpå et reguleret marked,og særlige regler forfinansielle virksomhederEtablering, administrationog kontrol af ordningenkan være omkostningskrævendefor selskabetOrdningens opfyldelse erlikviditetsbelastende forselskabetINCITAMENTSORDNINGER31

Hvordan beskattes fantomaktier?BESKATNING AF RENE FANTOMAKTIEORDNINGERSkattelovgivningen giver ikke mulighed for at udforme enfantomaktieordning som en skattebegunstiget ordning,medmindre denne struktureres sådan, at den på deltagereneller virksomhedens forlangende kan føre til, at deltagerenerhverver aktier.Kun den rene fantomaktieordning er beskrevet her, mensordninger – der potentielt kan føre til, at deltagerenerhverver aktier – normalt omfattes af reglerne om aktietegningsoptionerog aktiekøbsoptioner.SkatteordningPersonkredsBeskatningstidspunktBonusbeskatningMedarbejdere, bestyrelseog øvrige, der udførerpersonligt arbejdePå beskatningstidspunktet,dog senest seks månederefter retserhvervelsestidspunktet,der skal fastlæggeskonkretSKATTERETFordeleSom udgangspunkt ingeni forhold til almindeligløn beskatning (kan efterom stændighederne udformessom en skattemæssigtbegunstiget ordning, somfor deltageren indebærerskatteudskydelse. Detgælder dog ikke for ”rene”fantomaktieordninger)Er ofte administrativt meresimpel end aktietegningsogaktiekøbsoptionsordninger,da betalinger behandlessom almindelig løn, og dader ikke kræves særligeerklæringer eller lignendeUlemper/kravVil som udgangspunktkræve, at der skal tagesstilling til retserhvervelsestidspunkteti den konkreteordningVil som udgangspunktindebære pligt for arbejdsgivertil at indeholdeA-skat og AM-bidragBeskatningFradrag for arbejdsgiverIndeholdelse af A-skat/AM-bidrag for arbejdsgiverOplysningsforpligtelseover for SKATSærlige krav til ordningDet betalte beløb beskattessom lønindkomst, det vilsige med op til ca. 56 %,inklusive AM-bidragJa, opgøres på beskatningstidspunktetfor deltagerenJaJaNej32 INCITAMENTSORDNINGER

Hvilken ansættelsesretligregulering gælder?Fantomaktieordninger for funktionærer er underlagt funktionærlovensregler. Hvis funktionærer fratræder i løbetaf en optjeningsperiode, er de berettiget til en forholdsmæssigandel af den gevinst ved de pågældende fantomaktier,som ville være optjent, hvis funktionæren havdeværet ansat i hele optjeningsperioden. Det gælder uansetårsagen til funktionærens fratræden.Værdien af fantomaktieordningen er som ved anden bonusen del af lønnen. Den indgår derfor i beregningen af feriegodtgørelseog for funktionærer i eventuel fratrædelsesgodtgørelseefter funktionærlovens regler eller somkompensation for konkurrencebegrænsende klausuler.Om der skal beregnes pension af værdien af en fantomaktie,afhænger af ansættelseskontraktens eller pensionsordningensformulering eller særskilt aftale om det. Ansættelsesbevislovenfinder anvendelse for fantomaktier.Direktionsmedlemmer, som ikke er lønmodtagere, er ikkeomfattet af funktionærlovens regler. Derfor er aftalefrihedenfor denne personkreds kun begrænset af almindeligeaftaleretlige principper. Det stiller krav om nøjefastlæggelse af vilkårene i aftalen.Hvornår kan det være attraktivtat bruge fantomaktier?Fantomaktier adskiller sig fra de aktiebaserede incitamentsordningerved, at deltagere i ordningen ikke bliver medejeri selskabet. Deltagerne får imidlertid et incitament til atagere på samme måde som en ejer af selskabet.ANSÆTTELSESRETFordeleEr som andre kontantbaseredeordningernemmere at administrereend en aktietegningsoptionsordningeller enaktiekøbsoptionsordningMulighed for, at medarbejderensom ved egentligeaktieordninger får del ivirksomhedens resultateruden at blive medejerGiver mulighed for ethurtigt kontant provenufor deltageren, der ikkeskal sælge aktier forat realisere gevinstIngen begrænsninger fordirektionsmedlemmer,som ikke er lønmodtagere(aftalefrihed)Ulemper/kravFunktionærer, som fratræderi løbet af en optjeningsperiode,er berettiget tilen forholdsmæssig andelaf den gevinst ved fantomaktierne,som ville væreoptjent, hvis funktionærenhavde været ansat i heleoptjeningsperioden. Herveder incitamentsvirkningentypisk mindre end ved enaktietegningsoptionsordningeller en aktiekøbsoptionsordningFeriepengeberettigendefor lønmodtagereVærdi indgår for funktionæreri lovbestemtefratrædelsesgodtgørelserUdstedelse af fantomaktierer væsentlige vilkår, somarbejdsgiveren skal giveskriftlig oplysning om tillønmodtagerenFantomaktier kan anvendes som bonusordning, hvis selskabetikke har mulighed for eller ikke ønsker, at deltagere bliveraktionær.Fantomaktier for funktionærer er omfattet af funktionærlovensregler. Hermed får funktionæren altid del i eventuelgevinst indtil sin fratræden, uanset årsagen hertil. Incitamentsvirkningenkan derfor være mindre ved tildeling affantomaktier end ved en aktietegningsoptionsordning elleraktiekøbsoptionsordning. Deltagere i ordningen kan risikereikke at opnå nogen gevinst. Det gælder fx hvis fantom aktiernebliver værdiløse som følge af, at kursen på de aktier, sombonussen er knyttet op til, bliver lavere end udnyttelseskursen.Fantomaktier kan navnlig være relevante, hvis ledelsen indenfor en kortere tidshorisont overvejer at sælge eller børsnoteredet selskab, der danner grundlag for værdien affantomaktierne, eller hvis der er grund til at forvente betydeligvækst i selskabet i løbet af en kortere tidshorisont.Af hensyn til beskatningen vil der dog ofte være anledningtil at overveje en ordning, der indebærer udstedelse af aktier.INCITAMENTSORDNINGER33

34 INCITAMENTSORDNINGER

PRÆSTATIONSBONUSHvad er en præstationsbonus?En præstationsbonus – også kaldet performance bonus– er en aftale mellem virksomheden og medarbejderen om,at medarbejderen er berettiget til en kontant bonus, hvismedarbejderen når visse personlige eller virksomheds relateredemål. Præstationsbonusordninger kan benyttes i alletyper af virksomheder og selskaber.Mange bonusordninger har en fast løbetid – som oftestetårige – som følger virksomhedens regnskabsår. Bonusperiodenkan dog også være kortere eller længere. Hvisresultaterne er nået, vil virksomheden ved en etårig bonusordningmåle de opnåede resultater og udbetale bonus tilmedarbejderen, når regnskabsåret er omme.Hvad kræver selskabsretten?En præstationsbonusordning er ikke særskilt regulereti selskabslovgivningen. Det betyder, at selskabets øversteledelse som udgangspunkt kan etablere ordningen, udenat generalforsamlingen skal godkende det. Desuden skalselskabets vedtægter ikke indeholde oplysninger om ordningen.Der gælder særlige regler for aktieselskaber, der haraktier optaget til handel på et reguleret marked, og finansiellevirksomheder.De fastlagte bonuskriterier og -mål skal være i selskabetsinteresse. Det er derfor ikke lovligt for selskabet at forpligtesig til at betale bonus, når medarbejdere opnår mål, deralene tjener aktionærernes interesser.Hvad bør ledelsen tage stilling til?Ledelsen skal tage stilling til og være opmærksom på enrække forhold, når den vil etablere en præstationsbonusordning.Herunder nævnes en række væsentlige forhold,som ledelsen bør tage stilling til, når den skal fastlæggeretningslinjer for ordningen. Den bør se på:– personkredsen, som skal være omfattet af ordningen– bonuskriterier og -mål– bonusstørrelse, eventuelle beregningskriterierog fordeling på fastlagte kriterier og mål– bonusperiodens varighed– om bonus skal være en fast lønandel– afledte ydelser som feriegodtgørelse, godtgørelserved fratræden mv.– eventuel maksimering af ordningens værdi for deltageren.SELSKABSRETFordeleIngen krav om generalforsamlingsgodkendelseIngen krav om offentlighedom ordningen i selskabetsvedtægterEtablering, administrationog kontrol af ordningener som udgangspunkt ikkeforbundet med omkostningerfor selskabet, mendet afhænger af ordningenskompleksitetUlemper/kravSærlige vedtagelsesog/elleroffentlighedskravfor aktieselskaber, der haraktier optaget til handelpå et reguleret marked,og særlige regler forfinansielle virksomhederOrdningens opfyldelseer likviditetsbelastende forvirksomhedenINCITAMENTSORDNINGER35

Hvordan beskattes præstationsbonus?BESKATNING AF PRÆSTATIONSBONUSSkattelovgivningen giver ikke mulighed for at anvende enskattebegunstiget ordning på præstationsbonusordninger.Beskatningen af en præstationsbonus adskiller sig ikkefra beskatningen af løn i øvrigt. De særlige skatteproblemstillinger,der kan opstå i forbindelse med tildeling af enexit-bonus (det vil sige bonus i forbindelse med frasalgaf virksomhed) behandles ikke her.SKATTERETFordeleEnkelt for medarbejderenog arbejdsgiver, da beskatningenikke adskiller sigfra almindelig lønbeskatningUlemper/kravDet vil normalt af hensyntil selskabets indeholdelsespligtfor AM-bidrag ogA-skat være nødvendigtat fastlægge tidspunktetfor retserhvervelse afbonussen, hvilket måfastlægges konkretPersonkredsBeskatningstidspunktBeskatningFradrag for arbejdsgiverIndeholdelse af A-skat/AM-bidrag for arbejdsgiverMedarbejdere, bestyrelseog øvrige, der udførerpersonligt arbejdePå betalingstidspunktet,dog senest seks månederefter retserhvervelsestidspunktet,der skal fastlæggeskonkretBonusbeløbet beskattessom lønindkomst, det vil sigemed op til ca. 56 %, inklusiveAM-bidragJa, opgøres på tidspunktetfor medarbejderensbeskatningJaFradragsret for arbejdsgiverIkke mulighed for at anvendeskattebegunstiget ordningOplysningsforpligtelse overfor SKATJaSærlige krav til ordningNej (dog visse begrænsningeri adgangen tilat knytte bonus til etvirksomhedssalg)36 INCITAMENTSORDNINGER

Hvilken ansættelsesretligregulering gælder?En præstationsbonus er en del af medarbejderens samledeløn. Aftaler om præstationsbonus er for funktionæreromfattet af funktionærloven. Det indebærer, at funktionærenvil have krav på en forholdsmæssig bonus, hvis dennefratræder i løbet af bonusperioden.En præstationsbonus kan i visse tilfælde være en arbejdsgiversbeslutning om ekstraordinært at påskønne en medarbejdersindsats med et engangsbeløb, der ikke på forhånder aftalt. Det kaldes en såkaldt diskretionær bonus. Ensådan bonus, der ikke gives hverken efter forudgåendeaftale eller sædvane, er selv for funktionærer ikke omfattetaf funktionærloven og er derfor ikke underlagt de særligebestemmelser i funktionærloven, der anvendes i forbindelsemed funktionærens fratræden.For lønmodtagere indgår en præstationsbonus i beregningsgrundlagetfor feriegodtgørelse på optjeningstidspunktetog for funktionærer også i beregningen af fratrædelsesgodtgørelserefter funktionærlovens regler og som muligkompensation for konkurrencebegrænsende klausuler.Præstationsbonus kan være pensionsberettiget, hvis detfremgår af ansættelsesaftalen eller den bonusaftale, der erindgået med medarbejderen. Ansættelsesbevisloven finderanvendelse på en præstationsbonus.Direktionsmedlemmer, som ikke er lønmodtagere, er ikkeomfattet af funktionærlovens regler. Derfor er aftalefrihedenfor denne personkreds kun begrænset af almindeligeaftaleretlige principper. Det stiller krav om nøje fastlæggelseaf aftalevilkårene i aftalen.Hvornår kan det være attraktivtat bruge præstationsbonusordninger?Det er vigtigt, at valget af incitamentsordning understøtterselskabets mål med ordningen. Valg af ordning bør derfortage udgangspunkt i selskabets egne målsætninger, økonomiskeog kommercielle mål samt den relevante persongruppessammensætning.ANSÆTTELSESRETFordeleKlare, overskuelige ogpersonlige incitamentsmålkan defineres for medarbejderenMedarbejderen har ofteen direkte personligindflydelse på sin egenlønmæssige situationParterne kan ved løbendeaftale ændre og tilpassemålsætningerneMulighed for resultatafhængigløndifferentieringIngen begrænsninger fordirektionsmedlemmer,som ikke er lønmodtagere(aftalefrihed)Ulemper/kravAccessoriske betalingsforpligtelserforbundetmed en bonusaftale,herunder feriegodtgørelseog fratrædelsesgodtgørelseEn funktionær vil oftestvære berettiget til enforholdsmæssig udbetalingved fratræden, uansetårsagen hertilVed fritstilling skal virksomhedenbetale bonustil en funktionær, somom funktionæren fortsatarbejdedePræstationsbonus ervæsentlige vilkår, somarbejdsgiveren skal giveskriftlig oplysning om tillønmodtagerenFordelen ved en præstationsbonusordning er, at ledelsenkan tilpasse ordningen til den enkelte virksomheds og medarbejdersbehov. Ledelsen vil ofte kunne genbruge generellerammer i ordningen ved genforhandling af aftalen. Derfor erpræstationsbonusordninger relativt nemme at administrere.For medarbejderen er der en risiko for, at bonussen ikkeudløses. Dog er incitamentseffekten meget konkret, idetmedarbejderen – alt efter omstændighederne – har personligindflydelse på sin egen lønmæssige situation.INCITAMENTSORDNINGER37

FASTHOLDELSESBONUSHvad er fastholdelsesbonus?En fastholdelsesbonus – retention-bonus eller stay on-bonus– er en særlig form for bonus, som virksomheden typisk givertil medarbejderne for at fastholde dem i deres ansættelsesforholdi en nærmere aftalt periode. Det kan fx være iforbindelse med virksomhedsoverdragelse eller færdiggørelseaf et konkret projekt. Fastholdelsesbonusordningerkan benyttes i alle typer af virksomheder og selskaber.Virksomheder strukturerer typisk fastholdelsesbonusordningerpå en sådan måde, at medarbejderne har ret tilat få en bonus, hvis de fortsat er ansat hos arbejdsgiverenpå et eller flere angivne senere tidspunkt(er).Hvad bør ledelsen tage stilling til?Ledelsen skal tage stilling til en række forhold, når den viletablere en fastholdelsesbonusordning. Herunder er nævnten række væsentlige forhold, som ledelsen bør tage stillingtil, når den skal fastlægge retningslinjer for ordningen.Den ser på:– personkredsen, som skal være omfattet af ordningen– indholdet af en fastholdelsesbonus, herunder om den skalbestå af fx en særlig bonus, længere opsigelsesvarselog/eller fratrædelsesgodtgørelse– fastholdelsesperiodens varighed– fastholdelsesbonussens størrelse, beregningskriterierog eventuelle betalingsintervaller– eventuel maksimering af ordningens værdi for deltageren.SELSKABSRETFordeleIngen krav om generalforsamlingsgodkendelseIngen krav om offentlighedom ordningen i selskabetsvedtægterEtablering, administrationog kontrol af ordningener som udgangspunktikke forbundet med omkostningerfor selskabet,men det afhænger afordningens kompleksitetUlemper/kravSærlige vedtagelsesog/elleroffentlighedskravfor aktieselskaber, der haraktier optaget til handelpå et reguleret marked,og særlige regler forfinansielle virksomhederOrdningens opfyldelseer likviditetsbelastendefor virksomhedenHvordan beskattes fastholdelsesbonus?Skattelovgivningen giver ikke mulighed for at anvende enskattebegunstiget ordning på fastholdelsesbonusordninger.Beskatningen af en fastholdelsesbonus adskiller sig ikkefra beskatningen af løn i øvrigt. De særlige skatteproblemstillinger,der kan opstå i forbindelse med tildeling afen exit-bonus (det vil sige bonus i forbindelse med frasalgaf virksomhed), behandles ikke her.Hvad kræver selskabsretten?Ledelsens beslutning om at etablere en fastholdelsesbonusordninger ikke særskilt reguleret i selskabslovgivningen.Det betyder, at selskabets øverste ledelse som udgangspunktkan etablere ordningen, uden at generalforsamlingenskal godkende det. Desuden skal selskabets vedtægter ikkeindeholde oplysninger om ordningen. Der gælder særligeregler for aktieselskaber, der har aktier optaget til handelpå et reguleret marked, og finansielle virksomheder.SKATTERETFordeleEnkel for medarbejder ogarbejdsgiver, da beskatningenikke adskiller sig fraalmindelig lønbeskatningAltid fradrag for arbejdsgiverUlemper/kravDet vil normalt værenødvendigt at fastlæggetidspunktet for retserhvervelsenaf bonussenIkke mulighed for atanvende skattebegunstigetordning38 INCITAMENTSORDNINGER

BESKATNING AF FASTHOLDELSESBONUSORDNINGERPersonkredsMedarbejdere, bestyrelseog øvrige, der udførerpersonligt arbejdeI det omfang fastholdelsesbonussen udgør løn, indgår den iberegningsgrundlaget for feriegodtgørelse og for funktionærerogså i beregningen af fratrædelsesgodtgørelserefter funktionærlovens regler og som mulig kompensationfor konkurrencebegrænsende klausuler.BeskatningstidspunktBeskatningFradrag for arbejdsgiverIndeholdelse af A-skat/AM-bidrag for arbejdsgiverPå betalingstidspunktet,dog senest seks månederefter det konkrete retserhvervelsestidspunktBonusbeløbet beskattessom lønindkomst, det vilsige med op til ca. 56 %,inklusive AM-bidragJa, opgøres på tidspunktetfor medarbejderensbeskatningJaEn fastholdelsesbonus kan være pensionsberettiget, hvisdet fremgår af ansættelsesaftalen, pensionsordningen ellerden aftale, der er indgået med medarbejderen. Ansættelsesbevislovenfinder anvendelse i forbindelse med en fastholdelsesbonus.Direktionsmedlemmer, som ikke er lønmodtagere, er ikkeomfattet af funktionærlovens regler. Derfor er aftalefrihedenfor denne personkreds kun begrænset af almindeligeaftaleretlige principper. Det stiller krav om nøjefastlæggelse af aftalevilkårene i aftalen.ANSÆTTELSESRETFordeleUlemper/kravOplysningsforpligtelse overfor SKATSærlige krav til ordningJaNejHvilken ansættelsesretligregulering gælder?En fastholdelsesbonus er en del af den almindelige løn.I de fleste tilfælde vil aftaler om fastholdelsesbonus forfunktionærer være omfattet af funktionærlovens regler.Det gælder også, selvom bonussen er betinget af, at funktionærenbliver i stillingen til udløbet af bonusperioden.Det indebærer, at funktionæren ofte vil have krav på enforholdsmæssig bonus, hvis funktionæren fratræder i løbetaf bonusperioden. Det gælder også, selvom funktionærenikke er ansat ved udløbet af bonusperioden, uanset årsagenhertil.Der kan være tilfælde, hvor en fastholdelsesbonus ikke erudtryk for løn, men reelt en præmiering af medarbejderenfor at blive i stillingen, fx hvis en arbejdsplads skal lukke, ogdet er væsentligt for arbejdsgiveren, at funktionærenskompetencer fastholdes. Er disse særlige forudsætninger tilstede, har funktionæren som udgangspunkt ikke ret til enforholdsmæssig andel ved fratræden inden udbetalingstidspunktet.Giver fleksibilitet vedaftaleindgåelsen, idetparterne aftaler rammerneKan medvirke til at fastholdenøglepersoneri virksomheden og sikre,at vigtige opgaver bliverudførtVelegnet til løsning aftidsspecifikke opgaver/udfordringerIngen begrænsninger fordirektionsmedlemmer,som ikke er lønmodtagere(aftalefrihed)Giver ikke nogen garantifor, at medarbejdereforbliver i aftaleperiodenBortfald ved fratrædeninden udbetalingKan kun aftales indenfor snævre grænser.En funktionær vil somhovedregel være berettigettil forholdsmæssig bonus,uanset fratrædelsestidspunktetog -årsagFeriegodtgørelse forlønmodtagere, i det omfangfastholdelsesbonussenudgør lønFastholdelsesbonus eret væsentligt vilkår, somarbejdsgiveren skal giveskriftlig oplysning om tilmedarbejderenINCITAMENTSORDNINGER39

Hvornår kan det være attraktivtat bruge fastholdelsesbonus?Det er vigtigt, at valget af incitamentsordning understøtterselskabets mål med ordningen. Valg af ordning bør derfortage udgangspunkt i selskabets egne målsætninger, økonomiskeog kommercielle mål samt den relevante persongruppessammensætning.Fordelen ved en fastholdelsesbonusordning er, at ledelsenkan tilpasse ordningen til den enkelte virksomheds behov.I praksis giver det dog ofte vanskeligheder at udforme enfastholdelsesbonusordning, idet domstolene sætter snævregrænser for sådanne ordninger, medmindre der er tale omtidsbegrænsede og projektorienterede arbejdsopgaver.Behovet for at fastholde nøglepersoner og bevare vigtigekompetencer i en vis periode kan fx opstå i situationer, hvormedarbejderne skal udføre tidsbegrænsede projekter, veden foranstående virksomhedsoverdragelse eller i forbindelsemed afvikling af virksomheden. Med en fastholdelsesbonuskan virksomheden give medarbejderne et økonomisk incitament,som rækker ud over den aftalte løn, til at blive i deresstillinger.Hvis målet er mere langsigtet, og selskabet ikke alene ønskerat fastholde kompetencerne på kort sigt, men også ønskerat bevare medarbejderne på længere sigt, vil det ofte værehensigtsmæssigt at kombinere en fastholdelsesbonus meden aktiebaseret incitamentsordning.40 INCITAMENTSORDNINGER

SÆRLIGE UDENLANDSKEINCITAMENTSORDNINGEREn del virksomhedsledere i udenlandske koncerner ellervirksomheder, som er på vej til at blive opkøbt af en udenlandskkoncern, skal tage stilling til udenlandske incitamentsordninger,som de ikke tidligere er stødt på. Det er ofte enudfordring – både for virksomheden og de deltagere, somkan blive omfattet af udenlandske incitamentsordninger – atskulle vurdere, hvordan sådanne ordninger fungerer i forholdtil dansk lovgivning.Nedenfor er en beskrivelse af de mest gængse ordninger.Den enkelte ordning kan imidlertid variere væsentligt fradet her beskrevne og indeholde komplicerede selskabsretlige,ansættelsesretlige og skatteretlige problemstillinger.Virksomheden bør derfor søge rådgivning, når ordningerneskal anvendes på deltagere underlagt dansk ret eller pådeltagere, som skattemæssigt hører til i Danmark.Hvilke typiske udenlandskeordninger er der?Deferred SharesDeferred Shares er en anden betegnelse for RestrictedStock, som er behandlet nedenfor.Employee Stock Purchase Plans (ESPP)Ved en Employee Stock Purchase Plan (ESPP) opsparerdeltageren – typisk ved løntræk over en periode på mellemtre til seks måneder – en ret til at købe aktier i (arbejdsgiver)selskabeteller andre koncernforbundne selskaber tilen forud fastsat favørkurs. Der er typisk tale om kursen vedbegyndelsen eller udløbet af den definerede periode.Employee Stock Ownership Plan (ESOP)En Employee Stock Ownership Plan (ESOP) er et program,hvor (arbejdsgiver)selskabet eller andre koncernforbundneselskaber opretter en trust eller et selskab, der ejer aktieri selskabet. Deltagerne i ordningen får en ejerandel/enindtægtsnydelsesret, et såkaldt ”beneficial ownership”, meden individuel konto i selskabet. Sådanne programmer indeholdertypisk en modningsperiode, så deltagere, der fratræder,modtager den modnede del. De konkrete vilkår vedfratræden vil ofte afhænge af årsagen til fratrædelsen.Matching SharesMatching shares er et program, hvor deltageren indgårmed egen investering. Typisk forudsætter programmet,at deltageren køber et fastsat antal aktier til markedskurssom forudsætning for tildeling af gratisaktier eller aktiekøbsog/elleraktietegningsoptioner. Programmet indeholder somoftest en modningsperiode og et krav om, at deltagerenpå modningstidspunktet fortsat ejer de købte aktier.Restricted Stock (RS)I et Restricted Stock Program (RS) tildeles deltagerenumiddelbart aktier og registreres som ejer af dem. Hvisansættelsesforholdet ophører inden en forud fastsatmodningsperiode, vil deltageren i visse situationer væretvunget til at tilbagesælge aktierne til selskabet, entenvederlagsfrit eller mod selskabets betaling af en forudfastsat kurs, der typisk er under markedskursen.Restricted Stock Units (RSU)Ved tildeling af Restricted Stock Units (RSU) får deltagerentildelt rettigheder til aktier, hvis endelige tildeling er betingetaf, at deltageren er ansat ved udløbet af en eller flerefastsatte modningsperioder. Hvis deltageren ikke er ansatved udløbet af modningsperioderne, bortfalder deltagerensrettigheder til RSU’erne.Stock Appreciation Rights (SARs)De såkaldte Stock Appreciation Rights (SARs) er somudgangs punkt en bonusordning, der er bundet op på selskabetsmarkedskurs (der svarer til fantomaktier). Bonusordningenindeholder som regel en række modningsperioder.Herefter kan deltageren enten udnytte sin SARs ved modningsperiodensudløb eller vente med at udnytte den til densamlede udnyttelsesperiodes udløb. I nogle af ordningernekan selskabet vælge at udbetale et kontantbeløb eller givedeltageren aktier.Shared Performance Stock Awards (SPSA)Shared Performance Stock Awards (SPSA) er en form forRSU’er (se ovenfor), hvor deltageren får tilsagn om atfå tildelt et vist antal SPSA’er efter udløbet af en defineretperiode. Det endelige antal fastsættes med en multiplikationsfaktorved slutningen af den fastsatte periode og erafhængigt af selskabets udvikling i den definerede periode.Efter den endelige tildeling er der en modningsperiode forSPSA’erne. Hvis deltageren fratræder inden modningsperiodeneller i modningsperioden, vil rettighederne tilSPSA’erne bortfalde.Forudsætningen for tildeling og antallet af tildelte SPSA’erer, at selskabet opnår visse økonomiske mål. Tildelingen skerdog typisk først flere år efter løftetidspunktet. Deltagerensretserhvervelse sker derfor først på dette tidspunkt.De udenlandske incitamentsordninger er udarbejdet pågrundlag af andre retssystemer end det danske og er oftemeget vanskelige at indpasse under dansk lovgivning. Dervil normalt være behov for at fastslå, hvordan de udenlandskeordninger passer ind i det danske system. Derfor er detvigtigt, at ledelsen i en dansk virksomhed – der står overforet krav om, at sådanne ordninger også skal anvendes pådanske deltagere – søger rådgivning om de ofte betydeligeøkonomiske og juridiske risici, der er forbundet med atimplementere sådanne ordninger i Danmark.INCITAMENTSORDNINGER41

42 INCITAMENTSORDNINGER

INCITAMENTSORDNINGER – OVERBLIKAKTIEBASEREDE INCITAMENTSORDNINGER KONTANTBASEREDE INCITAMENTSORDNINGERAktietegnings optioner Aktiekøbsoptioner Aktiekøbsordningerog favørkursaktierGratisaktier Konvertible gældsbreve Fantom aktier Præstations bonus Fastholdelses bonusVirksomhed/selskab Aktie- og anpartsselskaber (kapitalselskaber) Alle virksomheder og selskaberVærdipapirer udstedt af virksomheden/selskabet eller koncernforbundne selskaberTegningsret til aktier– evt. til favørkursKøberet til aktier– evt. til favørkursAktier– evt. til favørkursAktier Konvertible gældsbreve– evt. til favørkursEt fiktivt ”værdipapir”baseret på udviklingeni kursen på selskabetsaktier (eller lignende)Ingen (ren kontantordning)Medfører ordningenejerstatus for deltageren?Ja/nej, afhænger af, om:(i) deltageren udnytter aktieoptionen, og(ii) selskabet har ret til kontant afregningbaseret på forholdet mellem udnyttelseskursog markedskurs på udnyttelsestidspunktet(differenceafregning)Ja Ja/nej, afhænger af,om deltageren konverterergældsbrevetNejFormål– Kan ordningen medvirke til at tiltrækkeog fastholde arbejdskraft?Ja– Skaber ordningen interessesammenfaldmed virksomheden/selskabet?Ja, kan medvirke til at ensrette deltagerens og selskabets/aktionærernes interesse i at øge selskabets værdi/aktiekursog få deltageren til at agere som medejer af selskabetJa, kan medvirke til at ensrette virksomhedensog deltagerens fokus på og ønske om atopnå bestemte mål– Er ordningen likviditetsbesparendemht. faste lønudgifter?Ja, stigning i fast løn konverteres til en værdistigning i aktier Ja, stigning i fast løn konverteres til udskudt variabel lønEr ordningens opfyldelse likviditets belastendefor virksomheden/selskabet?Nej Ja/nej, afhænger af, om selskabet skal købe de nødvendige aktier forat opfylde optionerne/sælge aktierne/give aktierne til deltagerneJa/nej, afhænger af, omhovedstolen skal indfriesJaEr ordningen herudover forbundet medvæsentlige omkostninger for virksomheden/selskabet?Ja, etablering, administration og kontrol af ordningen kan være omkostningskrævende Nej, afhænger dog af ordningens kompleksitetDirekte sammenhæng mellem deltagerensarbejdsindsats og udbytte af ordningen?Nej, deltagerens egen arbejdsindsats afspejles typisk ikke direkte i kursudviklingen på det underliggende værdipapirDen økonomiske effekt vil afhænge af kursudviklingen på aktierneVed kursfald kan ordningen medføre bortfald af incitamentJa, deltagerens egen arbejdsindsats afspejlestypisk i ordningenVærdien vil afhænge af vilkårene for at opnådet aftalte bonusbeløbDirekte tabsrisiko for deltageren? Nej, ingen risiko for tab forud forudnyttelsestidspunktetJa, risiko for tab efter udnyttelsen, hvis aktiekursenbliver lavere end tegnings-/købskursenJa, risiko for tab,hvis aktiekursen bliverlavere end købskursenNej(dog eventuel skataf tildelingsværdi)Ja(i tilfælde afselskabets konkurs)NejGevinst kan være svær at realisere, hvis der ikke er et velfungerende marked for aktierneMulighed for skattebegunstiget ordning? Ja, dog kun skatteudskydelse NejAnsættelsesretlig regulering Aktieoptionsloven AftalelovenVed favørkurs:Funktionærloven(Ferieloven)AnsættelsebevislovenFunktionærlovenFerielovenAnsættelsesbevislovenAftalelovenVed favørkurs:Funktionærloven(Ferieloven)AnsættelsebevislovenFunktionærlovenFerielovenAnsættelsebevislovenKollektive overenskomsterKrav om offentlighed om ordningen? Ja, i selskabetsvedtægterNej Ja, i selskabetsvedtægterNejDer gælder særlige regler for aktieselskaber, der har aktier optaget til handel på et reguleret marked, og for finansielle virksomhederINCITAMENTSORDNINGER43

KONTAKTBech-Bruun er en af de absolut førende advokatvirk ­somheder i Danmark. Vi arbejder i et stærkt fagligt miljøog brænder for at levere værdiskabende løsninger ogresultater til vores klienter.M&A KapitalmarkedJENS CHRISTIAN HESSE RASMUSSENPartnerT 72 27 35 60E jcr@bechbruun.comBech-Bruun rådgiver om alle former for aflønning. Detgælder også incitamentsaflønning, hvor vi hjælper med attilrettelægge processen ved etablering af aktieoptionsordninger,bonusordninger mv. og bistår med at udarbejdedokumenter og aftaler i forbindelse hermed.Vi hjælper også med at overvåge eksisterende incitamentsordningerog rådgiver om ændringer i allerede eksisterendeordninger, fx i forbindelse med ændringer i gældende lovgivning eller som følge af køb, salg og øvrige omstruktureringeraf virksomheden.Vi tilbyder en koordineret ydelse, som dækker både selskabsret,skatteret, ansættelsesret og privatret. Du er altidvelkommen til at kontakte din sædvanlige kontakt person hosBech-Bruun eller følgende personer:M&A FinansSkatSTIG BIGAARDPartnerT 72 27 33 28E sbi@bechbruun.comARNE RIISPartnerT 72 27 33 22E ari@bechbruun.comArbejds- og ansættelsesretMETTE KLINGSTENPartnerT 72 27 35 20E mkl@bechbruun.com44 INCITAMENTSORDNINGER