KANDESTØBEREN - Institut for Statskundskab - Aarhus Universitet

19. årgang, nr. 7KANDESTØBEREN2009Tema: Kanden i trøjen : At sætte livet på spil - for hvad? • Tyttebærkrigen, Kanonbådskrigen, Snapshanekrigen... Danmark i forfald• Mediernesdækning af krig • Hjemmeværnet - hvad laver de egentlig? • Institutionel sneboldkamp • Når soldater vender hjem • Optakt til Kapsejladsen• IFSK fodbold reportage • Ph.d. kavalkade • Claus-Gate • Date med Dahl: Jørgen Goul Andersen • KandenNEWSApril 20101

KandestøberenAt sætte livet på spil- for hvad?Tema: Kanden i trøjenRikke Melsenrikke@melsenstyle.dkFør 2. Verdenskrig sagde man, at statens billigste ressource i krig var soldater – dekostede kun det frimærke, der skulle sættes på indkaldelsesbrevet. Unge mænd varvillige til at sætte livet på spil for deres fældreland, men hvordan ser det ud i dag,hvor individet i højere grad er kommet i fokus, og nationalisme af flere betragtes medskepsis? Kanden har talt med Morten Brænder, der har forsket i emnet, og DanielDrammelsbæk, der som tidligere udsendt kan fortælle, hvad der motiverede ham til atsætte livet på spil.Morten Brænder, der netop har skrevet sinph.d.-afhandling om, hvordan soldater retfærdiggørat sætte deres liv på spil (se ogsåPh.d-kavalkaden i december), forklarer at opfattelsenaf soldaternes motivation er revideretflere gange gennem historien. Under 2.Verdenskrig opdagede man, at soldaterneikke kæmpede for fædrelandet, men at de istedet slås for deres kammerater. Den stærkenationalisme, som man tidligere havde snakketom, var ildeset. I dag har Brænder, der harstuderet motivation blandt amerikanske soldatervha. deres militærblogs, fundet, at motivationsgrundenevarierer afhængig af soldaternesbaggrund, men at sammenholdet igruppen er det, det mest af alt handler om.Daniel Drammelsbæk, der i sommers blevkandidat fra IFSK, var udsendt første gang iKosovo i 2001. Han kom direkte fra værnepligtenog forklarer sin motivation til at villetage af sted som en blanding af flere faktorer,men han lagde især vægt på de personlige ogprofessionelle udfordringer. Han skulle afstedsom gruppefører, og det gav ham mulighedfor at afprøve sine lederevner og udvikle sigselv, men det varsamtidig en chancefor at hjælpe andre.Derudover følte hanen vis grad af patriotisme,så når hanblev bedt om at tageaf sted, gjorde handet.Da Daniel valgte attage af sted til Irakefter sin bachelor i2006, var der kommetet andet aspektind i hans overvejelser,nemlig kammeratskabet.”Brothersin arms er ikkegrebet ud af den blåluft. Ikke på de4

KandestøberenTyttebærkrigen, Kanonbådskrigen, Snapshanekrigen…Danmark i forfaldTema: Kanden i trøjenIda Haugen20072074@ps.au.dkEngang var Danmark en førende europæisk stormagt, men fordrukne og udueligekonger, uheldige alliancer og Bad Luck har ført til, at landet nu er en ubetydelig prikpå landkortet. Men måske er der håb forude…Christian IV huskes måske bedst for arkitektoniskemesterværker, men hans bedrifterindebar statsbankerot, utroskab og en uklogmilitærstrategi. Han lyttede ikke til sine rådgivereog gik ind i Trediveårskrigen, hvor haninden for et år havde mistet det meste af dendanske hær og Jylland, som han dog fik lov atfå tilbage efter et par år, da det var udplyndret.Hans rådgivere gav ham én million rigsdalermod at love ikke at gå i krig mod Tysklandigen!Frederik III fulgte i sin fars fodspor og angrebSverige, der bankede os sønder og sammenog tog Skåne, Halland, Blekinge, Bornholm ogdele af Norge som krigsbytte. Svenskernemarcherede over isen mellem øerne og omringedeKøbenhavn, så kongen blev nødt tilat underskrive en udmygende krigsaftale,hvor han bl.a. blev forpligtiget til at lade desvenske soldater spise gratis i Danmark heleforåret. Svenskerne havde travlt med at fåunderskrevet en fredsaftale, for de vidste, atvores allierede, Nederlandene, var på vej tilundsætning – det havde danskerne bare ikkeopfattet.Et par hundrede år senere fik vi smæk igen,da Storbritannien bombede og sank den danskeflåde under Napoleonskrigene. Det varforår, så de danske skibe lå i havn uden atvære rigget til (de havde ikke sejl oppe),hvilket gjorde, at de ikke kunne flyttes ogblev et let bytte. Napoleonskrigene førte tiltabet af Norge. Som trøst fik vi et lille hertugdømmei Tyskland, som vi mistede igen i1864, da vi igen tabte en krig…Slaget ved Dybbøl var en katastrofe. De danskesoldater havde umoderne udstyr og varunder dårlig ledelse. Vi havde forladegeværer,mens tyskerne havde de mere modernebagladegeværer, som kunne skyde hurtigere.De danske militærdragters design var enulemper for os, for midt på brystet gik hvidebånd på tværs og dannede en god skydeskivefor tyskerne. Dertil kommer, at Island som imere end 600 år var en dansk provins, i 1944udnyttede Danmarks svage position underden tyske besættelse til at erklære selvstændighed.Den moderne tidsalders nye territorieudfordringerMen men men… Måske er der håb forude.Således kan man spekulere i hvorvidt dendanske stat (eller evt. Mærsk) bør udnytte deforræderiske islændinges økonomisk ugunstigesituation til at opkøbe øgruppen, hvilketvil betyde en ikke ubetydelig forøgelse afdansk territorium. Tilsvarende er der potentialefor en dansk provins i Helmand, somkunne danne base for flere territorieudvidelser.Alt dette skal imidlertid kalkuleres modden moderne tidsalders nyd territorieudfordring– nemlig den globale opvarmning,som truer med (1) at smelte indlandsisen og(2) indskrænke landet ved vandstigninger.Danmarks riges landmasse lader således tilat være en funktion af mange parametre,herunder økonomiske konjunkturer ogglobale opvarmningstendenser for ej at forglemmemilitær kapabilitet.6

2009Stafetten er givet videre og PB har fået ny bestyrelse,men kaffen brygges stadig på de samme bønner, såfrygt ej.Månedens bog; Barack Obama ”The Audacity Of Hope”Kig ind og deltag i den store Obama ”hunde-quiz”PB afholder metodeudstilling d. 14—28 aprilTilbud på SPSS-guide og andre bøger, der kanvære behjælpelig til metode-eksamenHUSK—PB har dagligt åbent mellem 12-13 med kaffe, uno, hyggeligstemning og månedens bog7

2009kaldes ”Supporting the boys”. Det betyder, atmedierne er tvunget til i en vis grad at bakkeop om de danske soldater, fordi de sætterlivet på spil for fædrelandet.Den sidste udfordring er, at journalisterne erdanskere og ikke kan frigøre sig fra deres nationalebriller. ”De er et produkt af vores kulturhistorie,og selvom de tilstræber objektivitet,er den eneste synsvinkel, de har tilrådighed, deres egen danske, hvilketuundgåeligt påvirker den måde, de ser virkelighedenpå,” fortæller Hans-Henrik Holm.Han forklarer, at medierne forsøger at overkommedenne udfordring ved at ansættejournalister fra andre lande som reportere,samt ved at bringe indlæg skrevet af lokale,for eksempel irakere, for at få indblik i konfliktenud fra deres synspunkt.Gør medierne det godt nok?Medierne forsøger tydeligvis på forskelligemåder at modvirke objektivitetsproblemernei forbindelse med at skulle dække en krig.Spørgsmålet bliver derfor, om medierne sågør det godt nok? Hans-Henrik Holm forklarer,at svaret på dette spørgsmål afhænger af,hvilke opgaver man mener, medierne har.Medierne kritiseres normalt for ikke at opfyldederes rolle som demokratisk vagthund ogsom offentlighedsorgan. I denne sammenhængvurderer Hans-Henrik Holm imidlertidmedierne ud fra en tredje rolle, nemlig rollensom informationskanal mellem borgere ogmyndigheder samt mellem borgerne internt.Mediernes opgave er at gøre befolkningen istand til at træffe korrekte beslutninger udfra deres egne værdipræferencer ved at tilvejebringeobjektiv og korrekt information.”Her er krigsdækningen yderst problematisk,fordi medierne ufrivilligt er en del af regeringenskrigsapparat. De udgør ikke en troværdigkanal for borgerne i forbindelse med krig,fordi de er meget afhængige af de officiellekilder,” fortæller Hans-Henrik Holm.Hans-Henrik Holm mener, at medierne er endel af problemet, men at de ikke har løsningenpå det. ”Vi forventer, at medierne skalgøre det hele. Men politikere og embedsmændhar også et ansvar for at mindske dedemokratiske problemer ved krigsførelse,”forklarer han. Problemet er, at de officiellekilder i forbindelse med krig holder kortenemeget tæt til kroppen og kun videregiver enmeget begrænset mængde information. Eteksempel herpå er, at regeringens beslutningom gå ind i Irak var kendetegnet ved, at manikke gav medierne særlig meget informationom grundlaget for beslutningen. Hans-HenrikHolm påpeger, at dette er forståeligt ud fraden logik, der gælder når national sikkerheder truet. ”Men i forbindelse med Irak og Afghanistan,hvor krigene foregår så langt væk,kan man diskutere, om hensynet til dendemokratiske debat ikke bør vægtes højereend hensynet til hemmeligholdelse af grundlagetfor de politiske beslutninger,” fortællerhan. Problemerne i forbindelse med krigsdækningkan derfor ikke kun tillægges medierne,men skyldes også, at de betingelsermedierne arbejder under, gør det svært atlave en objektiv og nuanceret dækning, somkan fremme en demokratisk debat.9

KandestøberenHjemmeværnet- hvad laver de egentlig?Tema: Kanden i trøjenSigne Bøgh Madsen20092430@ps.au.dkJeg må blankt indrømme, at mit kendskab til hjemmeværnet begrænser sig til ”de derældre mænd der guider mig til min parkeringsplads ved koncerter...” Men det kan daumuligt være det eneste de laver, så kanden graver dybere i hjemmeværnet.Hvornår blev hjemmeværnet egentligoprettet?Hjemmeværnet har rødder i modstandsbevægelsenunder 2.verdenskrig. Loven om hjemmeværnetblev vedtaget i folketinget den 6.juli 1948, og 1. april 1949 var hjemmeværneten realitet med 30.000 medlemmer fra dagét.Hvem er med i hjemmeværnet?Der er cirka 49.000 medlemmer i hjemmeværnet,heraf er omtrent 15% kvinder.Cirka 20.600 er aktive, og resten er i reserven.Gennemsnitsalderen for den aktive delaf styrken er 43,8 år, og for den samledestyrke er alderen 46,9. Blot 7% af hjemmeværneter under 25 år gamle.Hvad laver de så?Hjemmeværnet kan opdeles i 4 kategorier:hærhjemmeværnet, flyverhjemmeværnet,marinehjemmeværnet og virksomhedshjemmeværnet.Under hærhjemmeværnet hørerpolitihjemmeværnet, som assisterer politiet ideres opgaver. Hærhjemmeværnet er”rygraden i de hjemlige militære landstyrker iDanmark” (citat fra hjemmeværnets hjemmeside).Flyverhjemmeværnet hjælper flyvevåbnetmed beskyttelse af bl.a. de danskelufthavne. Marinehjemmeværnet yder støttetil søværnet under deres aktioner indenrigs.Virksomhedshjemmeværnet er med til atbeskytte ”vitale samfundsvigtige installationer”i Danmark.Hærhjemmeværnet hjalp bl.a. til under Seestulykken, og da præsident Bush besøgte Danmarki 2005. Derudover er 30 medlemmerfra hjemmeværnet med i Afghanistan, hvorde fungerer som vagter for Forward OperationBase PRICE.Det lyder super spændende, hvordanmelder jeg mig til?Der er 5 regionsområder indenfor hjemmeværnet:Nordjylland, Midtjylland, Fyn ogSønderjylland, Sjælland og til sidst København.Man skal være fyldt 18 år og entendansk statsborger eller have haft fast opholdi Danmark i mindst 5 år. Du skal derudoverfindes egnet til tjeneste. Det koster ikke nogetat melde sig ind, og du får ingen løn, mendine udgifter til uddannelsen bliver betalt. Dubestemmer desuden selv, hvor aktiv du vilvære. Du skal dog bruge minimum24 timer om året for at kunne regnessom aktivt medlem. Det er ikke nødvendigtat have en militær baggrund,kun en positiv indstilling tilforsvaret.Som en del af hjemmeværnet modtagerdu det, der svarer til en grunduddannelsesom værnepligtig. Duvil over 3 år modtage 250 timers undervisninginden for bl.a førstehjælp,brandbekæmpelse, miljø ogvåben/skydning.10

2009InterinstitutionelsneboldkampTema: Kanden i trøjenMikkel Vintermikkelvinter@hotmail.dkIllustration: Anna ThorningSneen er væk. Gud ske tak og lov for det! Vores hjerner bliver igen sat til den soldrevneenergioplader og ruster os til krigen mod bøgerne, som har syntes hård de sidstemange måneder. Men igen lader vinteren os tilbage tomhændede og stadig søgendeefter svaret på følgende spørgsmål: Hvem ville egentlig blive sejrherre i en interinstitutionelsneboldkamp? – Og hvilke kvaliteter er vi statskundskabere oppe mod, når viskal bekæmpe andre studerende på unisøen?Sejrherren?Den kære jurist er blandt andre et utroliggodt bud på en sejrherre. Forestil dig situationen:Den lynhurtige idrætsstuderende harfanget juristen mellem buskene midt ude påsøen og har hidkaldt psykologen, som giversig i kast med en hjernemanipulerende vasker.”Hold inde!” siger juristen, ”Jeg har ret tilat udforme JIS (Jus in Sneboldkamp), og seher: § 1 i krig, man må ikke vaske juristen,og man må heller ikke tyre.” Juristen erdermed i højere grad end mange andre usårlig.Taberne?Den første oplagte taber findeslængere nede mod Søauditoriet,omkring der hvor mågen med etben holder til. Her har historikerenlært meget om tidligeretider og kan på opfordring højstsandsynligt guide dig gennemsåvel kampene ved Dybbøl somVietnamkrigen. Til gengæld udviserhistorikeren endnu engangmangel på evnen til at bruge sinviden på nutidige problemstillinger.Derfor står han stivfrossenmed paraderne nede, i sine kakifarvedeshorts og vandresandalersom en anden tysk officer, derikke fik sine luffer og de langeunderbukser med til Sovjetunionen.Statskundskaberen harqua sine diplomatiske evnerformået at danne en offensiv alliancemed fakultetspartneren økonomen. Sideom side maver de sig hen mod det udseteoffer, filosoffen, der står i sine egne tanker ogbetragter de nye cykelstativer. Resultatet afangrebet er to triumferende samfundsvidenskabereog noget, der kunne minde om enmeget forkølet snemand med langt hår ogituslåede briller. Den gennemblødte filosofkræver efterfølgende den moralske sejr, dahan som den eneste har indset, at sneboldkampblot er en social konstruktion. Det ersvært at sige, hvem der er den endelige sejrherre,men lad os håbe at Kong Vinter erligeså gavmild med sneen næste år, så vi kanfå et endegyldigt svar!11

KandestøberenNår soldater vender hjemTema: Kanden i trøjenVanessa Salome Christophersen20081539@ps.au.dkSoldaterne i Afghanistan er konstant i mediernes søgelys. Der bliver jævnligt bragthistorier om, at de hjemvendte soldater i dag har værre mén end tidligere. Men hvordaner det egentlig at vende hjem fra krig og hvor meget hjælp får soldaterne?Christian Blom Jørgensen har været udstationereti 6½ måned i Afghanistan, og det erhans opfattelse, at militærpsykologerne i daggør rigtig meget ud af at forberede soldaternepsykisk og imødekomme problemer medpsykiske mén efter dårlige erfaringer fra Balkankrigene”Det, jeg tror hjælper mest er, atman har åbnet op for det inden for delingerne.Der var en stemning om, at man godt kunnesnakke om tingene, det, synes jeg, var rigtiggodt.”PsykologhjælpNår soldaterne uddannes, er der ifølge militærpsykologLouise Hjort Arentz et stortfokus på det psykologiske perspektiv, og derer ifølge hende ingen tvivl om, at det virker.”Flere bliver behandlet på grund af, at der eret andet fokus. I Balkankrigene var der ikkeden samme bevågenhed, og det har stor betydning,at man hjælper hinanden og at derikke er det samme tabu”. Virkeligheden erikke så simpel som den udlægges i medierne,så man kan sige, at flere soldater får psykiskemén, for der er flere udsendte i dag endtidligere, så det er nødvendigt at kende baggrundenog statistikken og se det i en størresammenhæng.Ifølge Louise Hjort Arentz er det især vigtigt,at soldaterne får psykisk førstehjælp, så deer klædt på til at hjælpe sig selv. Det sker foreksempel gennem stresshåndtering. Depsykologer, der forbereder soldaterne, følgerdem i udstationeringen, hvor de besøgerdem flere gange ved særlige hændelser. Nårsoldaterne kommer hjem er der reintegrationsmødermed psykologerne.Tilbage til hverdagenChristian Blom Jørgensen husker tydeligt,hvordan det var at komme hjem. ”Det varmeget mærkeligt. Bare det at køre hurtigt påvejen. Dernede kører man jo 10-15 km itimen og sidder og spejder ud på vejen heletiden for at se om der ligger noget nedgravet”.Christian var i starten meget følsomover for lyde. Det kalder psykologerne BattleMind. Ifølge psykolog Louise Hjort Arentz erder nogle normale efterreaktioner, man får ikrig, hvor man oplever store belastninger, ogdet tager tid at vænne sig til hverdagen. Ogder er også nogle, der ikke kommer overhændelserne med det samme, og efter ethalvt år kan der dukke ting op.Påvirket af begivenhederneChristian Blom Jørgensen tænker tit over sintid i Afghanistan ”Det er ikke sådan, at jegvågner op med mareridt, men der er ting, jegstadig drømmer om”. Der var perioder i Afghanistan,hvor Christian havde tanker omselv at blive ramt. En gang var der én afChristians kammerater der blev skudt kun200 meter fra ham, så han måtte slæbe hamned i en grøft under beskydning for at læggeforbindinger på. Der var flere gange, hvor detvar rigtig tæt på, at Christian selv blev ramt.”I selve situationen tænker man ikke på det,men bagefter kan man blive rigtig bange.”12

2009Når Christian tænker tilbage på det i dag,husker han, at det var sindssygt stressendede gange, hvor det var mere eller mindretilfældigt, man ikke var blevet skudt på. Patruljernevar en barsk oplevelse for Christian,og der overskrider man en masse grænser,hvor man virkelig ikke har lyst til at gøre det.Louise Hjort Arentz mener, at det er et sundttegn, når man reagerer og det, at man bliverberørt over at have set sin ven blive sprængti luften.Samfundets indstilling er vigtigNår soldaterne vender hjem fra krig, er detifølge Louise Hjort Arentz meget vigtigt, atder er støtte til dem. Hun kan mærke, at deri dag er en respekt omkring soldaternes arbejde,og mener, at der er et fælles ansvarsom land til at bakke op om soldaternes indsatsog give dem anerkendelse. Det har storbetydning for deres mentale helbred.Kammeratskab og gode oplevelserUnder deres ophold i Afghanistan kommersoldaterne meget tæt på hinanden, og det erdet, ifølge Christian Blom Jørgensen, der gør,at de ikke tager mere skade af det. Christianhar fået en masse gode oplevelser og tættevenner og fortryder på ingen måde, at hantog til Afghanistan. Det var for ham en oplevelseat komme tæt på en masse menneskerog at lære lokalbefolkningen at kende og iAfghanistan fik han mulighed for at arbejdepå et felthospital, hvor han med en relativtkort sygepasseruddannelse fik mulighed forat behandle enormt avancerede skader, oghans oplevelser der gjorde, at han besluttedesig for at læse medicin.Christian kunne godt finde på at tage af stedigen ”Jeg har lovet min familie ikke at tage påpatrulje igen, det er for farligt, men jeg kunnegodt tænke mig at komme på felthospital.13

KandestøberenSnart skal slaget stå:KapsejladsenTema: Kanden (PF) i trøjenStine Sønderby Bonde20080888@ps.au.dkKampen om Det Gyldne Bækken vil den 29. april udspille sig i en kamp på hurtighed,vilje, druk, søstyrke og gejst. Kandens udsendte reporter mødte Andreas og ThomasS fra PF-bestyrelsen til en snak om forberedelserne og forventningerne til årets kapsejlads.Hvor langt er I kommet med forberedelsernetil Kapsejladsen?Thomas: Rent mentalt er vi kommet rigtiglangt. Rent fysisk…Andreas: … er vi på begynderstadiet endnu.Vi er kommet godt i gang med at bunde øl –dér går det stærkt fremad.Vil I ikke fortælle lidt om den nye båd?Andreas: Jo, den hedder… hvad er det nu,det er et mega godt navn… Strait Edge! Ogdet er jo vores nye banan, den er naturligvisgul.Den nye PF-bestyrelse har jo skabt siget ry for at være temmelig sportslige…Thomas: Er det ikke det, som vi ikke har nogenkommentarer til Andreas?Andreas: Jo.Thomas: Vi har ikke lyst til at ødelægge voresdruk-ry.Andreas: Det er måske en lidt andenbestyrelse, end der tidligere har været. Vigider ikke tage 10 kilo på. Det gider jeg simpelthenikke.Thomas: Ja, vi kæmper mod dunken.Så der er faktisk ikke bare kampen omDet Gyldne Bækken, men også kampenmod dunken?Thomas: Ja, det er kamp på den ene og denanden måde.Jeg har tænkt lidt på, hvordan det kanvære, at vi går så meget op i Kapsejladsen.Hvorfor er der sådan en stemningomkring det?Thomas: Jeg tror lidt, at det kommer af sådanet målingsproblem. Jeg tror ikke rigtig, atman kan måle studierne mod hinanden herpå nogen sådan reel måde. Men kapsejladsen- det er fandeme kamp på lige vilkår.Andreas: Det giver jo et helt fantastisk tilhørsforholdtil sit studie,som jeg tror er megetvigtig for det socialliv heroppe. Om detså fylder for megeteller for lidt, det vedjeg ikke.Thomas: Det har jomeget med traditionenat gøre. Det er detmed, at der kommerså sindssygt mangemennesker, og at derer den fede stemningdernede, ogstatskundskab bakkervirkelig statskundskabop.14

KandestøberenCLAUS-GATETema: Kanden i trøjenSkrevet af “Claus Bøllingtoft Frost”Hemmelighedskræmmeri, skjulte lydfiler og pludseligt tavse kilder – i kildebeskyttelsensnavn gælder alle kneb. Alle ved noget, men ingen ved alt. Kanden er gået i folketstjeneste for at opklare mysteriet om vore udsendte i Afghanistan.Efter længere tids intensiv research samtgrundig tillidsopbygning, har vi opnået kontakttil manden midt i edderkoppespindet –manden, der trækker i trådene – manden, vivælger at kalde ”Claus”. Dette interview hartil formål at kaste lys over hidtil mørklagtevinkler vedrørende den omdiskuterede jægersag.Vi sidder ved den ene side af bordet, Clausoverfor – anonym og med ryggen til os. Deteneste lys i kælderlokalet befinder sig bagClaus og kommer fra den nøgne glødepære,der iklæder ham en kulsort kappe og samtidigafslører sveden på vores pander. Diktafonenligger klar på bordet. Vi nikker indforståettil hinanden. Det første spørgsmål erafgørende. Klik. Interviewet kan begynde.Lige på og hårdt og uden omsvøb.”Hvordan starter en helt almindelig dagfor dig i Helmandprovinsen?”“Jeg står op om morgen, vækker de andre, også går vi over og smider vasketøj af ved vaskeriet.Bagefter går vi over og spiser morgenmad,“svarer han. Uden bæven. Han er ikkesådan lige at bide skeer med. Pærens glødetrådgår et kort øjeblik ud.“Hvordan er morgenmaden?”“Der får vi røræg, spejlæg, bacon, toast, pandekager,kartofler, blodpølse og nogle få andreting. Men når man er ude i patruljebaserneeller på opgave, står den påfeltrationer. Amerikanske, britiske eller norske.Den amerikanske er klart mest praktiske,fordi…”“Ja, det er fint,” afbryder vi hans talestrøm.Den knappe tid udelukker al udenomssnak.”Hvad står menuen så på resten af dagen?”Silhuetten nikker.”Middag står den på lidt salat, kartofler, pomfritter,noget kød af en art, pasta, ris oggryderet. Aftensmaden er meget det samme,bare med noget sovs og kogte grøntsager ogis til dessert. Det lyder meget godt, men derer rigtig meget fedt i, og man bliver hurtigttræt af det, mest fordi de indere, der lavermaden, ikke er særligt gode kokke.”På trods af svarets fundamentalt interessantekarakter, må vi foretage et clean cut. Emnetrummer så uendeligt mange flere aspekter.”Hvad så, hvis du er på mission, og duskal - du ved…”“For mit vedkommende, fordi jeg er i bil, kiggerjeg lige ud på jorden, før jeg hopper ud– altså, så jeg ikke træder på små gaver fraTaleban, der eventuelt kunne…”“Ja-ja, men hvad så, hvis du virkeligskal..””Til de lidt større ’deponeringer’ har vi felttoilet,som er et lille plastiksæde med et hul,hvor man sætter en “bio-bag” på, og så laverman puha ned i den. Man tisser ikke, for sågår den i stykker. Og det er noget svineri.Man skal ikke være genert for at sidde ogskide foran ens medsoldater, der sidder 10meter bagved i en lastbil og kan kigge med”.“Interessant”. Et øjebliks brat tavshed henledervores opmærksomhed på en dråbes16

2009fald fra det fugtige loft mod betongulvet. Viindser, at netop dette øjeblik rummer mulighedenfor at grave et spadestik dybere nedi Claus’ benhårde liv som udsendt.”Hvad laver I så, når I har fri?””Dér kan man lave lige, hvad man har lyst til.Man kan spille volleyball, computer, se film,styrketræne – dét er utroligt populært – mankan også spille Uno eller Risk eller bare siddeog snakke og hygge med folk. Bordfodbold ogbordtennis er der også. Så alt, hvad man kanforestille sig, kan man næsten lave.Det en god ting”.“Et øjebliks brat tavshedhenleder voresopmærksomhed påen dråbes fald fra detfugtige loft modbetongulvet. Vi indser,at netop detteøjeblik rummer mulighedenfor at graveet spadestik dyberened i Claus’ benhårdeliv som udsendt.Vi må anstrengeos for at holde detilfredse smil overvort held tilbage.Interviewets karaktertillader ikkesådanne mimiskeudskejelser. Sletikke, når vi er såtæt på at bryde igennem.”Ej, hvor lyderdet fedt! Hvadlaver i så om aftenen?”Vi har tilsyneladenderamtet ømt punkt.”Der er ikke såmeget. Alkohol erNO GO i Afghanistan, og man kan kun få alkoholfriøl i lejren…”. Claus’ stemme erslukøret, men lyser pludselig op: ”Men vi harden her fyr i lejren, der kan skaffe ALT - ogdet er selvfølgelig lidt tys-tys, for…””Ahem, det behøver vi vist ikke at komme indpå”Uventet rejser silhuetten sig op og vender sigi en voldsom bevægelse imod os. Claus’ arrigeansigt kommer til syne, og inden vi heltnår at opfatte scenen, udbryder han: ”Hvader der med jer to? Vil I slet ikke vide nogetinteressant? Hvordan kan I overhovedet kaldejer journalister? Tror I virkelig, at folkgider læse om vores morgenvaner, toiletbesøgog alkoholfri aftener?” Vreden manifesterersig et kort øjeblik som skuffelse.Claus sænker sit toneleje: ”Jeg sagde jo kunja til at blive interviewet, fordi jeg var sikkerpå, at jeg kunne få lov til at lække et-ellerandet…”Formuleringen runger sin genklang i vore hoveder.Lække. Vi må væk herfra. ”Claus, vihar vist fået, hvad vi skulle bruge – tak fordin tid”. Med hamrende hjerter skubber vistolene til side, rømmer os febrilsk, nikkerkejtet til Claus og sætter så i løb mod udgangen.Claus’ råber efter os med fjendtlig foragt:”Jamen, vil I da slet ikke vide, hvordan voreskommunikationsudstyr kan infiltreres, hvadder kendetegner køretøjerne med den mestværdifulde last eller på hvilke tidspunkter,vores lejr er mest sårbar?”Claus sætter resolut efter os. Få sekunder senereligger vi med kinderne trykket ned moddet kolde betongulv. Vi er kun nået et parmeter uden for interviewlokalet. Claus’ jerngrebforværrer vores desperation:”Du må ikke sige det - vi vil ikke vide det - vivil ikke vide NOGET af alt det! Det kan kosteos ALT! Vi vil ikke fyres!””Det er for fanden da et scoop! Hvem ville nogensindefyre jer for det?””Vi kunne da sikkert tjene en masse pengeved at sælge historien til sladderpressen –Politiken eller et eller andet universitetsblad– men så vil INGEN turde ansætte os igen!”De aggressive ansigtsfolder i Claus’ ansigtglatter sig langsomt ud. Med ét har han sluppetsit kvælende tag i os og styrer sekundetefter målrettet tilbage ind i lokalet. Vi ånderlettet op. Pludselig går det op for os, hvadhan er i færd med. Diktafonen - BÅNDET! Menda er det for sent. Claus passerer vore passivtmåbende ansigter med et triumferendeblik. Han vifter med en lille sort, kvadratiskgenstand. Sekundet efter smækker dørenbag os…17

KandestøberenKrig burde reboundesTema: Kanden i trøjenMathias Gjørling20093478@ps.au.dkDet første, man tænker på, når man leger associationslegen og den anden politologistuderendesiger ”krig”, er unægtelig det evigt fremragende kortspil af sammenavn. Krig er som fra en svunden tidsalder. Dengang hvor vi alle gik på fritter, havdefletninger eller karseklippet hår og kun dette udfordrende mindgame kunne få os tilat sidde stille. Krig er ikke en leg. Det er ikke for sjov. Når man spiller Krig er detkrig!Man husker med glæde de gange, hvor Krigenudviklede sig til to eller endda tre niveauer!Husk gerne, at krig i Krig jo er når beggespillere efter nøje overvejelse lægger sammekort, hvorefter krigen i Krig når en kritiskfase. Det er her, de store kort bytter hænderog det er her, de sande stormestre i Krig viserderes ansigt. At kalde Krig et spil på held erabsurd.Men Krig er mere end bare et spil, der fortrylledeos i en tid, hvor det vigtigste var atspille fodbold, lege med Magic Cards og spiseyum-yum nudler. Krig er et spil, som på enmeget naturlig måde kan afgøre selv deværste konflikter. Det er et spil, som udfordrerdeltagernes taktiske evner og et spil,som forsoner.Krig er derfor et overset element, når forskerebehandler emnet konflikter. Krig kan væreet altafgørende element til at løse konflikterog burde således anerkendes som en muterettilvækst til det ultimative politiske værktøj:bum-bum-våben-krigen. Måske man enddaikke skulle betragte det som en muterettilvækst, men snarere et overlegent politiskværktøj.Det skal dertil nævnes, at det er klart, at indførelsenaf Krig som konfliktens hovedinstitutionikke vil være ufarlig. Der vil stadigvære de, der ikke vil anerkende spillereglerne.Terrorister vil konstant forsøge at underminereEsset som det stærkeste kort, ogforsøge at indføre Jokeren. Et kort, der ikkehører til i traditionel Krig. Indførelsen af Jokerenvil medføre en fundamental ændring iden måde, vi forstår Krig. Pludselig vil manikke længere kunne regne med, at de, der harflest Esser vil vinde Krig. Nogle vil naturligvisikke acceptere brugen af Jokeren. De vil brugealle deres Esser på at forfølge terroristerne.Og de vil forsøge at skaffe sig ad hocJokere på hånden ved at gradbøje deres Esserog sige, at det er nødvendigt for at få fjernetde andres Jokere. Nej, man skal ikke tro, atKrig vil være en fredelig affære.Ikke desto mindre burde Krig reboundes.Man kunne hævde, at Krig er mindst ligesåblodigt som bum-bum-våben-krig, men tilgengæld er konflikter endeligt afgjort ved etspil Krig. Således vil man f.eks. kunne afgøreIsrael-Palæstina-konflikten.Ligesom man afgjorde hvem, der var først tilcomputeren på fritteren.18

Filmanmeldelse:Irak-krigsfilmuden substans2009Tema: Kanden i trøjenVanessa Salome Christophersen20081539@ps.au.dkJeg var virkelig spændt på at se ’The Hurt Locker’, ikke mindst fordi den i den senestetid har modtaget bunkevis af medieomtale ved Oscar-uddelingen, hvor den gik hjemmed 6 Oscars for næsen af Avatar, men også fordi det er en film om det aktuelle ogvedkommende emne Irak-krigen.Efter den første scene var jeg på ingen mådeskuffet. Man føres direkte ind på livet af ethold bombeeksperter, der afmonterer vejsidebomber,og som tilskuer til det scenarie varjeg bogstaveligt talt ”blown away”. Medadrenalin pumpende i årerne overværer manen nervepirrende scene, som bryder med alleHollywood-konventioner, da bomben ikke afmonteresi tide, og bombeeksperten dør. Engenial begyndelse på en film, der efter dennescene lige så stille falder fra hinanden ogtaber tilskueren på gulvet.Filmen omhandler en bombeekspert, spilletaf Jeremy Renner, som skal overtage pladsensom delingsleder. Jeremy viser sig indenlænge at være en adrenalinjunkie ud over allegrænser. Vi bliver ført gennem adskillige actionscener,hvor han risikerer sit eget og sinekammeraters liv gennem sin uforsigtige opførsel.Men actionscenerne, som filmen i højgrad hviler på, bliver hurtigt ensidige og kedeligeat se på, og handlingsmæssigt får viDe 10 bedste krigsfilm1. Apocalypse Now (1979)2. Saving Private Ryan (1999)3. Platoon (1986)4. The Longest Day (1962)5. Full Metal Jacket (1987)6. Schindler’s List (1993)7. The Deer Hunter (1978)8. The Thin Red Line (1998)9. All Quiet On the Western Front (1930)10. Letters from Iwo Jima (2006)kun en snert af spændende vinkler og måfamle i blinde efter den røde tråd.På trods af, at filmen er usammenhængende,er der flere gode elementer. Drivkraften til atgå i krig og den psykiske nedbrydelse skildresvirkelig godt igennem hovedpersonen,mens de andre karakterer i filmen er nogetensidige og kedelige. Gennem en ekstremtvelfungerende filmteknik får man et realistiskindblik i, hvordan det er at være udsat for etenormt pres i krig, og der er kælet for detaljernemed nogle flotte slowmotion billeder,som er lækre at se på uden, at de ødelæggertroværdigheden til filmen.Men selv om det visuelle intet fejler og emnetog vinklen er original og vedkommende,mangler jeg at blive løftet op af stolen.Desuden bliver filmens pointe udpenslet eksplicitog uden omsvøb, i stedet for, at dengennem handlingen kom ind under huden.’The Hurt Locker’ er ikke en film, jeg vil brugesøvnløse nætter på at tænke over. Så selv omden visuelt er flot og sætter fokus på en krig,der endnu ikke er gennemtæsket, så brug nuhellere tid på at se eller gense en anden rigtiggod krigsfilm.19

KandestøberenBudgetproblemerHvorfor har kommunerne så svært vedat styre udgifterne på socalområdet?Ph.d.-kavalkadeMads Kryger Frandsen20060866@ps.au.dkJohannes Engers Gregersen blev efter afleveret speciale ansat i Århus kommunes socialeforvaltning. Denne ansættelse gav inspiration til et 5 + 3 ph.d. projekt omhandlendestyringsudfordringer på socialområdet. Dette lyder måske lidt tørt for nogen,men der gemmer sig et særdeles spændende projekt om, hvordan markedslignendestyring udfolder sig på et stærkt reguleret offentligt serviceområde.Hvad omhandler dit projekt?Jeg skriver om økonomiske styringsmidler pådet, man kalder det specialiserede socialområde.Det vil sige indsatsen over for udsattebørn og unge, voksne med handicap ogJohannes Engers Gregersen skriver ph.d. afhandlingom, hvorfor kommunernes udgifter påsocialområdet er så svære at styre.voksne med psykiske sygdomme, det man vilkalde de tunge sociale områder. Opfattelsenmange steder i den kommunale verden er, atdet er det område, der er sværest at styreøkonomisk. Jeg har været ansat i Århus Kommune,hvor jeg selv har erfaret, hvor sværtdet kan være at styre, og det vækker jo ennaturlig undren hos mig. Hvorfor kan vi styreøkonomien på folkeskoler og børnehaver,men ikke på anbringelser af børn og unge?Mit indtryk er, at der på det specialiserede socialområdealtid har været en lidt uklar ansvarsfordeling,bl.a. fordi det tidligere var deltmellem kommuner og amter. Ser man på deti dag, så er der skabt et quasi-marked, etpseudo-marked, hvor nogen køber og nogensælger, og sælgerne har forholdsvis godemuligheder for at udnytte informationsskævhedentil egen fordel. Hidtil, siden strukturreformenkom til, har det været sådan, atnår en kommune sender en borger til ettilbud i en anden kommune, ja så overtagerden nye kommune retten til alle beslutningerom tilbud og udgiftsniveau, mens den nuværendekommune bare måtte punge ud. Detvil sige den nye kommune kan behandle denher person, som man vil, og så bare senderegningen tilbage til den oprindelige kom-20

2009mune. Det svarer lidt til, at jeg sender min biltil mekaniker i en 10 år lang periode og sigertil mekanikeren, at han kan gøre med bilen,hvad han vil og bare sende regningen, udenjeg kan gøre nogen indsigelser. Jeg sigerikke, at kommuner snyder og bedrager, mennår man ikke selv betaler regningen, har mani al fald mindre incitament til at være nøjeregnendemed udgifterne.“Jeg synes, det kunnevære spændende,hvis jeg kunne bidragemed en solid,videnskabelig ogmetodisk stærkanalyse af i hvertfald én af årsagernetil, at der er et styringsproblempå detspecialiserede socialområde.Det er det,jeg håber at bidragemed.Hvorfor er dit projektvigtigt?Jamen jeg vil sige, dether det er sådan et ”realworld puzzle”! Der ermange af mine ph.d. kollegaer,der skriver projekter,der mere handlerom at fylde et hul i litteraturen.Det kan jeg joikke sige, jeg gør påsamme måde, men i finansministeriet,i KL, i depolitiske partier og i medierneer der en ret klaropfattelse af, at det herer et ret afgørende områdeat få styr på. Jegsynes, det kunne værespændende, hvis jegkunne bidrage med ensolid, videnskabelig ogmetodisk stærk analyseaf i hvert fald én af årsagernetil, at der er et styringsproblem pådet specialiserede socialområde. Det er det,jeg håber at bidrage med.Da du startede på statskundskab var det sådet, du tænkte, du skulle beskæftige digmed?Nej, det var det nok ikke. Jeg startede påstatskundskab i 2001, og dengang havde jegfaktisk ikke et helt klart billede af, hvad jegville lave bagefter. Det at tage en ph.d. uddannelsehar altid været noget af det, jeggerne ville, men jeg har også altid tænkt, atnu skal jeg lige prøve den virkelige verden,før jeg begiver mig i kast med en ph.d.. Ligesocialområdet er heller ikke noget, jeg havdeovervejet, mens jeg læste. Jeg skrev specialeom noget helt andet, men så kom jeg til atarbejde i en socialforvaltning i kommunen,og det var det, der vakte min interesse.Skal du have nogen undervisningsforløb påIFSK den kommende tid?Jeg får min debut som underviser i grundforløbetpå offentlig forvaltning, holdundervisningen,her til efteråret. Det føles som engod måde at starte på, dajeg ikke har undervist før. Iefteråret 2011 regner jegmed at skulle have et overbygningsseminarom styringsværktøjeri den offentligesektor. Jeg er bestemtlidt nervøs for det, da detikke synes som særlig langtid siden, at jeg selv sad ogfik undervisning, men påden anden side regner jegogså med, at det bliversjovt!I forlængelse af ovenstående,er det så lidt sjovt pludseligat være kollega til de her erfarneog dygtige professorer?Jeg har nok den fordel, at jeghar været væk fra statskundskabsgangenei 2-3 år, så jeghar nok fået det lidt på afstand,men det er da sjovtlige pludselig at sidde på et afdelingsmøde ioffentlig forvaltning og skulle komme medris og ros til professor Blom Hansen og professorGrønnegaard.Hvad lavede du mere specifik i de 2-3 år, duvar væk fra IFSK?Jamen, jeg har været fuldmægtig i ÅrhusKommunes socialforvaltning, og det lyder jomeget støvet, det lyder som noget, man gør,når man bliver 50. Det var faktisk rigtig sjovt!Den kommunale administration er nok ikkedet mest sexede, men jeg synes ikke, at mansom kandidat herfra skal være bange for atsøge derhen, for der er både meget interessanteog gode jobs at få.21

KandestøberenPraktiKandenPraktiKandenMette Grønvald Nielsen20052585@ps.au.dkJeg har nu været i praktik på FN Missionen i godt to måneder, og synes jeg er ved atvære godt inde arbejdet. Vi praktikanter blev smidt ind i arbejdet fra dag ét, hvor dagenallerede stod på møder og efterfølgende indberetninger hjem til UM. Dette sketeselvfølgelig først efter at have fået adgangsbadge til FN. Jeg må ærligt indrømme, atdet var en stor oplevelse første gang at træde ind i FN-bygningerne og de store mødesaleog sidde bag Danmarkskiltet. At sidde dér blandt repræsentanter fra de fleste afverdens lande er noget helt særligt.Det humanitære områdeMin praktikstilling er på det humanitære område,og jeg beskæftiger mig således medUNHCR (flygtningehøjkommissariatet) ogOCHA, organisationen som koordinerer dehumanitære indsatser.Sidstnævnteudsenderde såkaldteflash appeals,som er rapporter,der beskriversituationen ogbehovene ilande, sombefinder sig i enhumanitær krise,samt hvormange pengeder er brug for.En del møder iOCHA er lanceringeraf disseappeller. En delaf arbejdet iOCHA har på detseneste væretbriefinger omkring situationen i Haiti - enkatastrofe som OCHA har kaldt den mestkomplicerede nogensinde. Udfordringerne iforbindelse med denne katastrofe har væretinteressante at få et indblik i. UNHCR’s mandater at beskytte verdens flygtninge og findeløsninger på deres situation. Møderne her er“Jeg må ærligt indrømme,at det varen stor oplevelseførste gang at trædeind i FN-bygningerneog de store mødesaleog sidde bag Danmarkskiltet.At siddedér blandt repræsentanterfra de fleste afverdens lande ernoget helt særligt.ligeledes briefer om flygtningesituationen iforskellige lande, som for det meste har karakteraf humanitære kriser. Møder, som afholdesårligt omkring status for organisationerneog planerne fremover, er større endnormalt og varer over flere dage.Her deltager rigtig mange lande,både modtagerlande og donorlande,og her er der for alvor brug for tolkene,som oversætter alle FN sprog.Det er også til møder som disse, atman kan observere skarpe kommentarermellem USA, Kina, Rusland ogmuslimske lande. En del møderforegår i donorgrupper med forskelligeformål. Nogle donorgrupperstøtter arbejdet i OCHA samt giverinputs til deres arbejde. Andre diskutererretningslinjer for ”good humanitariandonorship”. Disse møderhar ofte mere uformel karakter.Mine opgaverMit arbejde består i at skrive indberetningerhjem til UM om, hvadder er foregået på mødet. Disse bliversendt til de relevante kontorer.Blandt andet er der korrespondance med FN iNew York, hvor indberetninger sendes til ogmodtages fra. Specielt sjovt er det, når manmodtager indberetninger fra en medstuderendefra IFSK, som også er i praktik.22

2009Arbejdet på FN Missionen er decentraliseret,hvilket betyder, at sagsbehandlerne ikke behøverinstruktioner fra København, hvis deskal udtale sig, som tilfældet er med de flesteandre lande hernede. Det er klart, at der af ogtil er interesser og spørgsmål hjemmefra. Pt.er jeg til møder i World Food Program, somforsøger at imødekomme beskyldningernemod deres arbejde i Somalia, hvor påstandener at 50 % af midlerne er endt i forkertehænder. Dette er naturligvis noget, manhjemmefra ønsker at vide en del om.Den Danske FN Mission ligger meget tæt påFN Palæet, som det kaldes, og det er i FN, defleste møder på mit område afholdes. Selvomjeg befinder mig i et internationalt miljø, erkonteksten stadig meget dansk i og med, atarbejdet sker i forhold til den danske Missionen,som jo for øvrigt er dansk territorium.Det er danske interesser, som varetages,og til det ugentlige morgenmøde på Missionenbriefes om alt fra ministerrokader til embedsmandsrollenvs. politikerrollen og tilDanmarks bidrag og holdninger til diverseorganisationer og lande.FritidenPå Den Danske FN Mission er vi fem praktikanter,heraf er fire statskundskabere, hvoraftre af os er fra IFSK. Man møder dog mangeandre praktikanter fra de andre Missioner tilmøderne i FN. Genéve er en meget internationalby pga. FN organisationer, diplomatietog banksektoren. Således er der masser afpraktikanter, og dette har givet anledning tildannelsen af et praktikantnetværk, sommødes til drinks hver torsdag rundt omkringi byen. De fleste er i praktik i FN organisationerne,andre på Missionerne, og endelig erder den sidste gruppe: praktikanterne påCERN (læs: videnskabscenteret som forsøgerat genskabe Big Bang). Så der er rig mulighedfor at møde andre mennesker end bare dedanske.Arbejdsugen er 37 timer plus, hvilket betyderat weekenderne er 100 % fritid, og dette er enfantastisk ting at opleve, når man er studerende.Således kan man uden dårlig samvittighedtage en søndag afsted på ski i Frankrigeller besøge omkringliggende byer.Praktik på Den Permanente Danske FN Missioni Genève kan varmt anbefales. Der ertilstrækkeligt med arbejde, og møderne i FNgiver et indblik i det internationale diplomatisamt en dybdegående indsigt i det område,man selv beskæftiger sig med.23

KandestøberenKandenKanden News på plettenRikke MelsenRikke@melsenstyle.dkAnne Schmidt Stolberg20073039@ps.au.dkDer er forår i luften på IFSK, og mens sneen langsomt er smeltet, har der været anderledesfart på foreningen og de studerende. Vi bringer her et uddrag af den forgangnemåneds begivenheder, for som altid var Kanden på pletten.Generalforsamlingerne fortsatte i denne andensemestermåned, og Jul på IFSK afholdtderes tirsdag den 9. marts. De fremmødte fikserveret lidt godt til ganen, dog hverkenrisengrød, pebernødder eller nisseøl. Etvigtigt tema på dagsordnen blev, at foreningenhavde modtaget økonomisk støtte fraandre foreninger for at kunne finansiereJuledagen, men endte med at stå med stortoverskud. Flere af foreningerne har derforfået deres penge tilbage. Da det kom til valgaf den nye bestyrelse, gjorde Juls inkluderendeog altomfavnende bestyrelsesstruktur,at der ikke blev kampvalg. Det blev til tibestyrelsesmedlemmer, hvor fem står for detorganisatoriske, tre står for revyen, og to stårfor musikken til revyen. Således kan vi væreSmækre flødedrenge serverede lækre flødedrinks til PF release-festforvisset, at julestemningen nok vil bredesig, når den tid kommer.Den 12. marts var det tid til den nye PFbestyrelsesilddåb ved den længede ventedePF Release-fest. Intentionen var en fest medgod stil, og derfor var der hentet djs og bartendereind udefra. Dikes on Bikes sørgedefor sprøde toner i forhistorisk, og fik drengenetil at kigge en ekstra gang, mens derblev serveret lækre flødedrinks fra smækreflødedrenge samme sted. Masser af hot shotsog hyggelige mennesker gjorde festen til ensucces.De store gravkøer har efterhånden lagt læsesalenepå foreningsgangen øde. Da vi imarts samtidigmåtte vinkefarvel til denhøjtelskede storelæsesal, blevlivet for alvorbesværligt forden ellers så flittigestatskundsskabsstuderende.Jagten er nugået ind på fornuftigelæsepladser,og skulledet være gåetnogens næseforbi, er det ikkealtid nødvendigtat begive sigudenfor de tryggegule bygnin-24

2009ger og over Randersvej til de såkaldte midlertidigelæsesale. Både 1., 2. og 3. sal på detnye fakultetsbibliotek har udmærkede læsepladser,og fra 3. sal er der desuden adgang tilen læsesal, hvis man vover sig igennem denhemmelige grå dør. Men vær dog på vagtoverfor et overvældende antal jurister i højehæle.I den forgangne måned har det været muligtat blive klogere på spilteori, da :kp har afholdten foredragsrække, der har efterladt defremmødte både oplyste og lettere skræmteover mødet med den overvældende intellektindhentet fra diverse universiteter. Arrangementernebød desuden på kage af helt eneståendekaliber.Fredag den 19. marts var det blevet tid tilPB’s generalforsamling. De fremmødteblev budt på øl, vand og snacks, og desudenvar der fint besøg fra undervisningsrepræsentantenJens Peter Frølund. Den afgående formand,Sanne Severinsen, kunne berette omdet forgangne år, der bl.a. bød på en kampom overlevelsen, der dog udmundende i flytningtil nye lokaler. PB går også ud af åretmed et underskud på omkring 30.000 kr,men det er efter sigende ikke kun på grund afde nærmest eksploderende kaffeudgifter,man kan forestille sig i forbindelse med PB’sstigende popularitet. Den nyvalgte formandAnders Rendebo Jepsen ser de næsten 5000kr., som de årligt må slippe for fairtradekaffe,som en positiv ting, så vi kan fortsat besøgeforeningen dagligt med god samvittighed. Tilgeneralforsamlingen blev foreningens popularitetogså tydeliggjort ved et kampvalg tilbestyrelsen. Seks medlemmer blev valgt ind,og de spænder bredt med repræsentanter fra2. til 10. semester.Slutteligt kan nævnes, at flere studerendedenne måned fik sig en overraskelse, da deen ganske almindelig tirsdag eftermiddag fikbesøg af hundepatruljen ved Unisøen. Herafinspireret vil Kanden News, i vores evindeligejagt på de seneste nyheder og opklaringaf IFSKs mysterier, hermed fremsætte et ønskeom egen hundepatrulje. Indtil da agerervi selv sporhunde og vender stærkt tilbage inæste måned med dette semesters sidsteNews.Studentermenighedenbreder sig udMed salmebogen under armen drog jeg18. marts forventningsfuldt mod Studenterhuset,hvor Studentermenighedenhavde inviteret interesserede til en dag,der skulle sætte skabe dialog mellembefolkningen og ordensmagten. Mendet stille håb om fællesbøn og jubelkorblev ikke mødt. Hvad var nu den af?Da der hverken blev bedt bordbøn inden pizzaenog der var åbenlys udskænkning af alkohol,var det som om det gik op for mig, atStudentermenigheden ikke var ude på atsprede frelsens budskab denne aften. I stedetvar der mulighedfor atmøde politibetjentemed hundeog vogne, ogogså en række opleve en tidligerePET-chefsociale opgaver– det kan dende historierfortælle spæn-kaldes næstekærlighedenifra sine mangeår i politietstjeneste – medpraksisbudskabet omat se mennesketi ondskabensom eneste muligelink til en kristen forenings almindeligegøremål. Og hvad ville Studentermenighedenegentlig med dette arrangement? FormandenOle Madsen forklarede mig, at selvom arrangementetikke har noget at gøre med kristendomsom sådan, er politiet en vigtig del afsamfundet, og at Studentermenighedengerne vil sætte fokus på konflikten, der harværet mellem borgere og politi. Desuden varetagerpolitiet også en række sociale opgaver– det kan kaldes næstekærligheden i praksis.Således oplyst kunne jeg nyde resten afaftenen med roligt sind. Studentermenighedenvil altså gerne være med til at laveandet end andagter. Noget som selv ikkekristnekan nyde godt af. For at understregedette sluttede aftenen af med jødiske tonerfra Klezmorkester.“Politiet har25

KandestøberenNy kurs for SFIForskningscenter for VelfærdAnna Thorning20073237@ps.au.dkSocialforskningsinstituttet – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) forskeri og producerer udredninger om sociale forhold og socialpolitik i Danmark. SFI harforetaget nogle ændringer i instituttets forskningsstrategi med det formål at kunnetilbyde beslutningstagerne på alle niveauer viden, som kan hjælpe med til at imødegåde udfordringer, velfærdsstaten kommer til at stå overfor i de kommende år. Kandestøberenhar talt med SFI’s bestyrelsesformand, Peter Nannestad, om sagen.”Sådan som landet ligger, står den danskevelfærdsstat over for store udfordringer,”fastslår Peter Nannestad. De tider er forbi,hvor man uhæmmet kunne investere flerepenge i udbygningen af velfærdsstaten. I daghandler det om at få mest mulig velfærd forhver en krone, der bliver brugt. Det erdesuden begrænset, hvor mange penge mankan spare ved at effektivisere og skære ned.Den socialpolitiske forskning må, set i lysetaf denne udvikling, i højere grad interesseresig for konsekvenserne af de valgte politikker.SFI skal derfor i et større omfang forske i,hvad der virker. Formålet med effektforskningenvil være at etablere ”best practice” for detsocialpolitiske område, således at man kanundgå at spilde penge på politikker, som ikkehar de ønskede effekter. Peter Nannestadfremhæver i denne forbindelse, at SFI’s ændredestrategi ikke bliver gennemført påbekostning af de opgaver, som instituttet traditionelthar løst, men at effektforskningenkommer til at gå hånd i hånd med SFI’s andrearbejdsopgaver.Da Peter Nannestad sidste år accepteredejobbet som bestyrelsesformand for SFI, varOm SFISFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærder et uafhængigt forskningscenter, som er tilknyttetSocialministeriet. SFI forsker i velfærdsområdetog udarbejder udredninger for ministerierne,kommunerne og andre organisationer.det netop denne dagsorden, han ønskede atfremme. ”I fremtiden vil der fra SFI’s side væremere fokus på effektforskningen,” forklarerPeter Nannestad og fremhæver en nypubliceretrapport, om hvilke anbringelsesformeraf udsatte børn og unge der har den bedstevirkning, som et eksempel på den nye satsning.For at kunne producere en solid effektforskninger SFI’s samarbejde med kommunernemeget vigtigt. Det er kommunerne,som udfører størstedelen af socialpolitikken,men der foregår ikke nogen systematisk erfaringsopsamling.Dette er et problem, fordiman dermed ikke har noget grundlag for enevidensbaseret socialpolitik. Derfor har man,som et led i SFI’s nye strategi, ønsket at styrkeforholdet mellem SFI og praksis i kommunerneved bl.a. at etablere et ”Kommuneforum”,hvor man afholder seminarer og formidlerviden videre. Den nye retning for SFI’sarbejde, hvor man arbejder for at fremmeen mere evidensbaseret socialpolitik, vilifølge Peter Nannestad ”forhåbentligtkunne bidrage til at holde velfærdsstatenflydende” og på rette kurs.Er du interesseret i SFI’s arbejde, så er detmulighed for at komme i praktik ved SFI ogskrive speciale hos dem. Du kan læse merepå SFI’s hjemmeside.SFI’s bestyrelse. Peter Nannestader nummer to fra højre.26

2009 2008PF takker alle for en kanon fest- og ser frem mod den næste d. 16. april.Husk også vores vinsmagning den 8. april.Ligeledes kan vi meddele, at træningen tilkapsejladsen er begyndt!PF - Alt for dig!279

KandestøberenDate med Dahl introducererJørgen Goul AndersenDate med DahlRikke Dahl20073523@ps.au.dkLone S. Adamsen20073973@ps.au.dkEN RAR MAND: ”Forskere med ild i røven og begge ben på jorden, hænger ikke påtræerne” – sådan fristes jeg til at omskrive min yndlingssætning fra ”Gummitarzan”efter at have besøgt Jørgen Goul Andersen. Det har taget mig to måneder at få denne”date” i stand, og jeg må konkludere: Dette er dog den sværeste date jeg har forsøgtat få i hele mit liv. Jeg tager det dog ikke som nogen fornærmelse, eftersom Jørgen måsiges at være en travl mand. Telefonen ringer to gange, inden vi får startet interviewet,og til sidst tager Jørgen både røret af og trækker stikket ud: Jeg har scoret migén time af Jørgens fredag.Om at blive professor i statskundskabmed særligt henblik på politisk sociologiProfessorkarrieren startede på IFSK’s muldjord,da Jørgen blev instruktor i metode ogteknik. Denne muldjord vækkede ligeledes enappetit på forskning, hvilket betød at bogen”Mellemlagene i Danmark” i 1979 kom til verden.Inden lektoransættelsen i 1984 gik 6-7 årmed vikariater og kandidat- og seniorstipendier.Note til mig selv: Bliv instruktor hvis du vilvære sej i fremtidenOm spørgsmålet om dobbelt A eller Å:Det skal ikke være nogen hemmelighed, atJørgen blev kandidat i statskundskab fraÅrhus Universitet, men derefter har tilbragt14 år i Aalborg – og været glad for det. Alligevelvil Jørgen ikke være med til at karakteriseredette som et sidespring i sin karriere.Episoden efterlader en vis sund skepsis hosmig i forhold til, hvor meget skade Jørgen hartaget af dette ophold, og jeg spørger snedigt:Synes du at Århus skal taves med dobbelt Aeller Å?Jørgen: Dobbelt A. Fordi det er svært atforklare udlændinge, hvordan et Å skalforstås. Desuden har jeg i forvejen store problemermed at forklare udlændinge, at jeg bori Åbyhøj.Note til mig selv: Jørgen må konkluderes atvære væsentligt påvirket!Om husdyr:Hvilket dyr ligner Jørgenmon mest? Han fortæller,at han engang har haft enFoxtrot blandingshund,og at det egentligt ikke ernoget skævt bud, hvisman tænker på, hvordanJørgen har det med atblande teorier i sin forskning.Note til mig selv: En FoxTerrier ligner slet ikkeJørgen.28

2009Om at brage igennem til offentligheden:Jørgen har været involveret på Børsens Nyhedsmagasin,Det Fri Aktuelt og Mandag Morgen.Med andre ord er det ikke kun indenforforskning, at Jørgen har været med til at sættedagsordenen. I forbindelse med et studie afsundhedsvæsenet og en undersøgelse af danskernesmiddellevetid (1991), bragede Jørgen”saftsuseme igennem”. Jørgen fortalte til sinven og redaktør for Mandag Morgen Erik Rasmussen,at danskeres dødelighed var helt til“Jeg har et commitment tilvelfærdsstaten. Selvom jegbåde mener, at velfærdsstatenskal trimmes en gangimellem, og at der skalgøres ubehagelige ting vedden.rotterne. Det kom der en stor sag ud af,hvilket førte til, at Folketinget nedsatte etmiddellevetidsudvalg.Om det dårlige ved velfærdsstaten:Synes Jørgen at der er noget som helst dårligtved velfærdsstaten? Efter jeg havde stillet détspørgsmål, måtte jeg pænt få at vide, at”Velfærdsstaten jo er mange ting”. Da jeg fikspecificeret begrebet til at omhandle den danskevelfærdsstat, fortsatte samtalen nogetDe hurtige:Hvor høj en IQ skal en kvinde have forat tænde dig? ”Pænt høj”Hvor høj en alder skal en kvinde havefor at tænde dig? ”Pænt høj”Stiletter eller sandaler? ”Både og til hversin tid”Fjældræven eller Haglöf? ”Haglöft”Vandreferie eller kulturel storby ferie?”I udpræget grad kulturel storbyferie”AU eller Ålborg? ”AU” (!!!)mere glat og jo, Jørgen har sine bekymringerom udviklingen af velfærdsstaten, herundergældssætning, utilstrækkelig uddannelse oghvorvidt ligheden i samfundet sættes overstyr. Men nogen skarp kritik blev det ikke til.Jørgen: ”Overordnet er der konsensus om atdet er godt. Nogle mener, at velfærdstatenmedfører at borgerne bliver ligegyldige overfor hinanden (her nikker jeg tilkendegivende),men det HOLDER BARE IKKE (her skammer jegmig over min naivitet). Vi har stor SOCAP,mere frivilligt arbejde end andre steder i Europaog pæn social mobilitet! Equality of opportunity!Det er tilmed en stor kvalitet, atskyggesiden i samfundet ikke er lige slemsom andre lande”.Note til mig selv: Jørgen får konkluderet, atvelfærdsstaten er et vidunderligt system, ogher et emne vi (læs: Mest Jørgen) kunne taleom i timevis, ja nok dagevis.Om sit politiske ståsted:Der går rygter om at du er ærkerød, kan dubekræfte det? Og nej, det kan Jørgen Goulikke, han har tilmed stemt på begge blokkene,dog aldrig på Svend Auken. Så fik vi styrpå dét!Jørgen: ”Jeg har dog et commitment tilvelfærdsstaten. Selvom jeg både mener, atvelfærdsstaten skal trimmes en gang imellem,og at der skal gøres ubehagelige ting ved den.Og den skal undersøges, da ændringerne skalbaseres på viden.”29

KandestøberenDet er mørkt i auditoriet. Din bærbare viser 17.37. Da du ser, at det mest spændende, der sker, er at din‘facebook ven’ Jens Jensen har mistet et får i farmville, tvinger du dig selv til at bryde trancen og kigge op:Men der er mørkt i lokalet, og lamperne minder mest af alt om søvndyssende stearinlys. Selv forelæserenkører på ‘auto-pilot’ og holder sig tilsyneladende kun vågen ved at stå op. Du prøver at samle kræfterne tilat logge af, men stemningen presser dig yderligere 20 cm. ned i stolen, og du giver op...Situationen er symptomatisk for universitetsverdenen og ikke mindst IFSK. Når ikke kun studerende, menogså forelæserne er tæt på at falde i søvn, er der et problem. Men et nyt redskab udviklet af en Harvardprofessor skal bryde med denne gængse oplevelse:‘Clicker’- den nye messias?ClickereMartin Williams Strandby20094578@ps.au.dkHester Ditte Callaghan20092103@ps.au.dk‘Clickere’, som de populært kaldes, er udvikletaf Harvard fysikeren Eric Mazur. Det er enlille fjernbetjeningslignende gadget, der giverhver enkelt elev mulighed for at svare pået spørgsmål, underviseren stiller. Der findeset antal knapper, som man bruger til at vælgeen af de mulige svarkategorier. Så ligesomHans Pilgaard stiller publikum et spørgsmål i‘Hvem vil være millionær’ og med det sammeser resultatet af afstemningen, får underviserenmed det samme resultatet af elevernesvalg. Dette er en fordel i forhold til alminde l i g eforelæsninger,sombestemt harsine styrker,men hvor enaf farerne erpassivitet,der gør detsvært atholde dampenoppe.Rune Stubager vil brugeclickerne, hvis det bliver enmulighed på IFSK.Sort bæltei lineær regression.Der er desværreendnuikke udviklet en teknologi til vidensoverførsel,der fungerer som The Matrix: Man kanikke koble sig selv til forelæseren og absorbereviden og forståelse om Thomas Kuhnsparadigmer, ligesom Neo ‘lærer’ Kung-Fu på30 sekunder. Derfor afhænger indlæring afforelæserens formidlingsevner, og ikke mindstaf modtagernes engagement. Dette er i sigselv ikke noget problem, men ligesom manikke bliver stærkere af at kigge på enTotalGymBodyFat&AbRipperXL9000 - bliverman heller ikke klogere af at kigge på enformel.“Learning by doing er ikke nogen kliche” - sigerKim Jesper Herrmann, en statskundskaberder er phd-studerende ved Center forLæring og Uddannelse (CLU) og forsker i undervisningsformer- “Det kaldes for konstruktivistisklæringsteori, og det er netop dette,clickerne er så godt et redskab til at understøtte.”Clickere i samfundsvidenskaberne.Man kunne forestille sig, at der var visse implementeringsproblemerforbundet med atbruge et redskab udviklet til naturvidenskabeligeuddannelser til samfundsvidenskabeligefag, men det afviser Kim: “Det vigtige er,at bruge clickerne til at hjælpe de studerendetil at forstå fagets centrale begreber og ud-30

2009rydde typiskemisforståelser.Meningen erikke at testeparatviden.Meningen er atteste forståelse.”Svarenekan til gengældogså bruges afforelæseren tilat få overblikover elevernesevner og dermedtilpasseundervisningenefter manglernei deresforståelse. Mendet er ikke deteneste, clickernekan brugesHester Callaghan og Martin Strandby med clickerne.til. Efter det første svar opfordrer undervisereneleverne til at diskutere deres svarmed hinanden, og derefter stemme igen. Ianden omgang skulle flere gerne stemmerigtigt og dermed have fået en bedreforståelse for spørgsmålet. Da et hold på 2.semester blev udsat for clickerne, viste dettesig netop at være tilfældet: Den korrektesvarprocent ændrede sig fra 28 % til 83 %efter de studerende fik lov til at diskuterespørgsmålet med sidemanden.“Det er ikke elevernes individuelle click, derer vigtige, men den lille diskussion der opstårmellem to elever med forskellige svar.Eleverne bruger deres egne ord, når de argumentererfor deres svar. De øver sig i at brugefagets begreber og argumentation. Clickerehar ingen værdi i sig selv - de er et middeltil at aktivere de studerende og starte indlæringen.”Men hvis clickere ingen værdi har i sig selv,kunne man så ikke bare bruge de bærbare,som alle studerende alligevel sidder bagved?Der ville være nogle rent tekniske problemerforbundet med dette, bl.a. overføres svarenefor langsomt over nettet. Desuden er det sjovereat sidde med en clicker i hånden - detføles lidt som at være på grænsen til at blivemillionær. Undervisningen afhænger i hvertfald af ens personlige deltagelse, og det bør isig selv være grund nok til at holde en pausefra Farmville.Clickerens fremtidHvordan ser fremtiden ud for statskundskabstudietog de nye elektroniske messiasser?Rune Stubager, en forelæser i metode, der erkendt blandt de fleste studerende på IFSK, erovervejende positivt indstillet over for clickerne:“Jeg er helt enig i, at det ville være fintat bruge clickere i forbindelse medspørgsmålene på forelæsninger, og hvis vifår et tilstrækkeligt antal clickere til rådighed,vil jeg straks bruge dem i undervisningen.”Om der imidlertid kommer et tilstrækkeligtantal clickere og hvordan, er et helt andetspørgsmål. Clickerne koster nemlig 400 kr.stykket, et beløb der i sig selv virker lidtskræmmende for en gennemsnitstuderende.Til gengæld holder de studietiden ud og kanefter endt uddannelse sælges videre til nyestuderende.Ud fra vores egne mistænkeligt dårligt konstrueredespørgsmål til 17 personer på holdet,infererer vi tøvende til IFSK, og konkludererat 62 % af statskundskabere gerne vilbåde have - og bruge - en clicker. Vil du?31

KandestøberenTerror skal ses i biografenTerror og filmAlexander Sairanen20072321@ps.au.dkNicolai Højlund20072679@ps.au.dkDet forekommer sjældent, at man lægger bøgerne fra sig og tænder fjernsynet for atlave lektier. Det er ikke desto mindre en realitet for os bachelorstuderende, der harvalgt faget Terrorisme. Her er der film på programmet hver uge.De fleste drager typisk associationer til gymnasietidennår titler som Fight Club, Independenceday og Alien nævnes, men filmmedieter såmænd også relevant for de højere uddannelser.Det fremgår af Carsten BaggeLausten nyligt udgivne bog ”Terror og Film”,der er skrevet i samspil med en række nuværendeog tidligere studerende påstatskundskab. Bogen analyserer 10 film ogperspektiverer dem til emner som netværksteori,antiterror, præventiv krig og frygt/angst-tematikker.Hvorfor film?Det, der gør dette populærkulturelle medieinteressant er, at grænsen imellem fiktion ogvirkelighed i stigende grad bliver udvisket. Vihar politikere, der opfører sig som hollywoodstjerner,og hollywoodstjerner, der opførersig som politikere. Det er også enkendsgerning, at bin Laden og det amerikanskemilitær begge anvender filmmediet medstor succes i deres respektive ærinder. Vi eralle bekendte med bin Ladens videomeddelelser,der trods deres ringe tekniske kvalitet,har stor global effekt. Det amerikanske militærindgår strategiske alliancer medfilmindustrien og er desuden gode til atlåne militært isenkram ud til filmproducenter,hvis filmen vel og mærke har enpro-amerikansk og patriotisk vinkel.Filmmediet har så at sige bevæget sigfra at være ren underholdning mod i stigendegrad at blive et fordækt politiskinstrument.”Pointen er derimod, at vores forståelseaf, hvad politik er, og af, hvordan samfundsmæssigespørgsmål kan formuleresog besvares, i høj grad formidles afaudiovisuelle medier,” siger lektor istatskundskab Carsten Bagge LaustsenFight ClubEt begreb, der forstås bedre i en filmisk kontekst– her Fight Club - er netværkssamfundet.Et abstrakt begreb, hvis anvendelsesmulighederkan være forholdsvist diffuse.Netværkssamfundet bliver i midlertidig fremragendeillustreret gennem de kampklubber,der pludselig får deres eget liv, efter TylerDurden igangsætter Project Mayhem.Fænomenet har hverken center eller hierarki,men består derimod af autonome enheder,der opererer med deres egen logik. Det erdesuden bemærkelsesværdigt, at de argumenter,der anvendes i Fight Club’s oprørmod forbrugerismen, i mange tilfælde ogsåanvendes af Osama bin Laden for at legitimerekampen mod USA.Filmen tilbyder et let tilgængeligt analytiskperspektiv, der kan gøre komplicerede problematikkerog teorier lettere at fordøje, ogsamtidig giver det en oplagt mulighed for atse voldsfilm i skoletiden med god samvittighed.”Yippee-ki-yay, motherfucker” – JohnMcClane i Die Hard.32

2009PROGRAM FORÅR 2010MARTS15. Excelkursus18. Bowling og bar!APRIL8. Spis frokost med Kandidatforeningen i kantinen16. Fællesspisning før PF-fest – REGGAE!Vi varmer op til PF-festen med reggae-tema, lækker mad og hyggeligt selskab.Kom, vær med og få en festlig aften med dine medstuderende.19. CV- og ansøgningskursusI samarbejde med DJØF arrangerer vi et kursus, hvor du kan få hjælp til atfinpudse dit CV eller praktik- og jobansøgningen.21. Spis frokost med Kandidatforeningen i kantinenMAJ3. eller 10. ExcelkursusVi gentager succesen, og i samarbejde med DJØF arrangerer vi et kursus, dergiver en grundlæggende introduktion til brug af Excel for begyndere og letøvede.4. Spis frokost med Kandidatforeningen i kantinen6. Whisky- og portvinssmagningKandidatforeningen tager sit kælenavn ’PF-Charlie’ seriøst og arrangerer enaften, hvor vi skåler på voksen manér.JUNI23. Grill før PF-sommerfestKandidatforeningen varmer op til årets sidste fest med grill, spisning og hygge.25.-27. HytteturKandidatforeningen gentager succesen fra sidste år, og afholder en hyttetur forde rutinerede – og frygt ikke, du kan stadig nå Roskilde festivalen!Kom forbi i vores kontortid – her kan du få en kop kaffe oghente dit medlemskortKandidatforeningen – Institut for Statskundskab – Aarhus Universitet – Bartholins Allé – 8000 33 Århus Ckandidat@ps.au.dk – Telefon: 89 42 54 28 (fredag kl. 13-14)

KandestøberenTordenskjolds soldater tilreeksamen i metode 1Debat: ReeksamenMathias Gjørling20093478@ps.au.dkDet er torsdag den 4. marts. Rundt regnet 25 eksaminander er til reeksamination iMetode 1. Den ordinære eksamen var den 14. januar og mange har siden meddelelsenom deres rejicering glædet sig til reeksaminationen. Nu skal den hurdle overstås ogvidere med studiet!“Det var det selvsammeeksemplar, eksaminandernevar dumpeti, og det selvsammeeksemplar, de bagefterfik gennemgået af deto undervisere, hvor deoplagte fejlgruber blevudpeget og eksemplerpå rigtige og gode svarblev givet.Da eksaminationsspørgsmålene bliver uddeltgår der få sekunder før en pige bryder denellers meget strikse stilhed, der, som alle ved,er fordret ved eksaminer: ”Øhm, det er altsåikke for at være led mod de andre, men dether er den samme som vi var oppe i sidst.”Hun var en af de første, der havde fåetspørgsmålene udleveret,og man kanherefter høre restenaf rummets eksaminanderbladre frem isættet og til deresforbløffelse opdage,at eksemplaret eridentisk med det, devar oppe i til den ordinæreeksamen.Mange smiler sjovt,nogle giver et lillegrin over pudsigheden,andre synes atvære uforstående. Enaf eksamensvagternespørger med et varmtsmil: ”Kunne I tænkejer at lave den igen?”Spørgsmålet besvareslidt vagt fra et par eksaminander: ”Jah..”,hvorefter eksamensvagten afslutter med: ”Sågør I bare det.”Eksamenseksemplaret var altså fuldstændigidentisk med eksemplaret ved ordinær eksamen.Det var det selvsamme eksemplar,eksaminanderne var dumpet i, og detselvsamme eksemplar, de bagefter fik gennemgåetaf de to undervisere, hvor de oplagtefejlgruber blev udpeget, og eksempler pårigtige og gode svar blev givet. Eksamenseksemplethavde endda de samme fejl, somden ordinære version, hvor der f.eks. varproblemer med opgavernesnumre.Torsdag den 11. modtagereksaminanderne et brev. Deter fra studieledelsen: ”… derer sket en beklagelig fejl vedre-eksamen i Metode 1…”.Alle skal gå om.Fokus i dette indlæg er ikkebrok over, at eksaminanderneigen skal bruge tidpå at læse, fokusere og ikkemindst igen gå til re-eksamen.En eksamensgang,der denne gang var en onsdagmorgen, hvilket fordenne årgang betyder, at eksaminanderneoven i hattenmisser anden del af en Metode2- forelæsning. Fokus er heller ikke på,at man med seks dages varsel indkalder til eneksamen. Nej, fokus i dette indlæg er en kritikaf den useriøsitet, der åbenbart herskeromkring nogle eksaminer på IFSK. Dette eksempeltyder nemlig meget stærkt på, at derer nogen, der ikke har gjort deres arbejde34

2009godt nok. Og det er ikke en isoleret hændelse.Ved drøftelse af dette med studerende på andresemestre blev der givet udtryk for undrenover tastefejl, stavefejl og andre – dog mindreend den her omtalte - fejl i eksamenseksemplarer,de har haft til deres eksaminer.Det er altså ikke en engangsforeteelse, at derer fejl i eksamenseksemplarer på IFSK. Dennesituation synes endog noget mere graverendeend de andre.Spørgsmålet er: Har de studerende ikke kravpå, at det ansvarlige personale tager eksamenseriøst, når nu man som studerendebliver bedt om at tage studiet samme – ogdesuden har et ønske om at gøre det godt?Uanset om det er en sag, hvor studieledelsenhar sit på det rene jf. at referere til diverseparagraffer i eksamensbekendtgørelsen, kanden så forvente, at de studerende tager eksamenalvorligt, når nu den ikke selv gør?Det kan da være, at det ’blot’ er Metode 1,men skylder man ikke de studerende at behandleeksamen professionelt og i det mindstegive sig tid til at kigge eksamensopgavenigennem inden man sender den af sted? Deter da påfaldende, at det var lykkedes at ændredatoen til det korrekte, men at det ikkevar lykkedes at vende papiret til den andenside og se, om nu der var styr på, hvilke opgaverde studerende fik udleveret. Ikke attage de studerende seriøst i en så seriøs situationer dybt – ja – useriøst.Jeg synes studieledelsen skylder de studerendeen forklaring. Og en undskyldning.Hvor er min læseplads!? StatsRådet informerer om læsesaleEr du også en af de mange studerende, der med tungt hjerte sagde farvel til din faste læseplads, dalæsesalen under biblioteket lukkede? Og som forgæves har søgt efter en ny andre steder på fakultetet?Frygt ej mere ‐ vil vi informere lidt om de fremtidige planer for læsesale på IFSK.Da fusionen mellem fakultetets biblioteker blev vedtaget, stod StatsRådet meget stærkt på,at der ikke måtte ske en reduktion af antallet af læsepladser. Dette krav støttede ledelsen påIFSK og dekan Svend Hylleberg op om. Derfor vil der blive bygget en spritny læsesal med 78læsepladser øverst i bygning 1332 (bygningen med S1 og S2). Der vil komme helt nye bordeog stole, samt en kaffe/te/kakao automat ‐ så man kan få fornyet energi til læsningen. Dennye læsesal forventes færdig omkring efterårsferien 2010, og indtil da kan man benyttelæsesalene på foreningsgangen eller på Fakultetsbiblioteket.Herudover har IFSK som midlertidig løsning fået stillet lokaler til rådighed i bygning 1447 på Tåsingegade 1overfor Nobelparken. For at få adgang hertil skal du henvende dig på Fakultetsbiblioteket. Desudenarbejder StatsRådet på, at der i eksamensperioden vil blive indrettet læsesale i bygning 1325.Så selvom det er presset med pladser lige nu, er det kun en overgangsperiodeindtil den nye supermoderne læsesal åbnes ‐ og vi lover, at det bliver godt!Hvis der er yderligere spørgsmål, er I selvfølgelig som altid velkomne til at hive fat i en af os, kigge forbikontoret eller sende en mail på statsraad@ps.au.dk!35

KandestøberenHistorien om en (ekstra)dannelsesrejseIP-studiekredsEbbe Elhauge Kristensen20071982@ps.au.dkInternational politisk studiekreds kører i foråret 2010 som et forsøg, hvor studerendeog underviser(e) diskuterer international politik ud fra et enkelt værk. Håbet er, atstudiekredsen bliver en art diskussionensdannelsesrejse for de deltagende studerende.Instituttet danner i forårssemesteret 2010rammen om et nyt fagligt initiativ eller en nyekstra curriculær aktivitet, om man vil.Således har en international politisk studiekredsset dagens lys, eller måske i virkelighedennærmere skumringens tusmørke,for diskussionerne finder sted fire mandageover semesteret kl. 19.30.Tale er guldIdeen til studiekredsen kommer af ønsket omat fordybe sig i et enkelt værk og diskuteredets præmisser og vurderinger mere indgående,end der normalt er mulighed for påholdtimerne i diverse fag. Samtidig er det forfriskendeat modtage faglige udfordringer iet forum, hvor diskussionen er centrum.Studiekredsen giver således de deltagendestuderende mulighed for at komme nærmereen reel dialektik, der kritisk opfattet ikke længereer omdrejningspunktet for universitetetofficielle anstrengelser.Studiekredsen er oprettet af Kritisk Profil i samarbejdemed GeorgSørensen,der siger:”Et fortræffeligtinitiativsom harfået fortjentopbakningaf engageredestuderende.Deter en fornøjelseatvære med”.Ideen ersåledes også, at studerende og undervisermødes i en dialog, som så at sige foregår pålige fod. Derfor diskuteres der også omkringet rundt bord, hvor alle kan og må komme tilorde.UniversitasDiskussionsobjektet er Stephen Walts ”TamingAmerican Power – the global response toUS primacy”. Således er udgangspunktetnaturligt den mere konventionelle realistiskeforståelse af international politik, men førstediskussion, der fandt sted 22. marts, viste, aten diskussion af international politik kunbesværligt kan holdes inde for en sådanramme, hvorfor mange også mere konstruktivistiskeog idehistoriske pointer blev vendt:Kan USA som giveren af international retforstås ud fra Hobbes retsbegreb, hvilket vilgøre det internationale system hierarkisk? Erden militære epoke måske på vej mod sin afslutning,hvorfor blød magt bliver grundlagetfor fremtidens magtbaser? Det er ikke sikkert,at objektiv magt er afgørende for nationalstatersadfærd, det kan sågar tænkes,den er irrelevant?Det meste af ovenstående er i en pessimistiskforståelse sikkert forkert eller irrelevant,men selv hvis det er tilfældet, har deltagernei studiekredsen ikke gået forgæves. Halvandentimes afprøvning af synspunkter og argumenter,der bliver vekslet blandt 12 debatlystnestuderende giver en fornemmelse af atvære en del af et hele (universitas) – et rigtigtuniversitet. Så gør det mindre, at diskussionerneindimellem bliver mindre fokuserede.Således er vejen til Athen i virkeligheden kortereend man skulle tro – i hvert fald i åndeligforstand. En Dannelsesrejse er begyndt…36

2009Mere kultur, tak!Ny kulturforening på IFSKMikkel Vintermikkelvinter@hotmail.dkAcross the Universe er navnet på den nye kulturforening, der skal åbne statskundskabernesøjne for Aarhus’ rige kulturliv.På IFSK finder man foreninger, der dækkerutrolig mange af de studerendes behov. Mankan arrangere, debattere, skrive osv., mendet er ikke nødvendigvis alle behov, der bliveropfyldt. Der er plads til forandringer, hvorforeningslivet i dag er meget anderledes endfx i 70’erne. Foreningerne dengang var ifølgeGorm Harste præget af den ”utroligt stærkepolitisering”, hvor specielt de venstreorienteredestod stærkt.Selvom foreningerne i dag ikke længere erpartipolitiske og varetager mere generelle interesser,mener kulturforeningen Across theUniverse, at der er et kulturelt tomrum påIFSK. Idémændene bag projektet, Christianog Hanna, som begge er 4. Semesterstuderende,er kulturelle ildsjæle, der har sat sigfor at udvide IFSKernes horisont. Foreningenshovedformål er dels at skabe en forbindelsemellem det århusianske kulturliv og IFSKgennem formidling af århusianske kulturtiltag,der ikke blot begrænser sig til Trains koncertprogram.Derudover har foreningen ambitionerom at trække kulturlivet op på IFSK iform af fx ”en onsdag eller torsdag med jazzmusik,runde borde og rødvin, eller det kunneogså være en teaterforestilling”.Christian og Hannaerkender, at kulturen kanvære meget ugennemsigtig,og det er derforvigtigt for foreningen atgøre den mere tilgængeligfor de studerende. Der vildog blive lagt vægt på andetend den blotte serveringog oplysning om kulturelletiltag. Det ermeningen, at medlemmerneogså skal få oplevelsergennem ”søgningenefter kultur”.Den skøre ogfrække foreningNavn: Across the Universe(inspireret af enBeatles-sang)Formål: udbrede ogoplyse om kulturGeneralforsamling:14 aprilMedlemskab aff o r e n i n g e nkræver ikkekendskab til detårhusianske kulturliv,men bloten kulturel interesse.Der skal være plads til såvel den kreativetype som den observerende type. Christianog Hanna forestiller sig at selve arbejdet iforeningen vil foregå i projektgrupper, der fxkan arrangere en ”koncert med et brasiliansksambaband eller invitere en kendt finsk poet”.Det er altså okay, at foreningen bliver kendtsom den lille skøre og frække kulturforeningpå IFSK. Across the Universe har ingen facitlistefor, hvilke resultater man vil opnå. Endel af foreningens charme er netop usikkerhedom output, hvor ”man kan komme ud forenten at ende til en lortekoncert eller få denfedeste kulturelle oplevelse”. Across the Universeholder deres første generalforsamlingonsdag den 14. april, hvor alle interesseredekan møde op.37

KandestøberenIFSK fodbold- trodser sne og kuldeFodboldreportageThomas Rudebeck Eilertzen20071900@ps.au.dkDen sure og lange vintertræning nærmer sig sin afslutning, og spillerne fra IdrætsforeningenStatskundskab kan så småt begynde at se frem til at få græs under knopperne igen.Efterårssæsonen bød for IFSKs vedkommendepå en nogenlunde pointhøst, der dog desværreikke var nok til at sikre oprykning fraserie 5. Der var traditionen tro også en deltransferaktivitet i klubben, og nogle af klubbensstore spillere har således fundet nyegræsgange i steder som Beijing, New York ogViborg. Nye spillere er dog kommet til, ogefter måneders veloverstået indendørstræningi Frederiksbjerghallerne er optakten tilden nye forårssæson i fuld gang.Finanskrisen rammer selv de bedste, og idisse sparetider valgte bestyrelsen at sløjfeden halvårlige træningstur til La Manga, såspillerne fra statskundskabs sportslige flagskib(enhver kan jo vinde OL-medaljer) måttenøjes med Katrinebjergskolens grusbaner iforårssæsonens opstartsperiode. Som billedetafslører, har dette vist sig ikke hver gang atvære et behageligt bekendtskab, og klubbensmest træningsivrige har i flere omgange lidtdet nederlag, at måtte afvikle træningspas påden tilstødende parkeringsplads (!).Når fortvivlelsen rammer, er det dog vigtigt atskue fremad i tiden, og den kommendeforårsturnering giver i den grad anledning tiloptimisme. En ny bestyrelse samt et nyt oglovende trænerteam er valgt, og lodtrækningentil forårets kampe har placeret IFSK i hvad,der må betegnes som intet mindre end enønske-pulje. De kommende måneder bydersåledes på et klassisk opgør med de pæne ogvelplejede drenge fra Handelshøjskolen og dealtid – i mere end én forstand – spændendekampe mod hold fra 8210. På baggrund afdenne lodtrækning lyder en forsigtig vurderingaf holdets chancer i foråret: Sikker ogoverlegen oprykning.På det sociale plan – ikke at forglemme – kickstartesforåret for alvor d. 17. april med denlegendariske BODEGA CRAWL, der skal forsøgeat fortsætte de lovende takter fra julebaren påinstituttets juledag i december måned. Hvordiverse barer i Nørregade sidste efterår blevendevendt for øl og grønlændere, er rutendenne gang lagt i hjertet af Århus, hvor blandtandet den sagnomspundneJægergårdsgade vil blive aflagten visit.Da klubben har både et ellevemandsholdog et syvmandsholdi spil, hilses nye ansigterog talenter også i foråretvelkomne. IFSK spiller sinehjemmekampe på Vorrevangsskoleni det nordligeÅrhus, og interesserede kankontakte bestyrelsesmedlemMalte Thomsen (maltetho@gmail.com) eller gå ind på:www.ifsk.dk.38

2009Nyt fraStudienævnetNyt fra StudienævnetMette Kjær (formand for Studienævnet)mkjaer@ps.au.dkSarah Cecilie Kjærgård Pederesen (næstformand)20061329@ps.au.dk”Eleverne er gode til at lave lektier, de kommer i skole til tiden og er glade for deresklasser!”. Både Sarah og jeg hører efterhånden jævnligt disse vendinger blive brugt afstatskundskabs-studerende. Jeg var noget overrasket første gang jeg hørte det. Enddabrugt af en lidt ældre studerende og uden, at han tilsyneladende selv syntes, der varnoget mærkeligt i det. Ordene har efterhånden sneget sig ind i sproget på universitetsniveau,uvist af hvilken årsag. Men det øgede fokus på gennemførsel, flere undervisnings-timer,og hurtig studiestart efter gymnasiet spiller nok en rolle.Kan det ikke være lige meget, hvilke ord deranvendes om studiet? Nej! For det handlerom, hvordan vi opfatter læring. At lave lektierer udtryk for, at stoffet skal serveres forén. En slags tankpasser-læring, hvor ”benzinenså at sige bliver fyldt på”. At læse pensumafspejler en anden holdning: den studerendetager aktivt medansvar for sin læring,sætter sig ind i emnet via pensum, menkunne finde på at finde andre kilder/artikler,der belyser samme emne. For en studerendeer der ikke bare ét facit, og at finde svar påWikipedia er ikke nok. En studerende tageraktivt ansvar for egen læring, diskuterer deallerede givne spørgsmål på uge-sedlernemen stiller også selv relevante spørgsmål ogsøger at diskutere dem. God undervisning eri høj grad underviserens ansvar, men det er ilige så høj grad den studerendes! Husk det,næste gang du bruger ordet ”elev”!!Ellers skete der det meget beklagelige, at de19 studerende der skulle op til reeksamen imetode 1 fik udleveret den forkerte opgave– det var den opgave, som alle havde besvaretved den ordinære eksamen og som derforvar blevet gennemgået ved den kollektivetilbagemelding. Det må bare IKKE ske, mendet gjorde det altså! Mennesker begår fejl engang imellem. Og efter at have forhørt os hosdiverse jurister var der ikke andet at gøre,end at de pågældende måtte gå om igen! Deter virkelig synd for de 19. Men hensynet til atalle skal være lige, og derfor at ingen mågives mere favorable vilkår og bedre chancerfor at bestå end andre, var altså stærkest. Istudienævnet er vi frygtelig kede af, at densituation opstod!Siden sidst: Vores specialeevaluering er kommeti gang, og det er vi glade for. Det blivergodt at have evalueringer på alle niveauer ivores uddannelse! Den ny undervisningsplaner under udarbejdelse og kan snart godkendesaf studienævnet.39

KandestøberenDebatPF og kapsejladsenDebatPF bestyrelsenI sidste nummer af Kandestøberen stiller Mikkel Vinter spørgsmålet om, hvorvidt PFbestyrelsenvælges ud fra de rette kompetencer. Der tages udgangspunkt i bestyrelseskandidaternessalgstaler, der iflg. Mikkel er for fokuserede på Kapsejladsen, ogderfor kan skræmme (mere?) kompetente kandidater væk, fordi de ikke besiddersamme druk- og roevner. Ovenstående kritik føler den nyvalgte PF-bestyrelse sig forpligtettil at svare på. Vi mener, det er en yderst relevant og interessant diskussion attage op, for der er uden tvivl mere i PF end blot KapsejladsenTil generalforsamlingen d. 18/3 stillede 12kandidater op. Stort set alle (11 ud af 12)kandidater omtalte deres tidligere erfaringermed udvalgs- og bestyrelsesarbejde, menssamtlige kandidater kom ind på deres visionerfor den nye bestyrelse. Af de 12 ”salgstaler”indgik Kapsejladsen dog kun i 4 af dem.Endvidere var enkelte i den nye bestyrelseikke klar over, hvad kapsejladsen er.På baggrund af ovenstående mener vi ikke,man kan tale om, at kapsejladsen er et gennemgåendeemne for salgstalerne - især ikke,hvis det ses i forhold til antal gange, hvor erfaringerog visioner for den nye bestyrelseindgik – og dermed heller ikke, at bestyrelsenvælges pba. kapsejladsevner.Politologisk forening favner meget bredt, ogvaretager bestemt ikke kun medlemmerneslyst til at drikke, men også deres faglige, socialeog oplevelsesinteresser. Foreningen har5 forskellige udvalg med vidt forskellige interesserog visioner. Der eksisterer et fagligtudvalg, studietursudvalg, festudvalg, 2kasserer og det nyoprettede sociale udvalg(hvis intention netop er, at arrangere events,som ikke nødvendigvis er forbundet med alkohol).Kapsejladsen er et utroligt vigtigt arrangementfor det sociale miljø på universitet, dadet er medvirkende til at styrke de studerendestilhørsforhold til deres studie. Netop derforvil bestyrelsen vil ikke negligere kapsejladsen,men forsøge at ændre folks syn på PF,for der er bestemt andet i PF end kampdrukog kapsejlads. Her kan f.eks. nævnes, at derarrangeres løbetur på studieturen i Berlin ogvinsmagning i april.Vi er i bestyrelsen megetmodtagelige overfor kritikog forslag, så vi også kanfå aflivet andre myter somf.eks., at PF er en indspistog fordrukken forening.PF er en forening af og forstuderende, hvilket vi vilunderstrege med voresnye slogan: ”PF - Alt fordig.”MVHPF-bestyrelsen40

2009DebatPF og kapsejladsenDebatMikkel Vintermikkelvinter@hotmail.dkJeg føler mig ligeledes forpligtet til at bidrage en ekstra gang til debatten. PF-bestyrelsenunderstreger i deres indlæg, at det langt fra var alle, der profilerede sig på kapsejladsen.Denne udmeldelse er jeg fuldstændig enig i, men jeg mener, at debattensåledes kommer til at handle om at definere: Hvor meget skal der til for at man kansige at kapsejladsen er et gennemgående tema?For at besvare dette spørgsmål kræves deren subjektiv vurdering, og der vil i den forlængelsenaturligvis være modstridendemeninger. Jeg vil ikke vurdere om 4 ud af 12nok til at være et gennemgående tema. Derimodsad jeg og højst sandsynligt flere andremed fornemmelsen af, at kapsejladsen foralvor fik folk op af stolene og det er netopdet, man husker bagefter. At nuværendebestyrelsesmedlemmer ikke kendte til kapsejladsenser jeg egentlig som et argument, derforstærker min påstand. Det er muligt atdisse medlemmer ikke står i det samme dilemmasom andre potentielle kandidater (ogman må formode, at størstedelen kender tigkapsejladsen). Hvis man ikke kender tilkapsejladsen, er man ikke hæmmet af frygtenfor at blive valgt fra på baggrund af manglendeevner. PF-medlemmer, der var mødtop til generalforsamlingen,vil højst sandsynligtkunne huske, at enkeltekandidater direkte blevopfordret til at drikke ølforan forsamlingen. Hvisdette bliver i erindringen,vil effekten som heleproblematikken drejersig om muligvisforstærkes ved næste årsforsamling. Potentiellekandidater med relevanteforeningskvaliteter, derenten ikke kan drikke øleller blot ikke ønsker atdrikke øl foran en forsamling,risikerer at tabe ansigt, og vil somkonsekvens af dette ikke stille op.Det er svært at sige om kapsejladsen fylderfor meget, men det er sikkert at kapsejladsenfylder meget. Dette er ikke i sig selv et problem,men det er problematisk hvis man pådenne måde får ekskluderet en gruppe studerendesom gerne vil og kan bidrage tilbestyrelsesarbejdet. En mulig løsning påproblemet kan være en ensretning af de potentiellekandidaters valgtaler, således at debliver mere specifikke mht., hvad de vilbidrage med i deres bestyrelsesperiode og iden forbindelse specificerer, hvilke(t) udvalgde kunne forestille sig at sidde i. Man vilsåledes kunne nedtone medlemmernes prespå de fremtidige kandidater.41

KandestøberenBibliografisk nytAarøe, L. (2009, Jul.). Group-based Appraisals, Emotions and Citizens’ Religious Tolerance Decisions.Paper fremlagt ved Annual Meeting of the International Society of Political Psychology, Dublin, Irland .Aarøe, L. (2009, Apr.). Investigating Frame Strength: The Case of Episodic and Thematic Frames. Paperfremlagt ved MPSA, Chicago, USA .Aarøe, L. (2009). Tolerance of Religion in the Public Space: Principled Secularism or Group-BiasedThinking? Paper fremlagt ved Årsmøde i Dansk Selskab for Statskundskab, Vejle, Danmark .Andersen, J. G. (2010, Mar.). Labour Market Policy Reforms in Denmark. Paper fremlagt ved Regulatingthe risk of unemployment. National adaptations to post-industrial labour markets. REASSESS workshop.,Edinburgh, Storbritannien .Andersen, J. G., Dølvik, J. E., & Vartiainen, J. (2010, Dec.). The Nordic social models: Change withinstable institutional framework. Paper fremlagt ved Social Models Workshop (FAFO/CES Harvard), Berlin,Tyskland .Andersen, J. G. (2010, 2.marts). Værste krise i 200 år. Information.Andersen, S. C. (2009). Er skolepolitikken til gavn for skolerne?. I Blom-Hansen, J., & Elklit, J. (red.).Perspektiver på politik: Bidrag til samfundsdebatten (s. 122-127). Århus: Academica.Beach, D. (2009). Danskerne og EU-folkeafstemninger: Hvad kan vælgeradfærdsforskning fortælle os?. IBlom-Hansen, J., & Elklit, J. (red.). Perspektiver på politik: Bidrag til samfundsdebatten (s. 193-198).Brouard, S., Chaqués, L., Green-Pedersen, C., & Timmermans, A. (2009). Comparer les agendas politiques::Une nouvelle voie pour la politique comparée. Revue Internationale de Politique Comparee,16(3), 361.Brouard, S., Wilkerson, J., Baumgartner, F. R., Timmermans, A., Bevan, S., Breeman, G., Breunig, C.,Chaqués, L., Green-Pedersen, C., Jennings, W., John, P., Jones, B. D., & Lowery, D. (2009). Comparer lesproductions législatives: enjeux et méthodes. Revue Internationale de Politique Comparee, 16(3), 381.Burau, V. (2009). “It’s the institutions, stupid”: Hvordan kan vi lære af kvalitetsreformer i europæiskesundhedssystemer. I Blom-Hansen, J., & Elklit, J. (red.). Perspektiver på politik: Bidrag til samfundsdebatten(s. 128-133). Århus: Academica.Bækgaard, M., & Jensen, C. (2009, Nov.). The Dynamics of Competitor Party Behaviour. Paper fremlagtved Nordisk kommunforskarkonferens, Åbo, Finland .Christensen, J. G., & Nielsen, V. L. (2010). Administrative capacity, structural choice and the creation ofEU agencies. Journal of European Public Policy, 17(2), 176-204.Christensen, J. G. (2010). EU Legislation and National Regulation: Uncertain Steps towards A EuropeanPublic Policy. Public Administration, 88(1), 3-17.Christensen, J. G. (2010). Keeping in Control: The Modest Impact of the EU on Danish Legislation.Public Administration, 88(1), 18-35.Christensen, J. G., Müller, W. C., Bovens, M., Jenny, M., & Yesilkagit, K. (2010). Legal Europeanization:Comparative Perspectives. Public Administration, 88(1), 75-87.Christiansen, P. M., Nørgaard, A. S., Rommetvedt, H., Svensson, T., Thesen, G., & Öberg, P. (2010).Varieties of Democracy: Interest Groups and Corporatist Committees in Scandinavian Policy Making.VOLUNTAS - International Journal of Voluntary and Nonprofit Organizations, 21(1), 22-40.Dinesen, P. T. (2009, Apr.). The Culture of your Homeland or the Context you live in?: Examining the42

2009Cultural and Institutional Explanation of Generalized Trust using Migration as a Natural Experiment.Paper fremlagt ved Midwest Poltiical Science Association Conference, Chicago, USA .Elklit, J., & Wistrand, B. (2010, 23.2.2010). Hvor demokratisk er Sverige? Politiken.Harrits, G. S. (2010). Understanding and Explaining Political Action. A Mixed Method Strategy. (s. 1-27).The Comitee on Concepts and Methods. International Political Science Association.Harste, G. (2009). Linking Political Systems and War Systems: systemic risks, paradoxes and blindspots. Forum on Public Policy.Heeager, A. (2009). Vil de nye sundhedsaftaler imellem kommuner og regioner kunne tjene deresformål?: Bureaukratisering og interessemodsætninger på sundhedsområdet. Politica - Tidsskrift forPolitisk Videnskab, 41(2), 168-186.Jakobsen, M. L. (2009). The Effects of New Public Management: Activity-based Reimbursement and Efficiencyin the Scandinavian Hospital Sectors. Scandinavian Political Studies.Jørgensen, K. E. (2009). Sagen genåbnet: Danmark, IMF og institutionel reform. I Blom-Hansen, J., &Elklit, J. (red.). Perspektiver på politik: Bidrag til samfundsdebatten (s. 254-260). Academica.Jørgensen, K. E. (2009). The European Union in Multilateral Diplomacy. Hague Journal of Diplomacy,4(2), 189-209.Kaspersen, L. B., & Loftager, J. (2009). Introduktion. I Kaspersen, L. B., & Loftager, J. (red.). Klassisk ogmoderne politisk teori (s. 11-15). København: Hans Reitzels Forlag.Kaspersen, L. B., & Loftager, J. (red.) (2009). Klassisk og moderne politisk teori. København: HansReitzels Forlag.Kjær, A. M., & Burau, V. (2009, Sep.). Dilemmas of hierarchy in co-governance: cases from differentcontexts. Paper fremlagt ved Presented at the session on ‘Interactive Governance, Policy Innovation andDemocracy’’, as part of the panel on ‘Interactive governance and policy making: what, how and why, atthe Fifth General Conference of the European Consortium for Political Research, Potsdam, Tyskland .Kjær, A. M., & Hansen, A. S. (2010). Introduction: Political Agency and the State in Development. Forumfor Development Studies, 37(1), 3-6.Kjær, A. M., & Muhumuza, F. (2009). The New Poverty Agenda in Uganda. DIIS Working Paper, (14),1-30.Kjær, A. M., & Joughin, J. (2010). The Politics of Agricultural Reform: The Case of Uganda. Forum forDevelopment Studies, 37(1), 61-78.Larsson, G., & Lindekilde, L. (2009). Muslim Claims-making in Context: Comparing the Danish and theSwedish Muhammad cartoons Controversies. Ethnicities, 9(3), 361-382.Laustsen, C. B., & Rasmussen, K. V. (2010). Terror og film. (1 udg.) Gylling: Aarhus Universitetsforlag.Laustsen, C. B. (2010). Terror og film - en introduktion. I Laustsen, C. B., & Rasmussen, K. V. (red.). Terrorog film (1 udg.) (s. 11-40). Gylling: Aarhus Universitetsforlag.Lindekilde, L. (2009). En fælles og tryg forebyggelse af radikalisering?. I Blom-Hansen, J., & Elklit, J.(red.). Perspektiver på Politik (s. 73-79). Academica.Lindekilde, L., Mouritsen, P., & Zapata-Barrero, R. (2009). The Muhammad Cartoons Controversy inComparative Perspective. Ethnicities, 9(3), 291-313.Loftager, J. (2009). Den underkendte borger. I Blom-Hansen, J., & Elklit, J. (red.). Perspektiver på politik:Bidrag til samfundsdebatten (s. 154-159). Academica.43

KandestøberenLoftager, J. (2009). God statskundskab? Politica - Tidsskrift for Politisk Videnskab, 41(2), 231-248.Mouritsen, P. (2009). The culture of citizenship: A reflection on civic integration in Europe. I Zapata-Barrero, R. (red.). Citizenship policies in an age of diversity: Europe at the crossroads (s. 23-35).Barcelona: CIDOB.Mozaffari, M. (2009). Ideological Roots of Islamism. . Centre for Studies in Islamism and Radicalisation(CIR), Department of Political Science, Aarhus University.Mozaffari, M. (2009). Islamismens kompleksitet. I Blom-Hansen, J., & Elklit, J. (red.). Perspektiver påpolitik: Bidrag til samfundsdebatten (s. 87-93). Århus: Academica.Møller, J. (2010, 05.03). 25 år efter: Ikke efter bogen. Weekendavisen.Møller, J. (2009). Post-communist Regime Change: A Comparative study. (1 udg.) (Routledge Researchin Comparative Politics). Taylor & Francis.Møller, J., & Skaaning, S. E. (2010). Post-Communist Regime Types: Hierarchies across Attributes andSpace. Communist and Post-Communist Studies, 43(1), 51-71.Naegele, G., Barkholdt, C., de Vroom, B., & Andersen, J. G. (2010). A new organization of time overworking life: Results from a European Foundation research project. I Naegele, G. (red.). Soziale Lebenslaufpolitik.:Sozialpolitik und Sozialstaat (1 udg.) (s. 110-137). Wiesbaden: VS Verlag für Sozialwissenschaften.Nielsen, V. L., & Parker, C. (2009). Testing responsive regulation in regulatory enforcement. Regulation& Governance, 3(4).Olesen, T. (2010). Review of B. Doherty and T. Doyle (2008). Beyond Borders: Environmental Movementsand Transnational Politics. London: Routledge.. Social Movement Studies, 9(1), 92-94.Parker, C., & Nielsen, V. L. (2009). Corporate Compliance Systems: Could They Make any Difference?Administration & Society, 41(1), 3-37.Pedersen, T. (2009). Den amerikanske romantik og amerikansk politik. I Blom-Hansen, J., & Elklit, J.(red.). Perspektiver på politik: Bidrag til samfundsdebatten (s. 319-324). Århus: Academica.Petersen, M. B., Sznycer, D., Sell, A., Tooby, J., & Cosmides, L. (2009, Oct.). Physical formidability inmodern politics: How biological adaptions for resource-conflict influence attitudes towards redistribution.Paper fremlagt ved Årsmøde i Dansk Selskab for Statskundskab, Vejle, Danmark .Petersen, M. B., Roepstorff, A., & Serritzlew, S. (2009). Social Capital in the Brain?. I Tinggaard, G., &Svendsen, G. (red.). Handbook of Social Capital: The Troika of Sociology, Political Science and Economics(s. 75-92). Edward Elgar Publishing.Petersen, M. B., Sznycer, D., Tooby, J., & Cosmides, L. (2009, Jul.). Why Deservingness? Evolved Emotionsand Deservingness Judgments in Welfare Opinions. Paper fremlagt ved 32nd Annual ScientificMeeting of the International Society for Political Psychology, Dublin, Ireland, July 14-17 2009, Dublin,Irland .Princen, S., Brouard, S., Chaqués, L., Green-Pedersen, C., Jennings, W., John, P., & Munoz, L. (2009). Lesdynamiques d’agendas multiniveaux dans la politique environnementale de l’Union européenne. RevueInternationale de Politique Comparee, 16(3), 485.Skak, M. (2009). Anmeldelse af Niels Erik rosenfeldt, Lenin. En revolutionær fundamentalist, Kbh.: Høst& Søn, 2008. Nordisk Østforum, 23(1), 84-87.Skak, M. (2009). BRIK-landene og magtspredningen i international politik. I Blom-Hansen, J., & Elklit, J.(red.). Perspektiver på politik: Bidrag til samfundsdebatten (s. 325-331). Academica.44

2009Skak, M. (2009, Jun.). Russia’s New ‘Monroe Doctrine’. Paper fremlagt ved Ninth International CISS MillenniumConference, Potsdam, Tyskland .Skak, M. (2009). Ted Hopf (ed.), Russia’s European Choice, New York: Palgrave, 2008. Slavic Review:American quarterly of Russian, Eurasian and East European studies, 68(3/Fall), 721-723.Svendsen, G. T., & Svendsen, G. L. H. (2010). Social Capital and the Welfare State. I Böss, M. (red.). TheNation-State in Transformation: Economic Globalisation, Institutional Mediation and Political Values (s.315-339). Aarhus, Danmark: Aarhus University Press.Svendsen, G. T., & Brandt, U. S. (2009). The Choice Between Auctioning and Grandfathering in the EU.Energy & Environment, 20(7), 1117-1130.Svensson, P. (2009). De klassiske elitister. I Kaspersen, L. B., & Loftager, J. (red.). Klassisk og modernepolitisk teori (1 udg.) (s. 571-588). København: Hans Reitzels Forlag.Svensson, P. (2010). Demokratisk underskud: Hvorfor findes der ikke demokratiske styreformer i Mellemøsten.Er landene for evigt dømt til autoritære magthavere? Morgenavisen Jyllands-Posten.Svith, F. T., & Kabel, L. (2009). Journalistik. I Kolstrup, S., Agger, G., Jauert, P., & Schrøder, K. (red.).Medie- og Kommunikationsleksikon (1 udg.) (s. 227-229). Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur.Sørensen, G., & Jackson, R. (2010). Introduction to International Relations. Theories & Approaches. (4.udg.) Oxford: Oxford University Press.Thesen, G. (2009, Jun.). Party Responses to News. Political Agenda-Setting in between Issue Ownershipand Policy Responsibility. Paper fremlagt ved Comparative Policy Agendas Conference, Den Haag,Holland .Thomsen, S. R. (2009, 23.08.2009). August-målingerne: Flertal for en ny regering. Altinget.dk.Thomsen, S. R. (2009). Den kulturelle komponent i vælgeradfærd. I Blom-Hansen, J., & Elklit, J. (red.).Perspektiver på politik: Bidrag til samfundsdebatten (s. 56-63). Århus: Academica.Thomsen, S. R. (2009, 11.08.2009). Julis målinger: Igen VKO-flertal. Altinget.dk.Thomsen, S. R. (2009, 28.05.2009). Junis målinger: SF frem igen - V tilbage. Altinget.dk.Thomsen, S. R. (2009, 01.06.2009). Majs målinger: Dødt løb mellem blokkene. Altinget.dk.Thomsen, S. R. (2009). Mandag Morgen havde valgets bedste prognose. Mandag Morgen.Thomsen, S. R. (2010, 31.01.2010). Månedssnit: Oppositions-føring bider sig fast. Altinget.dk.Thomsen, S. R. (2009, 01.11.2009). Oktobers målinger: Blokkene er frosset fast. Altinget.dk.Thomsen, S. R. (2009, 13.09.2009). Prognose: SF den store vinder af kommunalvalget. Altinget.dk.Thomsen, S. R. (2009, 14.04.2009). R og bevægelser står til nul mandater ved EU-valget. Altinget.dk.Thomsen, S. R. (2009, 25.10.2009). R vinder terræn forud for kommunalvalget. Altinget.dk.Thomsen, S. R. (2009, 26.04.2009). Risbjerg om april-snittet: Igen VKO-flertal. Altinget.dk.Thomsen, S. R. (2009, 02.06.2009). Risbjerg-prognose: JuniBevægelsen og R ryger ud. Altinget.dk.Thomsen, S. R., & Sloth, C. (2009, 15.11.2009). Rød stue bedre til sammenhold end blå før KV09.Altinget.dk.Thomsen, S. R. (2009, 01.02.2009). SF sikrer nyt flertal i snit af alle målinger. Altinget.dk.Thomsen, S. R. (2009, 12.11.2009). Sidste prognose før valget: SF den store vinder. Altinget.dk.45

KandestøberenThomsen, S. R. (2010, 02.01.2010). Snit af meningsmålinger: Lille forspring til oppositionen. Altinget.dk.Thomsen, S. R. (2009, 01.03.2009). Snit af målinger: EL-gyser afgør flertallet. Altinget.dk.Thomsen, S. R. (2009, 04.01.2009). Snit af målinger: Lene-effekten fuser ud. Altinget.dk.Thomsen, S. R. (2009, 01.04.2009). Snit af målinger: Regering styrtdykker med V. Altinget.dk.Thomsen, S. R. (2009, 04.10.2009). Snit af septembers målinger: Fortsat dødt løb. Altinget.dk.Thomsen, S. R. (2009, 29.11.2009). Snittet: Mindre fremgang til VKO i november. Altinget.dk.Thomsen, S. R. (2009, Apr.). The cultural component in voting behaviour. Paper fremlagt ved 2009 AnnualMeeting of the Midwest Political Science Association, Chicago, USA .Wilkerson, J., Baumgartner, F. R., Brouard, S., Chaqués, L., Green-Pedersen, C., Grossman, E., Jones, B.D., Timmermans, A., & Walgrave, S. (2009). Le Projet Agendas Comparés: objectifs et contenus. RevueInternationale de Politique Comparee, 16(3), 365.Østergaard, C. S., & Thøgersen, S. (2010). Chinese globalisation: state strategies and their societalanchoring. I Xing, L. (red.). The Rise of China and the Capitalist World Order (s. 161-186). London:Ashgate.Østergaard, C. S., & Thøgersen, S. (2010). Kina - den største (fa)BRIK. I Skak, M. (red.). Fremtidens Stormagter.BRIK’erne i det globale spil. Brasilien, Rusland, Indien og Kina. (s. 209-270). Aarhus: AarhusUniversitetsforlag.Østergaard, C. S. (2010). Sneløven og Dragen: Kan Tibet og Kina enes? Information, 18.Nye specialerChristensen, Louise Øhlenschlæger (i samarbejde med Rikke Grønberg Hansen), Markarbejderadfærd –mellem holdning og professionelle normer? – implementering af opfølgende hjemmebesøg.Christensen, Rasmus Lyngby Mølbjerg, HRM i det postmoderne samfund Er HRM svaret for organisationernei det postmoderne samfunds udfordringer?Fuglsang, Nina Sofie, Kontraktteoriens empiriske relevans i dansk sammenhæng.Hansen, Rikke Grønberg (i samarbejde med Louise Øhlenschlæger Christensen), Markarbejderadfærd –mellem holdning og professionelle normer? – implementering af opfølgende hjemmebesøg.Jacobsen, Simon Borregaard, Er civilsamfundet en kilde til generaliseret tillid? Et studie af hvordanforeningsdeltagelse opbygger generaliseret tillid.Kumar, Vishal, Nyheder under tvang. En analyse af produktionsrelaterede og institutionelle begrænsningerinden for produktionen af tv-nyheder.Neermark, Søren Mikael, Forhindringer på vejen: Udbredelsen af sundhedsforsikringer på private ogoffentlige arbejdspladser.46

REDAKTIONELT2009Studenterredaktionen bestående af:Frederik Christensen, Bolette Danckert (redaktør), Rikke Melsen, Signe Bøgh Madsen, MikkelVinter, Søren B. Knudsen, Nina Kruse Larsen (redaktør), Ida Haugen, Ebbe Elhauge Kristensen, TheaChristina Thusgaard Gregersen, Mathias Gjørling, Rikke Dahl, Stine Sønderby Bonde, Hester DitteCallaghan, Vanessa Salome Christophersen, Julie Marie Olesen, Anne Stolberg, Martin Strandby,Anne Shirin Ørberg, Tobias Schwartz Leonhardt, Jeppe Bech Carlsen. (Foto: Kristoffer Tølbøll)Fraværende på foto: Erik Poulsen (administrator), Sebastian Juel Frandsen, Steffen Juul Krahn,Jakob Orbesen, Julian Sejr, Lasse Laustsen, Anne P. Knudsen, Cathrine Nørmark, Mette GrønvaldNielsen, Kirstine Barud Thomsen, Nicolai Jensen, Mads Kryger Frandsen, Anna Thorning, RieSchmidt Knudsen, Rasmus Barndorff Djursboe, Thomas Rudebeck Eilertzen, Lasse Frost, AnneHedemann Nielsen, Rasmus Barndorff Djursboe, Christine Michael Petersen.KANDESTØBEREN er hjemmehørende på Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet, 8000Århus C.E-mail: kanden@ps.au.dk eller tlf. 8942 5428. Tryk: Møllegårdens Grafisk. KANDESTØBEREN ertillige tilgængelig på internettet på adressen: www.ps.au.dk/kandenKristian PinderupLangbakRune SlothuusBirgit KanstrupMads Leth Jakobsen>> i fællesredaktionen47

KandestøberenStatskundskabernes legepladsAnalyse & StrategiHos NIRAS Analyse & Strategi arbejder vi med analyse og evaluering samt strategi- ogudviklingsopgaver inden for bl.a. uddannelses-, integrations- og socialområdet. Vores kunder erprimært kommuner, regioner, ministerier og styrelser, EU-systemet samt private virksomheder ogorganisationer. Vi benytter studentermedhjælpere i en stor del af vores opgaveløsninger, hvorfor vihar et team med 22 studerende fra mange forskellige studieretninger samlet i et fagligt inspirerendemiljø.Hvad tilbyder vi?Afhængig af dine interesser og faglige kompetencer vil du som medlem af NIRAS Analyse &Strategis studenterkorps komme til at arbejde med opgaver som: desk research, rekrutteringsarbejdetil f.eks. fokusgruppeinterviews, udarbejdelse af spørgeskemaer til surveys, telefoninterview,referatskrivning på casebesøg, analysearbejde, rapportskrivning mm. Du vil derfor i praksis kommetil at prøve kræfter med en bred vifte af statskundskabens teorier og metoder.Er du interesseret?Vi søger løbende nye fagligt dygtige og engagerede studentermedhjælpere og ser derfor altidpositivt på henvendelser. Er din interesse vakt, så send en kort uopfordret ansøgning til vores Fieldmanager Anna Gillett på agi@niras.dk og vedlæg CV samt eventuelle relevante udtalelser. Har duyderligere spørgsmål, er du også meget velkommen til at ringe til Anna på 23 21 54 91.Du kan også altid finde yderligere information om NIRAS Analyse & Strategi, vores opgaver ogmulighederne for at blive en del af studenterkorpset på vores hjemmeside www.niras.dk48