KANDESTØBEREN - Institut for Statskundskab - Aarhus Universitet

ps.au.dk

KANDESTØBEREN - Institut for Statskundskab - Aarhus Universitet

KANDESTØBERENTEMA:StudenterpolitikDecember 2007, 17. årgang, nr. 42007Nyheder, information og debatfor studerende og ansatteInstitut for StatskundskabAarhus Universitet1


KandestøberenIndholdLeder: Den sure gavetidUdfordringsstafet: Kanden vs. Derek BeachSlothuus34Tema: StudenterpolitikHvad er StudenterrådetValg på UniversitetetEr Studenterrådet apolitisk?Kong Lauritz og Grev SvendStatsrådet og P:S - hvem, hvad og hvor?Et fair valg?Spåmanden taler - igenHvor forsavndt budskabet hen?Det store IFSK-spilValget ex post - Fænomenets valgThe Land of FreedomStatskundskab nu på fransk IVGlimt fra en valgaftenPh.d-projektbeskrivelser IOrhans TerrorhjørneTour de FredagsbarÅrets Underviser og Årets ForskerDebatindlæg: mangfoldighed i undervisningenPublikationer, specialer og personaliaRedaktioneltKAleNDerEN781012141618202224262830323436384041424546Tryk: Møllegårdens Grafisk, Fårvang87 57 30 72 · www.mgrafisk.dk2


2007Den sure gavetidLederChristian Bjørnskovchbj@asb.dkLederen skrives i dette julenummer af Makroøkonomi-forelæser Christian Bjørnskov.Han har valgt at se julen og ikke mindst den realpolitiske situation efter det nyligt overståedefolketingsvalg fra en rationel langsigtet økonomisk vinkel. Så kære læser - somdu nok allerede har gættet, er der blæst til kamp mod inflation på den næste sidespenge!Vi nærmer os julen, og julen er som bekendt gavernes fest – i det mindste for alle børn og barnligesjæle. Jo større gaverne er, og jo tættere de er på vores ønsker, jo bedre. Og en lignende situationgælder i en vis forstand for valgløfter: Jo større løfterne er, jo bedre, og jo mere er folk villige tilat stemme på dem, der uddeler løfterne, så længe de tror på, at politikerne er klar til at overholdedem, når den søde juletid – tiden efter valget – kommer.I helt særlig grad ser det i skrivende stund ud til, at et af valgløfterne bliver overholdt: Højere løntil offentligt ansatte. Egentlig smager dette valgløfte mere af en bagvendt udgave af Thanksgivingend dansk jul. At overholde løftet er nemlig ikke så meget i julens ånd, men nærmere en lidtnepotistisk tankegang – vi giver jer mere i løn som tak for at I stemte på os. Og så er alle glade,eller er de?For Kandens læsere, der bare har fulgt summarisk med i økonomiundervisningen, burde én tingnemlig stå klart: Løngaven til de offentlige er på ingen måde en rigtig gave. I en situation medhistorisk lav arbejdsløshed følger et økonomisk farligt lønpres. Se blot på de ekstravagante lønkrav,som store grupper af offentligt ansatte stiller for tiden, forestil dig at de bliver indfriet – somdet jo ser ud til – og tænk tilbage på din Phillips-kurve fra økonomi.Hvis Folketinget bliver enige om et politisk indgreb i den frie løndannelse, så grupper af offentligtansatte får væsentligt højere løn, vil dette udløse en dominoeffekt. Hvis én gruppe får mere, vilandre også have mere. Og med de højere lønninger følger en endnu større overefterspørgsel oget højere omkostningsniveau. Som altid ender denne type lønfest derfor i højere inflation, og enhurtigt faldende konkurrenceevne, når danske varer bliver dyrere og danske virksomheder fårstørre omkostninger.Forslaget ender dermed i sidste ende i et nationaløkonomisk problem med en endnu dyrere offentligsektor og en mindre eksportsektor med faldende beskæftigelse. På den måde har mandermed forstørret et særligt dansk politisk problem: At den offentlige sektor udgør så stor envælgerskare, at egentlige reformer af den er nærmest umulige. Man låser sig endnu mere fast påen tung offentlig sektor, der også i fremtiden vil udløse denne type inflationsproblemer. Og hvergang de bliver udløst, æder de lønfestens fremgange op, og efterlader dem, der ikke blev ramt af’gaveregnen’, endnu fattigere. Hvad er det for en slags julegave?3


KandestøberenUdfordringstafettenDette nummers udgave af ‘Udfordringsstaffeten‘ er en smule anerledesend tidligere udgaver, idet det denne gang er Kandestøberen, der erudfordreren. Denne gang udfordres Derek Beach med spørgsmålet om,hvorvidt vi kan forvente at vælgerne vil afskaffe de danske forbehold.Kære DerekKære KandestøberenEU var ikke placeret højt på dagsordenen, dadanskerne for nyligt gik til folgetingsvalg. Alligevelmeddelte regeringen, at der skal afholdesfolkeafstemning om forbeholdene.Men kan vi forvente et ja?På trods af, at EU ikke blev diskuteret undervalgkampen, så meddelte regeringen i deresnye regeringsgrundlag, at der skal stemmesom de tre (fire) danske forbehold i denne valgperiode.Det drejer sig om undtagelsen fraØMU’ens 3. fase, supranationale samarbejdeom retslige og indre anliggende, samt at DKikke vil deltage i udarbejdelse eller gennemførelseraf EU aktioner, som har indvirkningpå forsvarsområdet.Denne udmelding sker i lyset af, at hvis dennye Lissabon-traktat bliver ratificeret, såKANDESTØBERENVS.UdfordrerenDen udfordrede4


2007bliver omfanget af det retslige forbehold election’, hvor de stemmer på baggrund afstørre, da det eksisterende mellemstatslige regeringens popularitet.samarbejde om politi og civile- og strafferetsligeområder bliver gjort supranationale. Vi ved dog også, at folkeafstemninger har enDette indebærer, at alle de eksisterende mellemstatsligekraftig indbygget status-quo bias. Vælgerneaftaler DK har med de andre EU-ved hvad de har, men de ved ikke hvad de fårlande på disse områder bliver annulleret i når de siger ja til en ændring. Da vælgerne erløbet af 5 år, for at blive erstattet af ’supranationale’risiko-avers, foretrækker de det de kenderaftaler (dvs. hvor Kommissionen og stemmer derved nej til forandringer. Derog EF-domstolen spiller en rolle), hvor DK er en grund til, at de schweiziske kvinderikke vil kunne være med pga. forbeholdet. først fik stemmeret i 1971.Derved vil DK blive tvunget til at stå udenforen del populære samarbejdsområder såsom Hvis vælgerne skal overbevises om at stemmeterrorbekæmpelse og fælles arrestationsordreja, så skal enten fordelene ved en traktatosv…(eller afskaffelse af et forbehold) være såstore og klare at et ja er en ’no-brainer’, og/Men kan vi forvente, at vælgerne vil stemme eller skal omkostningerne ved et nej være såja til at afskaffe forbeholdene? Hvis vi kigger klare og negative, at disse negative omkostningerførst på meningsmålinger,trumferså erstatus-quo biasenhos% Ja % Nej % Ved ikkeder et flertal forafskaffelse af devælgerne.ØMU 52 39 9tre forbeholdNår vi kigger(figur 1). Men detpå de nævntevar det samme Retslige 51 32 17fire danske afstemninger,billede, som mansåså seks måneder Forsvar 46 38 16viser både vurderingerfør afstemningafom ØMU’en ifordelene samt2000 – hvor det Kilde :Vilstrup Synovate i Politikken, 26.11.07, s. 2. opfattelser afsom bekendt blevomkostningeret nej.ved et nej athave en signifikantbetydning.For at komme med et mere kvalificeret bud F.eks. i afstemning i 1992 om Maastrichttraktatenpå, hvor man burde placere sine penge hoshavde vælgerne svært ved at se, atbookmakerne forud for afstemning, skal man der var store fordele for DK at tilslutte sigvende blikket mod forskning i folkeafstemningertraktaten, især da en del af de nye tiltag varog deres dynamik. Jeg er pt. i på de mere upopulære politiske områder.gang med at skrive en artikel, hvor vi, på Samtidig troede et flertal af vælgerne, at påbaggrund af eksisterende forskning samt trods af en skræmmekampagne, at omkostningervores egen undersøgelse af exit polls fra deved et nej ikke var så store, og at gen-danske afstemninger i 1986, 1992, 1993 og forhandling var mulig. Derfor blev det et nej.2000, konkludere de følgende ting omfolkeafstemninger.Da vælgerne blev bedt om at stemme omFor det første, alt tyder på, at dansketraktaten igen i 1993 skete det med ’pistolenvælger rent faktisk tager stilling til det de mod panden’, hvor ja-siden kunne trovær-bliver spurgt om i en folkeafstemning. Dvs. digt pege på, at et nej denne gang vil betydeder er ikke hold i påstanden om, at almindeligeet dansk ’exit’ fra EF. Når vi kigger på exitvælgere er ’for dumme’ til at tage still-poll’en, så viser det sig, at vælgere som vur-ingen til spørgsmålet og i sted for bruger derer, at omkostningerne ved et nej er storeafstemninger som en slags ’second-order også er langt mere tilbøjelig til at stemme ja.I afstemningen i 2000 om at afskaffe ØMU-5


Kandestøberenforbeholdet var det især vælgernes opfattelseraf, at et nej ikke havde store omkostningersom betød, at vælgerne valgt at fastholdedet de kendt – nemlig kronen ogfastkurspolitikken – og stemt nej.Kan vi så forvente et ja ved en kommendefolkeafstemning om forbeholdene? Det serumiddelbart svært ud for ja-siden grundetvælgernes status quo bias. For at overkommedenne bias skal mindst en af to faktorer væretilsted: enten skal fordelene ved at afskaffe etforbehold være store og åbenlyse; eller skalomkostningerne ved et nej være så negative,at vælgerne reelt ikke har andet valg end atsige ja.For at tage det sidste først, vil det være sværtfor ja-siden at argumentere for, at omkostningerneved et nej vil være særlige store.Selv hvis regeringen vælger at lave en ’bunkebryllup’afstemning med alle forbehold på engang, så vil status quo i tilfælde af et nej stadigvækvære medlemskab+forbeholdene, ogikke en bekostelige ’exit’ til en Norgelignendetilknytning. Og efter det viste sig, atnej’et til euro-en i 2000 ikke medførte størrenegative omkostninger for DK, vil det væresvært for ja-siden at påstå, at et nej dennegang vil føre til tab af arbejdspladser ellerlignende.Hvis man ikke kan skræmme vælgerne til atsige ja, kan man overbevise vælgerne om, atet ja er en god ide? Her spiller status-quobias’en ind, for som vi så med euro’en i 2000,når vælgerne ved hvad de har men ikke hvadde får, så foretrække de at beholde det kendte.Dette betyder, at et ja kun vil væresandsynligt, hvis man troværdigt kan påpege,at en afskaffelse af et forbehold vil havemeget klare og store fordele for DK.zMens det er svært at argumentere for, at afskaffelsenaf euro’en vil være en stor fordelfor DK (da det går endelig meget godt økonomiskpå trods af forbeholdet), så vil detmåske være meget nemmere at overbevisedanskerne om, at afskaffelse af retsforbeholdeter en god ide når det retslige forbeholdbegynder at bide med ikrafttrædelse afLissabon-traktaten. I den situation, hvor DKbliver tvunget til at træde ud af en lang rækkeaf aftaler på populære samarbejdsområdersåsom terrorbekæmpelse, vil fordelene vedat afskaffe forbeholdene være meget klare oghåndgribelige for vælgerne, og vil måskekunne trumfe status quo-biasen.Men selv med retsforbeholdet bliver det sværtat få et ja pga. den særlige danske udlændingepolitik.Regeringen vil skulle argumenterefor både en ophævelse omkring politi ogcivile- og strafferetsligt samarbejde samtidigmed, at et nyt forbehold indføres som undtagerDK fra det fælles asyl og immigrationspolitik.Dette vil skabe et meget mudretbillede, og man kan f.eks. forestille sig, at endel EU-positive radikale og SF vælgere vilforetrække et nej, da et ja vil betyde en cementeringaf den stramme danske udlændingepolitikigennem indførelse af et nyt retsligtforbehold på dette område.Konklusionen bliver derfor, at alt tyder på, atdet bliver meget svært at hive et ja hjem til eneller flere af forbeholdene grundet vælgernesstatus quo bias og de manglende omkostningerved at sige nej. Oddsene er lidt størrefor et ja hvis man sikre, at man venter indtilat fordelene ved at afskaffe et forbehold er såstore og åbenlyst for vælgerne, at det er en’no brainer’ for vælgerne at sige ja.6


Tema: Studenterpolitik


KandestøberenHvad er Studenterrådet?Tema: StudenterpolitikAf Anne P. Knudsen20053284@ps.au.dkStudenterrådet har gennem 75 år været en del af livet på Aarhus Universitet. Men hvader Studenter-rådet, og hvilken forskel er der mellem Studenter-rådet og de andre studenterorganisationerpå Uni-versitet?Overordnet er Studenterrådet en studenterorganisation,hvis formål er at repræsenterede studerendes fælles interesser – politisk,fagligt og socialt. Studenterrådet er en betydningsfuldorganisation og er nærmestrepræsenteret overalt, hvor der træffesbeslutninger med betydning for studielivet;lige fra Studienævnet, StatsRådet til Universitetsbestyrelsen.Men studenterrådet stillerdog kun selv kandidater op til Universitetsbestyrelsen,mens det er på listen PS, at Studenterrådetreelt findes på institutniveau.Studenterrådets placering i den studenterpolitiskeorganisationI modsætning til universitetet er den studenterpolitiskeorganisation ikke hierarkisk.Det vil sige, at fagrådene f.eks. ikke skalfølge det, som Fællesrådet beslutter. Fællesrådetbestår af studerende fra alle institutterog er Studenterrådets øverste, politiske ledelseog fastsætter dermed de rammer, somStudenterrådet arbejder indenfor. Det er altsåFællesrådet, der bestemmer, hvilke aktiviteterStudenterrådet skal lave, og hvordanmidlerne skal fordeles. Tidligere medlem afStudenterrådets Styrelse Jonas R. Elsborgmener på baggrund heraf, at det er fuldstændigforkert, når Studenterrådet kritiseres forat træffe beslutninger på de studerendesvegne, uden at de har mulighed for indflydelse.Studenterrådet i forhold til andre studenterorganisationerHvis Studenterrådet sammenlignes med andrestudenterorganisationer, er der flere forskelle.F.eks. vedkender mange andre studenterorganisationersig deres politiskeståsted, mens Studenterrådet mener, at partipolitiskeholdninger er irrelevante i studenterpolitiskesammenhænge. Derudoverhar Studenterrådet, ifølge Mikkel Dalsgaard8fra Frit Forum, i mange år siddet tungt på denstudenterpolitiske magt på universitetet. Hanmener, at det har været støttet af Universitetet,da universitetet der-ved kun skalsøge legitimitet for deres handlinger hos énstudenterorganisation, nemlig Studenterrådet.Dog mener Mikkel Dalsgaard, at der skeren vis fremgang, da Frit Forum f.eks. har fåettildelt et lokale på universitetet og været tilsamtaler med rektor.Studenterrådets særstilling ses også ved, atStudenterrådet ved store arrangementer, somfredagsbarer og koncerter, får stillet en underskudsgarantifra Universitetet. MikkelDalsgaard påpeger, at Stu-denterrådet skaberoverskud eller går i nul på de-res storearrangementer og stiller spørgsmålstegn ved,om underskudsgarantierne er nødvendige.Som en anden måde at give tilskud på har FritFo-rum foreslået, at en del af pengene brugestil en pulje, som alle organisationer ogforeninger på uni-versitet kan søge. JonasElsborg mener dog, at særstillingen er berettiget,da Studenterrådet, efter hans opfattelse,er den eneste forening, der har kapacitetog frivillig arbejdskraft nok til at afholdesociale arrangementer for samtlige studerendepå universitetet.Opsummerende må Studenterrådet siges atvære en studenterorganisation med særligep r i v i l e g i e r .Men hvorvidtdet er fair, eren fortsættendediskussion.Studenterrådets daglige ledelse, Styrelsen.


NIRAS Konsulenterne- Statskundskabernes legepladsKonsulenter med en samfundsfaglig uddannelse fyldergodt blandt NIRAS Konsulenternes 50 medarbejdere. Deter der god grund til, idet vi løser mange kvantitative ogkvalitative evaluerings- og analyseopgaver, som forudsætteret solidt metodisk fundament hos medarbejderne.NIRAS Konsulenterne har mange års erfaring med atgennemføre analyser, evalueringer og processer – primærtfor kunder i den offentlige sektor.Vi er stærke blandt andet inden for flg. områder:►►►►uddannelsearbejdsmarkedintegrationsocialområdetKig forbi til en uformel snak og få en rundvisningNIRAS Konsulenterne er en spændende akademiskarbejdsplads, hvor vi i praksis arbejder med mange afstatskundskabens teorier og metoder.Har du lyst til at besøge os, udvide dit netværk og hørehvad en cand.scient.pol. uddannelse kan bruges til, såtag din læsegruppe m.fl. under armenog kig forbi.Skriv eller ring tilkonsulent og cand.scient.pol. Mette Okkelsfor at aftale et tidspunkt.Telefon: 8732 3217 / E-mail: meo@niraskon.dkLæs mere på www.niraskon.dk


KandestøberenValg på universitetetTema: StudenterpolitikAf Julian Sejr20063872@ps.au.dkDet første elektroniske valg på universitet har vist sig at være mere intenst på statskundskabend på resten af universitetet.UniversitetsbestyrelsenMed 14,78% af universitets studerende stemmerblev valget afgjort rimelig sikkert takketvære studenterrådskandidaten Niels ChristianJølck fra Handelshøjskolen, som blevstemt ind med 1150 personlige stemmer udaf 4212 – altså omkring 27 % af alle stemmerne.Det andet mandat til universitetsbestyrelsengik til Mikkel Freltoft Krogsholm– også fra studenterrådets SR4 liste.Akademisk RådHvis valget til studienævnet har været tæt,har det været endnu mere nervepirrende vedvalget til akademisk råd. Og her er der tilmedtale om kampen om et enkelt mandat for destuderende. Dette gik til Ask Foldspang Neve,som derved sidder både i Studienævnet ogAkademisk Råd.”Jeg er selvfølgelig glad for mit valg og respektererdet, og derfor er der ikke noget iarbejdet, jeg har lyst til at sylte”, siger AskFrit Forum formåede at skrabe 12,6% afstemmerne sammen oghar derfor på deresFoldspang Neve om sine to poster. Frit Forumhar således på samfundsfagformået at gåhjemmeside måttetfrem, idet de aldrig førkonstatere, at fusionenmed Handelshøjskolenhar haft et mandat iAkademisk Råd.fik dem til at gå tilbageStemmeprocenten tili stemmeandelen.Akademisk Råd var på42,2%.Fra Politologisk Studenterforumfik manDet har dog været en5,4% af stemmerne tilutroligt tæt kamp påÆbleskiver som stemmeafgivelses-gulerod erb e s t y r e l s e s v a l g e t ,samfundsfag. Bådenu historie!hvilket Anna Bager erved Studienævnet ogstærk tilfreds med.Akademisk Råd har”… PS, som lille lokal liste har formået attrække rigtig mange stemmer. Faktisk 4. flestud af 14 opstillede lister. Det er jeg megetstolt af, når man tager i betragtning, at deandre lister stiller op på flere fakulteter ellerpå hele universitetet.”der været tæt ræs om hvem der kunne kapreflest stemmer.Anna Bager uddyber dette: ”Hvis 6 ud af de498 stemmer var flyttet, havde PS og ikke FFsiddet i Akademisk Råd og det giver da stoftil eftertanke for os alle sammen, når detdrejer sig om så få stemmer.”StudienævnetAnna Bager er tilmed selv blevet valgt ind istudienævnet sammen med hendes foreningsfælleCamilla Søballe Horslund og de toopstillede kandidater fra Frit Forum, RasmusDyrvig Henriksen og Ask Foldspang Neve.Stemmerne her fordelte sig tæt mellem de tolister med henholdsvis 238 og 265 og en flotstemmeprocent på 41,95%.Æbleskiver og GløggFørhen arrangerede statsrådet æbleskiver oggløgg, hvis man tog sig sammen og stemte,men det har vist sig, at elektronikken endnuengang har sejret over traditionerne – stemmeprocentensteg fra 33% sidste år til 42% iår!10


Hvornårhar du sidstfået noget...... på CV’et?Bliv frivillig!Bliv frivillig isTUDENTERHUS åRHUSog få noget på cv’et, fx:••••projektledermediegurumusikbookerbartenderDu får også gratis medlemskab,fri adgang til de fleste arrangementer,rabat i baren og venner for livet!Interesseret? Se mere påwww.studenterhus aarhus.dkINCUBASCIENCE PARKStøttet af: Kunststyrelsen, Tuborgfondet og Århus Kommunes Fritids og Kulturforvaltning


KandestøberenEr studenterrådet apolitisk?Tema: StudenterpolitikAf Nikolaj Thomsen Rævdalog Jonas Toxvig Sørensen20051302@ps.au.dk20050944@ps.au.dkSvaret på ovenstående spørgsmål er ret tvetydigt, da der fra de forskellige lister er vidtforskellige udsagn, når talen falder på dette emne. Frit Forum, Liberale Studerende ogKonservative Studenter mener, at Studenterrådet (SR) i høj grad er politisk, mens manfra SRs side melder ud, at man ikke er apolitisk, men fagpolitisk.Forvirringen er dermed total, og den bliverikke mindre efter udsendelsen af en folderfra Frit Forum, Liberale Studerende og KonservativeStudenter. Det hævdes, at SR officielter en apolitisk organisation, men atdette ikke gør sig gældende i praksis. SRsspidskandidater til Universitetsbestyrelsen i2006 har forskellige partipolitiske præferenceri det studenterpolitiske arbejde. Detteer baggrunden for nærværende artikel, dersøger svaret på, hvordan man som studerendeskal opfatte SR, hvorfor undertegnedehar talt med Ask Foldspang Neve fra Frit Forumog Mikkel Krogsholm fra SR.Opstillingspraksissen til valgeneFørst og fremmest undrer man sig over,hvordan et råd kan blive til en liste i forbindelsemed et valg. Er et råd per definitionikke en forsamling, der enten er demokratiskvalgt eller udnævnt?Mikkel Krogsholm svarer hertil, at SR stillerop, da de arbejder for faglig repræsentationog ikke politisk repræsentation ved valgenetil studenterorganerne. Dermed forsøger deat favne så fagligt bredt som muligt gennemSRs fagråd. Endvidere er det for Krogsholmvigtigt at påpege, at de andre lister gennemfagudvalgene kan få indflydelse på det, dersker i SR.Dermed er det oplagt, at spørge Ask FoldsangNeve, hvorfor Frit Forum ikke benytterdenne repræsentationsvej for at få indflydelsepå, hvad der sker i SR. Neve svarer, atdet er problematisk for Frit Forum, at SR optrædersom en række lister ved valgene, og atFrit Forum gerne ville indtræde, hvis dennepraksis ophørte fra SR. Neve tilføjer, at det erokay at opstille lister med et fagpolitisk sigte,men at disse skal opstilles uden for SR-regi.SRs opstillingspraksis udsættes også for debatgrundet de mange forskellige lister til deenkelte fakulteter i forbindelse med valget tilUniversitetsbestyrelsen. Krogsholm svarer, atSR har denne praksis, netop fordi man ønskeren så bred repræsentation som muligtpå fakulteterne. Dette kan ifølge Krogsholmikke lade sig gøre, hvis SR kun vælger at opstillepå en enkelt liste, da denne maksimaltkan indeholde ti personer. Krogsholm menerikke, at det er muligt for vælgerne at havetillid til den enkelte kandidat, såfremt SR kunhar ti opstillede kandidater i alt. De forskelligeSR-lister indgår i valgforbund med tospidskandidater. Problemet opstår imidlertidfor de andre SR- kandidater, da disse skalhave et betydeligt antal personlige stemmerfor at ”sprænge listen” og derved komme ibestyrelsen foran en af spidskandidaterne.Grundet SRs opstilling af to spidskandidaterer det ikke nødvendigvis den kandidat, derhar den største tilslutning hos vælgerne, derkommer i bestyrelsen, eftersom SRs lister er ivalgforbund, og dermed bliver alle andrestemmer kanaliseret over til spidskandidaterne.12


2007ance og SRs linje i studenterpolitik,vil varetageSRs linje, da hanarbejder for de studerendesinteresser.Krogsholm indrømmerdog, at han som personikke kan sige sigfri for sineg r u n d l æ g g e n d epræferencer, og atdette kan have en indvirkningpå hans arbejdeEr studenterpolitik også partipolitisk, eller handler studenterpolitik merei SR. Han menerom at varetage de studerendes faglige og sociale interesser? Meningerneimidlertid, at de modsvareser delte - især når det angår de beslutninger, der tages i Universitetsbestyrelsen.af de andremedlemmers tilsvarendegrundpræferencer.Resultatet er, at SRApolitisk organisation”Ved uoverensstemmelse mellem Ny Allianceog SRs linje i studenterpolitik, vil jeg (Krogsholmred.) varetage SRs linje, da jeg arbe-fører en politik fri for grundpræferencer, derer i den almene studerendes interesse. Neveer bestemt ikke enig heri, idet bestemte personersgrundpræferencer kan tænkes at bliveproblematiske, hvis disse personer er såstærke, at de kan trække SR i en bestemt retning.jder for de studerendes interesser.”For at forstå denne diskussion om SRs organisationfølger her et kort resume af Nevespointer omkring SRs tilsyneladende apolitiskeforhold. På ærkepolitologisk vis tagesudgangspunkt i Eastons politikdefinition, derkort fortalt omhandler allokeringen af ressourcer.Problemet er, at SRs arbejde i Universitetsbestyrelsenjo netop omhandlerfordeling af ressourcer. Dermed er det problematisk,når SR hævder, at de er apolitiske.Krogsholm modargumenterer med, at SR ideres studenterpolitiske arbejde ikke er bundetaf partipolitik. Det er fagpolitikken, derer i centrum! Her fremhæver Neve, at SRsene spidskandidat til bestyrelsen til folketingsvalgetvar opstillet for de konservativeog Mikkel Krogsholm for Ny Alliance. Detstiller de to kandidater i en konflikt mellemstudenterpolitik og partipolitik!Krogsholm svarer, at der i SR er indlejretklare checks and balances. Det indebærer, atbestyrelsesmedlemmerne vil følge den fremsattelinje i SRs fællesråd. Det har de skrevetunder på. Endvidere fastslår Krogsholm, athan ved uoverensstemmelse mellem Ny Alli-Forvirret på et højere planForvirringen omkring SRs opstillingsforholder næppe blevet mindre gennem denne artikel.Undertegnede kan i hvert fald ikke sigesig fri for en del undren i forbindelse med,hvordan et råd kan opstille flere lister til etdemokratisk valg. Det vil give større mening,såfremt man valgte at opstille selvstændigelister, der vedkendte sig deres fagpolitiskekontekst.Det synes også stadig uklart, hvorvidt SR erdecideret apolitisk. De hævder selv at arbejdeud fra et fagpolitisk perspektiv, til trodsfor at en række af SRs centrale medlemmerstillede op til Folketingsvalget 13. november2007. Ifølge Krogsholm er dette dog udennogen betydning, da SR i sit fundament erbygget på en række checks and balances, ogat medlemmernes forskellige grundpræferencerudligner evt. partipolitiske holdninger.Hvor sandheden placerer sig i dette virvarkan du, kære læser, gruble videre over…13


KandestøberenKong Lauritz & Grev SvendTema: StudenterpolitikAf Jonas Toxvig Sørensenog Lasse Laustsen20051302@ps.au.dk20052898@ps.au.dkDe studerendes og medarbejdernes indflydelse er blevet afløst af topstyring og pseudodemokratipå Aarhus Universitet, hvor rektor og dekaner bestemmer suverænt.Ledelsen på Aarhus Universitet (AU) i form afbl.a. Rektor Lauritz Holm-Nielsen og DekanSvend Hylleberg fra Det samfundsvidenskabeligeFakultet er blevet styrket i den senestetid. Det er sket på bekostning af de studerendesog medarbejdernes indflydelse, fordide demokratiske organer efterhånden er reducerettil et pseudo-demokrati. Denne udviklinghar stor betydning for fremtidens udviklingog dermed for både studerende ogmedarbejdere på IFSK.Mangel på indflydelseDen øverste magt på universitetet erbestyrelsen, som står for at ansætte rektorog træffe de store strategiske beslutninger.Men det tidligere bestyrelsesmedlem, JørgenGrønnegård, udtaler til Campus, at ”bestyrelsenpå AU mangler påfaldende fast grund underfødderne”, hvilket betyder, at bestyrelsenhar haft begrænset indflydelse. I stedet er deti dag Rektor, der som en virksomhedsledersidder alene på toppen af kransekagen. Herfrahar han bl.a. styret fusionsprocessen, sombestyrelsen, ifølge Grønnegård, har haftsvært ved at overskue.Tidligere havde både medarbejdere og studerendestor indflydelse igennem bådefakultetsrådene og ikke mindst demokratiskevalg af rektor og institutledere. Valgene erdog i dag blevet afskaffet, og Fakultetsrådeneer erstattet af Akademisk Råd, som ikke harnogen form for formel magt. Claus Vastrup,der er tidligere rådsmedlem på samfundsvidenskabmener, at ”Akademisk Råd er blevettil et meget tamt organ”. Eksempelvis havderådet ingen nogen indflydelse på den megetomtalte Helmuth Nyborg sag, som dekanenstyrede helt alene.Tendensen på ledelses- og fakultetsniveauses også på IFSK, hvor både institutlederenog studielederen i dag kan bestemme mereend tidligere. Dette er bl.a. sket på bekostningaf de studerendes indflydelse i Studienævnet,der dog trods alt stadig står som destuderendes sidste demokratiske bastionmed reel indflydelse.Fremtidens universitetTopstyringen af universitetet er i høj gradblevet drevet frem af VK-regeringen, sommener, at universiteterne på sigt skal styresog agere ligesom private virksomheder.Denne udvikling behøver bestemt ikke atvære negativ, for der er selvfølgelig behov formodernisering af universiteterne. Spørgsmåleter dog, om de studerende og medarbejdernevil finde sig i, at deres demokratiskemedbestemmelse efterhånden bliver inddragetaf Kong Lauritz, Grev Svend og HelgeSander?På Kanden lægger vi gerne spalteplads til endebat om universitetets fremtid, og i denforbindelse kunne det være interessant athøre fra både medarbejdere, studenterpolitikereog ikke mindst IFSK’s ledelse. Derudovervil vi i foråret følge op på nogle afproblemstillingerne i denne artikel angåendebåde Videnskabsministerens, universitetsledelsensog studenterpolitikernes rolle. Såfølg med i Kanden, hvis du vil vide mere omdet demokratiske underskud, enevældensudbredelse og studenterpolitikernes manglendeindflydelse på både AU og IFSK.14Betyder studenterpolitik noget,eller er der tale om, atden øgede topstyring af Universitetethar kørt medarbejder-og studenterdemokratietud på et sidespor?


Vil du være med til at sætte dagsordenen?---Telefoninterviewere søgesSom interviewer i Rambøll Management er du medtil at sætte dagsordenen i medierne. Mange af deundersøgelser, vi foretager påvirker den offentligedebat.Arbejdsopgaverne består af gennemførelse af telefoninterviewsmed virksomheder og privatpersoner.Du ringer og stiller spørgsmål ud fra et foruddefineretspørgeskema. Der er ikke tale om telefonsalg.Vi tilbyder: Godt arbejdsmiljø og indblik i eninternational virksomhed Studierelevant erfaring i blandt andetinterviewteknik Mulighed for seriøs sparring og coaching Et højt fagligt niveau En reference for fremtidenInterviewjobbet kræver, at du er: Fleksibel God til at tale med alle slags mennesker Engageret og initiativrig Har mod til at udfordre egnekommunikations- og overtalelsesevnerDer er mulighed for at arbejde dag og aften samt iweekenden. Arbejdstid er fra 10-37 timer om ugeneller efter aftale.Arbejdssted: Olof Palmes Allé 20, 8200 Århus NEventuelle spørgsmål kan rettes tilKatrine Nissen Hansen på 8944 7885.Søg via www.ramboll-management.dk/job


KandestøberenStatsrådet og P:S – Hvem,hvad, hvor?!Tema: StudenterpolitikAf Anne Lerche Pedersenog Tobias Holst20062388@ps.au.dk20062324@ps.au.dkDet er alment kendt blandt den brede elite på Statskundskab, at det er et tilbagevendendeproblem ved det årlige universitetsvalg, at der i få gråzoner forekommer eksistenser,som ikke har den fjerneste forståelse for den studenterpolitiske struktur omkringdem. Kanden har derfor påtaget sig den opgave at informere disse få tilfælde om to afde centrale fænomener på IFSK; Statsrådet og den studenterpolitiske liste P:S.Statsrådets funktion og indflydelseStatsrådet består af studerende fra IFSK ogsvarer til de elevråd, man kender fra gymnasietog folkeskolen. Rådet har plads til 19medlemmer, som vælges af studerende fraIFSK og fungerer som apolitisk rådgivendeorgan, dog med en vis indirekte indflydelsepå beslutningsprocesserne på instituttet bl.a.i kraft af dets gode relation til instituttets ledelse.Statsrådet har en politisk ledelsebestående af 3 medlemmer, som månedligtholder møde med institutleder Jens Blom-Hansen, hvor der bl.a. diskuteres økonomi,og hvad der rører sig blandt de studerende.I øjeblikket er det kun P:S, der er repræsenteret i Statsrådet - det ville svare til ovenståendeparlament kun bestående af gule brikker. Imidlertid er det ikke spærregrænser eller lignendeinstitutionelle forhold, der er på spil, men i stedet manglende lyst til at stille op fra andre potentiellelister.16


2007sterne arrangementer af mere eller mindrefaglig/social karakter, her senest valgaftensarrangementet.Politologisk Studenterforum er ifølge dem selv‘listen med indflydelse’. Listen varetager bl.a.de studerendes interesser gennem arbejdet iStatsrådet, der desuden deltager i arbejdetmed bl.a. Faglig DagPå nuværende tidspunkt består Statsrådetkun af medlemmer fra en studenterpolitiskliste, nemlig Politologisk Studenterforum(P:S). Dette vil også være tilfældet efter valgetd. 19-22. november, da kun P:S stiller op tilStatsrådsvalg. Formålsparagraffen i Statsrådeter varetagelsen af de studerendes interesser,hvorfor der som regel er bred enighedi rådet.Statsrådet er forpligtet til at tage henvendelserfra studerende op og formidler gernekonkrete forslag og ideer videre. Desudenvaretager Statsrådet arrangementer som FagligDag, ansættelse af Rus-sekretærerne oger ydermere repræsenteret i kantinebestyrelsen.Studienævnet uddelegerer også opgavertil Statsrådet (bl.a. deltagelse i pensumrevideringi fag på bacheloruddannelsen). Forgod ordens skyld skal det nævnes, at Statsrådog Studienævn fungerer uafhængigt af hinanden.P:S – listen med indflydelse?Politologisk Studenterforum beskriver påderes hjemmeside dem selv som listen medden største indflydelse, set i lyset af deresbrede repræsentation i forskellige råd, nævnog bestyrelser. P:S er en apolitisk studenterpolitiskliste (tidligere SPL), som arbejder forat tjene de studerendes interesser. Herudoverarrangerer de løbende interne og ek-Kanden har med sit kritiske øje løbende satfokus på forskellige problematiske områder.Gør P:S med deres indflydelse noget ved sagen,eller går det bare passé? Vi hev AnnaBager fra P:S, medlem af både Statsråd ogStudienævn, ind til en snak om det studenterpolitiskearbejde.“Statsrådet er forpligtet til attage henvendelser fra studerendeop og formidler gernekonkrete forslag og ideer videre.”Så hermed kan der kun opfordres til at tage fati den nærmeste ‘statsrod’, hvis man har en godide til hvordan studielivet forbedres - såvel socialtsom fagligt.Mange eksaminer rettes i dag uden eksterncensur, hvilket har skabt tvivl omkringkvaliteten af bedømmelserne. Ifølge Annaskyldes den manglende censur økonomiskebegrænsninger, dog er der løbende mulighedfor at prioritere, hvor den eksterne censursynes vigtigst. Det har desuden væretkritiseret, at flere eksamenskarakterer givesfor sent. Denne sag er dog blevet taget tilefterretning gennem institutlederen og burdealtså ikke finde sted igen!Et andet tidligere diskuteret emne læsegruppedannelsenpå 5. semester, hvor flerelæsegrupper uvilligt blev splittet op. På detteområde er der dog ikke sket nogen ændringer:Grupper over 4 personer opsplittes fortsat,og fordelingen herefter sker stadig efterkøn. Anna forsvarer dog hensynet til denstuderende uden læsegruppe og siger videre,at polemikken i høj grad skyldtes manglendeinformation til de studerende. Problemernebliver altså taget op. Holdningen til udfaldenelader vi dog stå åbent til læseren.17


KandestøberenEt fair valg?Tema: StudenterpolitikAf Lasse Laustsen20052898@ps.au.dkValget til Universitetsbestyrelsen var på mange måder nyskabende. Dette skyldes hovedsageligt,at man for første gang kunne afgive sin stemme elektronisk, men i lige så højgrad at Handelshøjskolen (ASB) og Universitetet grundet fusionen stemte til en fællesbestyrelse. Disse aspekter har langt fra været uproblematiske.Således fortæller Tej Friis Egefjord fra liberalestuderende, at der på ASB tilsyneladende harværet visse efter hans, Frit Forums og Konservativestudenters mening uhensigtsmæssigehændelser, som kunne være undgået.Et fysisk valgstedSpidskandidaten for Studenterrådet på ASBogSAMF-listen, Niels Christian Jølck, havde ivalgdagene oprettet, hvad der bedst kankarakteriseres som et fysisk valgsted. ”Heruddelte Jølck popcorn, der kunne nydes i deopstillede sofaer. Desuden var området udstyretmed en række bærbare computere,hvor man kunne få hjælp til at oprette login.Problemet opstår imidlertid, når vælgerenikke entydigt lades alene, ved stemmeafgivelsen”,konstaterer Egefjord, der mener at detdemokratiske ideal om hemmelige afstemningersåledes forekommer noget tvivlsomt.Modsat argumenterer formand for Studenterrådet,Mikkel Krogsholm, med, at ASBikke tidligere har benyttet ’selvbetjeningen’,hvorfor hele miseren handlede om service forde studerende, der ikke havde noget kendskabtil systemet.Plakat-problematikEt andet problematisk aspekt er ifølge Egefjord,at det ikke som på Universitetet erTeknisk Forvaltning, som bestemmer hvor oghvornår, man må ophænge plakater. Denneopgave varetages på ASB af Studenterlauget,som Jølck er administrerende direktør for. ”Etpotentielt ikke ubetydeligt interesseoverlap”,konstaterer Egefjord og fortsætter: ”Det svarernærmest til at departementschefen i Indenrigsministerietopstiller til Folketinget!”ValgresultatetForuden ovennævnte stridspunkter må detsiges, at Jølck har ført en mere professionelvalgkamp, end vi på f.eks. Statskundskab harværet vant til. Foruden oprettelsen af ’valgstedet’på ASB, kørte der op til og under valgetkampagnevideoer for Jølck på ASB’s fladskærme,der til daglig benyttes i reklamemæssigtøjemed for interesserede firmaer.Endelig var der til torsdagen før valgetfremstillet Cult Shakers med Jølcks kontrafejsom etikette, hvilket naturligvisAlt dette har tilsyneladende ikke væretforgæves, idet Jølck ikke bare selv blev valgtmed overbevisende 1150 stemmer. Han trakdesuden Mikkel Krogsholm med sig, selvomsidstnævnte kun opnåede 13 stemmer. ForEgefjord er det imidlertid Studenterrådetsmanglende villighed til at imødekomme deændringer Liberale Studerende, Frit Forumog Konservative Studenter foreslog for atkomme de problemer (jf. ovennævnte), denændrede valgprocedure som følge af overgangentil elektronisk stemmeafgivelse potentieltkunne medføre. Krogsholm svarer tildette, at det nævnte forslag havde karakter afen ’maksimalliste’ for hvad, der kunne tilladesi en valgkamp, hvorfor han ikke kunne støtteop omkring den: ”Handlinger, som ikke påforhånd var godkendt i dette reglementsforslagville således have fået status af overtrædelser,hvorfor jeg mere var tilhænger afen ’minimalliste’. Denne kunne have skabt enfælles ramme, som den enkelte kandidat selvkunne have udfyldt”.Der er således uenighed om, hvad der er opog ned i sagen. Faktum synes dog at være, atder er dårlig kommunikation mellem de politiskorienteredelister og Studenterrådet,hvilket meget tydeligt illustreres med Krogsholmsafsluttende kommentar: ”Hvorforspørges der aldrig, hvad f.eks. Liberale Studerendegør for de studerende – ikke mindsti de store dele af året, hvor de ikke førerderes i øvrigt meget krasse valgkamp?”18


2007PB-KlummenPolitologisk Bogformidlingaf Ahmad Zarakit- på foreningens vegnepb@ps.au.dkDe fleste af jer har sikkert lagt mærke til, atder overalt i byen er den ene juleudstillingefter den anden i næsten hver eneste butiksvindue.Man aner ikke, om man skal grædeeller grine. Man tænker: ” Herre gud! Slap nuaf venner, vi skal nok nå det. I behøver ikkeallerede prøve at sælge os julen, inden vi harsat foden ind i december måned” Julen erligeledes begyndt at trænge sig på på IFSK ogsærligt i PB. Og læseren vil, efter at have læstklummen, sikkert klandre PB for ikke at væreet gram bedre end butikkernenede i midtbyen,hvad angår reklame omhin eller anden juleaktivitet,men det er vi altså.Den eneste grund til, at vier så tidligt ude, skyldesjo en deadline i ”Kanden” ,som nu engang ligger inovember måned. Lad osstandene i denne klumme. Det kræver slet ogret et besøg.Julemåneden byder på endnu en spændendeaktivitet i PB, navnligt det årlige bogudsalg,der vil finde sted i PB fredag den 7. december.Nærmere tidspunkt vil blive fastsat. Holdderfor øje med opslag på instituttet. Den 7.december vil ligeledes være sidste åbningsdag.Torsdag den 6.december holder vi lukket.Et af de rigtig gode elementer ved julen erjulefrokosterne, og derforhar PB i år valgt, at takkeaktivisterne for deres indsatsi løbet af semesteretmed en julefrokost og lillehyttetur ved Skanderborg.Og som gode statskundskabereog akademikerevil vi under julefrokostendiskutere og endevendevende tilbage til den heltverdenssituationen overstore juleoverraskelse,en flaske snaps ellerder venter de studerendei PB i december. Den 5.december slår PB dørenop for et brag af et boksearrangementKom til PB’s julebar og slip den indre MikeTyson løs!to.......okay, der bliver nokdrukket lidt flere end det,men det kommer der altidnoget opbyggeligt ud af.til årets foreningsjulebar. Dervil således være mulighed for at afprøve ensbokseevner ved vores Nintendo Wii spilleconsol.Har man på forhånd givet op, kanman restituere ovre i vores knockout-hjørnemed forfriskninger fra Ringside-baren. ViAfslutningsvis vil PB takke de studerende vedinstituttet for den store overraskende anvendelseaf PBs nye hjemmeside (www. Pol-bog.dk), der har været benyttet til alt fra afstemningom kaffe til forslag af nye bøger. Fortsætendelig den flittige brug af hjemmesiden.byder, foruden kølige øl, både på ”undercuts”,”uppercuts” samt ”knockouts”. Skulle Med snarlige julehilsnernogen mangle noget energi eller være sågodt som færdige i løbet af dagen, så spørg PBbartenderen oppe ved Ringside om en ”EPO”.Vi vil ikke allerede røbe indholdet af gen-UdsalgHusk PB’s udsalg fredag d. 7/12 - denne dag er samtidig sidste åbningsdag før jul!19


KandestøberenSpåmanden taler – igen!InterviewAf Sebastian Juel Frandsenog Lasse Laustsen20061586@ps.au.dk20052898@ps.au.dkDa valget ikke forblev tankespind, men i stedet på det kraftigste gjorde sit indtog i virkelighedensverden, har undertegnede igen lagt turen forbi Søren Risbjerg Thomsens kontortil en snak om succesfulde prognoser, tabere og vindere og ikke mindst de politiskerealiteter efter valget den 13. november.Vi møder Søren Risbjerg to dage efter valgetog bliver hurtigt klar over, at det ikke kun erpolitikere og pressefolk, der har været påoverarbejde under valgkampen. Således harIFSK’s egen valgprofet produceret vejedegennemsnit, ekspertkommentarer og ikkemindst valgprognoser på direkte tv for TV2på selve valgaftenen. Det er derfor også medslet skjult tilfredshed, at Risbjerg konstaterer,at hans metode denne gang gav ham valgprofeternessvar på ’den gule trøje’, idethan for første gang i karrieren lavede prognosenmed den mindste fejlmargin (1,1%) iforhold til det endelige resultat.Tabere og vindereMedierne synes at være uenige om, hvem deregentlig er vindere og tabere efter valget.Hvordan ser du resultatet?”I forhold til min sidste prognose fra før valgetblev udskrevet går VKO-blokken frem fra86 til 89 mandater. Så hvis der sammenlignesmed før valgudskrivelsen, er denne blok i højgrad vinderne, idet et parlamentarisk flertal– ganske vist under hjælp fra Færøerne – erbibeholdt. Hvis man ser resultatet i forhold tilsidste valg, mener jeg bestemt også, mankan se Dansk Folkeparti og Konservative somvindere. Venstres tilbagegang vil alt andetlige medføre en mere ligeværdig situationmellem V og K i regeringen. Mandatmæssigtmå SF også regnes til vinderne, mens det ikkekræver et professorat i statskundskab atkonstatere, at Ny Alliance (NA) er taberenover den sidste tre ugers periode.”Er du overrasket over VKO-blokkens fortsatteflertal?”Ja, det må jeg sige. Men det skyldes mestudviklingen under valgkampen i tilslutningentil NA. Jeg har i min tid som valgforsker ikkeoplevet fortilfælde, hvor et parti i forhold tilden sidste prognose før valgudskrivelsenførst går signifikant frem for så senere isamme valgkamp at opnå signifikant laveretilslutning i forhold til samme udgangspunkt!Forklaringen ligger lige for med først’stjerneparadeeffekten’ og efterfølgende eneklatant dårlig valgkamp. NA’s fiasko kanogså ses som et produkt af, at man som politikerkun i en begrænset periode tages påmed fløjlshandsker af modstanderne – enslags valgets ’Jantelovstendens’ udtrykt vedbl.a. den personlige hetz mod Naser Khader!”Nye tider eller ”same procedure as last year”?Vil Dansk Folkeparti lykkes med at holde fasti en stabil politik?Edmund Joensen, der potentielt sidder som afgørendemandat for VKO-flertallet spiller ifølgeRisbjerg sine kort helt rigtigt ved ikke at meldeklart ud.20


2007”Realpolitisk står DF stadig stærkt på langsigt, hvorfor blokpolitikken kan tænkes atfortsætte på de ’afgørende spørgsmål’, selvomregeringen vil sætte alle sejl til for atcamouflere dette. Fogh kan dog i højere gradend tidligere forfølge brede forlig, ikkemindst valgkampens fokus herpå taget i betragtning.Desuden kan det forventes, atHelle Thorning vil følge op på valgkampsløfterneog søge at lægge navn til flereforlig. Når det er sagt, er det imidlertid ogsåklart, at DF kan kræve mere end SF og Enhedslistenkunne tillade sig under SR-regeringen,hvorfor brede forlig alligevel ikke eruproblematiske: Fogh skal vise sine evnersom linedanser!”Oppositionens fremtidTegner der sig for Socialdemokraterne enoverordnet tendens i forlængelse af de senestevalg i retning af stadigt mandattab?”Socialdemokraternes problemer er etprodukt af, at det er svært at skræve over såforskellige vælgergrupper som velståendefunktionærer og ældre arbejdere. Jeg har istedet en tese om, at den nuværende oppositioni fremtiden skal ledes af enten SF ellerDe Radikale. Hvem, det bliver, afhænger afhvilket parti, der kan opbygge den stærkesteprofil som et økonomisk ansvarligt parti beliggendeværdipolitisk til venstre for Socialdemokratiet.Så Socialdemokraternes nedturser jeg ikke som afsluttet på nuværende tidspunkt.”Hvad så med Ny Alliance? Hvordan tegnerfremtiden sig for Khader og kendisserne?”Der er ingen tvivl om, at NA’s valgkamp harværet en fiasko. De fik en større mediedækning,end de kunne have drømt om, og alligevelmislykkedes ’missionen’, hvilket måsiges at være selvforskyldt. Resultatet udtrykkervel nærmest en slags afsløret inkompetence!Der er således ingen tvivl om, at partietgår en meget svær fremtid i møde!”Valget, perspektiv og fremtidenDF går, om end i det små, frem igen. Samtidiggår SF, Radikale og Enhedslisten somsamlet blok også frem. Lægger man dertil NyAlliance, som også må siges at høre til denlibertære ende af den nypolitiske skala,tegner der sig et billede af et uddannelsesmæssigtskel i Danmark. Er det en rimeligkonklusion?“Fogh vil forfølge brede forlig, men spørgsmåleter om Pia Kjærsgaard lader ham få heldmed det!””Der er klart en risiko for, at Danmark er påvej mod et kulturelt brud. Dette underbyggesikke blot af Stubagers påvisning af en uddannelsesmæssigkløft, men også af, at der idag er et langt mere differentieret medieudbud,der også bruges meget forskelligt. Derforegår ikke længere nogen fælles ’opdragelseaf befolkningen’ gennem medierne, ognogen medier muliggør i dag, at man somborger helt kan fravælge politik. Disse aspekterbærer så at sige en risiko for, at enmere dybdegående kulturel kløft kan opstå.”Med denne gryende kløft in mente, hvordanser du da den nærmeste fremtid i dansk politik?”Uddannelsesmæssig kløft eller ej, så er der ihvert fald tale om et mere ustabilt flertal idansk politik. Fogh vil som nævnt søge forlig,men spørgsmålet er, om Pia Kjærsgaardgiver ham lov. Et frisk bud kunne da væreendnu et valg inden alt for længe, men jegplejer gerne at tage fejl angående valgudskrivelser,så denne mindre sofistikeredelogik tilsiger, at regeringen går periodenud!”21


KandestøberenHvor forsvandtFOREDRAG: ‘Cool It‘Mette Grønvald Nielsen20052585@ps.au.dkElisabeth Steiner20051552@ps.au.dkEt propfyldt Bartholin-auditorium var mere end klar til at tage diskussionen op, da manden- som alle har en holdning til – holdt foredrag om sin nyeste bog, ’Cool It’.Cool It – det er ikke så slemt…Selvom det efterhånden er snart ti år siden, atBjørn Lomborg for første gang skabte voldsomfurore i miljø-debatten med ’VerdensSande Tilstand’, så må the skeptical environmentaliststadig betegnes som et ’hot topic’.Men hvor Lomborg og hans holdninger førblev brugt som et politisk forsvar mod atgøre en indsats for klimaændringerne, så ertonen i dag en hel del anderledes. Nu er det isærdeleshed politisk ukorrekt at erklære sigenig med Lomborg, og det på trods af, atLomborg jo egentlig ikke er modstander af etsundt klima, men blot mener, at pengene kanbruges langt bedre på at løse store problemeri udviklingslandene. Men hvor blev dennepointe af?Under foredraget præsenterede Bjørn Lomborgde vigtigste fire pointer, han giver i’Cool It’, og samtidig fik han afvist en rækkefordomme, som de fleste har om ham.For det første erklærer han sig enig i, at langtstørstedelen af den globale opvarmning ermenneskeskabt.Der hvor Lomborg er uenig med de fleste andremiljøeksperter, er på hans anden pointeom, at konsekvenserne af den globale opvarmninger overvurderede, og derfor træffesder dårlige politiske beslutninger. Dette underbyggedeLomborg ved at aflive de mangeskrækscenarier, som klima-pessimisternebeskriver.For eksempel er den globale opvarmning ikkeet entydigt onde – faktisk vil 20.000 færremennesker dø af kulde, fordi det blivervarmere. Dertil kommer, at vandstanden kunvil stige med 30 centimeter – og ikke de 6meter, som Al Gore forudsiger – og her findesflere billige løsninger, der forhindrer eventuelleoversvømmelser.Samtidigt understregede Lomborg, at de orkanervi oplever i dag, ikke er blevet voldsommereend før i tiden. At omkostningerneer blevet langt større skyldes, at der simpelthener flere og dyrere ting i de områder,hvor orkanerne hærger.Foredragets tredje pointe var, at bedre løsningerer nødvendige. Lomborg mener simpelthen,at fokus er rettet mod det forkerte,særligt CO2-reduktion. Sandheden er, menerLomborg, at vi i stedet for at investere i CO2-reducering hellere bør investere i forskning,der kan udvikle den nødvendige teknologi,der skal til for at kunne gøre en effektiv indsatsfor færre penge.Endelig manifesterede Bjørn Lomborg sin positionmed pointen: Der er altså mange andreproblemer, hvor vi kan gøre mere godt. Hvordanvi gør det bedst mulige for færrest pengekræver imidlertid en analyse af verdens problemerog deres mulige løsninger, og her erCopenhagen Consensus et godt værktøj.Denne cost-benefit-analyse viser, at Kyotoaftalenkun kan redde 1400 menneskeliv om22


udskabet hen?2007året for $180 milliarder, mens en indsatsmod malaria kan redde 850.000 menneskelivom året for bare $3 milliarder.Det halve argumentMen det virker, som om det kun er halvdelenaf hans argument, der er blevet hørt. Derforkan man stille sig selv det spørgsmål, hvordanen mand, med et budskab om, at vi børløse de store problemer i udviklingslandene,er gået hen og blevet en person, man retoriskbør være uenig med?Der er nok flere svar på dette, men det ertydeligt, at han i hvert fald ikke har formåetat få sit budskab frem.Lomborg er blevet kendt som én, der ikkemener, at der er problemer med miljøet, ogat vi derfor ikke skal bruge penge på det. Forat mediekriteriet om konflikt kan blive opfyldt,hives han ind i debatter som modstanderenaf bekæmpelse af miljøproblemerne.Her hører vi ham argumentere for,at miljøproblemerne er overvurderede, oghan efterlader kun en kort bemærkning om,at pengene skal bruges på problemer i dentredje verden. Det samme gjorde sig gældendefor foredraget om ”Cool It”. Herfokuserede Lomborg på miljøskrækscenarierneog de dyre løsninger, og først til allersidstblev budskabet om den 3. verdennævnt.Lomborgs store fokus på miljøet gør, at hanlet misforstås. Han burde lægge meget merevægt på sit budskab om, at pengene kanbruges mere effektivt på problemer i dentredje verden, såsom AIDS, Malaria, fejlernæringog rent drikkevand.Selv mener han, at folk kun vil høre på hansmening om klimaet, da dette emne står højtpå dagsordenen i øjeblikket. Ingen vil hørehans budskab om, hvordan man hjælper den3. verden, selvom han forsøger at slippedette budskab ind af bagdøren i klimadebatten.Dette bliver dog Lomborgs problem i sidsteende, for skal han have sit budskab igennem,bør han forsøge at sætte den 3. verdensproblemer på dagsordenen, i stedet for atfremføre tilnærmelsesvist usympatiske argumenterom, at ’den globale opvarmning redderliv, der ellers ville dø af kulde’.Det er lettere at argumentere imod Lomborgspåstand om, at miljøproblemet er overvurderet,end det er at argumentere imod, atproblemerne i den tredje verden ikke er afalvorlig karakter.Men ved at politikerne og medierne fastholderklimaproblemet på dagsordenen, undgårman selvfølgelig også at forholde sig til detfaktum, at en milliard mennesker verden overer fejlernærede, at to millioner hvert år dørpga. manglende adgang til rent drikkevandog at 1,3 millioner hvert år dør af indendørsluftforurening.23


252007


KandestøberenValget ex post– Fænomenets valg‘Something like a phenomenon’Af Jeppe Thvilum20053721@ps.au.dkSvaret på, hvorfor Fænomenet stemmerblankt, og hvorfor han notorisk ikke udtalersig politisk.For lige at presse dig, så har jeg forberedt firespørgsmål, hvor du blot skal svare, hvem afValget er overstået. Højdepunktet forpersonerne du nærer de stærkeste følelserfor:statskundskaberne er forbi, og nu venter kunjul og eksaminer. De sidste underholdningsmæssigekrampetrækninger fra valgetPia eller Line Barfoed? “Ingen af dem. De erbegge lige sindssyge.”vrides ud af den hårdtopvredne politikklud tilden stadig valgsultne presse. Det er nu, derstilles spørgsmålstegn ved, om regeringenVilly eller Bendt? “Bendt – Han er det, man kalderet godt fynsk stykke mandfolk.”overhovedet ønsker at forhandle med ”araberenmed tæppebankerlogik”? Og endelig vildet vise sig, om den røde stue, trods massivmodstand mod skattelettelser, nu får tvungetMagrethe eller Naser? – Ingen kommentarerReimer eller Jes? Klart Reimer - han har fåetsin anden vind.kravet om lønstigninger igennem..!Kanden tog sig en snak medHvis ikke du har noget konkret at sige ominstituttets ubestridtefolketingsvalget, hvad så medbeskytter om valget set gennemhans optik. Personen,der skulle vise sig at havesamme indflydelse på denpolitiske agenda, som Don Øhar på aktiemarkedet.valgene på universitetet, hvorder stemmes til diverse nævn,bestyrelser og kaffeklubber?”Det er jeg overordentlig gladfor, at du spørger om, fornetop valget i vores nærmiljøgår jeg særdeles højt op i. JegMr. Fænomen, hvorfor hardu været så passiv underhele valget?”Primært af hensyn til de letpåvirkeligevælgerstrømme.Hvis jeg en uge før valgeter i år så rystet over, at derfor første gang ikke uddelesgløgg og æbleskiver, at jeg ibare protest har tænkt mig atstemme blankt. Dernæst ønskerjeg næste år at skabestilede mig op i min partifarvedemin egen liste, ”listetrikot og udtalte migæbleskiverne tilbage tilpolitisk, havde det haft massiveFænomenet: Manden der har folket”. Her føler jeg migpolitiske-konsekvens-samme indflydelse på den ganske sikker på at vinde ge-er.”politiske agenda somDon Øhør.”Så du vil heller ikke i dag sigehvad du stemte?”Nej, for der er trods alt kunhar på aktiemarkedet.Tak skal du have Fænomen.Hvad skal du lave resten afdagen?tre/fire år til valget, og folk glemmer ikke sånemt, når Fænomenet først har udtalt sig. Jegkan kun sige, at demokratiet vandt qua den”Det siges, at pornostjernen Ron Jeremy harnedlagt over 4400 damer –Fænomenet kalderdet en doven søndag. “usædvanligt høje stemmeprocent.”26


Tak for støtten!Vi vil gerne sige tak til alle der stemte påFrit Forum til universitetsvalget. Vi gjordevores holdninger og grundlæggendeværdier klare for folk, og dem kunneman så være for eller imod. Studenterpolitiker politik, da politik handler omat prioritere. Vi glæder os over støtten ogsiger ydmygt tak til de mange der stemtepå os.Vi er også mere end studenterpolitik.Læs mere om Frit Forum påwww.fritforum.dk.


KandestøberenThe land of Freedom– en flok naive statskundskaberes tur til UStudieturHelene Van der Aa20043508@ps.au.dkMette Grønvald Nielsen20052586@ps.au.dkVi har hørt, at frihedens pris er blod, sved og tårer. Således startede vores vej til ”Theland of freedom” med en barsk overnatning på uni’s kolde og hårde gange. Men måletvar klart i sigte: Vi skulle over til mulighedernes land, leve den amerikanske drøm,svømme i mælk og honning, vinde American Idol, high five med Frihedsgudinden, kortsagt: Vi skulle til The United States of America.Det første, vi blev mødt af i lufthavnen vedcheck-in, var spørgsmål fra en grundigamerikansk sikkerhedskontrollant, der interesseretville høre, hvorvidt vi havde bombereller våben med, om vi selv havde pakketvores taske og, især, om vores hårtørrerhavde været til reparation inden for det sidsteår. Efter også at have udfyldt et omhyggeligtskema, hvor vi fik mulighed for at bekendtgøreom vi havde planer om at begå terror,eller værre, havde medbragt snegle, kunne visikkert sætte os ind i flyet. En smule krænkedepå vores frihedsrettigheder og en anelse perplekseover al den kontrol, der åbenbart førerforud for frihedens port, var vi trods alt vedgodt mod.Ved ankomsten i New Ark fik vi en anelse om,at det måske var os, der havde misforståetnoget om frihedsbegrebet. Når securityvagtenstod og skreg af os og kommanderedeos til tage skoene af og hev de gamle damertil side, for at der kunne foretages et ekstra,nødvendigt tjek, var det jo for vores frihedsskyld. Oplagt kunne der sagtens have væretgemt en bombe i den ene dames krykke ellerinde bag arret på hendes knæ, under støttestrømpen.Jo, vi følte os sandelig frie.Denne følelse af sprudlende frihed var latentunder hele turen. Det var ganske vidst ikkehelt, hvad vi havde forestillet os hjemmefra,med vores forskruede danske frihedsbegreb.Men man skal ikke tænke længe for at se, atdet amerikanske samfund bedst kan karakteriseresved den tårnhøje grad af toleranceog frihed, der gennemsyrer landet, og somfaciliterer, at man kan gøre nøjagtigt det,man allerhelst vil.Da vi sad uden for på et diskotek, blev vihenvist til at gå indenfor, fordi der sad flerefolk på deres markerede areal på fortovet endreglerne forskrev. Friheden i dette krav erhelt åbenlys. Man kunne jo komme til at siddeubehageligt tæt på folk, man ikke selv havdevalgt. Således kunne man være nødsaget tilat interagere eller komme i ufrivillig berøringmed folk, man ikke kendte og havde interessei, i forbindelse med en evt. passagemellem de tætte stole. Videre var diskoteketsoperationalisering af the Founding Fathers’grundidé iøjnefaldende ved det faktum, at viblev bedt om at sætte os ned udenfor på detfamøse fortovsareal ”in case of fire”. Særdeleshensynsfuldt - hvem har ikke altid ønsket sig28


2007SA, og hvad de lærte om det sande frihedsbegrebat man sad ned i det øjeblik der opstod ensituation, hvor man pludselig skulle flygte?!Amerikanerne havde i det hele taget satmange foranstaltninger op for at maksimerefriheden. Fx. var der skilte, der på de flestefortove og trapper markerede, at man ikkemåtte hænge ud der. Tak spids, det var engod regel, som også illustrer det store hensyn,der tages til minoriteterne. Tænk barepå en tilfældig amerikansk cyklist, der måskehavde planer om at parkere sin cykel netopdér på fortovet, hvor der var nogen andre derstod. Takket være de netop beskrevne skiltekommer de cyklende amerikanere aldrig til atføle, at deres ret til at parkere på visse fortoveer truet af tilfældige folk, derstår stille. Herudover kan en flokunge (måske farvede) drenge,der står og snakker ved entrappe, jo tydeligvis virke truende,hvilket i sig selv er en frihedskrænkelse,det er jo klart forenhver.Frihedens ansigt viste sig også ifolks mulighed for at vælge detjob, de allerhelst ville have.Således havde alle afroamerikanernevalgt jobbene i kioskerne oghotdogsboderne og de fremtrædendejobs som døråbnere. Dehvide havde derimod valgt de mere stillesiddendeerhverv i skyskraberne. Men der var påingen måde tale om et opdelt eller polariseretsamfund, hvor racernes forskellige valg betyder,at de ikke er i kontakt med hinanden.De hvide kom nemlig ned og købte sandwichaf de sorte i deres frokostpause, og på denmåde var der en daglig kontakt folk imellem.Jo, de forskellige jobvalg er blot et heltnaturligt udtryk for racernes forskellige interesserog talenter.Godt vi lå i kø den nat på uni: USA er frihedensland og - forstår sørme at værne omden. Denne fornemmelse bekræftes mankonstant i, ikke mindst når man ser politimændenemed deres maskinpistoler, og nårman hører udrykninger fra politibilerne kontinuerligtog uophørligt. Det er sandt fordyden rart, at politiet er på pletten, næstenlige efter at endnu et menneskeselv har valgt at begået mord i Washington.Lettere desillusioneredevendte vi efter 14 dage næsenmod Danmark, den falskefriheds højborg. Her sløserpolitikerne og bekymrer sigikke en daddel om at sikredanskernes rettigheder. Mankan blot drømme sig tilbagetil USA, hvor det smukkestesymbol er, at selv frihedsgudindensrettigheder ersikret. Således har folk ikkelængere adgang til hendes hat, hvilketnaturligvis er for at sørge for, at også hunkan få fred i hovedet til at tænke selvstændigetanker.29


KandestøberenStatskundskab - nu påfransk! IVSerie om udvekslingsopholdJohanne Sofie Roelsgaard Bang20041759@ps.au.dkDet franske ordsprog – A coeur vaillant rien d’impossible (Med et modigt hjerte er intetumuligt) – passer godt til de forventninger, jeg havde om de prøvelser, en hverdag påfransk vil byde på. Nu hvor mit ophold er ved at lakke mod enden, ved jeg, at det ikkehelt kræver et så ’modigt hjerte’, som jeg havde regnet med. Man skal i højere grad barehave lysten til at kaste sig ud i noget nyt og fremmed samt nysgerrighed for, hvordanverden ser ud uden for de gule mure.Julen nærmer sig allerede med hastige skridt,og det gør eksamen også. Alle mine eksaminerligger før jul, så den sædvanlige julehyggeer udskiftet med intensiv læsning. 6fag betyder jo 6 eksamener, så der er nok attage fat på. Heldigvis varierer eksamensformen,hvorved nogle fag er lettere bestået endUdvekslingsophold åbner ens øjne op for begivenhederuden for de danske grænser- f.eks. VM i rugbyandre. Dog har jeg nogle 2 timers skriftligeeksamener på fransk, og jeg er meget spændtpå, hvordan det forløber. Heldigvis går forelæserneikke op i skriftlige fejl, hvilket gør, atman bedre kan koncentrere sig om indholdet.Karaktersystemet er også meget anderledes.Det spænder fra 0-20, hvor 10 er bestået.Dog får ingen elever over 17 (hvilket også ersjældent), da 20 er for den perfekte præstation(dvs. professoren). Min ambition er ikke17, men nok nærmere 10, da det franske hargjort det sværere at følge med.Verden uden for de gule mureMit ophold her i Nordfrankrig har også budtpå mange andre ting end et anderledes undervisningssystem.Hverdagen har formet sighelt anderledes end i Århus, da en masse nyemennesker, med hver deres kultur, har sat sitpræg. Derfor kommer jeg hjem med en bedrefornemmelse af flere kulturer end blot denfranske.Nogle af de farverig begivenheder, Frankrigkan byde på, er bl.a. VM i Rugby (i Frankrig).Hvem vidste, at det var en stor begivenhed.30


2007Traditionen tro i Lille er der op til jul et kæmpe julemarked og dertilhørende pariserhjul.Til almen interesse kan jeg oplyse om, at Sydafrikavandt over England i finalen. Frankrigblev ’kun’ nummer 4.Togstrejker er en anden ting, der sætter sitpræg på hverdagen. På kun 3 måneder harder været 2 togstrejker, pga. at Sarkozy vilreformere pensionen (lige nu har nogle mulighedfor at få fuld pension som 50-årig).Jeg mærker dog ikke så meget til togstrejke,da metroen i Lille ikke har nogen chauffør,der kan strejke. Men det er næsten umuligt atkomme længere væk end metroendestationen.Derudover er der hverdagens små pudsigheder.Mit meget lyse hår vækker en delopsigt, hvilket har ført til et par henvendelserfra franskmænd, der gerne ville have mitnummer – helt ud af det blå. Det er en ting,jeg absolut ikke vil opleve i Århus.Konsekvenser af folketingsvalgetSom enhver anden statskundskaber stemtejeg til folketingsvalget. Men udover konsekvensenaf min stemme, havde folketingsvalgetogså andre konsekvenser. Lille harheldigvis et konsulat, og det viste sig, atkonsulen er en meget dedikeret mand, der ervillig til at hjælpe mig med hvilken som helstslags problemer, når som helst. Desuden fikjeg nummeret på en anden dansk pige, somarbejder hernede, og fandt ud af, at der eromkring 40 danskere i Lille (på trods af at jegikke er stødt ind i nogle).Dette har lært mig, at hvis jeg en anden gangskal ud i verden, er noget af det første, jeggør, at kontakte den danske ambassade. Manved aldrig, om man får fat i en lige så engageretperson, som kan hjælpe en med allede praktiske problemer i starten.InspirationMine snart 4 måneder i Frankrig er ved atvære slut, og jeg skal snart vende næsenhjem. Ligeledes lakker denne klumme omlivet på fransk mod enden. Jeg har gjort mitbedste for at give dig, kære læser, et lille indbliki, hvordan det er at være af sted. Håberdette er lykkedes, og at jeg har givet dig blodpå tanden til selv at tage af sted.Jeg kan på det kraftigste anbefale at tage afsted. Jeg har selv fået et helt nyt perspektivpå studiet, lært at statskundskab findes imange variationer og en fornyet lyst til atlæse i Århus, som jeg synes har sammensatet rigtig godt studium og studiemiljø.Som sagt i indledningen: Hvis du har lystentil at tage af sted, er der ingen dårlige undskyldningerfor ikke at gøre det. Mit råd til alleer derfor meget simpelt. Udnyt den fantastiskemulighed, IFSK stiller til rådighed.TAG AFSTED – HVIS IKKE NU HVORNÅR SÅ?31


KandestøberenGlimt fra en valgaftenTema: Kanden udskriver valgAf Rasmus Præstog Lasse Laustsen20051268@ps.au.dk20052898@ps.au.dkTirsdag den 13. november var en historisk dag. Valg i Danmark, Anders Fogh genvælgesfor 3. gang og Villy Søvndal springer ud som en politisk rockstar. Som det kunne forventes,var vandene noget delte blandt deltagerne til den stærkt besøgte valgaften isamfundsfaglig kantine. Her er nogle af aftenens verbale highlights.”Johnny Cash ville have stemt på Villy Søvndal. Han er en up frontfor de svage. Cash ville dog aldrig kunne få sig selv til at stemmepå en rigtig kommunist, så derfor ville han ikke sætte krydset vedEnhedslisten”- Valgforsker Rune Stubager om, hvem Johnny Cash ville havestemt på.”Hva’ sker der!? Fascisterne får 25 mandater, og alle de lækre piger ikantinen er konservative. Det kan jeg altså bare ikke arbejde med.”- Frustreret vælgers afskedssalut, inden denne tog hjem og druknedesorgerne i en flaske whisky.”Arnold skulle have et wildcard til Folketinget. Hans miljøpolitik ligger ifin tråd med Ny Alliances”- Folketingskandidat for liste Y, Mikkel Freltoft Krogsholm, om hvem,han ville give et wildcard til Folketinget”Edelwiess. For et renere parti”- Søren Thaysen 5. semester om, hvilken plante Dansk Folkeparti burde gøre tilderes trademark.”Vinklingen af klimadebatten har været helt skæv, men CO2 gør øllene gode”- En kommentar til tingenes tilstand en tirsdag aften i Danmark.32


Går du på overbygningen, eller begynder du på6. semester til foråret?Så meld dig ind i Kandidatforeningen!Ellers går du glip af…Smarte ogeksotiskefester -med lige såsmarte ogeksotiskegæsterKanoturpåGudenåensamt entur op påhimmelbjergetSpændendeforedragmed spændendemenneskerSPSS-kursersom du jo ligestår og mangler,når du skalskrive din bacheloropgaveAt værehjælper tilErhvervsmessen,hvor dubliver en delaf et fedt arrangement- Og til alle andre:Kandidatforeningen siger tak for et rigtig godt år!Vi glæder os til at hilse på nye og gamle medlemmersamt den nye bestyrelse i februar!www.kandidatforeningen.dk


KandestøberenPh.d-projektbeMinisterrådets arbejdsgrupper – en analyse af forhandlingsklimaetProjektbeskrivelseI den Europæiske Union virker Ministerrådets arbejdsgrupper og Corepersom de forberedende organer for Ministerrådet. Her søger nationale embedsmændat opnå enighed om Kommissionens forslag, før sagerneIngvild Olseningvildolsen@ps.au.dkkommer på Ministerrådets bord. Dette forberedende arbejde spiller ensærdeles vigtig rolle i beslutningsprocessen i EU, idet de forberedendeorganer i realiteten færdigbehandler de fleste kommissionsforslag (ca. 85 %) således, at kun desærligt politisk komplicerede spørgsmål skal forhandles af medlemslandenes ministre i Rådet.Sigtet med projektet er at gå i dybden med arbejdsgrupperne under Coreper og Ministerrådet, ogbidrage til udforskningen af flere uafklarede aspekter ved arbejdsgruppernes væsentlige arbejde.Først og fremmest rejser projektet spørgsmålet om hvordan forhandlingsklimaet er i arbejdsgrupperne.Er det præget af hårde nationale interesser eller deliberative overvejelser? Dernæstsøger projektet at komme til bunds i hvad der er afgørende for forhandlingernes karakter. Hvilkenrolle spiller faktorer som medlemsstaternes interesse i pågældende sag, sags type, sagsområde,sagernes tekniske kompleksitet, embedsmændenes forhandlingsmandat mv.?Politisk retorik og borgernes holdningsdannelseSom borgere kan vi ikke have personlig erfaring med alle politiske spørgsmål. Når vi danner politiskeholdninger til emner, sager og begivenheder, er vi derfor nødt til at basere os på informationfra andre. Et afgørende aspekt af politik og politisk lederskab er således at have de rette budskabertil at kunne vinde tilslutning hos sine medborgere med sin virkelighedsfortolkning. Mit projektplacerer sig i dette genstandsfelt. Konkret undersøger jeg om valget af retoriske virkemidlerog overbevisningsstrategier i politiske budskaber påvirker borgernes holdninger.Baggrunden for mit projekt er, at man i de senere år har kunnet iagttage en stigende professionaliseringaf den politiske kommunikation, der udarbejdes med specifikke publikummer ogvælgergrupper for øje. Der er klare forskelle i de ledende politiske aktørers kommunikationsstilsamtidig med, at der er et betydeligt mediefokus på spin og på implikationerne af de politiskeaktørers kommunikative valg. Vores viden om den sproglige konstruktion af slagkraftige politiskebudskaber er dog fortsat overraskende begrænset. Den overordnede tese i mit projekt er, at inddragelsenaf indsigterne fra retorikken kan bidrage til at styrke vores viden om, hvorfor noglebudskaber har større gennemslagskraft end andre hos bestemte vælgergrupper.ProjektbeskrivelseLene Aarøeleneaaroe@ps.au.dk34


skrivelser I2007ProjektbeskrivelseJacob Tolstruptolstrup@ps.au.dkRuslands og EU´s påvirkninger– en indflydelseskrig i Moldova, Ukraine og HvideruslandHovedproblemstillingen består i at forsøge at bestemme, i hvor høj grad Ruslands og EU´s indflydelsesiden 1991 har påvirket udviklingen i de postsovjetiske republikker Moldova, Ukraine ogHviderusland i mere eller mindre demokratisk retning. Herunder vil jeg undersøge, hvilke indflydelsesstrategierRusland og EU har taget i brug siden 1991, og om disse indflydelsesstrategier harændret karakter over tid? Yderligere skal det vurderes, hvorvidt interne forhold i Moldova, Ukraineog Hviderusland kan forklare, om de fulgte indflydelsesstrategier har resulteret i succes ellerfiasko? Og endelig skal undersøgelsens resultater perspektiveres i forhold til den fremtidige udviklingi de tre lande og mere generelt til sandsynligheden for demokratisering i hele det postsovjetiskerum?Som det fremgår af ovennævnte skriver projektet sig ind i litteraturen vedrørende demokratiseringog transition. Men hvor denne litteratur traditionelt har fokuseret på hovedsageligt interneforklaringsfaktorer såsom institutionelt design, civilsamfundets styrke, behovet for nations- ogstatsbygning etc., vil min afhandling primært fokusere på den internationale dimensions indflydelsepå de postkommunistiske staters demokratisering eller mangel på samme. Projektets udfordringbestår altså i at sammenkæde internationale processer med nationale processer.Organisationsstrukturer og deres betydning for politikeres og embedsmændspræferencerProjektbeskrivelseProjekt tager udgangspunkt i en antagelse om, at rationalitet og præferencerer institutionaliserede, og at der er en afsmittende sammenhængmellem rådgivende embedsmænds opfattelser, og opfattelsen blandt depolitikere, som modtager rådgivningen. Kommunalreformen er en godMartin Bækgaardmartinb@ps.au.dk anledning til at undersøge organisationsstrukturernes betydning, idetnogle kommuner ikke er fusionsramte og dermed har fastholdt deres hidtidigestruktur, mens de sammenlagte kommuner har etableret nye ogforskellige strukturer. Institutionaliseringsgraden af præferencerne forventes bl.a. at afhænge af,hvor lang tid politikere og embedsmænd har levet med de gældende strukturer. Som et eksempelpå en af projektets hovedhypoteser forventes organisationsstrukturerne derfor at have en forskelligeffekt på præferencerne i sammenlagte og ikke-sammenlagte kommuner.35


KandestøberenTerrorhjørnet mKlummeOrhan Gökcen20040613@ps.au.dkI denne sidste artikel i (t)her(o)rens år 2007 er vi i vores rejse igennem terrorismensgådefulde verden nået til de hinduistiske thuggeer, der er indehavere af flere terrorrekorder.Den første lektie, jeg lærte i terrorismeskolen,var, at terroristernes ofre var uskyldige,der blev ”ofret” for at nå et større publikum.Terrorister forfulgte og forfølger altså enstrategi, der som mål havde og har atskræmme en større gruppeved at påvirke deres handlingerog holdninger. For denreligiøse terrorist skal publikumikke findes klinet tilbreaking news foran tv’et, meni den åndelige verden. Thuggernespublikum var hindugudindenKali, der er gudindefor blandt andet død, terror ogdommedag. Som det kan sespå billedet, hvor Kali danser påShivas livløse legeme, er hunalt andet end en Afrodite, derikke sparer på død og terror,når hun skal hygge sig.Første troværdige kilder, hvorthuggeerne beskrives, er i en rejseskildringfra 1356, men der er tegn på, at Sagartianerne,som Herodot beskrev for 2500 år siden,i virkeligheden er thuggeerne. Selvom der erusikkerhed om, hvornår deres terroraktiviteterstartede, er det sikkert, at deres sidstehandlinger fandt sted i 1830’erne. Dermedhar thuggeerne med sikkerhed eksisteret i500 år, hvilket gør dem til indehavere af titlen”den længst praktiserende terrororganisationi historien”. Selvom en klog mand(Benjamin Disraeli) engang har sagt, at statistikblot er en ud af tre slags løgne, er antalletaf thuggeernes ofre med til at reducere nutidigeterrorister til små børnehaveklasseseleveri terrorismens store skolegård! Selvvelansete og forsigtige terrornørder vurderer,at thuggeerne har taget livet af mindst enhalv million mennesker. Den hinduistisketerrorisme kan altså bryste sig af at have rekordenbåde for længst praktiserende terrorvirksomhedog størst antal af ofre!Motivet for thuggeerne var ikke en spredningenaf terror, men det var mere en konsekvensaf deres handlinger. Derfor er dermed rette blevet sat spørgsmålstegn ved, omthuggeerne var terrorister. Men ifølge anerkendteterrornørder spredte thuggeernesfremgangsmåde og omfanget af deres aktiviteterså stor en grad af skræk og rædsel, atde med rimelighed kan karakteriseres somterrorister (til den opmærksomme læser: Ja,det er ikke helt i overensstemmelse med dendefinition terrorhjør-net præsenterede tidligere,da der mangler et rendyrket politisk projekt!Men husk Most Convenient System Design!).Det forholdt sig sådan, at thuggeerne var enslags primitive flykaprere, da de af religiøseårsager kun slog til imod rejsende! Og på enmeget spøjs måde. Thuggeerne gjorde meget36


2007ed terrOrhanud af at vinde de rejsendes tillid. De slogaldrig til, før tilliden var etableret, hvorefterde kvalte deres ofre ved hjælp af et stykkeklæde eller en løkke, som det kan ses påbilledet nedenfor. Liget af de dræbte rejsendeblev begravet af thuggeerne, hvilket slettedealle sporene af den dræbte og gik imod hinduistiskeritualer. Dette skabte stor utilfredshedi befolkningen, da det umuliggjordeligbrænding – det religi-øse ritual for hinduismeni forbindelse med en persons død.Der var desudenstore økonomiskeomkostninger vedden stigende gradaf mistillid i samfundet,hvilketmåske kan (mis)bruges af socialkapital teoretikere,i deres evigejagt efter historiske(ad hoc)forklaringer (hvemsagde Putnam!) påden manglende udvikling af velfærdsstat iIndien! En anden forklaring er måske Indienskoloniale historie som Storbritanniens kronjuvel.Netop briterne både tog og gav evigtliv til thuggeerne. Det var takket være enLord William Bentinck, at der blev sat enstopper for thuggeernes hærgen, men samtidigblev ordet thug (bandit, gangster ol.)også in-troduceret i det engelske sprog.Kære læser, næsten gang du sætter 2pac påmp3’en og sætter dig til rette for at surfe digtil din næste overspringshandling i stedet forat skrive ugeeksame, så kan du læne digveltilfreds tilbage og vide, at du ved hvad2pac mener, når du hører ”… maybe its thethug in me…”!TerrorquizzenDer er ingen vindere i denne uge, da PETendnu ikke har svaret på min mail. En forvaltningsretligkyndig kan måske hjælpe undertegnedemed, hvorvidt det er en sag forFolketin-gets Ombudsmand. Som du kan sekære læser, så kan jeg bevise min henvendelse,der ordret lød: ”Kære hemmeligeagenter, hvor mange kilo kunstgødning måjeg købe, før jeg risikerer aflytning og overvågning?På forhånd mange takOrhan Gökcen”Denne udgaves terrorquiz: Hvilken terroristorganisationforkortes al-mindeligvis ALF?Og hvad er deres politiske mål?Læs mere om thuggeerne iDash, Mike (2005), Thug: the true story of India’s murderous cult, London : Granta BooksRapoport, David C. (1984), “Fear and Trembling: Terrorism in Three Religious Traditions,” AmericanPolitical Science Review, 78, No. 3, 1984, 655-77.37


KandestøberenFredagsbar-gonzo!Tour de FredagsbarAf Anders Ziegler Kusk20030936@ps.au.dkSelv en ophøjet akademisk redaktion som Kandenstøberens, der konstant søger at håndhævestolte traditioner for rettidig omhu og kvalitetsjournalistik, får til tider brug for atforlade fæstningen på foreningsgangen, udforske tilværelsens skyggesider og opsøgenye journalistiske impulser. Og hvad er mere nærliggende end at drage ud på universitetetsutallige fredagsbarer – en underverden fyldt med besynderlige fabeldyr, somville have fået selveste Odysseus eller Marco Polo til at genoverveje afbudsrejsen: Socialrådgivere!Medicinere! Og sidst men ikke mindst: Filosoffer!MedicinKarakter i alt: 8Lokale 4/10: diskutabeltStemning 10 (bandet)Ølpriser 10-5 for almindelig ølMusik 8Baberating 7Nørdfaktor: 10 Næstekærlige, vellønnede fyre (ifølge Kandenskvindelige medlemmer)Punchen til en 5’er glasset kanvarmt anbefalesAt tage på medicins fredagsbar er lidt som at møde op til en fest omkring midnat. Det kompakteMedicinerhus tvinger ca. 90 % til at stå op. Til gengæld er der masser af fest og ballade.For at sætte gang i samtalen opsøgte et par Kande-journalister et par medicinpiger for athøre, hvordan myoser kureres: Om end forhåbningerne tydeligvis lå mere i retning af at få engang kærlig massage af de anatomikyndige studerende, var der ikke meget alternativt overkuren!: ”Først skal du ha’ en omgang Liddrain, som virker lokalbedøvende, og derefter etskud PTH, som øger knoglevæksten – stoffet benyttes for øvrigt også til kønssygdomme”.Man må unægtelig give Novo Nordisk cadeau for dereslobbyisme og pigerne for den mest fagligt begrundedeafvisning nogensinde! I øvrigt er statskundskabsstuderende,i de kommende lægers øjne, kloge (idet vi efter sigendealle ser ud til at have et gennemsnit på 10


2007Den Sociale højskoleKarakter i alt: 10Lokale: 10 (hyggeligt, mørkcaféstemning)Musik: 10Service: 12 (et bord blev dækket for os ved ankomsten! Aye Caramba!)Den sociale højskole i Nobelparken syntes umiddelbart ikke så social, efter mange forgævesryk i den låste dør. Gudskelov lukkede et par sagsbehandlere os ind i varmen. Socialrådgivernesfredagsbar er et rent slaraffenland af hygge, happy-hour og god musik (ingen 80ermusik eller Radio Voice-hitlisten red.). Lokalet er som skabt til formålet og rummer en afuniversitetets bedst gemte hemmeligheder. Et lyninterview med en af socialrådgiverne afslørededa også, at lokalets harmoniske proportioner genspejledes i de studerendes menneskesyn:”Vi forsøger at anlægge et helhedsperspektiv på mennesket”.Kandens udsendte spurgte ind til, hvilke fordomme man havde omkringstatskundskabere på skolen. ”Vi har ingen fordomme”, lød det, og situationenvar nu helt ude af kontrol. En mere slagkraftig case var påkrævet- gudskelov viste det sig, at selv sagsbehandlere har grænser for det holistiskemenneskesyn:”Hvis min far var Naser Khader og min mor, Pia Kjærsgaard,hvad ville du så foreslå?”, hvortil hun hurtigt svarede: ”Atde blev skilt”!! Således er der måske håb forude foren væsentligt forbedret effektivitet i den offentligeDe kan lidt af hvert, de socialrådgiveresektor! Den sociale har en fremragende fredagsbar.FilosofiKarakter: 7Lokale 9Nørdfaktor 10 (filosofferne har tilsyneladende en vis appeal blandt de kvindelige IFSK’er)Babefaktor -2 (No girls – no grade)Musik 6 (ingen musik, men eksistentialisme rummer en vis iboende, musikalsk skønhed)Øl 10 – fremragende udvalg.Filosoffernes hule øverst i Nobelparken udgør, på smuk platonisk vis, en sand idéverden, dermed klassisk, intellektuel overlegenhed har distanceret sig fra jordiske behov ogdagligdagens trummerum. Omvendt har man det lidt som at træde ind i Diogenes’tønde. Gamle støvede lamper, møbler og øl fra alle verdenshjørner fårluften til at føles tyk af eksistentialisme, fænomenologi og metafysiske overvejelser.De studerende er udpræget venstreorienterede, men er ifølge en tilfældigfilosof, gået bort fra de mere ”praktiske” aspekter af marxismen – hvad det så endindebærer?! Et typisk filosof-spørgsmål til Kant ville gå på, hvordan den frie viljeegentligt kan hænge sammen med naturdeterminationen? Før for mangestatskundskabere indsender læsebreve med svaret, er det værd at bemærke, atfilosofferne mener, at vi kun lærer det af teorierne, man skal bruge til noget!Derudover har vi en naiv forestilling om, at verdens problemer kan løses med4-felts tabeller og ”blød positivisme”. Endelig kunne man spore en slet skjult misundelse isætningen: ”politologi – det er jo et lovende fag”. Alt i alt er filosofi dog en rigtig hyggelig barmed et fremragende, alternativt øludvalg, der varmt kan anbefales.39


KandestøberenÅrets UnderviserÅrets underviser er Søren Serritzlew, deri dette efterårssemester har undervist pågrundforløbet i Offentlig Forvaltning,hvor hans store interesse i kommunerhar smittet af og ikke mindst imponeretde studerende, hvilket begrundelsernefor valget af Søren herunder vidner om:“imponerende, at han formår at holde forelæsningertirsdag kl. 16-18 i offentlig forvaltning,uden at det bliver kedeligt.”“Han formår at gøre offentlig forvaltning tilmega cool!!”“Aldrig har jeg oplevet så meget entusiasmeog begejstring fra en underviser, som denSøren Serritzlew udviser!”Årets ForskerÅrets forsker er Carsten Bagge Laustsen!Begrundelserne har været mange, menfælles for dem er, at de bygger påCarstens store arbejdsiver og omfattendepublikationsliste:“Carsten er en utrolig aktiv forsker, og harmange internationale publikationer bag sig.Hans forskningsområde er desuden nyskabendeog progressivt, såvel substantieltsom metodisk.”“Carsten har på det seneste gjort et stortstykke arbejde for at samle den sociologiskeforskning i Århus.”“Se Carstens publikationsliste for de senesteår.”Stort tillykke med titlerne til Søren og Carsten fra Kanden!40


Mangfoldighed i undervisningen?2007DebatindlægAf Jonas Elsborgog Bjarke RefslundTidligere medlemmer af StudienævnetNår man som nystartet studerende på IFSK har været igennem de første semestre i degrundlæggende fag inden for idéhistorien (politisk teori- og idéhistorie samt videnskabsteoriog klassikere) kunne man få den opfattelse, at der kun eksisterer et sæt vægtigttankegods – nemlig det liberale. Pensumet er i høj grad domineret af liberale tænkeresom Locke, Hume, Montesquieu og Mill. Der er påfaldende lidt fokus på andet end liberaletænkere, så man skulle næsten tro, det drejede sig om en foredragsrække hos liberalestuderende og ikke en videnskabelig gennemgang af de mest betydningsfulde tænkerei den politiske teori- og idéhistorie.Tidligere f.eks. i 1970´erne fyldte det kritiskebidrag alt for meget i undervisningen, mankunne måske kalde det en tese. I dag kunnedet virke, som om man er røgeti den modsatte grøft, hvor detnuværende niveau af inddragelseaf f.eks. Marx i videnskabsteoriog klassikere vidnerom en inddragelse på et niveau,der nok ikke helt står mål medbetydningen for statskundskaben,en såkaldt antitese. Nuvar det så oplagt, at manforsøger at finde et niveau,hvor pensumsammensætningenafspejler den mangfoldighedaf tilgange, der findesIdéhistorieforløbet byder inden for det politologiskeområde, en syntese.på meget om ham her...Vil I tilbage til 70´erne?Så I vil bare have noget mere gammeldagsmarxisme. Sådan vil argumentationen sikkertlyde, når man skal forklare, hvorfor andelenaf kritisk teori har det nuværende niveau.Nej, vi efterlyser blot et mere nuanceretfremlægning af den mangfoldighed af ideerog teorier, der er relevante for statskundskabeni dag. Og der mener vi f.eks., at Marxsindflydelse på eftertidens politologi er såomsiggribende, at det berettiger til en meregrundig inddragelse i f.eks. klassikerfaget ogsociologi. Derudover er der helt sikkert andretilgange, f.eks. alternative økonomiskeforklaringer i mikro- og makroøkonomi, somogså kunne trænge til at blive trukket lidt udaf liberalismens hegemoniske skygge. Detkan godt være, at den liberale diskurs erdominerende for tiden, men det skulle jo nødigtforhindre os i at lære andre teorier atkende. For som en kendt politolog (som iøvrigt er marxistisk inspireret) siger ”The”end of ideology” is never possible; no socialorder is given once and for all.”(Adam Przeworski:Capitalism and Social Democracy,1985). Det er heldigvis ikke Sovjetunionen, vistuderer i.Eksamensformen i idehistorie?Ikke nok med at pensum fremstår lettere ensrettet,så er der også sket en grov tilsidesættelseaf studienævnetsbeslutning om eksamensformer,således at prøven i idehistorieer blevet gradueret oguden hjælpemidler – stik imodstudienævnets beslutning af25.april 2007, hvor det blevbesluttet, at den netop varmed hjælpemidler og bestået/ikke-bestået. Hvorledes det erendt sådan, er der stadig uenighedom, men det ændrerikke ved det faktum, at man iden sammenhæng ikke harden fornødne respekt for debeslutninger, som tages inden...og knap så meget omfor det universitetsdemokratiskesystem i studienævnet. Detham her.er nu en gang sådan, at den lovmæssigekompetence til at fastlægge pensum og eksamensformerligger hos studienævnet.41


KandestøberenBibliografisk Nyt............................................................................................................................................Beach, D., & Mazucelli, C. (red.) (2007). Leadership in the Big Bangs of European Integration (1udg.). Houndmills: Palgrave MacMillan..............................................................................................................................................Beach, D. (2007, Feb.). Cross-method validation as a solution to the problem of excessive simplificationof measurement in quantitative IR research. Paper fremlagt ved International Studies AssociationAnnual Convention, Chicago, USA..............................................................................................................................................Beach, D. (2007). The European Parliament in the 2000 IGC and the Constitutional Treaty negotiations:from loser to winner.. Journal of European Public Policy, 14(8), 1271-1292..............................................................................................................................................Beach, D., & Christiansen, T. (2007). Introduction: Political agency in the constitutional politics ofthe European Union. Journal European Public Policy, 14(8), 1163-1166..............................................................................................................................................Beach, D., & Christiansen, T. (red.) (2007). Political Agency in the Constitutional Politics of theEuropean Union (8 udg.). Routledge..............................................................................................................................................Christensen, J. G. (2007). Kommunernes brydsomme opgaver og medarbejderne. Social Forskning,35-41..............................................................................................................................................Christensen, J. G. (2007). Government and the Market: The Danish Lesson. Rome: Formez Departimentodella Funzione Pubblica..............................................................................................................................................Christensen, J. G. (2007). I øjenhøjde med borgerne. Politiken..............................................................................................................................................Elklit, J. (2007). Anmeldelse af Poul Duedahl, J.C. Christensen. Et politisk menneske, Gyldendal2006; og Peter Ramskov Andersen og Poul Duedahl, J.C. Christensen. Dagbøger 1900-1909,Gyldendal, 2006. Politica, 39(3), 349-353..............................................................................................................................................Elklit, J. (2007). Valgdeltagelsen ved ældrerådsvalg. DANSKE ÆLDRERÅDs Nyhedsbrev, (5), 2-3..............................................................................................................................................Elklit, J. (2007). Nye kommunalvalg? - partisystemerne og det kommunale demokrati. NyhedsmagasinetDanske Kommuner, (32), 44-47..............................................................................................................................................Frank, T. (2007). 5 hurtige om Public Governance. Hinnerup: Ankerhus A/S..............................................................................................................................................42


2007Jensen, C., & Svendsen, G. T. (2007, May.). Children of Trust. Can Trust Explain the Size and Persistenceof the Welfare State?. Paper fremlagt ved ECPR Joint Sessions, Helsinki..............................................................................................................................................Johannsen, L. (2007). Europeizacija i implementacija politika u Sloveniji, Republici Češkoj,Mađarskoj i Poljskoj. Anali, 3,247-259..............................................................................................................................................Laustsen, C. B. (2007). Traumepolitik I: Freud og det sociale. (s. 43-59). Vanløse: Forlaget Drift..............................................................................................................................................Mortensen, P. B. (2007). Stability and Change in Public Policy: A Longitudinal Study of ComparativeSubsystem Dynamics. Policy Studies Journal, 35(3), 373-394..............................................................................................................................................Olesen, T. (2007). Mellem Skylla og Karybdis: Politisk aktivisme efter 11. september I: Antiterrorismensidéhistorie: Stater og vold i 500 år. (s. 219-227). Århus: Aarhus Universitetsforlag..............................................................................................................................................Olesen, T. (2007). Activist Journalism? The Danish Cheminova Debates, 1997 & 2006. I 8th conferenceof the European Sociological Association, Glasgow, 3rd - 6th September 2007. Aarhus:Department of Political Science, University of Aarhus..............................................................................................................................................Pedersen, J. D. (2007, Sep.). The transformation of Indian business: From passive resisters to activepromoters of globalization. Paper fremlagt ved Sixth Pan-European Conference on InternationalRelations, Torino, Italien..............................................................................................................................................Pedersen, J. D. (2007). Anmeldelse af “Den rige mus og den fattige elefant. 45 års dansk bistandtil Indien”. Redigeret af Steen Folke og Jesper Heldgaard. Hovedland 2006. I: FAU Nyt. (s. 20-22).København: Foreningen af udviklingsforskere..............................................................................................................................................Pedersen, R. B. (2007, Sep.). Bargaining Theory and Possible Sources for the Democratic Deficit inthe EU. Paper fremlagt ved Conference on Social Integration in the EU, Kunming, Kina..............................................................................................................................................Serritzlew, S. (2007). Det politologiske eksperiment: hvorfor, hvornår og hvordan?. Politica, 39(3),275-293..............................................................................................................................................Skjernaa, A. (2007, Sep.). (When) Does International Law have an Independent Impact on StateBehaviour?. Paper fremlagt ved Critical Legal Conference, London, Storbritannien..............................................................................................................................................43


KandestøberenNye specialerAndersen, Bue Raun, Zanu-staten Zimbabwe. En historisk-dynamisk tilgang til en postkolonialstats dominans og udvikling under krise.Andreasen, Ditte Rathley (i samarbejde med Maiken Rose Hjortbak), Brugeren i centrum – En diskursteoretiskanalyse af den politiske debat omkring brugercentreret kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet.Christensen, Rune Munch, Intern kontraktstyring i kommunerne – Tillid som styringsinstrument.Christiansen, Johannes Traberg, Almen praksis, motivation og adfærd. En statistisk analyse afpraktiserende lægers motivation til at arbejde og afdækning af forskelle i adfærd som følge heraf.Diekhöner, Christina, Performance management på området for udsatte børn og unge – en analyseaf hvorfor, hvordan og med hvilke risici Aalborg Kommune adopterer et nyt styringskoncept.Fasting, Fenja, Alliances and Assassinations in Lebanon – an analysis of divided society.Hjortbak, Maiken Rose (i samarbejde med Ditte Rathey Andreasen), Brugeren i centrum – En diskursteoretiskanalyse af den politiske debat omkring brugercentreret kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet.Iversen, Morten Stouenberg, Mellem etnos og demos – en diskussion af politisk fællesskab ogmedborgerskab i Den Europæiske Union med udgangspunkt i liberalisme/kommunitarisme-debatten.Juul-Madsen, Lene, Local Culture in and out of the Focus of International Aid to Civil Society: TheCase of Non-Governmental Organizations in Bosnia-Herzegovina.Nørbæk, Anders, Resultatløn og motivation blandt folkeskoleledere. En undersøgelse af effektenaf præstationsafhængig løn på motivationen til at arbejde hos offentligt ansatte.Riber, Søren, Fusionen af det statslige og kommunale skattevæsen – en analyse af samspillet mellemledelsen og medarbejderne i SKAT og de faktorer, som påvirker dette.PersonaliaMarianne Hoffmeister har opsagt sin stilling ved Instituttet pr. 1. december 2007.Kasper Lippert-Rasmussen er ansat som professor i statskundskab med særligt henblik på politiskteori pr. 1. februar 2008.Aase Youngs ansættelse som sekretær er forlængelse indtil 30. juni 2008 med et timetal på 37 pr.uge.44


2007RedaktioneltStudenterredaktionen bestående af:Kristian Brårud Larsen, Johan Langlet, Jeppe Thvilum, Orhan Gökcen, Mette Grønvald Nielsen,Lasse Lausten, Elisabeth Steiner, Peter Fisker, Søren Konnerup, Anne P. Knudsen, Line Bækgaard,Anne Lerche, Maren Bach Grønbæk, Jonas Toxvig, Sebastian Frandsen, Julian Sejr, Steffen JuulKrahnFraværende på dagen: Rasmus Præst, Morten Andersen, Amit Sharma, Bjarke B. Petersen, LouiseJørgensen, Anders Ziegler Kusk, Nikolaj Rævdal, Helene van der Aa, Dorthe B. Mikkelsen, AnneHarreKANDESTØBEREN er hjemmehørende på Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet, 8000Århus C. Træffes på kontoret i bygning 350 lokale 1.20 onsdage fra kl. 16.00.E-mail: kanden@ps.au.dk eller tlf. 8942 5428. Tryk: Møllegårdens Grafisk. KANDESTØBEREN ertillige tilgængelig på internettet på adresse: www.ps.au.dk/kandenNæste deadline: ultimo januar 2008.Rasmus Brun PedersenLars Thorup LarsenBirgit KanstrupGitte Sommer Harrits>> i fællesredaktionen45


KandestøberenKalenderenIndtil den 22. decemberHvor: Den Gamle ByHvad: Jul i Den Gamle ByHvor meget: 45 kronerHyggen spreder sig i Den Gamle By, hvordu kan se den traditionsrige juleudstillingDansk jul i 300 år.Fra den 6. decemberHvad: Marybell KatastrophyHvor: www.marybell.dkHvor meget: hvad du selvsynes!Den nye århusianskerockgruppe MarybellKatastrophy læggerderes nye album ”This IsThe One” ud på nettet.Du kan downloade pladen– og selv bestemmehvor meget du vil give.Rock on!12. decemberHvad: Stand-upHvor: pAKHUSETHvor meget: 50 kronerDenne aften er ALTtilladt! Både erfarne ognystartede komikereforsøger at få dig tilgrine, hvis ikke det ersjovt nok – så må dugerne selv prøve! Der erca. 8 optrædender.Hvis du er interesseret iat prøve dit materiale aftil en Open Mike Café iJyllands comedy centrum,så skriv til ClausReiss på cr@studenterhusaarhus.dk.46


2007Indtil den 31. decemberHvor:Århus Teaters Store SceneHvad: ’Nøddeknækkeren’Hvor meget: fra 60 krDen klassiske ballet ompigen Klara og hendesoplevelser julenat, er omdannettil en farverig ogfestlig blanding af rap,hiphop, capoeira, klassiskballet, breakdanceog electric boogie. Har du ikke alleredeset den – så er det på tide!Året rundt– Maren anbefalerHvad: Lauritz.comHvor:www.lauritz.comHer kan du købe alt hvadhjertet begærer! Og der ersamtidig spænding, forhvor højt tør du byde?Indtil den 27. januarHvor: ARoSHvad: MARIKO MORIsudstilling ’Oneness ’Hvor meget: 75 kr.Udstilling af den japanskeverdensstjerne Mariko Moris.Stærkt inspireret af buddhismensammenknytterMori det materielle, spirituelleog teknologiske sammeni sine værker. Hendeskunstneriske univers bestårbåde af 3D-filminstallationer,fotografiske værker ogen UFO, hvor de besøgendevha. elektroder på pandenselv kan ændre billederne iUFO’ens loft.21. decemberHvad: Powersolo + Turboweekend + The Floor Is Made Of LavaHvor: TrainHvor meget: forsalg: kr. 80,- (dør kr. 110,-)Efterfølgende natklub med Dj’s: Bertram Zanjani, Morten Breum og Helmuth Kool.47

More magazines by this user
Similar magazines