KANDESTØBEREN - Institut for Statskundskab - Aarhus Universitet

Oktober 2008 18. årgang, nr. 2KANDESTØBERENNyheder, information og debatfor studerende og ansatte vedInstitut for Statskundskab,Aarhus UniversitetVI DYRKER SPORT•Læs om IFSK’s egne olympiske stjerner!•Find ud af hvorfor IFSK’s fodboldhold erbedst i tredje halvleg!•Opdag hvilke sportsgrene, der dyrkesblandt underviserne!Læs desuden:Hvordan ser Heinekenpigerpå sig selv?Er de udsat for kønsdiskrimination, ellerhar de bare et normalt job?Kandestøberen udfordrer fordommeneom dansepigerne gennem interviews ogdebat.Arven fra vikingerneHvordan kan voldtægter og hjelme medhorn forklare den skandinaviske velfærdsmodel?Læs i dette blad, hvordan vikingerne kanbruges til at løse politologiske gåder.

IndholdLeder: Socialitetens rugekasseDen bitre politologØvelse gør skriftlig mesterUdfordringsstafet: Kim Mannemar Sønderskov vs. Morten Brænder3468TEMA: Vi dyrker sportFodbold på statskundskabUndervisernes sportsgreneSportsligt stjernestøvTre skarpe i skovenKanden afslører statskundskabernes sportsvaner111214161820Når foredragsforeninger leger studenterpolitikereDrillende dilletanterierEn ambassadør kom forbiRusugen i billederEt TV-eksperimentVikinger og velfærd i fremtidens DanmarkHeineken rocks!Voksne kvinder har hår på karamellenFaglig dag på IFSKRusugen på IFSKChristiansborg - Arbejdsrytme i pigtrådstempoIFSK’s got talent222324262930323334363840Publikationer, personalia og specialerRedaktionelt4145Kalender!46Tryk:Møllegårdens Grafisk, Fårvang • www.mgrafisk.dk

Socialitetens rugekasse2008LederSteffen Juul Krahn20061730@ps.au.dkSebastian Juel Frandsen20061586@ps.au.dkDet er weekend på instituttet, solen skinner udenfor, og den danske efterårsblæst harefterhånden for alvor sat ind. På foreningsgangen breder der sig den velkendte duft afsprutrester blandet med efterhånden fordærvet mad. Det er dagen derpå - årets førstefest er løbet af stablen, hvilket kan ses og lugtes af opmagasineringen uden for PF’skontor.For en del af instituttets studerende er det naturligt, at man kan købe bøger hver dag, at der bliverarrangeret fester hvert semester, at man kan læse det nye nummer af Kandestøberen hver måned,samt at der allerede ved semesterstart bliver set frem til juledagen.Den skarpe studerende har nok allerede gennemskuet, at disse ting ikke sker helt af sig selv,eftersom der alt andet lige skal være nogen, som forestår planlægningen samt ikke mindst udførelsenaf disse velmenende foretag.Prøv at forestil jer en hverdag, hvor vi ikke havde PF til at arrangere fester og foredrag, PB til atsørge for bøger til studenterpriser, Jul på IFSK til at holde ølpriserne nede på en tilfældig decemberonsdag,Kritisk Profil til at arrangere endnu en foredragsrække, StatsRådet til at tale de studerendessag, Kandidatforeningen til at arrangere genopfriskende SPSS-kurser samt nærværendemedie til at debattere samt informere om instituttets dagligdag.Verden ville i så fald nærmest være af lave, og det eneste, som instituttets gule bygninger kunnebruges til, var undervisning. Uden at sige et ondt ord om dette fænomen, kunne man forestille sig,at hverdagen måske ville være en anelse ensformig.Men hvem er alle disse mennesker, som begraver sig ovre på foreningsgangen og sågar kan findepå at bruge deres dyrebare fritid oppe på instituttet? Det er såmænd almindelige studerende sombåde dig og os – os fordi vi i skrivende stund sidder på instituttet i en weekend, og dig fordi det erganske almindelige studerende, som vælger at ofre sig for, at de studerendes hverdag på studiet(forhåbentlig) bliver både sjovere og nemmere.For at alle foreningsincitamenterne ikke nødvendigvis skal hvile på et altruistisk grundlag, skal depositive eksternaliteter ved et foreningsmedlemskab ej negligeres. For det første får man uvurderligekontakter, som kan bruges på mange måder. Det kan være ældre studerende, som kanrådgive samt overlevere vandrenoter og gamle eksamensopgaver. Det kan være yngre studerende,som går på hold med ham eller hende den søde, man har set i kantinekøen eller til PF-festen.Desforuden skal ganske almindelige venskaber heller ikke glemmes. Herudover skal det nævnes,at der endnu ikke er hørt om en forening, der ikke arrangerer sociale arrangementer, som kanbruges til at bryde hverdagens trivielle trummerum samt ikke mindst i høj grad være medvirkendetil at skabe føromtalte sociale kontakter.Alt i alt burde det efterhånden være gået op for den opmærksomme læser, at der er et (mereeller mindre) skjult budskab inkorporeret i denne leder. Det er ikke for vores blå øjnes skyld, at viinformerer om nødvendigheden af folk i de forskellige foreninger, men fordi vi mener, at disse eret yderst positivt bekendtskab, som er med til at lyse op i vores hverdag.Derfor slutter denne signatur med et kort, men velment råd:ENGAGÉR JER!3

VI HAR ÅBENTFRA KL. 12-13FIND OGSÅ PB PÅWWW.POL-BOG.DK

KandestøberenØvelse gør skriftlig mesterInterviewMikkel Freltoft Krogsholm20031463@ps.au.dkFra 1. september i år har vi fået en række ændringer i studieordningen for kandidatuddannelseni statskundskab. Af de fem ændringer, der er sket kan især fremhæves mulighedenfor fuld meritoverførsel for praktik, og det nyindførte krav om minimum énhjemmeopgave per semester.Især sidstnævnte krav har vakt en del opsigt,og derfor har jeg sat mig for at undersøgesagen lidt nærmere. Hvad betyder et sådantkrav for kandidater, der har læst længe, menikke har haft én hjemmeopgave per semester?Og hvad er hensigten med at indføre etsådant krav? Derfor har jeg fanget næstformandeni Studienævnet, Anna Bager, for athøre nærmere.Hvad ligger der i kravet?Ændringen i studieordningen betyder, atstuderende på kandidatdelen skal aflevereminimum én hjemmeopgave per semester.Kravet gælder for de tre normerede semestreud over specialet, så man skal altså havetre hjemmeopgaver for at blive kandidat istatskundskab. Det betyder også, at manikke skal skrive flere hjemmeopgaver, hvisman kommer ud over normeret tid.Hvad med praktik og udveksling?Praktik og udveksling kan hver erstatte énhjemmeopgave. Det vil sige, at hvis manbåde er i praktik og på udveksling, så skalman kun skrive én hjemmeopgave på heleoverbygningen.Hvis man ikke opfylder kravet?Så skal man søge dispensation fra studieordningen.Og der skal gives en meget godgrund. Hvis man ikke mangler flere fag påoverbygningen, så får man naturligvis dispensation.Studienævnet har ingen interessei at forhindre folk i at blive færdige. Men hvisman mangler flere fag, så vil studienævnetpålægge dig at bruge dem til at opnå kravet– men indtil videre er der ikke diskuteretnogle sanktionsmuligheder, og det er ikkeplanlagt, at der vil blive ført kontrol med destuderende.Hvad har været hensigten med at indførekravet?Hensigten er at forberede de studerende påat skrive speciale samt hæve niveauet frabacheloropgaven til specialet. I øjeblikket erniveauforskellen desværre ikke særlig høj,og det har været en vigtig prioritet for Studienævnetat øge kvaliteten. Hjemmeopgaverneskal kontinuerligt træne de studerendei at skrive en akademisk opgave ud fra etselvvalgt emne, og erfaringen viser, at studerende,der har skrevet mange hjemmeopgaver,også klarer sig bedre, når det kommertil specialet. Øvelse gør mester – ogsåangående skriftlige akademiske opgaver.Hvad med seminarfordelingen?Vi har i dette semester set en betydelig nedgangi seminartilmeldingen. Mange af seminarernei år har været hjemmeopgaveseminarer,og det er tydeligt, at de studerendefravælger at skrive flere hjemmeopgaversamtidigt. Fremover vil kun en tredjedel afseminarerne være med hjemmeopgave, såfordelingen svarer til kravet.Alle studieordninger og ændringer kan findespå http://www.au.dk/studieguide/studieordning/sam6

KandestøberenUdfordringsstafettenI denne udgave af udfordringsstafetten har Kim Mannemar Sønderskov valgt at stilleet yderst aktuelt spørgsmål til Morten Brænder. Kim spørger ind til Danmarks engagementi Afghanistan og de faktorer, der motiverer soldater, når de drager i krig.Kære Morten,Kære Kim,Der er blevet dræbt flere danske soldater iHelmand-provinsen i de seneste 12 måneder,end der døde i missionen i Afghanistan i deforegående 5 år tilsammen. Skønt Danmarksudenrigspolitiske engagement har væretemnet for en indgående politisk debat herhjemme,har tabene tilsyneladende ikke påvirketbefolkningens tilslutning til missioneni Afghanistan. Men hvad med soldaterne selv?Du skriver på en afhandling om amerikanskesoldaters retfærdiggørelse af krig. Hvad vedvi egentlig om de faktorer, der motiverer soldateri kamp?Med venlig hilsenKimTak for udfordringen. Jeg skal prøve at tageden op, om end det bliver med det forbehold,at hvad der gælder for amerikanske soldaterikke nødvendigvis gælder for danske, elleromvendt.Men lad os starte i det universelle. Soldatersmotivation har naturligvis altid ligget hærførereog politiske ledere på sinde, og det er enyndet praksis blandt historikere at forklaremilitære sejre og nederlag med henvisningtil tilstedeværelsen af særligt motiverendefaktorer. Det være sig religiøs overbevisning,kampen for en livsform eller slet og rethævntørst. To faktorer har i moderne tid i-midlertid gjort det ekstra påtrængende at fåvs.UdfordrerenDen udfordrede8

2008en mere eksakt viden herom. Den ene var dencudvikling i våbentyper, som fandt sted i løbetaf 1800-tallet, og som betød, at ildkraften ogdermed dødeligheden på slagmarken stegvoldsomt. Tænk blot på hvad et maskingeværkan forrette af skade sammenlignet med enforladerriffel. Den anden var krigsførelsensdemokratisering. I kølvandet på den FranskeRevolution blev massehæren og massemobiliseringenen realitet. Man havde langtflere tropper til rådighed, men vel at mærketropper, der ikke var professionelle soldater,oplært og båret af et militært æreskodeks.Tilsammen rejste disse to nyskabelser ét afgørendespørgsmål: hvad er det, der får bonden,skolelæreren og revisoren til at gå fremmod fjenden og fjendens ildfrem for at følge den mestintuitive reaktion: at løbesin vej?Det var først med AndenVerdenskrig, at man søgteat besvare dette spørgsmålsystematisk, og det varamerikanerne, der gjordeforsøget. Ikke overraskende:på det tidspunktvar USA verdens størstedemokrati, og et demokrati,som var temmelig uvantmed at gå i krig. Alleredefør Pearl Harbour havde man derfor udpegeten gruppe samfundsforskere, med deltagelseaf blandt andre Louis Guttman og PaulF. Lazarsfeld som under ledelse af Samuel A.Stouffer skulle holde et vågent øje med troppernesmoral eller kampvilje. Det blev der etspændende studie ud af, ikke mindst set medstatskundskabsøjne. For det var her, i barakkerneog på slagmarken, blandt forsyningsogkamptropper, at de kvantitative metoder,der siden hen er blevet en hjørnesten i samfundsforskningen,fandt anvendelse, blevforbedret og vandt anerkendelse. Mellem ’41og ’45 foretog denne forskningsenhed 200surveys, hvori mere end 600.000 soldaterblev adspurgt.“Det mest interessantei denne sammenhænger imidlertid,at en militær karrieremed værnepligtensafskaffelse blev etpositivt tilvalg. Folklader sig indrullere afen grund.”Hvad fandt de så ud af? At den amerikanskesoldat hverken kæmper for abstrakte begrebersom frihed eller demokrati, eller forabstrakte sociale entiteter som nationen.Han kæmper for det konkrete, for mandenved sin side, for sin våbenbroder. Dette bånder imidlertid ikke enhver, der trækker i uniformforundt. Det findes først og fremmesti enheder, der har været i kamp, og når detførst er etableret, er der tale om en følelse afsamhørighed så stærk, at den transcenderertraditionelle sociale skillelinjer, og også gårhinsides døden. Dermed ikke være sagt, at’Primær-gruppen’, det familielignende fællesskab,soldater deler, er det eneste derdriver soldaten. Men fælles for svarene påtværs af krigsskueplads,rang og fysisk duelighedvar, at tilknytningen tilprimær-gruppen altidscorede højt, og at åbenlysnationalisme ikke blotblev ignoreret, men blevbetragtet som direkte anstødeligt.Nok så interessantblev deres konklusionerbekræftet af et paralleltstudie foretaget af en forskningsenhedfor psykologiskkrigsførelse, som interviewedetilfangetagne,tyske værnemagtssoldaterpå Vestfronten. Heller ikke de kæmpede forhøjere idealer, men for hinanden.Opstår dette bånd så automatisk? Bliver folkmotiverede til at slås for hinanden, bare dehar set døden i øjnene? Nej. De følgende årtierskulle vise, at etableringen og opretholdelsenaf institutionelle bånd som denne broderskabsfølelseafhænger af ydre, organisatoriskerammer. I et feltstudie, hvor han fulgteen kampenhed i Vietnam genfandt CharlesMoskos således kun i meget ringe grad denfølelse af samhørighed, som tilsyneladendehavde været så fremtrædende under den AndenVerdenskrig. I stedet fandt han, at ideologienspillede en langt mere fremtrædenderolle, endskønt ikke i den udadfarende ud-9

Kandestøberengave, som amerikansk nationalismeofte associeresmed. Tværtimod - det hanfandt, var ’latent ideologi’,et verdensbillede med klareskillelinjer mellem Amerikaog omverdenen, mellemcivilisation og barbari. Somet ironisk kuriosum bør detmåske nævnes at dette verdensbillede,hvor soldatensselvforståelse som den, deri kraft af sine erfaringer haropnået en indsigt i tingenes sande tilstand,blev forstærket i mødet med den hjemlige,uforstående krigsmodstand. Hvis soldaterneikke var nationalt sindede før eller under krigen,så gjorde krigsmodstanderne dem det,når de kom hjem.Hvad havde ændret sig? Ja, der er naturligvismetodiske forskelle – hvor Moskos tilbragtenogle uger med en enkelt enhed, gennemførteStouffers stab et gigantisk kvantitativtstudie, og medlemmer af sidstnævnte forskergruppehar siden hen medgivet, at mådende spurgte på, muligvis gjorde at de oversålignende elementer af latent ideologi i AndenVerdenskrig. Hvis vi imidlertid tillader os denluksus at antage, at begge studier er bådevalide og reliable, så er der én klar forskel påVietnam og Anden Verdenskrig, der springeri øjnene, nemlig den militære organisation.I begge krige var der ganske vist tale omværnepligtige, men hvor man i Anden Verdenskrigblev udsendt med sin enhed indtilkrigens afslutning, fik man under normaleomstændigheder et år i Vietnam, hvorefterman blev hjemsendt igen. Det betød, at mankunne komme ind i en enhed, hvor ingenkendte én og hvor hovedparten af de øvrigemedlemmer var langt mere erfarne end enselv. Den organisatoriske understøttelse afde institutionelle bånd, som kendetegnedetotalmobiliseringen under Anden Verdenskrig(blandt både amerikanere og tyskere), varikke til stede i Vietnam. Den militære enhedhavde ikke de rammer, der kunne etablere enprimær-gruppe. Nok kunne man blive tvungettil at dø for ens sidemand, men det var ikkenoget, der faldt én naturligt. Det konkreteNationalfølelse og nationalisme er ifølge Morten Brænderblevet meget fremtrædende i amerikanskesoldaters bevidsthed.fællesskab havde ikke samme fremtrædendestatus, og følgelig måtte soldaterne støtte sigtil det abstrakte, til den latente ideologi.Hen mod slutningen af Vietnamkrigen afskaffedesværnepligten. Det medførte drastiskeændringer i sammensætningen af devæbnede styrker: I dag er der en større andelkvinder end før, en større andel fra andreetniske grupper end hvide protestanter, ogpolitisk set er det militære personel blevetlangt mere republikansk sindet, end det varfør Vietnamkrigen. Det mest interessante idenne sammenhæng er imidlertid, at en militærkarriere med værnepligtens afskaffelseblev et positivt tilvalg. Folk lader sig indrullereaf en grund. Den kan være økonomisk.Den kan være karrieremæssig. Men den kanogså være national. Dermed er den nationalisme,der i den Anden Verdenskig var bandlystog i Vietnamkrigen frem for alt var latent,nu også blevet en manifest del af soldatensidentitet. I førstepersonsberetninger fra Irak,hvad enten det er i interviews som andre harforetaget, eller i de militære blogs jeg studerer,er nationalismen ganske vist ikke enerådende,men den spiller en meget fremtrædenderolle, og vel at mærke en rolle som denikke før har været tildelt.Med venlig hilsenMorten10

VI DYRKERSPORTLæs Kandens tema om alt fraidrættens verden!Du vil få lyst til at løbe dig en tur, nårdu har læst dette!

KandestøberenFodbold på statskundskabTema: FodboldErik Poulsen20073016@ps.au.dkTraditionsklubbensfine logo, som ikke læggerskjul på klubbensakademiske ophavSom en mere eller mindre velbevaret hemmelighed mødes nogle af studiets mestmaskuline muskelmænd jævnligt for at søndersparke en læderbold og udveksle lumreanekdoter i omklædningsrummet. Kanden har kigget nærmere på, hvad der foregår,når disse personer smider slipset og trækker i fodboldstøvlerne.De fleste ved, at IFSK står for Institut forStatskundskab. Hvad færre ved er, at det ogsåstår for Idrætsforeningen Statskundskab, instituttetsegen fodboldklub. Solidt placeret iserie 5 uden planer om at rykke op mødesdisse gutter til ugentlig træning og weekendkampemod andre stolte Århus- hold. IFSKbestår af spillere fra alle semestre, har 11 årpå bagen og arrangerer jævnligt sociale arrangementerfor sine spillere.Gået lidt på klingen indrømmer IFSK selv, atdet er begyndt at halte lidt med den fysiskeform i den nyeste sæson efter lidt for mangetimer på læsesalen og i fredagsbaren, menstolt erindrer de hellere tidligere andenpladseri puljen og især en tilsyneladende megetstor mængde tredje halvlege på Hjorten. Deter Kandens klare indtryk efter mødet medklubben selv og Lego-illustrationerne påLegomændene er en vigtig del af IFSK’s taktiske oplægIFSK infoUdendørssæson (Februar-Oktober):Vorrevangsskolen, Århus NKontingent: 600 / 350 kr (Hel-/ Halvsæson)Indendørssæson (Oktober-Februar)FrederiksberghallerneKontingent: 100 / 20 kr (Sæson / pergang)Kontakt: Søren Heldgaard OlesenTlf: 22 73 21 93Mail: heldgaardolesen@gmail.comSite: www.ifsk.dkklubbens hjemmeside, at det absolut ikkekun er boldspillet, der trækker her – for demder synes, at PB er lidt for stillestående ogPF lidt for meget, virker IFSK som en oplagtmulighed for at koble mødet med andre studerendeunder uformelle former med den fysiskeudfoldelse. IFSK selv forsikrer os om, atalle er velkomne uanset erfaring – hankøn ihvert fald, da der spilles i herreseniorseri-en.Kanden anbefaler interesserede at kigge forbiklubbens nyeste kampsammendrag på dereshjemmeside (”IFSK- Bedst i tredje halvleg”) foret rigtig godt billede af, hvad IFSK fodboldgår ud på.12

Capacent Epinionsøger praktikanterHar du lyst til at skabe grundlaget for fremtidensbeslutninger?Capacent Epinion søger i forårssemesteret 2009 praktikantertil vores kontorer i både Århus og København. Vi søgerspecielt studerende fra statskundskab, sociologi, økonomi,medievidenskab, forvaltning og beslægtede uddannelser.Hvad tilbyder vi?Hos Capacent Epinion kan du i et semester snuse til livetsom konsulent. Praktikopholdet skal være fagligt udviklende,og du kan derfor forvente at skulle arbejde med opgaver,der ligger i naturlig forlængelse af dit studie.Dine arbejdsopgaver kan blandt andet omfatte analyseopgaver,research, tilrettelæggelse af workshopper, afrapportering,tilbudsskrivning og meget andet.Praktikopholdet er på fuld tid og ligger i perioden februar- juli 2009. Praktikanter aflønnes med 3.500 kr. om måneden.Hvad lægger vi vægt på?Vi forventer, at du er en af de bedste på din årgang. Desudenlægger vi vægt på, at du besidder følgende kompetencer:Evnen til at kunne tænke og arbejde analytisk ogmetodiskEvnen til at kunne formidle komplekse sammenhænge– både skriftligt og mundtligtEvnen til både at arbejde selvstændigt og være enholdspillerEvnen til at tænke i løsninger frem for problemerEvnen til at overholde en deadlineHvem er vi?Capacent Epinion er en del af eksperthuset Capacent. Viomsætter strategier til holdbare resultater for vores kunderpå tværs af Research, Consulting og People. Capacent har500 medarbejdere i Norden, heraf 320 i Danmark. Vi arbejderfor det private erhvervsliv og offentlige organisationer.Capacent Epinion rådgiver på baggrund af analyser påhøjeste kvalitetsniveau og giver dermed kunden det bedstebeslutningsgrundlag.Vi er en organisation for personer med vinderindstilling –som er idérige, ansvarsbevidste og socialt ambitiøse. Dukan læse mere om os på www.capacent.dkAnsøgningSkriftlig ansøgning inklusive relevante karakterudskrifterskal være os i hænde senest den 4. november 2008. Dinansøgning skal sendes til en af følgende adresser entenmed post eller pr. mail:ÅrhusKonsulent Søren MunkedalCapacent Epinion, Søndergade 1A, 1. sal, 8000 Århus CMail: soeren.munkedal@capacent.dkTlf.: 87 30 95 16 eller 23 98 92 52KøbenhavnKonsulent Pil SøndergaardCapacent Epinion, Tuborg Parkvej 8, 1. sal, 2900 HellerupMail: pil.sondergaard@capacent.dkTlf.: 26 28 46 14Du bedes angive i ansøgningen, om du søger en praktikantstillingi vores kontor i Århus eller København.Yderligere oplysningerDu kan få yderligere oplysninger om praktikstillingerne vedat henvende dig til ovennævnte kontaktpersoner.Alternativt kan du kontakte én af vores nuværende praktikanter,f.eks. Dorthe Krog Christensen (Århus): 41 30 88 90eller Christian Eg Sloth (København): 41 30 88 78.

KandestøberenUndervisernes sportsgreneFind ud af hvad IFSK’s egne gør for at holdeformen ved lige.Tema: undervisere og sportAnne Hedemann Nielsen20061904@ps.au.dkSteffen Juul Krahn20061730@ps.au.dkSebastian Juel Frandsen20061586@ps.au.dkLotte Bøgh AndersenLotte er en frisk pige, der ikke ligger på den lade side. Som praktiserendefamiliemor har hun kastet sig over en sport, der er relativt fleksibel: langdistanceløb.Således har hun løbet Marselisborg-stafet på IFSK’s personaleholdsamt løbet ”Alt for damerne-løb” sammen med blandt andet Viola Bureau.Som benhård reserveofficer må Lotte derudover fra tid til anden træne sineskydefærdigheder. Dette foregår sammen med hendes mand, der dog er enbedre skytte end hende selv, hvilket ærger hende grænseløst. Ved skydninggør Lotte brug af sin veltrænede koncentrationsevne, der går igen i alle a-spekter af hendes hverdag. Således må hendes børn ofte kalde tre gange påhende, før de får hendes opmærksomhed.Lotte koncentrerer sig.I Lottes virke som metodeunderviser har hun indført skydning i form af denvelkendte validitets-/reliabilitets-skydeskive. Lotte skyder generelt validt.Derek BeachDerek er en efterhånden erfaren fodboldspiller, idethan har dyrket det ædle holdspil siden han var 9 årgammel og frem til i dag (dog med visse pauser). Iden amerikanske liga har han oven i købet set (dogikke spillet med) stjerner som Pelé og Beckenbauer.Derek udfører hersamme trick modSebastian, somDennis Bergkampbrugte mod Newcastle.To gange ugentligt træner Derek med sit marxistiskefodboldhold FAML (Fodbold AktionskomitéMarxistisk Leninistisk), der siden 1974 har arbejdetaktivt for at sikre, at befolkningen er i form til dendag, hvor revolutionen indtræffer. Derek spiller bådeserie 5- og old boys-kampe, hvor han kæmper fra singiftige position på højre midtbane.Derek spillede tidligere på IFSK’s fodboldhold menblev nødt til at stoppe, da antallet af elever, der tackledeham som tak for dårlige karakterer,14steg.

Asbjørn Skjæveland2008Asbjørn både styrketræner og løber, men han er aldrig blevet fanget af ”fitness-kaldet”og er således (endnu) ikke afhængig. Med 1-2 ugentlige besøg i et fitnesscenter samtlejlighedsvise løbeture, når han ugentligt op på 1½ times effektiv pulsaktiverende motion.Ifølge Asbjørn ville ovenstående motionstimetal kunne forøges markant, hvis fitnesscentrenehave mod og vilje til at være innovative og installere Nintendo Wii samt VirtualReality-briller til brug under træning.Asbjørn har derudover dykkercertifikat og har på egen krop oplevet Mariager Fjords pludseligedød. Det bliver også til en omgang norsk bjergvandring i ny og næ, så Asbjørn erbåde at finde til lands, til vands og (til dels) i luften.Asbjørn styrketrænervha. en kasse med sinph.d-afhandling.Rune StubagerRune har gået til fægtning gennem længeretid, men han så sig nødsaget til atstoppe af praktiske årsager (tidspunkt,lokation mv.) Han har nu avanceret til atspille floorball, der udspiller sig i sammehøje tempo som fægtning og ligeledes indebæreradrenalinmæssige eksplosionerfor udøveren.Rune tager det generelt let, når han taberi floorball i modsætning til, når han tabtei fægtning. I førstnævnte disciplin kanman skyde skylden på sine medspillere,hvor imod man i fægtning er overladt tilsig selv og sine dyriske dræberinstinkter.Og så gør det jo også nas at blive stukketmed en kårde.Rune poserer iklassisk floorball-positurDerek fremviserstolt denerobrede bold.15

KandestøberenSportsligt stjernestøvTema: Olympiske stjernerEbbe Elhauge Kristensen20073016@ps.au.dkDe olympiske legeNormalt er det spidser fra den politologiske arena, der kaster stjernestøv over IFSK,men efter sommerens OL i Beijing har politologerne ikke længere eneret. Det nye stjernestøvkommer fra 29-årige OL-guldmedaljetager og århusianer Jonas Warrer, der harhaft sin gang på instituttet siden 2002. Grundet egen træningsmængde og planlægningi forhold til makkeren i 49’er-båden, jurastuderende Martin Kirketerp, er bachelorenendnu ikke i hus - der mangler dog blot sociologi og et enkelt valgfag.Tilbage til IFSKSejladsen har i tiden op til OL fyldt det mesteaf programmet ud, men efteråret skal bl.a.bruges på at følge sociologi, mens sporten ersat på stand-by. Sociologiforløbet imødesesdog med en vis skepsis. Da undertegnedekonstaterede, at han nu var det tætteste påen OL-medalje, han nogensinde ville komme,var det prompte svar: ”Hvis man kan klaresociologi, kan man klare alt”. Dog har de politologiskekompetencer jf. Jonas Warrer ikkeværet direkte anvendelige i forhold til OL,men de færdigheder, der er tilegnet i bl.a.metode, har været brugbare i forbindelsemed meget af det logistiske arbejde underog omkring legene.En på en gangbenovet ogfascineretKanden-skribenthar begejstretfået mulighedenfor at se enolympiskguldmedalje liveTræningens karakterTræningen har været hård, men dog ikke tilrettelagtefter Foucaults disciplinering gennemovervågning. Sejlads er traditionelt ensport, hvor kommunikationen er i højsædet– også i forholdet mellem atlet og træner. Deter ifølge Jonas Warrer ikke muligt at præsteresom atlet, hvis man ikke selv tror på træningsmetoden,taktikken etc.Liberalt eller realistisk freakshow?På spørgsmålet om, hvorvidt livet i OL-byenkan karakteriseres som realistisk eller liberalistisk,er det ifølge Jonas Warrer en anelsesvært at hive en IP-teori ned over hovedetpå klientellet i OL-byen. Rammerne var frade kinesiske værters side givet, og atleternekoncentrerede sig om deres sport. Der hardog ikke været nogen negative oplevelser iforbindelse med de meget eksponerede (ogkritiserede) kinesiske værter. Der kan dogikke være tvivl om, at de har vidst hvad folkhar lavet hvor og hvornår, så måske har Foucaultikke været helt uaktuel alligevel. Det generellebillede af OL-byen kan sammenfattesaf kommentaren: ”Det var et freakshow. Altfra små kinesiske gymnastikpiger til enormebasketballspillere, og midt i det hele møderman Ronaldinho på vej op efter et stykkepizza.”KapsejladsDet virker oplagt, at en guldmedaljetagerinden for sejlsport bør kunne fremme PF’schancer frem mod næste kapsejlads - så vidtvides, er det ikke noget, medicinerne råderover. Jonas Warrer erkender dog, at særligtølstafet-træningen ikke helt er i top, men omdet kan opøves over vinteren, skal her væreet åbent spørgsmål… I så fald vil der for alvorvære stjernestøv i luften.16

2008Sportsligt stjernestøvTema: Olympiske stjernerPeter Engedal20062859@ps.au.dkDe paralympiske legeNår de fleste af os stresser rundt over at skulle klare én ting af gangen, nemlig studiet,så må andre sørge for at bringe sportslig hæder og ære til instituttet. Én af disseandre er Kamilla Ryding fra 5. semester.Kamilla er netop hjemvendt fra de paralympiskelege i Beijing med en bronzemedalje omhalsen, erhvervet i disciplinen Goalball. Ogsom den ligger der på bordet under dennesnak, virker det fristende at stikke af medden. Men Kamilla er så glad for den, at detikke virker muligt. Og det forstår man – dethar nemlig ikke været lutter drømmekage frakantinen at nå så langt: ”Det sidste år harjeg trænet næsten hver dag i min klub heri Århus samt været til landsholdsamling iKøbenhavn hver anden weekend. Det gårnaturligvis både ud over læsningen, og detsociale liv med studiekammeraterne. Og detkræver en hulens masse planlægning”, sigerKamilla.Medaljen kom i hus efter en tæt bronzekampmod svenskerne, som først blev afgjort langtinde i overtiden med danskernes scoring til3-2.Omvendt verdensorden?Og netop svenskerne er ikke det danskegoalball-landsholds bedste venner. ”I modsætningtil for eksempel amerikanerne, somaltid giver knus og er rare, så udøver svenskernedecideret psykisk terror før kampene”,siger Kamilla. I gruppespillet, hvor Danmarkogså mødte svenskerne, var der endda en afde svenske piger, der havde sagt ”så er därkrig!”. Kamilla mener derfor, at der i goalballverdenen,som kan betegnes som et subsystem,er tale om en omvendt verdensorden,Hvad er Goalball?Goalball er et meget intenst spil, primært for synshandicappede,men alle kan deltage. Spillet går ud påat trille en bold i modstanderholdets mål, og afviklesover to halvlege af 10 minutter med 3 spillere påbanen for hvert hold. Alle spillere skal bære enmørklægningsmaske, og bolden indeholder klokker,som giver lyd når bolden er i bevægelse. De bedstegoalballspillere i verden deltager ved de paralympiskelege.hvor amerikanerne satser på blød magt ogkærlighed, mens svenskerne er mere til denhårde magt, og i hvert fald ikke kan karakteriseressom neutrale.OplevelsenMen svenskernes opførsel var langtfra kendetegnendefor stemningen i Beijing underlegene. Tværtimod, mener Kamilla: ”Det varen suveræn oplevelse, at være omkring såmange glade mennesker fra hele verden”.Men det var også tydeligt, at indbyggernei Beijing var opsat på at vise deres by fremfra sin bedste side. ”Der var blomsterkasseri siden af motorvejen, og det er der jo altsåikke til dagligt, vel..”En tydeligt (ogforståeligt) stoltKamilla Rydingmed sin bronzemedaljeKausal forståelseMen har Kamilla egentligt kunnet bruge nogetfra sit studie i hendes jagt på medaljer?”Det går vist mere den anden vej rundt – atjeg kan bruge noget fra min sport i forbindelsemed studiet. Det har noget at gøre medtidsrækkefølge. Jeg startede med at spilleGoalball, før jeg begyndte at læse statskundskab”,siger Kamilla og demonstrerer dermeden overlegen kausal forståelse. ”Men jeg følermig lige blind i Goalball og statskundskab,og det må du gerne citere mig for.” Det erhermed gjort.17

KandestøberenTre skarpe i skovenTema: I Skoven med GertJulian Sejr20063872@ps.au.dkSolen skinner på en forholdsvis varm efterårsdag i september - et perfekt vejr til at løbei. Det falder derfor godt sammen med, at jeg på denne dag har inviteret professor GertTinggaard Svendsen ud på en løbetur. Gert Tingaard er først og fremmest kendt for sinestudier i social kapital, men under en god fyrre minutters løbetur fik jeg først og fremmestsnakket med løberen i ham.Hvor ofte løber du?“Jeg løber to-tre gange om ugen, som er ligetilpas nok til, at jeg kan løbe et marathon engang om året. Min grundform er nok grundentil, at det er muligt.”Hvorfor løber du?“Fordi det er en fleksibel motionsform, somjeg kan passe ind imellem forskning, konferencerog familieliv. Jeghar tidligere spillet megetfodbold og tennis, mendet er svært at passe ind,når ens børn (heldigvisda) går til tusind ting -derfor er fleksibilitet etnøgleord.Det giver mig også yderligereenergi og glæde,som jeg kan bruge i løbetaf dagen. Jeg får mangeidéer og løser også mangeproblemer under en løbetur. Måske fordihjernen får mere ilt? Samtidigt er det dejligtafslappende.Og så er det egentlig også for oplevelsensskyld. Jeg har bl.a. deltaget i et strandmarathonfra Vejers Strand til Hvide Sande her i18“Folk blev overfaldet pååben gade. Men jeg villeikke lade denne frygtbestemme over mig, såjeg løb ture ned til DetIndiske Ocean ved solopgang.”Gert Tinggaard inaction i naturskønneomgivelsersommer, hvor man får set en fantastisk naturog kommer til at møde mennesker på en heltanden måde end ellers.”Hvor har du løbet henne?“Når jeg er til konferencer, pakker jeg altidmit løbetøj med mig. Jeg har blandt andetfået løbet morgenture i Berlin, der dog ikkevar så løbevenligt, da en del af vejene enderblindt.I Athen oplevede jegvilde hunde, der jagtedeén, når man løbtidligt om morgenen.Gadehundene havdeogså for eksempelspist den røde løbertil mit hotel nogledage forinden.Og i Durban, Sydafrika,blev hoteller ogkonferencecenteretbevogtet af sikkerhedsvagter med maskinpistoler,fordi det var så usikkert at bevægesig ud på gaden. Folk blev overfaldet på åbengade. Men jeg ville ikke lade denne frygtbestemme over mig, så jeg løb ture ned tilDet Indiske Ocean ved sol-opgang. Et sted,hvor man kan betale sig fra et mord for 80kr.”Løbeturens snak fik derfor undertegnede tilat konkludere følgende: Når Gert Tinggaardkan få løb passet ind i kalenderen, kan vi studerendeikke helt bruge studier, job og rejsersom en undskyldning for ikke at dyrke lidtmotion en gang i mellem, hvis vi har lysten.I november skal Gert Tinggaard til BurkinaFaso - og han tager selvfølgelig sit løbetøjmed.

POLITOLOGISK FORENING

KandestøberenKanden afslører statskundskabeTema: Studerendes sportsvanerJulian Sejr20063872@ps.au.dkSebastian Juel Frandsen20061586@ps.au.dkEndnu en gang bringer Kandestøberen en afsløring af de store. Vi kan på baggrund afen mindre uvidenskabelig kvantitativ undersøgelse løfte sløret for, hvor meget motiondet IFSK’ske folk i virkeligheden dyrker. Du får hermed muligheden for at stå ansigt tilansigt med, hvorvidt din ugentlige motion ligger over eller under gennemsnittet – hvisdu tør.MetodeVi har sendt et spørgeskema med 10 forskelligespørgsmål ud til de studerende omhandlendederes motionsvaner. Spørgsmåleneomhandlede dels respondenternes alder, anciennitetpå studiet, køn, tilfredshed, diversemotionsvaner samt til slut en opgørelse over,hvor meget tid der bliver brugt på henholdsvisskemalagte timer og et eventuelt job. Vihar i alt fået 94 svar, så det er det antal respondenter,vi baserer vores konklusionerpå.ResultaterVi dyrker faktisk sportDet gennemsnitligeugentlige antal motionstimerfor enstatskundskabsstuderendeer 4,62 timer svarendetil 4 timer og 37minutter. Det vil altsåsige, at hvis du brugermindre end 4 timerog 37 minutter på motion om ugen, kan dubetegne dig som tilhørende gruppen ”Undermotionsgennemsnittet på IFSK”. Herudoverer det værd at bemærke, at 94 % af respondenternedyrker motion i større eller mindreomfang, mens 6 % ikke dyrker motion (hvorafen enkelt af disse er tilfreds med dette omfangaf motion).Fitness er destatskundskabsstuderendesyndlingsmotion“Det gennemsnitlige ugentligeantal motionstimerfor en statskundskabsstuderendeer 4,62 timersvarende til 4 timer og 37minutter”Piger og drenge træner stort set lige megetHvis man kigger på forskellen mellem kønnene,må denne betegnes som yderst minimal,hvor de 48 kvinder har et gennemsnitpå 4 timer og 30 minutter, mens de 46repræsentanter for det mandlige køn i gennemsnithar 4 timer og 46 minutters fysiskaktivitet.Tilfredshedsgrad afhænger af træningDet er her væsentligt, at der i alt er 40,2 %,som er utilfredse med omfanget af deres motion,mens de resterende59,8 % ikke ville lave ompå deres motionsvaner.I den forbindelse erdet værd at bemærke,at blandt de utilfredseer den ugentlige gennemsnitligemotionsmængde3,7 timer svarendetil 3 timer og 42minutter, mens den forde tilfredses vedkommende har et omfang af5 timer og 14 minutter.Studiet og jobbet hindrer os ikkeHvis man sammenlægger arbejds- og skematimer,har dette ikke umiddelbart nogen indflydelsepå omfanget af motion, medmindreman sammenlagt kommer op på over 30 timer,hvor der anskues et lille fald. Det er dogvæsentligt at påpege, at lige præcis dennegruppe bliver udgjort af fire respondenter,så der er grænser for, hvor generaliserbaredisse tal kan beskrives.Vi er vilde med fitness og løbHvis man forholder sig til favoritsports-20

nes sportsvanergrenene for de studerende, ses det, at fitnesser topscorer med 50 % skarpt forfulgtaf løb med 48 %. Det skal dog her nævnes,at fitness er et potpourri af forskellige svarsåsom styrketræning, aerobic og lignende,altså det som metodeforelæserne vil kalde etindeks, men som vi må indrømme primærter et sammensurium af forskellige svar. Påen tredjeplads kommer cykling (mere omen mulig bias her senere) med 19 % skarptforfulgt af fodbold med 16 %. Herefter følgeren række mere eller mindre eksotiske sportsgrenesåsom vandpolo, dykning, skøjteløb,curling samt sex.ForbeholdI betragtning af at vores metoder ikke nødvendigvisville ramme et rent 12-tal, må vihellere tage forbehold for vores ellers megetrendyrkede resultater. For det første kan detvære uklart, hvor meget motion der blivertalt med i en sådan opgørelse. Når sundhedsstyrelsenanbefaler minimum en halvtimes bevægelsehver dagi n d b e f a t t e rdette jo bl.a. opog ned af trappersamt gå- ogcykelture. Hvisde studerendeikke har taltdette med, erher selvfølgeligen væsentligforskel. Enhver,der har kæmpet sig op ad Nørrebrogade imodvind eller gået op på fjerde sal med treindkøbsposer, ved, at dette ikke er for børn.Herudover kan vi selvfølgelig ikke afvise, atdet er de folk, som dyrker mest motion, somhar valgt at svare på spørgeskemaet, da mankunne forestille sig, at dem, som ikke var såaktive, synes det var mere pinligt at læggekortene på bordet, når det kom til deres motionsvaner“fitness er topscorer med50 % skarpt forfulgt af løbmed 48 %. Det skal dogher nævnes, at fitness eret potpourri af forskelligesvar såsom styrketræning,aerobic og lignende”Helt ekstraordinært bringer vi én af besvarelsernefra en anonym festforeningSemester: Et potpourri af 3 og 5 semesterAlder: Uha, lige fra 21 til noget der nærmer sig de30!Køn: Ja, megetDyrker du motion?JaHvis ja, hvor mange timer om ugen ca?Som minimum 3 gange i ugen gennemsnitligt - torsdag,fredag og lørdagHvad dyrker du af sport?KapsejladsStyrkeprogrammer i form af ølkasse- og fustageløft(især til torsdagsbarer uden fadøl)Dans - både standard og moderneYoga.....gymnastikEr du tilfreds med dit omfang af motionJa, motion kan man ikke få for meget af. Faktisk ervi i PF opmærksomme på, at motionister er nutidenshulahopringe!Hvor mange skemalagte timer har du?Skema - al motion er impulsmotion. Udover lige hvadvores store publikum selvfølgeligt har af forventningertil os!Har du et job?Job? Jo okay, vi indrømmer da, at vi finder en 2-kroneaf og til under oprydning efter PF-festerHvis ja, hvor mange timer om ugen ca?Puha, job kræver stadig en nærmere definition, før atvi kan forholde os til det!timer og 40 minutter på motion om ugen.Dette er nærmest uafhængigt af, hvorvidtman er mand eller kvinde, har job eller ej,eller hvor mange skemalagtetimer man har.Så hvis man vil bruge gennemsnittetsom et pejlemærke for,hvorvidt man dyrker nok motioneller ej, er det dette timeantal,som man skal måle siteget motionsforbrug op imod.Ud fra disse konklusioner vil vilade det være op til den enkeltestuderende, hvorvidt han ellerhun føler det nødvendigt at læggeflere timer i træningslokaleteller på vejene for at gøre op med en muligdårlig samvittighed.2008KonklusionMed vores forbehold i baghovedet kan vi dogkonkludere, at de studerende bruger ca. 421

KandestøberenNår foredragsforeningerleger studenterpolitikereDebat: StudenterpolitikJonas R. ElsborgMedlem af Politologisk Studenterforumtidl. medlem af Studenterrådets styrelse20032172@ps.au.dkGennem de senere år har universitetets partipolitiske organisationer (Frit Forum, Liberale Studerendeog Konservative Studenter) i løbet af efteråret lanceret smædekampagner rettet modStudenterrådet (SR). I smædekampagnerne har de altid fortalt, hvor frygtelige SR er, og hvorforman aldrig skal stemme på dem til universitetsvalget. Det har undret os en del i Politologisk Studenterforum,idet vi ser SR som et oplagt forum til at arbejde for de statskundskabsstuderende,og derfor altid har engageret os meget i SRs arbejde. Jeg vil med dette indlæg forsøge at give jer etindblik i, hvorfor de partipolitiske organisationer bruger så meget tid på smædekampagner modSR – og hvorfor kampagnerne altid kommer lige før universitetsvalgene.Lad os først se på, hvad studenterorganisationerne beskæftiger sig med i løbet af året. I nedenståendetabel vises der en oversigt over, hvad de forskellige studenterorganisationer fokusererpå, når de har adgang til medierne. Hermed kan man se, i hvilken retning de forsøger at påvirkeden politiske dagsorden.Tendensen er tydelig: de partipolitiske organisationerbruger næsten al deres tid på at kritisere SR og påat reklamere for deres arrangementer, mens SR brugertiden på at påvirke den studenterpolitiske dagsorden.Eksempelvis bruger Frit Forum en femtedelaf sin medietid på at kritisere SR og næsten halvdelenaf tiden på at reklamere for deres arrangementer,mens de tilsyneladende ikke finder det relevant atdiskutere studenterpolitik.Årsagen skal findes i, at de partipolitiske organisationersprimære aktiviteter består i at agereforedrags- og diskussionsforeninger, og at studenterpolitikkenkun er en ”sidebeskæftigelse”. Eksempelvisafholder Frit Forum ofte foredrag i Socialdemokratietsmedlemslokaler, ligesom KonservativeStudenter hyppigt afholder ”Portvin og Politik”. Foredragsforeningernehar fundet ud af, at der i forbindelsemed universitetsbestyrelsesvalget uddelesrigtig mange penge til de lister, der kan trækkemange stemmer. Frit Forum har f.eks. modtagetca. 250.000 kr. i direkte støtte fra universitetet deseneste tre år. Da foredragsforeningerne har størstTabel 1. Hvad bruger studenterorganisationerne deres medietid på?Medietid i dagblade september ’07 – september ’08 fordelt på emner.Antal artikler i parentes.Emne SR FF LS KSUddannelsesmæssigeforholdStudiemiljø og studielivBoligpolitik, SU, studiejobog praktikBeskrivelse af arrangementerKritik af FF, LS ellerKS24,8 %(27)27,5 %(30)25,7 %(28)11 %(12)2,8 %(3)Kritik af SR 0 %(0)Øvrige 8,3 %(9)Total 100 %(109)8,3%(2)4,2 %(1)0 %(0)45,8 %(11)0 %(0)20,8 %(5)20,8 %(5)100%(24)9,1%(1)0 %(0)0 %(0)9,1 %(1)0 %(0)45,5 %(5)36,4 %(4)100%(11)chance for at få en masse penge, hvis de får de studerende til ikke at stemme på SR, bruger detiden på at lave smædekampagner mod SR – og ikke på at føre studenterpolitik.At de nedprioriterer studenterpolitikken kan også ses på deres mødedeltagelse der, hvor de erindvalgt. Frit Forum fik sidste år indvalgt et medlem i Akademisk Råd – et medlem, der i skrivendestund endnu ikke har deltaget i ét eneste møde. På trods af, at 254 af hans medstuderende valgteham ind i Akademisk Råd, har han åbenbart ikke engang gidet deltage i møderne. Resultatet er, atde statskundskabsstuderende ikke er repræsenteret i det øverste besluttende organ på fakultetet.Ærgerligt, når Politologisk Studenterforum hellere end gerne vil sidde der og tale de statskundskabsstuderendessag.Lad dette indlæg være en appel til mine medstuderende om at huske at bruge den kritiske sans,når skræmmekampagnerne mod SR begynder og valget nærmer sig; på trods af de flotte ordprioriterer foredragsforeningerne ikke studenterpolitikken højt. En stemme på Frit Forum betyderikke, at der bliver ført socialdemokratisk studenterpolitik – kun at der bliver afholdt flere foredragmed Svend Auken i socialdemokratiets medlemslokaler!0%(0)50 %(3)0 %(0)33,3 %(2)0 %(0)16,7 %(1)0 %(0)100%(6)N = 150 artikler fra en række landsdækkende og regionale dagblade samt nærværende medie.f22

Drillende dilletanterier2008Debat: StudenterpolitikAsk Foldspang NeveStudenterpolitisk KoordinatorFrit Forum Århus20054747@ps.au.dkI det foregående indlæg har hr. Elsborg, somsvar på Frit Forums kritik af Studenterrådetsaflønning af sig selv og opbygningen af etuigennemskueligt valgsystem, rettet kritik afdet, han ser som Frit Forums forsømmelseaf det studenterpolitiske område. Genrenbyder, at undertegnede søger at tilbagevisepåstanden i en replik hertil og samtidigtsøger at forstærke Frit Forums initialepåstande. Imidlertid vil jeg hermed brydegenren ved også at invitere hr. Elsborg til enfælles kamp for et velfungerende demokratipå universitetet og til at deltage i debattenom tidens mest aktuelle studenterpolitiskespørgsmål.Jeg er ikke kommet til de to møder i AkademiskRåd sidste semester, fordi jeg ikke blevindkaldt og ikke fik sendt dagsorden, før denblev offentligt tilgængelig. Insinuationen om,at jeg ikke gider deltage, må man vel betragtesom retoriske point. Jeg er nok endnumere bitter over situationen end hr. Elsborger, men forhåbentligt er det blevet rettet nu,efter at fakultetets sekretærfunktion er skredetind.Indtil nu har jeg kæmpet for instituttetstruede økonomi, for bedre eksamensordningerpå fakultetsniveau og for øget akademiseringaf studierne og eksamensformerne.I fremtiden handler det også om at støtteGrønnegårds forslag om øget selvstyring foruniversiteterne og ex post-budgetkontrol– det er vigtigt nu, fordi Universitetsloventages til evaluering næste år.rTil kritikken af Frit Forum er det nemmest atopstille fakta mod påstandene:- Over tre år har Frit Forum i alt modtagetgodt 250.000 kr. fra AU. Til sammenligninghar SRs øverste ledelse i disse årbrugt 242.000 kr. på sig selv – hvert år.- Frit Forum giver ingen pekuniærkompensation til oplægsholdere,herunder hverken Jørgen Elklit, Poul Nyrupeller Naser Khader. Men de får alle enflaske vin som tak.- Frit Forum bruger ikke Socialdemokraternesmedlemslokaler. Ej hellerVenstres eller Kristendemokraternes.Vi har vores egne lokaler, betalt af privatfondsstøtte.- Jørgen Poulsen ville typologisere FritForum som venstreliberalt og let radikaltorienteret. Det forklarer det socialdemokratiskeislæt og uenigheden medbåde SR/PS, LS og KS.- Undertegnede er studenterpolitiskkoordinator i og bedriver ikke andet endstudenterpolitik for Frit Forum. Undertegnedeer også til stadighed, ligesomFrit Forums bestyrelse, ulønnet.Så kære hr. Elsborg, kære PS og SR. Lad os sepå, hvordan vi sammen kan skabe et studenterdemokrati,der ikke har så mange deficitssom det nuværende. Det kræver, at vi laverdrastisk om på den politiske kultur, som deneksisterer i dag i studenterpolitikken. At vialle arbejder sammen om at gøre det til enkonstruktiv valgdebat om eksempelvis eliteuddannelser,interne overførsler til humanioraog andre kontroversielle emner – punkter,hvor ikke alle faktisk er enige. Lad ossammen og i konkurrence skabe alt det.23

KandestøberenEn ambassadør kom forbiForedragSebastian Juel Frandsen20061586@ps.au.dkNoget af det første man lærer, når man begynder på statskundskabsstudiet, er ordene”vær kritisk”. Dette klassiske statskundskabsmantra var relevant at have i baghovedet,da den georgiske ambassadør David Kereselidze gæstede Århus Universitet og kommed sit syn på situationen i Georgien og ikke mindst forhistorien samt baggrunden forkonfliktenTirsdag d. 23. september havde Frit Forumarrangeret et foredrag med den georgiskeambassadør. Arrangørerne lagde ud med atminde os ca. 150 tilstedeværende om, at vii dagens forelæsning udelukkende fik denene side af sagen, hvilket var vigtigt at have imente, når der senere skulle stilles, forhåbentlig,kritiske spørgsmål. Dette må siges atvære en mild underdrivelse. Selve oplæggetvar lidt hæmmet af en monoton stemmeføringog ikke verdensda der blev åbnet for spørgsmål. For med denuvenlige tone, der blev lagt for dagen af såvelnogle af spørgerne som ambassadøren, vardet da gået helt galt, hvis der havde siddet todebattører i hvert sit ringhjørne med en halvmeter fra hinanden og skulle have lige langtaletid. Diskussionen mellem spørgerne ogambassadøren omhandlede både en infightpå fakta om, hvorvidt Abkhasien og Sydossetienoprindeligt hørte til Georgien, hvor ambassadørenbevistebed-sine påstande medste engelsk,nogle forskelligemenlandkort, hvilkethovedpointernekomfrem, ikkem i n d s tfordi de varlige så forudsigeligeførte til en berettigelsefra en andenspørger om, hvorvidtman kan brugegamle kort som bevisførelsefor landegrænser.som udfaldetaf AAB- Manchester United. Kort sagt handlede detom, at Abkhasien og Sydossetien er en del afGeorgien, og Rusland var aggressoren.Kritisk tilgang til partsindlægLige så spændende det kan være at høre enpart i en meget kompleks konflikt udtalesig om sit syn på sagen, ligeså essentieltLidt modstand tak – eller hvad?Man sad faktisk under foredraget og ønskede,at der var inviteret en modpart, således at derkunne komme lidt diskussion, eftersom ensmule uenighed altid kan peppe et hvilket somhelst foredrag op. Dette ønske viste sig dogat kunne være blevet for meget af det gode,er det at huske guldkornet om altid at værekritisk, specielt når man netop har med etpartsindlæg at gøre, og så altid huske på,at selv om folk selv beskriver deres ord somden objektive sandhed, vil dette altid være ensandhed med modifikationer. Herudover erdet værd at skrive sig bag øret, at to modparterikke nødvendigvis fører til en flydendedebat. Specielt kunne man dagen efter påFaglig Dag opleve den russiske ambassadørprædike for det præcist modsatte synspunkt,hvilket sandsynligvis ikke havde ført til nogetkonstruktivt, hvis de skulle duellere mod24zhinanden

Gode ideer vokser i godt selskab---Vi søger praktikanter til foråret 2009Som praktikant i Rambøll Management indgår du i et professioneltpraktikforløb med udfordrende arbejdsopgaver og adgang til et unikt netværkaf andre praktikanter fra forskellige uddannelsesretninger.Lige nu søger vi praktikanter inden for: Oplevelsesøkonomi, udvikling afden offentlige sektor, forandringsledelse, it, social- og sundhedsområdet,integration, lean management, international consulting, HR, e-business oginnovation, erhvervsudvikling, driftsøkonomi og kommunikation.Læs mere på www.ramboll-management.dk/praktikantog send en ansøgning senest d. 20 oktober.

KandestøberenRusugenBilleder og indtryk fra en festlig,Indtryk fra rusugenFotos (undtagen hvor andet er angivet)Steffen Juul Krahn20061730@ps.au.dkEn flok kampklare telteVinderne af Det Legendariske DJØF-parkløb 2008: HOLD 326

2008i billederfarverig og forrygende uge på IFSK!En stille aften på Social Club(FOTO: Mette Skytt-Hansen)Vinderne for bedste tema til parkløbet: HOLD 7Et par fugtigerussekretærer(FOTO: Mette Skytt-Hansen)27

KandestøberenRusugen i billeder.. fortsatEn bodybowlende nisseEt telt går ‘all in’Glade fødselsdagstutorer(FOTO: Mette Skytt-Hansen)28

Et TV-eksperimentBubber vs. BjørnskovKandens TV-afdelingkanden@ps.au.dkKl. 7.17 fredag den 19. september fik de morgenfriske sig en TV-oplevelse i den aparteende af skalaen: Cecilie Frøkjær skulle forsøge at forene Bubbers og Christian Bjørnskovsverdener!Linjerne var fra start trukket hårdt op medtemaet ”børn og lykke”. Christian Bjørnskovsforskningsprojekt om lykke viser nemlig,at forældre oplever nedgang i lykken i denperiode, hvor ungerne er hjemmeboende.Bubber var med sin fortid som badekarsværtog søndagsklub-TV-leder indkaldt somkompetent fagperson – og selvfølgelig dybtuenig. Diskussionens substans er hermedopsummeret og eneste overraskelsesmomentvar, da Bubber udviste metodisk klarsynved at indvende, at undersøgelsen måskekun byggede på enlige forsørgere… (hvilketnaturligvis ikke var tilfældet).Det interessante er derimod diskussionensform. Man kan spørge sig selv, hvorforsamfundsvidenskabelig forskning skalsminkes via tilstedeværelsen af en kendis.Bubbers vrangforestillinger om atomar fysikinkluderes jo ikke, når nanoteknologiensforunderligheder eksponeres på nationaltmorgen-TV. Man fristes jo af tanken om, atsamfundsvidenskabelige forskere er nødttil at indgå på morgen-TV’s præmisser afden grund, at det kan give ekstra omtale ogmåske foredragsmuligheder. I så fald kunnedet diskuteres, om ikke de økonomiske forholdfor grundforskning bør forbedres, såseriøse forskningsprojekter ikke er nødt tilhalvvejs at latterliggøre sig selv for at opnåomtale.

KandestøberenVikinger og velfærd i fremtidensVikingerThor Hvidbak20021626@ps.au.dkKristoffer StegeagerKristofferS@ps.au.dkRune Haahr PetersenÆrindet med dette indlæg er at åbne politologiens øjne for det enorme uforløste potentiale,der ligger i sammenknytningen af vikinger og velfærd. Tallene taler derestydelige sprog: Brasilien har 3% tillid og aldrig haft vikinger, mens vi i Danmark harhele 66% tillid. Hemmeligheden er altså vikingerne. Emnet er da også taget underbehandling i forbindelse med det nye, lovende SoCap-projekt, hvis nuværende forskningsdagsordenimidlertid begrænser sig til at udforske den alt andet end tilfældigesammenhæng mellem velfærdsstaten og vikingernes unikke sociale kapital. I betragtningaf alle de gode konsekvenser, social kapital beviseligt har (ikke alene tillid, menogså velstand, borgerdyd, solidaritet og frisind), er det vores opfattelse, at man medfordel kunne skrue op for ambitionsniveauet. Vi tilbyder derfor tre pejlemærker for ennyorientering af feltet:1. Solidaritet i system?De skandinaviske humlebier flyver. Men tiltrods for, at vores lykke hviler på et solidtfundament af tillid nedarvet fra vikingerne,står vi netop nu ved en historisk skillevej,hvor vi risikerer at formøble denne arv fra900-tallet. Velfærdskrigen raser, som fastslåeti Politikens kronik 21. januar, forfattetaf tre unge socialdemokrater. Solidariteten ertruet, og givet kapitalens naturlige afmatningmå vi, hvis ikke humlebien skal styrte ned,lade staten systematisere produktionen afsolidaritet. Kronikørernes fantasifulde forslager, at staten proaktivt forpligter os på solidaritetenved at indføre 29 velfærdspligter,herunder tre måneders obligatorisk velfærdstjenesteog “pligten til at sige godmorgentil naboen ved havelågen”. Spørgsmålet erimidlertid, om ikke kronikørerne gør regninguden vikingerne. I kraft afden nedarvede tillid fra dissegode samaritanere (eller stationærebanditter?) kan statentrygt udlicitere produktionen afsolidaritet til civilsamfundet oglade borgerne revitalisere åndenVikinger er homo-kulturfra vikingetiden – kondenseret icredoet ‘et ord er et ord’. Forskningenkan vise vejen til enVikingernevar ikkebange forat omfavneandre kulturerstatsstyret decentraliseret vækkelse af danskernespotentiale for tillid og herved ophævespændingerne mellem frihed og pligt,tillid og sanktioner.2. Den kreative viking 2.0Vikingerne var datidens kreative klasse, og vikan fortsat lære meget af deres unikke internationaleengagement og åbenhed over forandre kulturer. I JPs kronik 2. marts minder S’kulturordfører Mogens Jensen læserne om, at“den røde tråd helt tilbage fra vikingerne er,at vi ikke er bange for at omfavne det fremmede,det nye.” I nutidens vidensbaseredeoplevelsesøkonomi er innovation og kreativitet‘key performance indicators’. Ifølge RichardFlorida er homoseksualitet den bedsteindikator på kreativitet og vækstpotentiale,og som påpeget af Jensen er Danmark “et homo-land.Homo som i homoseksuel.” Denne30

KandestøberenHeineken rocks!InterviewCathrine Vad Nørmark20072571@ps.au.dkNina Kruse Larsen20071099@ps.au.dkAnna Windfeldt Thorning20073237@ps.au.dkEfter den heftige debat om Cult- og Heineken-pigernes tilstedeværelse ved DanmarksStørste Fredagsbar i sidste nummer af Kanden besluttede undertegnede sig for atundersøge sagen nærmere og foretage et semiimproviseret interview med stridenskerne: selveste dansepigerne!Så ved en råkold Danmarks Største Fre-dagsbari Uniparken gik jagten på de omdiskuteredeCult Shaker piger derfor ind. Men atopspore de dansende stemningsspredere varlettere sagt end gjort. Pigerne viste sig nemligat være super V.I.P. og omgæret af en vismystik, idet det lykkedes dem at forsvindefor os op til flere gange. Men efter flere fejlslagneforsøg, fik vi endelig fat i to olieglinsendeHeinekenpiger,som vi kunnekonfrontere medvores fordomme.Karina og Christinaviste sig til voresoverraskelse at værebåde velartikuleredeog yderst bevidsteom deres roller i debatten,og de kendteudmærket til fordommenemod demog deres job. ”Vi erher ikke for at generenogen, men forat skabe en god stemning”, forklarede Christina,mens Karina tilføjede: ”Vi danser jo påsamme måde som alle andre. Forskellen erbare, at vi er hævet lidt op over jorden”.Men hvis pigerne er her for at skabe godstemning, hvad er så deres holdning til heledebatten om, at dansepiger ikke passer indi universitetsmiljøet og derfor heller ikke tilDanmarks Største Fredagsbar? Her fortaltede, at de faktisk føler sig lidt malplaceredetil Universitetets fredagsbar, og sådan setville passe bedre ind på Skanderborg Festivaleller noget lignende. Alligvel er beggepiger glade for deres job. Lønnen er god,og jobbet inde-bærer meget mere end baredet at danse, idet de er ansat ved et eventbureau,så deres opgaver varierer. ”Ofte skalvi bare gå rundt med en Heineken T-shirt påog sælge øl”, forklarer Christina. Dog havdede selv fordomme om jobbet, inden de startedederes karrierersom ”god-stemningsspredende”-dansepiger.Men de er sidenblevet glade for det, ogsynes bare, at det er etjob som alle andre.Som repræsentanterfor det kvindelige kønkunne vi dog ikke stilleos tilfredse med, atpigerne var glade forjobbet. For hvad medligestillingsperspektivet?Vi stillede det centralespørgsmål: ’Hvorer danse-drengene!?’, og pigerne var vildemed ideen: ”Ja, det ville være det fedeste,hvis der var drenge med på podiet. Det villesætte SÅ meget gang i festen!”, fortalte Christinahenrykt. Men hvor dansedrengene egentliger, forblev dog et ubesvaret spørgsmål.Da vi forlod fredagsbaren måtte vi erkende,at nogle af vores fordomme om dansepigerneikke holdt, og vi gik derfra med noget, derlignede sympati for dansepigerne.32

Voksne kvinder har hårpå karamellenq2008Debat: dansepigerIda Haugen3. semestersstuderende,Sexløber ved Lysthuset Århus Kommune20072034@ps.au.dk(OBS: dette indlæg er udtryk for mine synspunkter som privatperson, ikke som repræsentant forÅrhus Kommune)Skal universitetet og SR bidrage til den ustandselige seksualisering af kvinder i detoffentlige rum? Er det rimeligt, at vi som studerende skal forholde os til letpåklædtedansere til arrangementer på vores uddannelsessted?I sit debatsvar i Kandestøberen nr. 1, 2008begrunder Mikael Bomholt, Formand forStudenterrådet, hvorfor vi sagesløse studerendeskal udsættes for afklædte dansepigertil Danmarks Største Fredagsbar (herefterDSF). Bomholts noget vage argument fortilstedeværelsen af dette kønsfornedrendeindslag er ”at vi må have respekt for, at forskelligestuderende fester på forskellig vis”.Hvad i alverden vil det sige, at man skal haverespekt for, at folk fester forskelligt?At SR bare sagesløst har hyret dansepiger,fordi det er der ”nogle”, der efterspørger? Iså fald hvem? Har SR modtaget opfordringerfra de studerende til at hyre letpåklædte dansepiger?Hvis man virkelig skal tage hensyntil ”at folk fester forskelligt” burde SR måskeoverveje at hyre letpåklædte, storlemmededansemænd til næste DSF, da ca. 2/3 af destuderende på de videregående uddannelserer kvinder!De repræsenterede tidens pædofil-erotiskekvindebillede, hvor kvinder forventes at væreglatbarberede forneden, som for at signalere,at vi endnu er uskyldige præpubertære pigeruden en voksen, selvstændig seksualitet. Ennaturlig seksualitet.Nej tak siger jeg! Voksne kvinder har hår påkaramellen og foretrækker at komme medvores fregnede, hvide hud til en hyggeligfredagsbar - uden at skulle forholde os tiltidens altoverskyggende seksualisering.Misforstå mig ikke, jeg er en kæmpe fan afsex og erotik. Jeg er bare træt af den måde,hvorpå kvinder tingsliggøres og fremstillessom Lolitadukker uden en voksen seksualitet.Cult-pigerne ved forårets DSF optrådtei noget, der mindede om mini tyrolerkjoler.Deres selvbrunede baller rystede lystigt, mensde mekanisk hoppede op og ned til beatet.33

KandestøberenFaglig dag på IFSK.. eller historien om, hvordan Ruslandfrelste den danske baconindustri.Faglig dag på IFSKSteffen Juul Krahn20061730@ps.au.dkIFSK så mod øst under en veludført faglig dag onsdag d. 24. oktober, hvor studerendeog undervisere havde mulighed for at deltage i en lang række foredrag. Dagen bødpå historikere, politikere og ikke mindst en russisk diplomat, der eksemplificerededansk-russiske forhold med svinekød.Dagen forløb godt, og arrangørerne fra PFog StatsRådet har fået meget positiv responspå arrangementet, udtaler Marie fra PF. I-midlertid synes en smule logistisk roderi atvære fast inventar, når der skal samarbejdesmellem foreningerne og det officielle IFSK.Således havde det formentlig også været i denye studerendes interesse, hvis de (som alleandre) havde været fritaget for undervisningog dermed ikke var gået glip af programmetsførste punkter. Selve dagen blev med undtagelseaf sådanne logistiske fejltrin afvikletfuldt ud tilfredsstillende, og Marie roser samarbejdetmellem PF og StatsRådet.Det faglige program var vanen tro inddelti tre søjler, så man kunne fokusere sin opmærksomhedmod enten Østeuropa, Ruslandeller NATO. Undertegnede valgte at følge deto foredrag om Rusland oven på et morgenmadsforedrag,der bl.a. afslørede, at HanneSeverinsen (tidl. MF’er og senere medlem afEuroparådet) ejer et stykke af en Lenin-statue.Den veltalende professor Kurt Jacobsen fikunder første foredrag i Rusland-søjlen kortlagten række af de problemer, der fulgte efteropsplitningen af USSR. Herefter fik forfatterog konsulent Søren Theisen præsenteretsig selv som en ”uforfalsket kaukasisk bjergrøver”,idet han ikke var fastansat nogensteder. Et fyldt auditorium var dernæst vidnetil vittige indlæg om ”Boris Jeltsins alkoholiseredepræsidentskab” og lettere konspiratorisketeorier om KGB’s rolle i bombesprængningernei Moskva i 1999, der øjensynligthavde været et led i at køre Putin i stilling tilpræsidentvalget.Sørens bombastiske udtalelser trak dog ikkefokus væk fra foredragets hovedemne, Tjetje-Søren Theisentegner og fortæller34

Den russiskeambassadør og ErikKulavig underholderi tvillingeauditoriet2008nien og kaukasiske konflikter, og der blevbl.a. fremført, at Tjetjenien er uforenelig medidéen om en suveræn uafhængig stat, idetdet mangler fælles værdier og historiske institutionerat bygge på. Ydermere påpegedeKurt, at man skader demokratiseringsarbejdeti Rusland ved hele tiden at irettesættedem i stedet for at fokusere på de områder,hvor de gør fremskridt.Dansk bacon og interessante svarkonstellationerDen russiske ambassadør gæstede ligeledestvillingeauditoriet sammen med historikerErik Kulavig, der er studieleder ved Center forRussiske og Østeuropæiske Studier. Ambassadørengav sit syn på drivkraften i russiskudenrigspolitik, hvilket gjorde det klart, atpragmatisme fremfor ideologi i dag er hovedtankenbag den russiske politik.Ambassadøren stod ligeledes for en yderst frifortolkning af begrebet ”korte svar” under enspørgerunde, der bød på både nysgerrige ogkritiske spørgsmål af meget forskellig karakter.Fælles for alle spørgsmål var formentligdet faktum, at der reelt ikke blev svaret pånogen af dem, men i stedet på noget heltandet.En studerende spurgte eksempelvis, om detikke var problematisk at opfordre til at segennem fingre med russiske brud på civilerettigheder for i stedet at fokusere på økonomiskefremskridt. Springer vi to sætninger indi ambassadørens svar på spørgsmålet findervi følgende udtalelse: ”Buddhism is one of thetraditional religions written in the RussianConstitution! Can you believe it – buddhism!”Så skulle dét spørgsmål vist være besvaret.Slutteligt er det værd at nævne, at vi fikklargjort, hvilken stor rolle Rusland har spilletmht. at få strammet op på den danskefødevaresikkerhed indenfor produktionen afsvinekød. Russerne har jo også en masse påspil, når det gælder den danske bacon, idet”we prefer Danish pork over any other porkin the world”.Så husk at takke Rusland næste gang duspiser sprød dansk bacon. Og husk at takkePF og StatsRådet næste gang du deltager ien informativ og underholdende faglig dagpå IFSK.Meddelelse frakantinebestyrelsen:For at forsøge at mindske ventetiden i kantineni middagstimen, er det blevet besluttet at gørekasse 2 (den højre kø) til en kontantkasse. Dette forsøg varer framandag d. 20. oktober til fredag d. 28. november.Det er håbet med dette tiltag, at folk vænner sig til, at køen går hurtigeremed kontanter, og der derfor kommer hurtigere gennemløb ikøen.35

KandestøberenRusugen på IFSKFor meget alkohol?Fungerer rusugen godt?Sanne Severinsen20071393@ps.au.dkErik Poulsen20073016@ps.au.dkUniversiteternes rus-arrangementer har gentagne gange været genstand for kritik i landetsmedier. Så sent som for et par uger siden bragte Politiken et harmdirrende læserbrev,hvori rusugen kritiseres for udelukkende at bestå af endeløs druk og promiskuøselege. Har kritikken i virkeligheden noget på sig i vores egen rusuge på statskundskab?Svaret må findes hos IFSK’s nyudklækkede statskundskabere, da det i sidste ende erdem, al balladen er for.Alkohol som obligatorisk del af rusugen?En rus, Morten Bro, indrømmer, at han varovervældet over den alkohol-kultur, han oplevedepå IFSK, men han følte sig ikke på nogettidspunkt direkte presset til at være en del afden. På den anden side lå det i luften, at derstod druk på dagsordenen. Selvom alkoholenfyldte meget, herskede der ingen tvivl om, atfest og det sociale var i fokus. Alkohol varaltså en hjælp, men ikke en forudsætning foren sjov rusuge.Hvad er alternativet?Morten har sværtved at forestillesig en rusugeuden alkohol,da det er enudpræget delaf ungdomskulturen.En formel afskaffelseeller reduceringaf alkoholforhindrer reelt ikkerusserne i druk, hvis deønsker det. Universitetet kani denne sammenhæng enten væreen medspiller eller modspiller. En andenrus, Kristoffer Brun Gram mener derimod,at man som et hypotetisk eksperiment kanoverveje en rusuge uden alkohol - ”Når mankan gøre det andre steder [red: i militæret],kan man også gøre det her”. Han foreslår fxen slags overlevelsestur i skoven, hvor man,som hold, skal løse opgaver sammen, menhan indrømmer, at rusugen, i sin nuværendeform virker - man bliver rystet sammen.Tutorernes rolleBilledet af den dominerende tutor, der opfordrertil endeløs druk og promiskuøse lege, ersvær at genfinde i russernes udtalelser. Tutorernefungerede mere som dem, der sattefest på dagsordenen og var medtil at skabe høj stemningpå holdene. Under deomstændighedertutorerne arbejdede,menerK r i s t o f f e r ,at tutorernegjorde, hvadde kunnefor at få allemed.Hvad siger tallene?Hvis man lader tallenefra Rusundersøgelsen2008 tale for sig selv, er konklusionenen anden end den, kritikerne kommermed. Gennemsnitligt vurderer 199 russere”arrangementet som helhed” til 4,37 på enskala fra 1 til 5, hvor 5 er bedst. Det lader til,at dem det egentlig i bund og grund handlerom, er godt tilfredse med rus-arrangementet.36

2008Uroligheder på Nørrebroerne, før man ser dem i fjernsynet/avisen,da det er medierne, der sætter dagsordenen- som jeg jo har fået fortalt gentagne gangepå IFSK. Jeg møder mange mennesker - bådepå besøg med Astrid rundt omkring i landet,og når borgere henvender sig. Der erbåde de gode og frustrerende oplevelser, ogjeg støder også ind i de menneskelige konsekvenseraf regeringens politik.Der er mange ad hoc opgaver, som er mereudfordrende end de basale hverdagsopgaver.Jeg hjælper bl.a. Astridmed at forberede sig tilsamråd og udvalgsmøder,hvor det er enormt vigtigtat kunne overskue etstort materiale og kogedet ned til essensen imaterialet. Dette er enegenskab, som jeg har tilegnetmig gennem minestudier på Statskundskab,og denne kompetence harjeg nydt godt af i løbetaf den første måned påChristiansborg. Og jeg kan forestille mig, atdenne egenskab også vil gøre mig godt, efterat Folketinget åbner, da det vil betyde endnuflere opgaver af denne art.“Der er ikke to dage,der er ens, og derkommer hele tidennye opgaver, hvorfordet er enormt vigtigtat kunne holde hovedetkoldt og haveflere bolde i luften.”Desuden ser jeg frem til at se mit arbejdeblive brugt i Folketingssalen. Jeg har mulighedfor selv at få indflydelse på mit arbejde,da de faste opgaver på kontoret varierer,og derfor er der plads til, at jeg kommer påbanen med forslag til ideer og projekter. Iøjeblikket arbejder jeg bl.a. på et projekt omkringældrepolitik samt et beslutningsforslagom danskkundskaber.Astrid forsøger at komme rundt i landetog besøge steder, der er relevante for hendesordførerskaber, for at få indblik i virkelighedenog få inspiration til politikudvikling.Derfor har vi bl.a. været på studietur til Vollsmose,hvor vi brugte en dag med de mennesker,som er med til at gøre en forskel forintegrationen (se mere på sf.dk/astridkrag). Iforbindelse med optøjerne på Nørrebro har viværet ude og tale med gadeplansmedarbejdernepå ydreNørrebro, for at høre hvadderes arbejde reelt består i,og hvad de mener, der burdegøres på nationalt plan. Disseoplevelser med fokus på integrationer specielt fedefor en integrationsnørd sommig. Den første måned harogså budt på et meget spændendesamråd med tidligerejustitsminister Lene Espersenom kvindehandel. Dette samrådsamt en yderst interessant konferencehar skærpet min interesse for dette område– måske en idé til specialet.Hver dag på Christiansborg er en oplevelseog i særdeleshed spændende, og jeg glædermig kun til de næste fire måneder. Praktikopholdetgiver mig mulighed for at komme tætpå noget, som man normalt ikke kommer tætpå – det er fedt. At få mulighed for få lidt indflydelseog føle, at man gør en lille forskel, erenormt inspirerende. Det kan kun anbefales.39

KandestøberenIFSK’s got talentInterviewSebastian Juel Frandsen20061586@ps.au.dkDer er uendelig mange praktikmuligheder som statskundskaber, nogle gange skal manvære opsøgende selv, og tit handler det om at tænke lidt ud af boksen for at kommefrem til gode idéer og ikke mindst finde frem til noget lidt anderledes. Dette har CarolinaKamil forsøgt og er derfor havnet på et anderledes praktiksted, som fostrer talenter.Carolina har altid gerne villet arbejde medjournalistik og tænkte (sikkert ikke somden eneste), at en scient.pol.-titel ville væreen god baggrund til at komme i praktik etsted, hvor hun kunne få lov til at udfolde sineskrivetalenter. Dette skulle vise sig at væreen sandhed med modifikationer, eftersomde fleste medier primært var interesseredei folk med en journalistisk baggrund. Derforvar det heldigt, at hun fikøjnene op for MandagMorgens talentprogram,som gav mulighed for enskrivende praktikplads.Mandag Morgen Academyer et 1-årigt praktikforløb,hvor de netop var interesseredei Carolinas akademiskebaggrund.Forløbet starter i februar, med ansøgningsfristi november, og tager et år med 20ECTS-point i hatten (30point, hvis man skriveren opgave), så man måforvente, at det er studieforlængende,men hvisman afleverer det, manskal, kan man få lov tilat indhente lidt af detforsømte. Således følgerCarolina for tiden et fagpå Københavns Universitet,samtidig med atCarolina Kamil, som er igang påMandag Morgen Academyhun modtager ca. 8000kr. om måneden fraMandag Morgen.“da man skrev eksaminerneinden for de gulemure, gik man ud og festede,når man var færdig,men her starter der en nyuge med en ny opgave”Carolina er tilknyttet den journalistiske afdeling,men fungerer sammen med de øvrigepraktikanter i en form for et rotationssystem,således at hun ligeledes prøver kræfter medde andre afdelinger i huset såsom sundheds-erhvervs- samt klimaafdelingen. Disseafdelinger er en del af tænketanken, der laverrapporter, arrangerer konferencer og netværk.Bl.a. har klimaafdelingen en del at se tilfrem imod klimatopmødeti København i2009Til at starte medvar hendes opgaverprimært research,men der gik ikke langtid, før hun fik lov tilselv at skrive analyserne,som ligger etsted mellem det, man ser i eksempelvis Politiken,og så deciderede videnskabelige analyser.”Det er lidt som at skrive en ugeeksamen,som vi alle sammen kender så godt, men deneneste forskel er, at da man skrev eksaminerneinden for de gule mure, gik man ud ogfestede, når man var færdig, men her starterder en ny uge med en ny opgave,” forklarerhun. Herudover er der masser af mulighedfor personlig udvikling og sparring, specielthvis man selv opsøger det.Alt i alt har forløbet indtil videre været bådelærerigt og spændende, og Carolina Kamil vilkun varmt anbefale det, hvis det er noget iden retning, man ønsker at beskæftige sigmed.40

Bibliografisk nyt2008Beach, D. (2008). A new pragmatism: The role and impact of the European Parliament in theConstitutional Treaty negotiations. I Laursen, F. (red.). The Rise and Fall of the EU’s ConstitutionalTreaty (s. 323-342). Leiden: Martinus Nijhoff Publishers.....................................................................................................................................................Beach, D. (2008, Sep.). The strength of the rotating Presidency is that it keeps the Presidencyweak. Paper fremlagt ved UACES Annual Conference, Edinburgh, Storbritannien.....................................................................................................................................................Beach, D. (2008). Why we should let the Lisbon treaty rest in peace. European Voice.....................................................................................................................................................Beach, D. (2008, Mar.). Explaining the judicial independence of international courts: a comparativeanalysis.. Paper fremlagt ved International Studies Association, San Francisco, USA .....................................................................................................................................................Blom-Hansen, J., & Serritzlew, S. (2008). Hvordan lægges et offentligt budget?. I Christiansen, P.M. (red.). Budgetlægning og offentlige udgifter (s. 79-108). Århus: Academica.....................................................................................................................................................Blom-Hansen, J. (2008, Aug.). The 2006 reform of the EU comitology system: Institutional preferencesrevealed. Paper fremlagt ved The XV NOPSA conference, Tromsø, Norge .....................................................................................................................................................Blom-Hansen, J. (2008, Aug.). The EU Comitology System: Who Guards the Guardian? Paper fremlagtved The annual meeting of the American Political Science Association, Boston, USA .....................................................................................................................................................Damgaard, E. (2008). Cabinet Termination. I Strøm, K., Müller, W. C., & Bergman, T. (red.). Cabinetsand Coalitions Bargaining: The Democratic Life Cycle in Western Europe (s. 301-326). OxfordUniversity Press.....................................................................................................................................................Elklit, J. (2008). The 2007 General Election in Lesotho: Abuse of the MMP System? Journal of AfricanElections, 7(1), 10-19.....................................................................................................................................................Glavind, J. (2008, Jun.). The English School and the Notion of International Norms. Paper fremlagtved PhD workshop: Removing the middle? English school theory through International System andWorld Society, Bristol, Storbritannien .....................................................................................................................................................Glavind, J. (2008, Jun.). Forandring eller stabilitet - den internationale orden i det 21. århundrede.Paper fremlagt ved Udenrigspolitiske udfordringer i det 21. århundrede. Debatseminar med UdenrigsministerPer Stig Møller og yngre forskere., København, Danmark .....................................................................................................................................................Green-Pedersen, C., & Skjæveland, A. (2008). Le Danemark. I. Les démocraties européennes (s.103-119).....................................................................................................................................................Green-Pedersen, C. (2008). Review of The Politics of Biotechnology in North America and Europe -Edited by Eric Monpetit, Christine Rothmayr , and Frédéric Varone. Governance, 21(3), 474-476.....................................................................................................................................................Harrits, G. S. (2008). Bourdieu: Kapitalbegreber og kapitalveksling.: Slides til foredrag ved Folkeuniversitetet,10/9 2008 .....................................................................................................................................................Holm, H., Svith, F., & Kartveit, K. (red.) (2008). Når nyheder bliver til - på DR og TV 2: Public service- medier og demokrati. Århus: Forlaget Ajour.....................................................................................................................................................Hvidbak, T., Larsen, L. T., Laustsen, C. B., & Thorup, M. (red.) (2008). Distinktion. Redaktion aftemanummer om “Violence and Conflict”. (17 udg.) Århus: Distinktion.....................................................................................................................................................Larsen, L. T. (2008). Når kritikken tager magten: Samfundskritik og magtforskydninger ifølgeFoucault, Boltanski og Chiapello. Dansk Sociologi, 109-126.41

KandestøberenLarsen, L. T. (2008). Økonomi som kritisk sandhedsmekanisme. Samfundsøkonomen, (3), 21-25.....................................................................................................................................................Midtgaard, S. F. (2008). Ondskab og straf i Lars von Triers Dogville. I Thordsen, S. N., & Sørensen,H. D. (red.). Ondskab: Et politisk begreb (s. 101-112). Århus: Århus Universitetsforlag.....................................................................................................................................................Mouritsen, P., & Jørgensen, K. E. (red.) (2008). Constituting Communities: Political Solutions toCultural Conflict. London: Palgrave.....................................................................................................................................................Mouritsen, P. (2008). Political Responses to Cultural Conflict: Reflections on the ambiguities ofthe civic turn. I Mouritsen, P., & Jørgensen, K. E. (red.). Constituting Communities: Political Solutionsto Cultural Conflict (s. 1-30). London: Palgrave.....................................................................................................................................................Møller, J. (2008). A Critical Note on ‘The Rise of Illiberal Democracy’. Australian Journal of PoliticalScience, 43(3), 555-561.....................................................................................................................................................Møller, J. (2008). On Law and Tyranny. Forum for Developmental Studies, (1).....................................................................................................................................................Møller, J. (2008, 22.08). Snart er det måske forbi. Weekendavisen.....................................................................................................................................................Møller, J. (2008). Demokrati - flod og ebbe. Berlingske Tidende.....................................................................................................................................................Møller, J. (2008, 12.09). Centralt i Europa. Kommentar. Berlingske Tidende.....................................................................................................................................................Møller, J. (2008, 20.01). De konkrete initiativers forbandelse. Kommentar. Berlingske Tidende.....................................................................................................................................................Nannestad, P. (2008). Immigration as a challenge to the Danish welfare state?. I Congleton, R. D.,Hillman, A. L., & Konrad, K. A. (red.). 40 Years of Research on Rent Seeking 2 (s. 281-293). Berlin/ Heidelberg: Springer.....................................................................................................................................................Nielsen, V. L., & Parker, C. (2008). To What Extent Do Third Parties Influence Business Compliance.Journal of Law and Society, 35(3), 309-340.....................................................................................................................................................Nielsen, V. L., & Winter, S. (2008). Implementering af politik. (1 udg.) Århus: Academica.....................................................................................................................................................Olesen, T. (2008). The Institutionalization of Solidarity and Globalization: The Case of Darfur.Globalizations, 5(3), 467-481.....................................................................................................................................................Pallesen, T. (2008). Hvad siger teorierne?. I Christiansen, P. M. (red.). Budgetlægning og offentligeudgifter (s. 37-55). Århus: Academia.....................................................................................................................................................Serritzlew, S., & Blom-Hansen, J. (2008). Budgetlægning i kommuner og regioner. I Christiansen,P. M. (red.). Budgetlægning og offentlige udgifter (s. 147-174). Århus: Academica.....................................................................................................................................................Skaaning, S. E. (2008, Aug.). Assessing the Robustness of QCA Results: Guidelines and Replications.Paper fremlagt ved APSA Annual Meeting, Boston, USA .....................................................................................................................................................Stubager, R. (2008, Aug.). The Agenda Nexus: Agenda-Setting at the Intersection of Voters, theMedia, and Politicians. Paper fremlagt ved Nordic Political Science Association, Tromsø, Norge .....................................................................................................................................................Stubager, R. (2008, Aug.). The Agenda Nexus: Agenda-Setting at the Intersection of Voters, theMedia, and Politicians. Paper fremlagt ved Annual Meeting of the American Political Science Association,Boston, MA, USA .42

2008Sønderskov, K. M. (2008, Aug.). Does generalized social trust lead to associational membership?Unraveling a bowl of well-tossed spaghetti. Paper fremlagt ved Violence and Conflict, the 24thConference of the Nordic Sociological Association, Aarhus, Danmark .....................................................................................................................................................Sønderskov, K. M. (2008). Making Cooperation Work:Generalized Social Trust and Large-N CollectiveAction. Aarhus: Politica.....................................................................................................................................................Sørensen, G. (2008, Sep.). ’Big and important things’ in IR: Neorealism and the neglect of changesin statehood. Paper fremlagt ved Theory, the Subject and Waltz, Aberystwyth, Storbritannien .....................................................................................................................................................Sørensen, G. (2008, Jul.). The Persistence of Weak States and the little outsiders can do about it.Paper fremlagt ved 2nd Global International Studies Conference, Ljubljana, Slovenien .....................................................................................................................................................Sørensen, G. (2008). Liberal values and world order. I. DIIS Annual Report 2007 (s. 76-80). Copenhagen:Danish Institute for International Studies.....................................................................................................................................................Valbjørn, M. (2008). Kontinuiteten i forandringerne og forandringerne i kontinuiteten - et postdemokratiskperspektiv på Jordan. I Seeberg, P., & Morten, V. (red.). Et andet nyt Mellemøsten (s.89-125). Odense: Syddansk Universitetsforlag.....................................................................................................................................................Valbjørn, M., & Seeberg, P. (2008). Indledning: Et andet nyt Mellemøsten. I Seeberg, P., & Morten,V. (red.). Et andet nyt Mellemøsten (s. 7-30). Odense: Syddansk Universitetsforlag.....................................................................................................................................................Valbjørn, M. (2008). A ‘Baedeker’ to IR’s Cultural Journey before, during and after the CulturalTurn: - explorations into the (ir)relevance of cultural diversity, the IR/Area Studies Nexus and politicsin an (un)exceptional Middle East. Aarhus: Politica.PersonaliaRobert Blank er ansat som gæsteprofessor for perioden 1. september – 31. december 2008.Elias Götz er indskrevet som ph.d.-stipendiat for perioden 1. september 2008 – 31. august2012.Lars Thorup Larsen er ansat som postdoc for perioden 1. september 2008 – 31. august 2011.Per Mouritsen er ansat som professor mso for perioden 1. august 2008 – 31. juli 2013.Gunnar Thesen er indskrevet som ph.d.-stipendiat for perioden 1. september 2008 – 31. august2011.43

KandestøberenNye specialer• Agersnap, Esben, Foreign Policy Aspects of India’s Hunt for Energy Security.• Andersen, Niels Kristian, Tysklands transformation som international aktør fra Karl d. Store tilAngela Merkel.• Bundgaard, Christina, Jagten på bistandseffektivitet – Paris-erklæringen 2005. Et cfase studieaf donoropfattelser: Har Danida og Department for International Development samme opfattelseaf harmoniseringsdagsordenen?• Husted, Sara Johanne (i samarbejde med Jeppe Ostersen), Gymnasiernes strategier.• Jacobi, Morten, Heterogene danske vælgere? En kvantitativ undersøgelse af hvordan issue votinger betinget af politisk opmærksomhed og tvivl.• Jensen, Gry Øvlisen Brun, Kommunal Korporatisme?• Kold, Søren, Hvad forklarer danske folkeskoleelevers kundskabsniveau?• Kristensen, Kristian Overgaard, Vox populi, vox Dei? En analyse og diskussion af Rikers kritik afden ”populistiske” demokratiopfattelse, og dens implikationer for det repræsentative demokrati.• Langdahl, Bruno, New Age-bevægelsens politiske tænkning – en ideologianalyse.• Larsen, Anne, Vil brugerbetaling på kandidatuddannelser i Danmark have indflydelse på ungesuddannelsesvalg?• Moos, Pelle, European Games. National Actors Play.• Nielsen, Kristian Søger, Pepfar i kampen mod global HIV.• Nordbek, Christian, Lean i danske kommuner – analyse af medarbejderens syn herpå.• Nyborg, Mads, Accountability in Financial Regulation.• Ostersen, Jeppe (i samarbejde med Sara Johanne Husted), Gymnasiernes strategier.• Pasgaard, Mettelise, Præstationsmålinger og kvalitetsudvikling i sygehusvæsenet.• Sauvr, Henrik, Når ideer bliver til industriudvikling. En analyse af politiske strategier og økonomiskeinstitutioner i den danske vindmølle- og bølgeenergisektor.• Slaikjær, Anne Marie Johnsen, Integration af flygtninge og indvandrere på et danske arbejdsmarked.• Sørensen, Rasmus Møller Murray, Frygten for Kina.• Thomsen, Elben Mulvad, Grand Old Theories in a brand New World. Neorealism, Liberalism andProgress in International Relations Theory after 9/11.44

2008REDAKTIONELTStudenterredaktionen bestående af:Kristian Brårud Larsen, Johan Langlet, Jeppe Thvilum, Orhan Gökcen, Mette Grønvald Nielsen,Lasse Lausten, Elisabeth Steiner, Peter Fisker, Søren Konnerup, Anne P. Knudsen, Line Bækgaard,Anne Lerche, Maren Bach Grønbæk, Jonas Toxvig, Sebastian Frandsen, Julian Sejr, Steffen JuulKrahnFraværende på foto: Rasmus Præst, Bjarke B. Petersen, Nikolaj Rævdal, Helene van der Aa, TobiasHolst, Sanne Severinsen, Ebbe Elhauge Kristensen, Erik Poulsen, David Andersen, CathrineNørmark, Nina Larsen, Bolette Danckert, Didde Riggelsen, Sabrina Lykkegaard Svidt, ChristineMichael Petersen, Jakob OrbesenKANDESTØBEREN er hjemmehørende på Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet, 8000Århus C. Træffes på kontoret i bygning 350 lokale 1.20 onsdage fra kl. 16.00.E-mail: kanden@ps.au.dk eller tlf. 8942 5428. Tryk: Møllegårdens Grafisk. KANDESTØBEREN ertillige tilgængelig på internettet på adressen: www.ps.au.dk/kandenAnton SkjernaaRune SlothuusBirgit KanstrupGitte Sommer Harrits>> i fællesredaktionen45

KandestøberenKalender!oktober 20081. – 15. oktoberPraktisk informationHusk eksamenstilmeldingen!9 - 11. oktoberAarhus Took it – Hip-hop-festivalAarhus Took It er en hip hop-festival, somforegår hvert år i første weekend af oktoberpå Train i Århus.Her kommer hip-hop kunstnere fra heleverden for at spille i tre dage, og hip-hopfans fra hele landet valfarter til Århus for atopleve festivalen.Fredag d. 10. oktoberKulturnat i Århus.14. - 19. oktoberHåndbold i verdensklasseNogle af verdens bedste kvindeligehåndboldspillere gæsterÅrhus i efterårsferien, når NRGiArena åbner dørene for denneturnering, der bruges som opvarmningtil verdensmesterskabernei december.Dette års tema er ”Stemmer i natten”. Uddragfra hjemmesiden, hvor man kan læsemeget mere:“KulturNatten belyser hele Århus-samfundetsom kultur og livsform. KulturNatÅrhus er den årlige, kulturelle begivenhed,”der løfter byen i flok”. Kulturnatten inkluderer en mangfoldighedaf store såvel som små kulturinstitutioner, vækstlags- og uddannelsesmiljøer,bredt appellerende kultur, niche-og undergrundsmiljø,erhvervsliv og meget mere. KulturNat Århus arbejdermålrettet på at synliggøre kulturlivet i Århus og give byen enmarkant kulturel profil.”Torsdag d. 16. oktober kl. 21.00KoncertAnnika Aakjær giver koncert på sTUDENT-ERHUS åRHUS. Hun er garant for sjove ogfinurlige tekster tilsat sprød og skøn sang.Se www.myspace.com/annikaaakjaer.Pris 80 kr. + evt. gebyr46

2008Fredag d. 24. oktober kl. 15.00-00.00Lang fredagsbar og international politik på IFSKDenne dag er der mulighed for at drikke endnu flere ølog snakke med endnu flere søde mennesker, da fredagsbarener udvidet til midnat.Inden man går til fredagsbar kan man møde diverse internationaleIP-stjerner (Keohane, Jackson), der i anledningaf professor Georg Sørensens 60-års fødselsdag gæsterIFSK. Se opslag på instituttets hjemmeside for nærmereinformation.Torsdag d. 30. oktober kl. 20:00Søndag d. 26. oktoberKoncertJoan as a Police Woman spiller påVoxhall.Pris: 150 kr. + gebyr.Mission bold og blyantStøt en god sag og en initiativrig IFSK’er:Sæt kryds i kalenderen den 30. oktober, hvorMISSION BOLD OG BLYANT vil holde et brag afen aften i sTUDENTERHUS åRHUS. Der vil væreunderholdende auktion, koncert og efterfølgendefest med DJ.Se mere info på www.studenterhusaarhus.dk.Torsdag d. 30. oktoberSpil-dansk-dagenSpil Dansk Dagen er en årligt tilbagevendendebegivenhed, der siden 2001 harsamlet hele den danske musikbranche ogtusindvis af musikglade mennesker for atfejre dansk musik i al sin bredde og mangfoldighedden sidste torsdag i oktober.Panicphobia spiller på Studenterhuset ogMikkel Bøgild på Fatter Eskil47

PRAKTIKANTER SØGEStil forårssemestret 2009Til foråret 2009 har NIRAS Konsulenterne brug for 1-2 dygtige praktikanter.Praktikanter er en vigtig del af vores virksomhed og er for dig en mulighed forat arbejde med spændende og alsidige opgaver i et fagligt inspirerende miljø.Du bliver en del af ”holdet” og kommer til at stifte bekendtskab med alle deleaf konsulentarbejdet. Det drejer sig om:Deltagelse i både proces- og analyseopgaver.Deltagelse i researcharbejde, herunder dataindsamling og dataanalyse.Deltagelse i tilbudsskrivning, herunder udvikling af undersøgelsesdesign,samt i et markedsføringsforløbKundekontakt, herunder deltagelse i kundebesøg.Deltagelse i interne arrangementer, herunder kontormøder og afdelingsmøder,samt sociale arrangementer.Hvad forventer vi?Vi forventer, at du har de fleste af nedenstående kompetencer og erfaringer:At du er fagligt kompetent og har et højt ambitionsniveauAt du er god til at formidle komplicerede problemstillinger både mundtligtog skriftligtEr god til at tænke analytisk og har gode metodiske kompetencerAt du er fleksibel med hensyn til arbejdstid og kan overholde deadlinesAt du er udadvendt, udfarende og har nemt ved at samarbejdePraktikperiode og ansøgningsfristPraktikperioden har en varighed på fem måneder med start den 2. februar2009. Ansøgningsfristen er fredag den 10. november 2008. Praktiksamtalerafholdes umiddelbart efter ansøgningsfristen.Ansøgningen sendes til Mette Okkels på meo@niraskon.dk. Du erogså velkommen til at ringe til Mette Okkels og høre nærmere omstillingen på telefon 8732 3217.Læs mere om NIRAS Konsulenterne på www.niraskon.dk