kandestøberen gay in may! - Institut for Statskundskab - Aarhus ...

2009‘End of history?’ Totalt næppe...LederSteffen Juul Krahn20061730@ps.au.dkSebastian Juel Frandsen20061586@ps.au.dkEksamenstiden nærmer sig med hastige skridt, og semesteret synger på sidste vers.De røde faner er blevet luftet, Villy har scoret nogle billige point i Solgården, og Kapsejladsener for længst skudt i gang.Dette betyder også, at den 18. årgang af Kandestøberen har nået sit sidste nummer, som du netopnu er kommet i besiddelse af (og det endda ganske gratis). I løbet af disse 18 år har bladet væretgenstand for en stadig udvikling, hvor både format samt indhold har ændret sig, og mere og merefarverige udgaver af bladet løbende er kommet til – længe leve den teknologiske udvikling! Dennetidsskriftsevolution vil der blive set nærmere på i september måned i anledning af, at Kandestøberensætter fokus på Institut for Statskundskabs 50-års jubilæum!Det lader således heldigvis til, at Fukuyamas ’End of history’-tese ikke er gyldig for Kandestøberen,hvilket ikke mindst skyldes en engageret studenterredaktion, flittige læsere og en underviserstab,der altid er villig til at medvirke i (mere eller mindre seriøse) artikler.Den fortsatte udvikling overlader vi trygt til Bolette Danckert og Nina Kruse Larsen, der overtagerredaktørposterne efter ferien. Og med IFSK’s stolte tradition for at fostre frivillige ildsjæle kommerde forhåbentlig heller ikke til at mangle gode indlæg til Kandestøberen i dets 19. leveår.Herfra skal blot lyde et ’keep up the good work’ til alle implicerede. Husk nu at kigge forbi til hyggeligeredaktionsmøder, når disse kickstartes igen fra september måned!I denne udgave af Kandestøberen, bliver der set nærmere på homoseksualiteten i bladets temasektion.Dette indebærer både en gonzojournalistisk reportage fra Blender, et blik på diskussionen’arv/miljø’ og en kort oversigt over nogle politiske homoseksuelle. Yderligere bliver konflikten påSri Lanka behandlet, EP-kandidaterne Jens Rohde og Dan Jørgensen besvarer spørgsmål, du bliverguidet gennem din sommerferie og meget mere.Som afgående redaktører har vi ikke meget mere på hjerte udover et brændende ønske om attrykke en sudoku på denne lederplads. Så det gør vi.Tak for i år! Held og lykke med eksamensprøvelserne og ha’ en rigtig god sommer!3

KandestøberenJubilæum á la IFSKJubilæumSebastian Juel Frandsen20061586@ps.au.dkInstituttet ser fremad i stedet for bagud, når de 50 år på bagen skal fejres i det herrensår 2009. I stedet for mere traditionelle jubilæumstiltag såsom en historisk bog elleren stor fest, hvor hele budgettet fyres af, har man forsøgt at sprede arrangementerneud, så der bliver nogle forskellige tiltag og dermed forhåbentligt lidt for enhver smag.Hvad enten man bedst kan lide at læse, lytte eller drikke kaffe.JubilæumstænketankProfessor Jørgen Elklit er formand for instituttetsjubilæumstænketank. Han tog sig tidtil at forklare Kandestøberen, hvad der bliveriværksat fra instituttets side i forbindelsemed den runde fødselsdag. I stedet for at fyrehele herligheden af på en stor fest har manforsøgt at lave forskellige interessante arrangementer,som skal forsøge at indkapslehele foretagendet. Dette skal ikke mindst sesi forbindelse med, at man ikke helt kan bliveenige om hvilken dag, som er jubilæumsdagEN.Spørgsmålet går bl.a. på, om det erdagen, hvor de første professorerblev ansat, dagen hvorde første studerende startede,dagen hvor man fik enadministrativ organisationop at køre eller andre muligedage.Som nævnt er der planlagten række tiltag, som tilsammenudgør jubilæumsfestlighederne.BogudgivelseDer bliver udgivet en bog,som alle professorer, lektorer og adjunkterhar skrevet et bidrag til med udgangspunkti deres egen forskning. Der bliver i alt 50 bidragaf 7-8 sider, som altså svarer til en storkronik. Idéen med indlæggene er, at de skalvære mere ”let læste” end almindelige videnskabeligeartikler og bl.a. indeholde færre“Man har forsøgtat sprede arrangementerneud, så derbliver nogle forskelligetiltag og dermedforhåbentligt lidt forenhver smag.noter. Meningen med indlæggene skullegerne være, at man muligvis lidt provokerendekunne påpege nogle mulige problemer,man blandt andet kunne overveje forskelligesteder i de relevante politiske og administrativesystemer. Jens Blom-Hansen og JørgenElklit er redaktører på bogen, som er planlagttil at udkomme fredag d. 21. august.Århus-seminarerneFredag d. 21. august er nemlig dagen, hvorefteruddannelsesarrangementet ”Århusseminarerne”bliver afholdt.Disse seminarer eren form for et brush-upkursusfor færdige kandidater,hvor man kan kommeog få nogle fagligeindspark (og mødes medgamle studiekammerater).Arrangementer harefterhånden foregået i nogleår. I forbindelse medjubilæet har man valgt atopgradere kurset, så detbliver større i omfang, ogder kommer flere forskelligeforedragsmuligheder. Men man holderstadig arrangementet nede på en enkelt dag.FolkeuniversitetI forbindelse med Folkeuniversitetets efterårsprogramvil der komme et arrangement,som skal omhandle en dag i statskundska-4

ITKO plakaten.indd 1 19-12-2007 16:44:36ITKO plakaten.indd 1 19-12-2007 16:45:07Concept: Tessa & Judy - Grafik: SanneConcept: Tessa & Judy - Grafik: SanneITKO plakaten.indd 1 19-12-2007 16:47:04ITKO plakaten.indd 1 19-12-2007 16:47:23Concept: Tessa & Judy - Grafik: SanneConcept: Tessa & Judy - Grafik: SanneITKO plakaten.indd 1 19-12-2007 16:48:09ITKO plakaten.indd 1 19-12-2007 16:48:24Concept: Tessa & Judy - Grafik: SanneConcept: Tessa & Judy - Grafik: SanneITKO plakaten.indd 1 19-12-2007 16:48:35Concept: Tessa & Judy - Grafik: Sannelink sdumarketing & managementlink sdumarketing & managementlink sdumarketing & management2009link sdumarketing & managementitko.dkitko.dkitko.dkitko.dkKommunikation & Organisationmed The It Factorlink sdumarketing & managementKommunikation & Organisationmed The It Factorlink sdumarketing & managementKommunikation & Organisationmed The It Factorlink sdumarketing & managementKommunikation & Organisationmed The It Factorlink sdumarketing & managementConcept: Tessa & Judy - Grafik: Sanneitko.dkitko.dkitko.dkitko.dkKommunikation & Organisationmed The It FactorKommunikation & Organisationmed The It FactorKommunikation & Organisationmed The It FactorKommunikation & Organisationmed The It Factorkandidatuddannelseansøgningsfrist 1. juliwww.itko.dkbens tegn. Her vil man forsøge at følge denrøde tråd fra bogudgivelsen, således at dervil være en lang række oplæg med udgangspunkti de artikler,erende og blande sig i deres arrangementer,men at man ser det som en oplagt mulighed,når nu vi er i et år, der befinder sig i jubilæetstegn.som er producerettil jubilæumsbogen.Ingen fest uden minderI forbindelse med jubilæetFaglig DagDer arbejdes desudeni udvalget på,at jubilæet kan inkorporeresi forbindelsemed FagligDag. Dette kunnevil der desuden blive produceretforskellige former formerchandise, som det vilvære muligt at er-hverve sigtil overkommelige priser.Dette være sig forskelligeobjekter såsom trøjer, krusvære en oplagtog deslige. Der vil altsåmulighed at brugevære rige muligheder forinstituttets egnebåde at skaffe sig psykiskeHvem har ikke altid ønsketfolk på en anden måde endog fysiske minder fra året, hvorsig en t-shirt med Kandestøberenslogo påtrykt?ved de traditionelle forelæsninger.Elklit pointerer, athalvt hundrede år på banen.IFSK kan fejre fødselsdag med etman ikke vil trække nogetned over hovedet på de stud-5

KandestøberenUdfordringsstafettenSemestrets sidste af udfordringsstafet byder på en diskussion af finanskrisen effekterpå velfærdsstater. Jakob Tolstrup spørger ind til Carstens Jensens forskning om,hvorvidt de forskellige velfærdsstatsmodeller bliver påvirket forskelligt af krisen.Kære Carsten,Kære Jakob,Jeg ved, at du til daglig beskæftiger dig medvelfærdsstats-forskning.Kan du på den baggrund vurdere, om finanskrisenpåvirker de forskellige velfærdsstatstyperpå forskellige måder? Og medførerkrisen måske en øget konvergens mellem deforskellige velfærdsstater på længere sigt?Med venlig hilsenJakob TolstrupTak for udfordringen. Det er et både interessantog svært spørgsmål, du her stiller.Det er interessant af flere grunde. For detførste fordi finanskrisen almindeligvis antagesat udgøre det største økonomiske choksiden 1930’erne. Hvis noget kan påvirke denvestlige verdens velfærdsstater, så tilsiger intuitionen,at det burde være et sådant chok.For det andet fordi vi ved, at velfærdsstatergenerelt er nogle meget rigide størrelser.Det skyldes dels, at befolkningerne rundtomkring ofte synes, at netop deres landsvelfærdsmodel er den helt rigtige, men ogsåat velfærdsordningerne i et land tit understøtterstrukturen på arbejdsmarkedet ogdermed økonomien mere bredt. I Danmarkhar vi fx den vidt berømmede flexicuritymodel,der består i en kombination af relativtgenerøse arbejdsløshedsdagpenge og omskolingaf arbejdsløse (velfærdsstatssiden) ognem adgang for de private virksomheder tilat afskedige ansatte (arbejdsmarkedssiden).Det er også et svært spørgsmål, du stiller,af den simple grund, at finanskrisen er ”on-vs.UdfordrerenDen udfordrede6

Gay in May!Sidste nummer af Kanden står i homoseksualitetenstvekønnede tegn.Så bladr videre, og læs om, hvordanKanden ‘goes gay!’

KandestøberenKan homoseksualitet forklaresud fra biologiske faktorer?Medicinens verden giver et bud på detteTema: Arv vs. miljøMette Grønvald Nielsen20052585@ps.au.dkEt interessant spørgsmål i forhold til homoseksualitet er, hvorfor nogle menneskerer homoseksuelle, mens andre ikke er? Ligger svaret i biologiske faktorer, eller skalforklaringen nærmere findes i påvirkninger fra det sociale miljø, man er omgivet?Fokus i denne artikel vil ligge på den biologiske vinkel. Med hjælp fra artikler framedicin-artikelbasen PubMed forsøges der, at blive givet nogle svar på, om biologienspiller ind.Nogle forskere finder tydeligt belæg for at” sexual orientation in humans may be laiddown in neural circuitry during early foetaldevelopment” (Rahman, 2005). Umiddelbartsynes en kritik imod dette berettiget. Rahmanfremsætter dog yderligere beviser, derunderstøtter det første. Han tillægger prenatalekønshormoner en afgørende rolle ogfremsætter et noget kontroversielle argumentom, at disse hormoner influerer stærktpå “the development of a putative network ofsexual-orientation-related neural substrates”.Herudover fremsætter han også et yderst interessantfund, nemlig at “Behaviour geneticinvestigations provide strong evidence for aheritable component to male and female sexualorientation”.L. Gooren fra Department of Endocrinology,Vrije Universiteit medical center er nogetmere varsom med sine konklusioner. Hankon-kluderer, at “we are far away from anycomprehensive understanding of hormonalimprinting on gender identity formation”.Dette skyldes, at der ofte opstår modstridendedata i forskningen. For eksempelforklarer han, at “Prenatal androgenizationappears to predispose to a male gender identitydevelopment, but apparently not decisivelysince 40-50% of 46,XY intersexed childrenwith a history of prenatal androgen exposuredo not develop a male gender identity” (Gooren,2006). Dog vil jeg mene, at man kan anlæggevæsentlige metodiske kritikpunkter afGoorens forsk-ning, men grundet pladsmangel,vil denne kritik ikke blive uddybet her.En vigtig pointe, som skal nævnes til slut, eranført af TR McGuire:“Researchers must exercisecaution in interpreting biosocial effectsfrom the observed phenotypic correlations”.Selvom denne påmindelse måske kan synesen kende banal, har McGuire nok alligevelfat i noget, som kan forklare den manglendeklarhed i de hidtidige resultater.Konklusionen er altså, at arv-miljø-debattenstadig står åbent. Hvis debatten nogensindebliver afgjort, kan man stille spørgsmålstegnved, hvad man egentlig vil bruge denne videntil? Homoseksualitet må siges at være så acceptereti den vestlige verden i dag, at manikke har intentioner om at ændre på denneadfærd, uanset om man kender årsagen til,hvorfor homoseksualitet eksisterer.10

KandestøberenNår tolerance ogdiskrimination går hånd i håndTema: Homoseksuelles rettighederSteffen Juul Krahn20061730@ps.au.dkEn ny rapport fra Det Europæiske Agentur for Grundlæggende Rettigheder kortlæggerfor første gang homofobien i Europa. COWI og Dansk Institut for Menneskerettighederhar stået for undersøgelsen, der viser, at Danmark komparativt set befinder sig højtpå toleranceskalaen, selvom diskriminationen stadig lurer i kulissen.I den europæiske top treHomoseksuelles rettigheder er et højsalientemne overalt i verden. I USA har Oscar-magneten”Milk” med Sean Penn i hovedrollenværet en indikator på dette, ligesom BritneySpears heller ikke har kunnet lade være medat blande sig i debatten med udtalelser som:”Kærlighed er kærlighed. Jeg kender mangebøsser og lesbiske - og jeg ønsker for demalle, at de kan gifte sig. Jeg vil gøre alt for, atderes drømme kan gå i opfyldelse.”I Danmark er emnet også til stadig debat,selvom danske homoseksuelle ikke er i såsvær en situation, som det eksempelvis gørsig gældende i USA. I en europæisk sammenhængligger Danmark sammen Hollandog Sverige i toppen, hvad angår toleranceover for bøsser og lesbiske samtmuligheden for at indgå i registreret partnerskab.tilstrækkelig grad hatecrimes mod bøsser oglesbiske.Afdelingsleder Mandana Zarrehparvar vedDansk Institut for Menneskerettigheder, dersammen med COWI har stået for undersøgelsen,udtalte i forbindelse med lanceringenaf rapporten til Politiken, at det umiddelbartser ud til, at homoseksuelle har samme rettighedersom alle andre i Danmark. ”Men dekan stadig ikke blive gift i kirken, og det erogså meget sværere at blive familiesammenførtmed en partner af samme køn end medén af modsat køn.”Det er én af konklusionerne i en ny, storundersøgelse af homofobi i Europa, derblev offentliggjort for en måned siden iBruxelles. Positiv politisk omtale, oplysningskampagnerog et politi, der tageroverfald på bøsser og lesbiske alvorligt, erfaktorer, der medvirker til, at europæiskehomoseksuelle undgår diskrimination ilovgivningen og fra deres landsmænd.Stadig diskrimination i DanmarkRapporten indikerer imidlertid også, atikke alt er vel i det danske kongerige. Bådei ægteskabslovgivningen og udlændingelovendiskrimineres homoseksuelle fortsat,og det danske politi registrerer ikke i12

2009Meget ser fint ud på papiret,og tolerancen ersåledes sikret rent juridisk.Der diskrimineresimidlertid stadig i detskjulte, hvilket der ifølgeMandana Zarrehparvarikke fokuseres tilstrækkeligtpå i Danmark.Denne skjulte diskriminationfinder blandt andetsted som følge affordomme på arbejdspladserog i nattelivet,hvor det er sværere atkortlægge, hvad der præcisfinder sted.Der har desuden været flere historier fremmeom homoseksuelle par, der finder den nuværendepraksis om registreretpartnerskab stigmatiserende.”Det lydernærmere, som om vi er blevetregistreret som partnerei et firma, og så hænger vipå økonomien sammen” udtaltedet homoseksuelle parMaren og Margit eksempelvistil Berlingske Tidendefor nylig. ”Når man alligevelbegynder at opnå de sammerettigheder, hvorfor skal detså hedde noget andet, oghvorfor skal man så blivenoget forskelligt?”Det europæiske billedeSom nævnt konkluderer rapporten,at Danmark trodsovenstående problemer befindersig i den euro-pæisketop, hvad angår de homoseksuellessituation. Østeuropaer den region, der klarer sig dårligst i undersøgelsen,og Rumænien indtager en suverænbundposition.Nogle af de mere overraskende resultaterved undersøgelsen er, at lande som Frankrigog Spanien scorer relativt højt på trods af, atden katolske kirke har stor indflydelse i disse“Det lyder nærmere,som om vi er blevetregistreret som partnerei et firma. Nårman alligevel begynderat opnå de sammerettigheder, hvorforskal det så hedde nogetandet, og hvorforskal man så blive nogetforskelligt?- Maren og Margitlande. Forskelsbehandlingen af homoseksuelleinden for uddannelse, arbejdsmarked,forsamlingsfrihed, sundhed,sport og migrationer blevet undersøgt, ogde katolske lande klarersig overraskende godtpå trods af den katolskekirkes modstand mod homoseksualitet.Rapporten sammenholderikke de europæiske resultatermed situationeni USA, hvilket ellers villevære en interessant undersøgelse.For med nyligttilladte partnerskaberi Nevada og en krigeriskhomoaktivist som BritneySpears i front er dermåske en reel chancefor, at USA kan tilnærmesig de mere positive europæiskevilkår.Men hvorvidt disse ’positive europæiskevilkår’ betyder ’tolerance med slet skjult diskrimination’,sådan som rapporten beskriversituationen i Danmark, må være et åbentspørgsmål. Selv i frisindets danske højborger der tydeligvis behov for forbedringer.13

KandestøberenReportage fra BlenderTema: HomofestRikke Dahl20073523@ps.au.dkKirstine Barud Thomsenkirstinebarud@hotmail.com”Er du homo eller hetero?” Allerede inden Kandestøberens udsendte havde vænnet sigtil de neonfarvede lys og aidskampagnen på døren, blev dette nærgående spørgsmålstillet. Fra de nu mere erfarne udsendte, der skriver denne artikel, skal rådet lyde: Manmå på forhånd kende sin seksualitet, for dette spørgsmål er uundgåeligt på Århus’største homobar, Blender. Hertil ankom Kandens to seriøse og anerkendte journalistermed store forventninger til en sjov aften på uudforsket grund.23:15: Journalist 1 og journalist 2 går ind addøren til Blender. Journalist 1 føler det megetgrænseoverskridende og er lige ved at vendeom, men journalist 2 siger, at de SKAL!23:17: Jakkerne afleveres. Der er meget stilleinde fra diskoteket, lurvet neonlys i loftet ogen kælder, der hedder ”Jail”, hvor kun mænd,der er medlemmer har adgang. Kandens toudsendte møder for første gang stamgæstenPia. De ved endnu ikke, hvilken rolle hun senerefår.23:30: Diskoteket er tomt. Bortset fra to andremandlige gæster, som er unge, pæne i tøjetog fra Sønderjylland. Den ene fyr invitererjournalist 2 til at joine de homoseksuelleschatroom, Boyfriend/girlfriend.com, over enMojito-bestilling i baren. Journalist 2 er sletikke fuld nok til at forklare sin heteroseksuellesituation.01.00: Efter endnu et par drinks bevægerjournalist 1 og den ene af de nye homovennersig ud på Blenders funky dancefloormed lysshow og partymusik – der går dogikke længe før journalist 1 bliver efterladtalene på dansegulvet, idet et nyt og yngrehankønsvæsen stjæler opmærksomheden frahendes dansepartner.01.30: Slukøret går journalist 1 tilbage tiljournalist 2, der sidder mutters alene ognærmest går i et med væggen pga. manglendeopmærksomhed. Glad for at se journalist1 igen, hopper hun op og griber hendeshånd. Sammen beslutter de sig for atlade dreng-ene sidde i loungen og hygge,og selv gå ud på dansegulvet, hvor de andretøser har gang i deres tøse-fest.23:31: De fire gæster finder ud af, at der erHappy Hour mellem 23:00 og 24:00 og derbestilles amok i baren. Stemningen bliver varmere,beruselsen sætter ind, og danse-gulvetfyldes op. Blender er et sted, hvor man giverden gas.00.30: Snakken med to fyre fra Sønderjyllandafslører, at de er homoseksuelle og er kørthele vejen til Århus for at få en fed aften. Defortæller, at Blender især er stedet, hvor manscorer og hooker op. Som aftenen skriderfrem får journalist 1 og 2 syn for sagen; diskoteketshjørner fyldes langsomt af kyssendeog omfavnende par af samme køn.Kirstine og Rikke på dansegulvet14

2009Blender er et fedt sted, hvis man kan lidefjantede fyre, sæbebobler eller bare at slippetøjlerne og prøve noget andet, end det mannormalvis gør. Det er ikke til at sige, hvordanBlender ser ud på enhver anden fredag,men denne fredag blev de fleste forestillingerom det homoseksuelle miljø indfriet: Der varden midaldrende mand med champagneog thailandsk fyr på slæb, Talk-show celebrity,blinkende dansegulv, mandlige kvinder,lumre wc’er, neon og en støttekampagne tilkampen mod Aids placeret på bardisken.sagde de vise ord: Det er okay, at være hetero,I skal ikke føle, at det er forkert. Her eralle velkomne, og I skal slet ikke føle jer anderledes.Så gik vi hjem… Hver for sig.Er I homo eller hetero? Spørger Pia, som vimøder hende på vej ud. På uforklarligvis følervi os lidt pinlige over, at stå ved vores seksualitet,men får sagt ”hetero”. ”Undskyld” harman lyst til at tilføje. Undskyld, at vi invadererjeres sted og undersøger jer og skriverom jer, og undskyld alt der her anmasen. Datog aftenen en ny drejning; Pia, tog os varmtom skuldrene, kiggede dybt på os begge ogSæbebobler er tilsyneladende bare ét af de anderledesog festlige elementer, man kan oplevepå Blender.Instituttets SibirienInstituttet har besluttet fra juni 2009 at have alle 60 specialepladser på Trøjborg. Beslutningen er delsfunderet i et ønske om at styrke specialemiljøet på Trøjborg og dels at sikre, at alle specialestuderendetilbydes de samme forhold.Men hvis IFSK vil sikre, at man stadig føler sig som en del af instituttet som specialestuderende, og man vilundgå at flere havner i ’sumpen’, er det virkelig vigtigt, at der bliver gjort noget for at skabe et decideretspecialemiljø på Trøjborg – det skulle jo nødigt ende som instituttets Sibirien!Hvad synes du mangler på Trøjborg?En funktionsdygtig printer (måske endda med farve)?Planter og vægpynt?Sofahjørne/avislæsningsområde?Skriv en mail til os med dine forslag på statsraad@ps.au.dk, så tager vi dem med videre!15

KandestøberenDe Fantastiske Fem i PolitikTema: KendishomoerJulian Sejr20063872@ps.au.dkHomoseksualitet kan være et plus, hvis man vil være kendt i det danske mediebillede.I den politiske verden gør de homoseksuelle sig bemærket, og flere af de danskehomoseksuelle politikere er blevet kendisser.ForegangsmændeneAxel Axgil og Eigil Axgil var det første homoseksuellepar der indgik i et registreretpartnerskab i verden, efter det i Danmarkblev lovligt i 1989. Axel Axgil var medstifteraf Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske(LBL) i 1948 og senere var han også medstifteraf International Homosexual World Organization(IHWO) i 1954. Efternavnet er enkombination af parrets fornavne.Simon EmilAmmitzbøller bleveten kendis idanskpolitikBigshotCentrum-Demokraternes Yvonne HerløvAndersen var kort socialminister underden første Nyrup-regering i 1994, og efterfølgendeblev hun sundhedsminister i denanden Nyrup-regering. Under sit hverv somsundhedsminister blev hun i 1996 afsløret ien bog som homoseksuel sammen med dentidligere socialdemokratiske sundhedsministerTorben Lund. Da hun erkendte påstanden,blev hun derved den første toppolitiker i Danmark,der var offentligt erklæret lesbisk.HomokendisKlaus Bondam er nokden mest kendte lokalpolitikerpå landsplan.Som en del afKøbenhavns borgerrepræsentationogTeknik- og Miljøborgmesterudretter KlausBondam grønne mirakler,men han ernok mere kendt for sinmedvirken i utallige afsnitaf tv-serien Langtfra Las Vegas, hvor hanspiller en skabsbøssemed homofobi.Up-comingDen unge Simon Emil Ammitzbøll (31) hargjort sig særligt bemærket ved sit beslutningsforslagom adoption for bøsser og lesbiske,der blev til endelig lov i marts 2009.Den tidligere radikale ungdomspolitiker ogradikale folketingsmedlem er blevet mereliberal og valgte at blive den første homoseksuelle,der har stiftet eget parti i Danmark,nemlig Borgerligt Centrum.16Teknik- og Miljøborgmester Klaus Bondam er på barrikaderne

maJstudenterHusårHusblivedlem!spar masseraf pengepå entréog i baren!un 105,-m åretdin frækkert...Studenterhus Århus • Nordhavnsgade 1 • 8000 Århus Cwww.studenterhusaarhus.dk • tlf: +45 86 18 30 211. maJ festtivalbodebriXen • paniCpHobia • roYal muddHIGH 5 KlUBBEN PrÆSENtErErluCY loveseCondHand baZarmondaY nigHt JaZZ SUNSHIP PrÆSENtErEr:Jakob dinesen trio • Jesper ZeutHen triodanisH open i stand upkarrierekanonen 2009 • p3raggapakHus • pHarfar releaseClUB StraNGE EarS:meJlgade formangfoldigHed afterpartYMoNDaY NIGHt JaZZ:kuntakt & CHristian vuust dYnamoINtErNatIoNal NIGHt:Clobal CitY singersibis nigHttErMINal 3 PrÆSENtErEr:WHen saints go maCHine • per HoierdJ börnebloggerslumbar m. ibisbang bang Club + dJ dYHrpede b m. bandmondaY nigHt JaZZ SUNSHIP PrÆSENtErEr:KrEStEN oSGooD •HVaD Er KloKKENMEllEMfolKElIGt SaMVIrKE PrÆSENtErEr:100% fiesta “stØttefest” • dJ lars bospot festivalCokiYu (J) • absYntHe minded (b) • Yuko (b)kittY deville danCeClub • roCkabillYspot afterpartYmondaY nigHt JaZZ JaZZ SElSKaBEt PrÆSENtErErHEllE HaNSEN VoCal EDItIoNINtErNatIoNal NIGHt: tuan band “release”konCert med musik og teaterHØJskolendanisH open i stand upfinalenreload ClassiCsspilaftenslo doWn “release” + special guests+ afterpartYMusik Event Internationalwww.studenterhusaarhus.dk01frE02lør04MaN06oNS07torS08frE09lør11MaN12tIrS13oNS14torS15frE16lør18MaN20oNS21torS22frE23lør25MaN26tIrS28torS29frE30lør31SøNHovedsponsorer:Øvrige sponsorer:INCUBASCIENCE PARKÅrhus Kommune

KandestøberenDa Munk blev præst- mød den nye studenterpræstUniversitets nye studenterpræstBolette Danckert20073223@ps.au.dkNina Kruse Larsen20071099@ps.au.dkUniversitets nye studenterpræst hedder Jens Munk. Han blev grebet af Kristendommengennem Kierkegaard ombord på den transsibiriske jernbane, har boet fleremåneder på et buddhistisk kloster og har den indstilling, at det er bedre at tale medsatanister end at tale om dem. Kanden har mødt ham til en snak om det nye job, omKristendommen og om at turde se andre religioner i øjneneHvad er det, der tiltaler dig ved dit nye jobsom studenterpræst?Der er meget, der tiltaler mig ved jobbetsom studenterpræst. Jeg elsker at væreblandt unge mennesker, fordi de har den alder,hvor det hele er åbent og hvor tingeneikke er så fastlåste. Det giver mig et rum tilat eksperimentere med, hvad det vil sige atvære kristen, hvilket er noget, jeg også harbeskæftiget mig med i mine tidligere jobs inattjenesten og somhøjskolelærer.Hvad kan du tage medfra din baggrund til ditnye job?Jeg har tidligere arbejdeti nattjenesten i folkÅrhus, hvor der kommerfolk fra gaden. Detkan være narkoprostituerede,narkomanerog alkoholikere. Da jegstartede, var jeg lige blevetfærdig med at læseteologi, og jeg havdeen meget akademisk tilgangtil teologi og det at være kristen. Menda jeg begyndte i nattjenesten, fik jeg hjertetog følelserne med i det. Jeg lærte hvad Kristendommenegentlig går ud på på et dybere,åndeligt niveau.Hvad handler Kristendommen da egentligom?“Universitetssystemeter bygget sådan op, atman gerne vil presseigennem så hurtigtsom muligt. Derforer der mange studerende,som er pressedetil hele tiden at skullepræstereKristendommen handler om at møde mennesker.Der hvor Gud er, er altid i mødetmellem mennesker – dér hvor menneskerkommer rigtig tæt på hinanden, dér hvor derikke er magt. Jeg tror, alle sammen vi harprøvet at sidde i et møde, hvor vi pludseligglemmer os selv, fordi vi bliver så opslugteaf mødet med et andet menneske. Det erdér, Gud er – I Kristendommen kalder mandet næstekærlighed, i Buddhismen kalder dedet compasion. Mødet harogså meget at gøre meddet at turde give slip ogtro på, at det er et helligtmøde. Jeg forestiller migJesus som én, der går rundtog hele tiden er i dissemøder og aldrig glider udaf den tilstand. Det betyderikke, at man ikke kan siddeog bede en bøn, men detbetyder, at hvis det bankerpå døren, og der er en dervil mig noget, så har detførsteprioritet.Er det dét du gerne vil givevidere til de studerende?Ja, men jeg vil også give dét videre, at du eraccepteret lige meget, om du præsterer ellerej. Universitetssystemet er bygget sådan op,at man gerne vil presse folk igennem så hurtigtsom muligt. Derfor er der mange studerende,som er pressede til hele tiden at skullepræstere. Problemet er, at hvis der så kom-18

2009mer andre problemer, og man bliver pressetud over grænsen, så er der ikke nogen til athjælpe. Derfor vil jeg gerne give det videre,at dybest set handler kristendommen om, atdu er god nok, som du er. I kristendommener du elsket lige meget hvad. Jeg vil gøre mitbedste for at få de studerende til at forstådet, for mennesket kan præstere mere, hvisdet ved, at det er ok at fejle.I medierne får man let den opfattelse, at religionmeget ofte er noget, som skaber konfliktog modsætninger mellem folk. Men tror dureligion også kan være med til at bygge bromellem kulturer?Som højskolelærer arbejdede jeg meget medat få dialog mellem religioner. Jeg har haftsatanister og Forn Siðrinde og har mangepersonlige venner i demiljøer. Det at havedialog med andre omderes tro, er med tilat berige min egen troog min egen overbevisning.“Jeg tror, at de som gårmeget op i, at vi skaldistancere os fra andrereligioner, måskei virkeligheden ikkeselv hviler i deres tro.Det er det samme medateister – nogle ateisterer så rasende påkristne, at man spekulererpå om de selv erskabskristneMen skal vi ikke ogsåkunne trække engrænse i forhold tilandre religioner oggrupperinger, og sigeat eksempelvis satanismesynes vi er forkert?Det ville være let formig at sidde og tageafstand fra andre muslimerog folk med andrereligioner. Men jeg tror, at de folk der hartroen i hjertet og kan mærke deres tro heletiden, behøver ikke at have faste ritualer ellerat gøre op med andre mennesker. Jeg tror, atde som går meget op i, at vi skal distancereos fra andre religioner, måske i virkelighedenikke selv hviler i deres tro. Det er det sammemed ateister – nogle ateister er så rasendeDen nyestudenterpræstpå AU, JensMunk, hartidligere arbejdetsom højskolelærerog i nattjenesteni Århuspå kristne, at man spekulererpå om de selv er skabskristne.Eller ligesom folkder er meget aggressivemod homoseksuelle – pået tidspunkt begynder manat spekulere på, om de ivirkeligheden selv er ensmule homoseksuelle. Detat kunne rumme det heleog kunne rumme modsætningerne,synes jeg ermeget vigtigt. Ikke barefordi du har bestemt detmed din hjerne, men fordidu virkelig kan rumme, atder er nogle mennesker,som står for noget helt andet,og at du også kenderdet de står for.Jens Munk har kontortid i lok. 122 i studenterneshus tirsdag - torsdag kl. 10.00 -12.00, samt fredag kl. 11.00 - 13.00. Du eraltid velkommen til at kommer forbi til ensnak. Ellers kan du ringe og aftale et mødepå tlf. 60202640. Samtalernes indholddefineres af de der kommer, det behøverikke handle om religion. Email: studenterpraest@au.dk19

Kandestøberen“Of course you kill each other!”Rapport fra Sri LankaAnders Ziegler Kusk20030936@ps.au.dkBorgerkrigen på Sri Lanka er en af den tredje verdens glemte konflikter. En konfliktder anledningsvist dukker op som et nyhedsflash med fortællinger om attentater påjournalister, selvmordsbomber, de Tamilske Tigere og en tilsyneladende endeløsborgerkrig! Men hvad handler konflikten egentligt om? Og er der varig fred på vej tilden hårdt prøvede paradisø?I hovedstaden Colombo er krigen både langtvæk og foruroligende tæt på. På stort set hvereneste hjørne i hovedstadens centrum, stårAK-47 bevæbnede soldater vagt, mens desøger øjenkontakt med alle, der går forbi. Jegvar på Sri Lanka i februar og oplevede, hvordanefterladte tasker kunne skabe panik ibusser, og hvordan af propaganda-plakateraf præsident Rajapakse, i bedste Nordkoreastilmed tanks og flag, bevidnede om etstærkt militariseret samfund. Omgivelsernetaget i betragtning – turkisblå, palmebesattestrande, regnskov og gæstfrie, smilendemennesker – syntes alt dette temmeliggrotesk.Langt mere dunkle er forholdene dog i denlukkede nordlige del af øen, hvor afslutningenpå krigen tilsyneladende synes nær, menhvor der samtidigt lurer en humanitærkatastrofe, som ingen endnu har overblikover. Både journalister og nødhjælpsorganisationerer forment adgang til krigsområdet,mens tamilske flygtninge interneres i lejre afregeringshæren.Scenariet – Regeringshæren vs. LTTEI dag har over 70.000 mennesker mistet liveti konflikten, mens over 1 million, langt overvejendetamiler, er blevet fordrevet. De stridendeparter er den srilankanske regering –der domineres af singhaleserne (der udgørca. 73% af befolkningen) – og LTTE, ”LiberationTigers of Tamil Eelam”, der dog ikkerepræsenterer alle Sri Lankas tamiler (ca. 14%af befolkningen). I sin storhedstid regeredeLTTE over en stor del af det nordlige Sri Lanka,mens den bl.a. finansierede kampen gennemet velorganiseret indsamlingsnetværk idet tamilske eksilsamfund. Organisationen eret totalitært samsurium af tamilsk nationalisme,maxisme og persondyrkelse af lederenPrabhakaran, med det erklærede mål at skabeen selvstændig tamilsk nationalstat i detnordlige og østlige Sri Lanka.Prabakáran og ”black tigers” selvmordsgruppenEn gordisk knude!Sri Lankas borgerkrig er på mange måderparadoksal. Før borgerkrigen var Sri Lanka enmeget populær turistdestination. Den kunnebryste sig af at være en af Sydasiens størsteudviklingssucceser, og var i begyndelsen af60’erne rigere end mange af de nuværendeasiatiske tigerøkonomier. Spørgsmålet omhvordan en så, på mange måder, velsignetnation kunne ende i så langvarig en borgerkrig,fik i 2006 den danske kunstnergruppeSurrend til at opsætte ironiske stickers i Colombomed tekster som: ”Potentially ProsperousSociety..”, ”Terrible beaches here..” og“The food is as bad as in Denmark..” – alleafsluttet med “..Of course you kill each other!!”20

2009De tamilsketigres logoSom alle etniske konflikter er Sri Lankas ikkemonokausal, men den handler dog omfordelingen af magt og ressourcer mellem toetniske grupper i et ungt, post-kolonialt ogmajoritetsdomineret demokrati. Den er historienom, hvor galt det kan gå, når flertalletbevidst søger at dominere mindretallet, ognår et lands politiske dagsorden forfalder tiletnisk symbolisme baseret på spørgsmål omsprog, kultur, religion og historie.Tamilerne blev af forskellige årsager bedreuddannet end singhaleserne under denbritiske kolonitid. De blev overrepræsenteretpå universiteterne og i offentlige stillinger.Den singhalesiske nationalisme, der delsblev baseret på at få briterne smidt ud, ogdels at styrke den singhalesisk-buddhistiskeforrang på øen, betragtede tamilernes privilegeredeposition som en uretfærdig kolonipolitik.Efter uafhængigheden førte skiftendesinghalesiske regeringer en populistisk overbuds-politikfor at appellere til de nationalistiskevælgere: både sproglove, der favoriseredesinghalesisk som officielt sprog(1956), og kvoter for tamiler på universiteterog offentlige stillinger blev indført. Tamilerneblev gradvist mere og mere marginalisereti deres eget land.”Sorte Juli” i 1983 eksploderede konflikten.Efter LTTE havde dræbt en gruppe singhalesiskesoldater, igangsatte singhalesiskenationalister en pogrom på tamiler i Colombo,hvori flere tusind tamiler blev dræbt.Siden da eskalerede konflikten, med nogle fåafbrydelser – bl.a. en mislykket militærinterventionfra Indien (efterfulgt af LTTE’s snigmordpå Rajiv Gandhi i 1991), og fredsforhandlinger- senest i 2002-2006, hvorNorge optrådte som mægler. Men hver ganger processen slået fejl og krigshand-lingerneblevet genoptaget.FremtidenI den nuværende situation synes løbet dog atvære kørt for LTTE. En udbrydergruppe, anførtaf Oberst Karuna, allierede sig i 2004med regeringshæren. Siden er det kun gåettilbage for den engang så mægtige organisation,der nu er på randen af totalt sammenbrud.Et mere påtrængende spørgsmål erhvorledes freden sikres, da elimineringen afLTTE ikke er ensbetydende med at organisationensidé er forsvundet. Selvmordsangrebog nålestiksoperationer vil sandsynligvis stadigtforekomme – om end det givetvis bliverpå en mindre skala end før. Ligeledes bliverdet vanskeligt at hele sårene efter så mangeårs vedvarende konflikt og tab af menneskeliv,for ikke at tale om opbygningen af en permanentpolitisk løsning, som begge parterkan acceptere. Processen bliver lang ogsmertefuld, og om den lykkedes er, i sidsteinstans, afhængig af den politiske vilje blandtbåde singhalesere og tamiler!Trods en række halvhjertede forsøg på atgive tamilerne begrænset selvstyre, styrkedesde militante fraktioner blandt tamilerne frasproglovenes indførsel i 1956. Fra midten af70’erne satte LTTE sig på dagsordnen, ogeliminerede de fleste alternative, forsonendestemmer i det tamilske samfund. UnderTo kvinder og en soldat promenerer21

KandestøberenDan Jørgensen- Battle ofSøndag den 7. juni 2009 er der valg til Europaparlamentet. Kandestøberen har valgtat udnytte nogle af instituttets egne eksperter, Derek Beach og Knud Erik Jørgensen,til at stille nogle spørgsmål til henholdsvis Socialdemokraternes og Venstres spidskandidater.Hvorfor stemmer så få danskevælgere ved EP-valg iforhold til EU-folkeafstemningerog FT-valg? (DerekBeach)Dan Jørgensen:Jeg tror, der er mindst tre årsager.For det første har vi politikereværet for dårlige til atkommunikere, hvad det erEU-parlamentet laver. Hvisvælgerne vidste, at valgeti virkeligheden handler ommiljø, ligestilling, arbejdsmarkedsforhold,forbrugerpolitikog dyre-velfærd,tror jeg, flereville gå til stemmeur-nerne.Vihar heller ikkeværet gode nokat til at fremhæveforskellenemellemde forskelligepartier. Denvigtigste skillelinjei EUparlamentetermellem højre ogvenstre i salen.“Det er den forældedeja-nej diskussion, derpræger billedet. Derer egentlig ikke nogetat sige til, hvisdet keder folk.- Dan JørgensenOg bestemt ikke mellemforskellige nationaliteter.Men det er dermange, der ikke ved. SelvVenstres spidskandidattil EU-parlamentsvalgetsiger, at han skal ned atkæmpe for ”Danmarksinteresser”. Det er tilgrin. Enten forstår hanikke, hvordan vi arbejder,ellers er han populist.Den anden årsag liggeri forlængelse af denførste. Pressen har nemlig– ganske som politikerne – heller ikkeværet god nok til at sætte fokus på, at valgetreelt handler om ting, som er nærværendefor folk. Ligesom de heller ikke i tilstrækkeliggrad formidler, hvor meget det egentlig betyderom man vælger en venstremand eller ensocialdemokrat til EU-valget. Medierne kørerstadigt i samme rille, som de har gjort siden1972. Det er den forældede ja-nej diskussion,der præger billedet. Der er egentlig ikkenoget at sige til, hvis det keder folk.For det tredje egner EU-parlamentets beslutningsprocedurersig ikke særligt godt tilat kommunikere. De er for komplekse oglangvarige.Dan Jørgensen - Socialdemokraterne22

vs. Jens RohdeEurope2009Jens Rohde:Når der er valg til Folketinget, er der entydelig og direkte sammenhæng mellem,hvad folk stemmer på, og hvilken politikder bliver ført her i landet. Der er selvfølgeligogså en sammenhæng mellem, hvemdu stemmer på til Europa-Parlamentet, omdu stemmer på en liberal, socialdemokrat,tilhænger eller modstander. Men sammenhængenmellem dit valg og den førte politiker mere uigennemskuelig. Det er den,fordi beslutninger tager lang tid, og der ermange om kampen for indflydelse. Der er 27medlemslande, en Europa-Kommission ogefter valget 732 Europa-parlamentarikere.Og så er der bare en større folkelig sammenhængi dansk politik. Der er populært sagt etdansk folk, men ikke et europæisk folk. Det,som vi lovgiver om sammen i Europa, har påmange områder selvfølgelig betydning fordanskernes hverdag, for eksempel forbrugerbeskyttelseog miljø. Men danskernes førstekontaktpunkt vil stadig være deres enten lokaleeller nationale politikere.Vi kan godt lide det nære, ogdet er der sådan set ikke nogeti vejen for.Det sidste er selvfølgelig, at dedanske politikere, som sidderi Europa-Parlamentet, måskeikke altid er gode nok til at fåud, hvad de laver. Der kan godtsommetider gå lidt for megetteknisk nørderi i det – dethåber jeg så på at kunne ændre lidt. Nogenvil jo mene, jeg har en lidt anden og meredirekte tilgang til tingene.Er du enrepræsentantfor danskeinteresse iEU i forbindelsemed ditarbejde i EP?(Derek Beach)“Der er populært sagtet dansk folk, menikke et europæiskfolk.- Jens RohdeDan Jørgensen:E U - p a r l a -mentets arbejdeer organiseretomkringen gruppestruktur.Dvs.Jens Rohde - Venstreat vi medlemmerarbejder via vores politiske grupper. Deter herigennem vi får udvalgsposter, ordførerskaberosv. Og det er imellem grupperneat de politiske kompromiser forhandles.Hvis man siger, at manprimært skal ned ogforsvare nationale interesser,har man ikkeforstået hvordan EU-parlamentetarbejder.Jeg har hørt kandidatersige, at de vil følge dekompromiser, der bliverlavet i folketingets Europaudvalg.Det får de lidt svært ved, for degives først efter, at man har stemt i EU-parlamentet.Men selv hvis man kunne lade sinpolitik diktere af Folketinget, ville det være23

Kandestøberenden sikre måde at sætte sig fuldstændigtuden for indflydelse i EU-parlamentet. Herhjælper det altså ikke noget at sige ”Dav, jegkommer fra Danmark, og vi mener sådan ogsådan”. Det er langt mere magtfuldt at værerepræsentant for 218 socialdemokrater, somjeg er, når jeg forhandler.Når det så er sagt sålytter jeg selvsagt megettil danske interesseorganisationer,danskerhvervsliv og danskeborgere. De har nemmereadgang til mig,end fx den tyske kemikalieindustrihar. Der erogså enkelte eksemplerpå specifikke danskemærkesager, hvor vidanske medlemmer harsamarbejdet på tværs afpartigrænser. Ligesomjeg har et fremragendesamarbejde med ConnieHedegaard. Men samletset fylder det lidt sammenlignetmed det arbejde,jeg laver via mit parti PES (De europæiskesocialdemokrater)“Det er jo ingen hemmelighed,at jeg somliberal står urokkeligtfast på vores grundlæggendværdier[...]. Og detståsted vil blive fuldstændigtafspej-let imine ønsker til Europasudenrigspolitiskeforhold.- Jens RohdeJens Rohde:Jeg er en repræsentant for danskernes interesse.Det vil sige, jeg vil arbejde for at skabefrihed og tryghed for alle danskere, og i dissetider betyder det job, job og atter job. Og detskal naturligvis være grønne jobs. Krisen ernemlig også en mulighed for at tænke nyt ogskabe nye erhvervs- og beskæftigelsesmæssigeventyr. Derfor vil Venstre have midlernetil forskning i klima og sundhed fordoblet,og vi vil sikre, at forskningsresultaterne fårhurtigere og lettere adgang til markedet vedogså at understøtte praktiske demonstrationsanlæg.Vi vil også omlægge en langtstørre andel af strukturfondsmidlerne tilenergirenovering, vi vil sætte højhastighedstogmellem Europas hovedstæder på dagsordnenog vi vil globalt afskaffe tolden påmiljøteknologi.Frihed og tryghed betyder også frihed frakriminalitet. Organiseret og grænseoverskridendekriminalitet er en del af vores verdensbilledei dag, det er jo også endel af globaliseringen, at forbryderefår lettere ved at bevægesig. Løsningen findes indenforet stærkere europæiskpolitimæssigt samarbejde ogstærkere ydre grænser. Så viskal have en EU-Kommissærfor grænseoverskridendefriheds-kriminalitet, vi skal have styrketEuropols efterforskningsenhedog vi skal have gjortdet frivillige grænsesamarbejdeFrontex forpligtendefor alle medlemslande.På hvilken måde afspejlerdit politiske ståsted dinepræferencer med hensyn tilsubstansen i den fælles europæiskeudenrigspolitik?(Knud Erik Jørgensen)Dan Jørgensen:Det har jeg netop skrevet en bog om, somhedder ”Mellem Mars og Venus – EU’s rolle iden fremtidens verdensorden”. Hovedpointener her, at EU kan blive en dominerende magtfaktori verden pga. vores bløde magt. Dvs.den indflydelse vi har via institutionsbygning,ved at gå forrest med det gode eksempel,diplomati, økonomisk bistand osv. Her er jegdybt inspireret af den amerikanske neoliberalistinden for IP (ikke at forveksle med neoliberalismeindenfor økonomi) Joseph Nye.Hermed står jeg for et socialdemokratisk alternativtil den udenrigspolitiske linje, somfx Venstre, Konservative og Dansk Folkepartistår for. De støttede jo Georg Bushs udenrigspolitik,som byggede på hård magt.24

Jeg er også meget inspireret af den britiskeprofessor i statskundskab David Held, somjeg har rådført mig med flere gange. Hantaler om muligheden for en global overenskomstmellem de venstreorienterede antiglobalisterog de højreorienterede markedsliberalister.Begge lejre mangler svar påglobaliseringens udfordringer, og dem kande finde via institutioner med indlejredesocialdemokratiske værdier. Lad mig anbefaleHelds bog; “The global Covenant; A Socialdemocraticalternative to the Washingtonconsensus”Jens Rohde:Det er jo ingen hemmelighed at jeg somliberal står urokkeligt fast på vores grundlæggendefrihedsværdiersom ytringsfrihed, forsamlingsfrihedog ligestilling mellemkøn og seksualitet. Og detståsted vil blive fuldstændigtafspejlet i mine ønsker til Europasudenrigspolitiske forhold.Jeg vil kæmpe for at give disseværdier en klar og tydeligstemme i de europæiske relationermed tredjelande. Vi vogterover vores frihedsværdier iEuropa på samme måde somherhjemme. Vi må ikke bøje osi støvet for pres på disse rettigheder,uanset om de skerindenfor eller udenfor Europasgrænser.Bør EU konsolidere sin repræsentation iIMF og Verdensbanken med henblik på atsikre mere legitime og effektive organisationer– og dermed give plads til de nyeøkonomier som besluttet på det senesteG20 møde? (Knud Erik Jørgensen)“Hermed står jeg foret socialdemokratiskalternativ til denu d e n r i g s p o l i t i s k elinje som fx Venstre,Konservative og DanskFolkeparti stårfor.- Dan Jørgensenpel er COP processen under FN, som gerneskulle munde ud i en klimaaftale i København.Her kommert næsten alle verdenslande til at blive en del af en institution medregler, der i høj grad er dikteret af EU.Tilsvarende er der stort behov for at reformereverdens økonomiske institutioner.Specielt Bretton Woods institutionerneVerdensbanken og IMFskal i fremtiden fungereefter helt andre regler. Idag er det frihandel, dereguleringog privatisering,der er deres credo.Disse såkaldte Washington-consensusreglerskal afløses af mereregulering. Der skalfokus på statsopbygningog bæredygtighed iverdens fattigste lande,og der skal bedre oglangt mere omfattendekontrol med de ikkestatsligeaktører på denglobale scene mulitnationale selskaber, kapitalfonde,hedgefonde og investeringsbanker.Jens Rohde:Det er altid ønskeligt at tale med en stemme,der hvor det er muligt.Dan Jørgensen:Ja, en af de måder EU’s bløde magt giver sigtil udtryk er, når vi indlejrer vores værdier iinternationale institutioner. Et aktuelt eksem-

KandestøberenSommerferie på 3 budgetterFerieguideChristine Michael Petersen20084212@post.au.dkSemesteret synger snart på sin sidste eksamenssang, og forude ligger to ikke-skemalagtemåneder. ”Hvad skal jeg dog gøre af mig selv?”, tænker du, mens du vinkerfarvel til dine studiekammerater, der allerede har pakken tasken og snart er på vej udi den store verden.Frygt ikke – Kandestøberen hjælper dig af sted, og garanterer for en mindeværdigsommerferie, også selvom du kun ser røde tal på dine kontoudtog.Den billigeHar du også planer om at spare en masseklejner op i løbet af sommeren, kommer heret bud på en ferie, som absolut alle har rådtil. Der er garanteret for både smuk natur ogvand – og med lidt held også for fuld sol.Som en vaskeægte spejder skal du pakkedit bedste outdoorudstyr og begive dig nedi uniparken. I semesterferien er her næstenøde, og du vil føle, at du har din helt privatecampingplads, som du kun skal dele medænderne og et par hundeejere i løbet af dagen.Vaskefaciliteter forefindes i de flestebygninger i parken, så bevæbnet med etstudiekort fås gratis adgang til både bad ogtoilet. Engangsgrillen sørger for den perfektecampistforplejning, og skulle du have lyst tilen udflugt eller to, er Steno- og Antikmuseetlige i nærheden.Din indre vandhund bliver tilfredsstillet medet dyk i søen, hvor du blandt andet ogsåkan finde tomme ølflasker og andre levn fraden berygtede kapsejlads. Længes du efterfjernere farvande, er det bare med at tagehåndklædet under armen og hoppe på bus8, som går lige fra campingpladsen og ud tilstranden. Her vil du nok ikke opnå følelsen afforladthed, så en tur til stranden kan også anbefales,hvis tilværelsen på campingpladsenbliver lige kedelig nok.Er du typen, der sætter pris på at holde aktivferie, kan din campingplads byde på bådeafmærkede cykel- og løberuter, der fører digigennem et lettere kuperet terræn. Er I flereundervejs, forefindes en stor plæne, der byderop til alt lige fra fodbold til en rask omgangtag-fat.Selvfølgelig skal du også feste i din sommerferie.I tilpas gåafstand fra campingpladsenvil du finde eksotiske in-diskoteker som ”SocialClub”, der selv i sommerferien tilbydergratis øl til gæve campister.Selv om pengepungen skriger af sult, skal dugive dig selv lov til at nyde en aften med godmad på restaurant. Gode restauranter findes iform af diverse pizzarier på Trøjborg, blot etstenkast fra din sommerresidens, og hvis dugør aften til middag, kan det gøres for sølle35 kroner. Alternativt kan du være så heldig,at Føtex har tilbud på franske hotdogs.Med denne guide i hånden er der hermed lagtop til fed ferie på et snoldet budget.26

KandestøberenRisotto og fyldte peberfrugterKandens kogekompendiumErik Poulsen20073016@ps.au.dkI denne måned bringer Kandens kogekompendium en opskrift for de let øvede - enrimelig blæret ret, der egner sig godt til scoringsforsøg eller imponering af forældre.Risotto kan varieres i det uendelige med forskelligegrøntsager, grundlæggende er detkun ris og vin kogt sammen. Her præsenteresopskriften med nogle af mine yndlingsingredienser,hvor især ærterne giver rettenfriskhed. Jeg serverer gerne retten i peberfrugter,hvis budgettet tillader, men denkan sagtens serveres uden disse eller somtilbehør til kød. Jeg bruger her grødris dadet er billigst og smager næsten som risottoris,men retten kan selvfølgelig også lavesmed den ægte vare. Vermouth er en form forvin, der koster ca. 22 kroner i discountsupermarkederog lugter hæsligt, men smagergodt.Risotto til 3 personer:5 stave selleri, 1 løg, 300g grødris, 1 flaskevermouth, vand, 1 svinebouillonterning, 150g bacon, 200g ærter, 25g smør, olie til stegning,salt og peber. Evt.: 3 Peberfrugter1) Vask løget og sellerien. Hak begge delegroft. Tænd ovnen hvis du også laver peberfrugter.2) Dæk ca. halvdelen af bunden i en grydemed olie og varm det op. Hvis du smider etstykke selleri i fra starten af, ved du, at oliener varm, når det bobler omkring stykket.Hæld resten af sellerien i, når olien er varm.Varm tilsvarende olie op på en pande og fyldløget på når olien er varm og steg ved middelvarme.3) Når sellerien har stegt et minut, fyld riseni og halvdelen af vermouthen. Lad det kogeop ved høj varme under omrøring. Omrøringer meget vigtig, da risen ellers brænder fast.Skrab ris, der sidder fast på bunden, løs. Ladretten koge til vermouthen er næsten vækeller retten truer med at brænde fast. Hældresten af vermouthen i sammen med bouillonterningen.Husk at tænde emhætten dadenne proces ryger (og lugter af alkohol).4) Når løget er gyldent, hæld det i retten ogsteg bacon på den varme pande. Tag baconaf når det er let branket, hak det og fyld deti retten. Brug evt. to pakker, hvis du vil haveen ret med mere kød5) Smag på retten. Hvis risen ikke er klar,men væsken er ved at være kogt væk, så fyldvand i og lad det koge op. Gentag til risene ermøre. Typisk skal der en halv til en hel litervand i, før risene er der.6) Når risene er møre, skru ned til lav varme,hæld ærter og smør i, rør rundt og lad kogeto minutter, mens du smager til med salt ogpeber.Fyldte peberfrugter:1) Vask peberfrugterne. Skær en cirkel i ca.1 cm radius omkring stilken og hiv den ud.Skær kernerne løs med en kniv, hæld vand ipeberfrugten og ryst den, mens du dækkerfor hullet i toppen. Hæld vand og kerner ud.2) Tænd ovnen på 200 grader. Bag peberfrugternei 5-8 minutter, indtil de begynder atblive bankede på overfladen. Tag dem ud oghæld det vand der har samlet sig i dem, fra.3) Fyld risotto i og server.28Errata: Nogle læsere har i anledning af Kandensopskrift i forrige nummer klaget overmængden af mel i kandens frikadeller. Jeghar smagt efter og erkender, at mængdener lidt højt sat. Frikadellerne smager bedremed mindre mel end opskriften nævner, fx150 gram.

I slutningen af semestret byder Politologisk Forening på trods af eksamensræs og godt vejr pånogle sjove og spændende arrangementer. Vi holder fest efter eksaminerne og arrangererdesuden også lidt til hjernen.Den 19. maj, klokken 14 - 17 i Store Anatomiske auditorium – i samarbejde med Europabevægelsen:- En debat, der fokuserer på parlamentsvalget d. 7. juni.- Featuring:Bendt Bendtsen (K), Morten Messerschmidt (DF), Britta Thomsen, MEP (S),Charlotte Antonsen (V), Sofie Carsten Nielsen (Rad. V), Ditte Staun (Folkebevægelsen), HanneDahl, MEP (Junibevægelsen) og Margrete Auken, MEP (SF)- Der er lagt i ovnen til et brag af en EU-debat med en stærk faglig og saglig profil.- DJØF sponsorerer desuden kage, så der er ingen grund til at blive væk, selvom IP-opgaven trykker.Den 8. juni, klokken 20-01 i Samfundsfaglig Kantine:- 2. semester har netop færdiggjort sin første store prøvelse – den berygtede metodeeksamen.- Kom og få en øl med dine instruktorer og forelæsere, hvis du er 2. semesterstuderende.- 4. semester bør også komme og ønske hinanden tillykke med ferien.- For alle andre er det et afbræk i en ellers travl eksamensperiode.- I alle fald: Kom til en metodisk korrekt bar og se, om din R 2 også kan holde til det!Den 18. juni, klokken 21-02 i Samfundsfaglig Kantine:- ”Fri fra skole”-fest med live musik og kolde øl til at sparke sommeren i gang på!- Som sædvanligt vil der være happy hour fra 21-22, så kom glad i god tid.- Husk at komme inden klokken 22, hvor dørene lukkes.- Ønsk alle dine medstuderende en god ferie, kram dem og glæd dig over, du har klaret endnu et semester.Vi fra PF-bestyrelsen siger tak for et fantastisk semester og ønsker alle på IFSK en dejlig sommerferie.Vi ses næste semester til endnu flere sprøde arrangementer!”PF – foreningen, der elsker dig året rundt”

KandestøberenPraktiKanden III - nyeArtikelserie: Væk fra IFSKJonas Toxvig Sørensen20050944@ps.au.dkLasse Laustsen20052898@ps.au.dkSituationen er nu den, at I kære Kanden-læsere er blevet trukket rundt ved næsen overtre blade... Og det egentlig uden at I har fået den lovede “thrill” og “fear factor”. Menfrygt ej. På de næste to sider krydser Jonas og Lasse endelig udfordringsmæssigeklinger, og Elisabeth og Anne grupperer deres tropper forud for “PraktiKanden IV”, derer trykt på de følgende to sider af verdens bedste studieblad!Jonas: Én klaret, men to igenFra Washington kommer der aldrig dårligeundskyldninger om hverken manglendemasseødelæggelsesvåben eller gigantiskeunderskud. Derfor vil jeg straks indrømme,at jeg kun har klaret én af Lasses tre udfordringer.Jeg har ganske vist købt løbesko,men jeg har endnu ikke løbet igennem ReflectionPond. Og jeg har ledt overalt efter en’all you can eat’ restaurant, men det er endnuikke lykkes mig at finde én her i hovedstadentil det land med flest overvægtigemennesker. Men jeg lover, at om jeg så skalkrydse USA for at spise til jeg dør, eller omjeg skal trodse hele Secret Service for at følgei Forest Gumps fodspor, så vil jeg gøre det iKandens tjeneste.Til gengæld har jeg forsøgt at løse den kulturelleudfordring om at trække en kendismed på jazzklub. Jeg har dog fortolket opgavenkreativt, så i stedet spiller jeg fodboldhver søndag med den nyudnævnte Viceudenrigsministerfor Europa, Phil Gordon (ses tilhøjre på billedet). Med al respekt for TorstenJansen, er Phil Gordon i amerikansk optik enstørre kendis, der får ansvaret for bl.a. USA’sNATO- og Rusland-politik. Jeg lover at vendetilbage, når jeg forhåbentlig har klaret de sidsteto udfordringer, og indtil da vil jeg nydeen påske med blomstrende japanske kirsebærtræerher i DC.Jonas er her(åbenbart) i gangmed en omgangvaskeægtecelebritysoccerDe klassiskefør og efterbi l l e d e r .Sådan gårdet, nårman drikkerbelgiskeøl.Lasse: Halvanden nede...Bruxelles lader ikke Washington noget tilbage,så heller ingen dårlige undskyldningerfra denne side af Dammen. Men jeg må barekonstatere, at det, Jonas karakteriserer somen “Kylling”/let opgave - at få taget billedemed Nyrup - bliver alt andet end let, når mansørger for at sende diverse ekspræsidenter,Bill Clinton, eller ekspræsidentkandidater,Howard Dean, til byen for at holde undertegnedefra at udleve sit absolutte Kodakmoment.Til gengæld har jeg taget imod såvel Jonas’“sjove” som hans “virkelig hårde” udfordring- og i bedste fusionskøkken-stil blandet demsammen til ukendelighed. Mere specifikt harjeg som billederne andetsteds på siden illustrererførst indtaget en relativt stor belgisk øl(måske flere - men hvem tæller). Senere på aftenenhar jeg så valgt at indtage en særdelesyndig positur. Dog ikke som Manneken Pis,men som Tornerose, Sleeping Beauty, ellerslet og ret en pissestiv stodder.Jeg satser stærkt på, at få min foto-sessionmed Nyrup senere på måneden, og det billedekan du jo så glæde dig til at modtagesom julekort Jonas...30

og gamle udfordringer2009Artikelserie: Væk fra IFSKAnne P. Knudsen20053284@ps.au.dkElisabeth Steiner20051552@ps.au.dkAnne vs. Elisabeth – Forvaltningen vs. FolketingetPå de følgende sider af PraktiKanden er det Anne og Elisabeth, der giver et større indbliki, hvordan det er at være praktikant i henholdsvis Center for Kvalitetsudvikling ogi Folketinget. Inden det går så vidt, vil de to praktikander dog først udfordre hinandenher.Anne: Magtens eneste centrum?I min praktik ved Center for Kvalitetsudviklinghar jeg mødt inspirerende mennesker, sombrænder for deres arbejde, som oftest udentøven bruges i politikernes beslutninger.Politikerne tager selvfølgelig den endeligebeslutning, men en gennemarbejdet og velbegrundetanbefaling følges oftest, hvis sagenaltså ikke er blusset op i medierne. Mitførste spørgsmål til Elisabeth er derfor, omhun virkelig er i magtens eneste centrum?Tror du ikke, at forvaltningen har en stor delaf magten?Er det vigtigst atkomme på TV2News - eller erdet væsentligereat gøre en reelforskel for enlille gruppe mennesker?Elisabeth: Kvalitet til kvantitetenSom praktikant for Danmarks regerende partier jeg primært koncentreret omkring EUrelateretstof og ikke mindst det foreståendeEuropa-Parlamentsvalg. Alligevel arbejderjeg med mange forskellige politikområderpå alle niveauer. Jeg er altså med i arbejdetfor at skabe mere kvalitet for så mange menneskersom muligt. Men helt ærligt Anne,fokuserer du ikke kun på at skabe kvalitet foren lille udvalgt og eksklusiv gruppe?Breaking NewsMan kan lugte det, allerede når man træderind ad den store, tunge dør. Magt. Det kræverheller ikke mange minutter med TV2 Newsfør man forstår, at det virkelig er på Christiansborgdet sker. Mit spørgsmål til Anne erderfor, om en forvaltningsenhed som Centerfor Kvalitetsudvikling nogensinde skaber’Breaking News’, der får helikopteren i luften?Kun stemmemaksimering?I øjeblikket arbejder jeg på en evaluering afinteresseorganisationen SIND’s gratis gruppetilbudtil voksne børn af sindslidende.Gennem evalueringen kan jeg påvise, hvilkenkæmpe betydning det har for hårdt prøvedeunge at møde andre med samme baggrundog få støtte til at skabe deres eget liv. Rapportenvil stille SIND betydeligt bedre, næstegang de skal søge om midler, så mit arbejdegør faktisk en forskel for nogen, der virkelighar brug for det! Hvor ofte husker I de grupper,der ikke er gode til at råbe op eller skabeskandaler til pressen? I hvor høj grad brugeri kræfterne på dem, der virkelig har brug fordet, frem for dem, der kan give flest stemmer?Hvor mon der ermest stjernestøv?Forvaltningen ellerFolketinget?CelebrityVilly, Helle, Pia, Anders, Lene. You name it– de er her alle sammen. Men hvilke kendteansigter møder man i Center for Kvalitetsudvikling?Få svarene på de næste to sider af PraktiKanden...31

KandestøberenPraktiKanden IV - detArtikelserie: Væk fra IFSKElisabeth Steiner20051552@ps.au.dkBag Christiansborgs tykke mureInden jeg svarer på Annes glimrende – omend noget ’farvede’ spørgsmål – vil jeg førstlige gøre det klart for dig, kære læser, hvaddet egentlig lige er, jeg har rodet mig ud i...I januar begyndte jeg som praktikant i VenstresPolitiske Økonomiske Sekretariat påChristiansborg. I denne afdeling sidder vicirka 15 konsulenter, praktikanter og studentermedhjælpereog arbejder med denoverordnede koordinering af partiets politik,forbereder valgkampagner og hjælper partietsMF’ere. Jeg sidder i den såkaldte EU-bunker– der er smukt pyntet af et lille ’di-skret’EU-flag på omkring de 4x4 meter – og jeg arbejderderfor primært med EU-politik og ikkemindst forberedelserne til det kommendeEuropa-Parlamentsvalg.Men nu kan jeg vist ikke trække den megetlængere, Anne skal have svar på, om magtenvirkelig er på Christiansborg og om partiervirkelig arbejder for andet end at stemmemaksimere.Egentlig kunne disse to spørgsmål være udgangspunktetfor nogle pol.intro.-oplæg,men jeg vil nu forsøge med en lidt anden indgangsvinkel.MagtMan skal ikke have læst mange sider af Magtudredningenfor at vide, at magten i Danmarkikke er koncentreret ét enkelt sted. Derfor viljeg selvfølgelig heller ikke påstå, at magtenkun er placeret på Christiansborg. Med detsagt, så har politikere, ikke mindst fra detregerende parti, nu alligevel stor indflydelsepå, hvordan det politiske landskab og samfundetformer sig.Foruden Christiansborg er der dog en utroligvigtig institution, som det dog nok er de færreste,der er klar over eksisterer i det politiskesystem. En institution, hvor mange afde allervigtigste samfundsproblemer finderen løsning, hvor den politiske kongekabalelægges og hvor drenge bliver til mænd. Institutionener bedre kendt som bodegaen Toga– Det Politiske Kandestøberi, som er et yndettilflugtssted efter en lang arbejdsdag. Derer altså mange magtfulde institutioner i detpolitiske system…Politiske idealer eller stemmemaksimering?Dit andet spørgsmål Anne, omhandler partiersadfærd og hensigter. Nu skal det her joikke være en diskussion over Kaare Strømsmodeller, så jeg vil nøjes med at svare, at jegoplever en blanding af det hele – politikereog partier vil jo selvfølgelig både gerne realisereden politik, de står inde for og samtidigfå stemmer på det. Idealer og stemmemaksimeringer ikke nødvendigvis gensidigtudelukkende. Derfor kan jeg heller ikke sige,at der kun tages hensyn til bredden eller tilnogle grupper. Politik er trods alt lidt merekompleks.Hvis du ikke gider to dage, der ligner hinanden……så kan jeg bestemt opfordre dig til at brydeud af AU’s gule mure, og søge ind bag Christiansborgstykke mure. Hver dag sker dernoget nyt, og hvis du heldig ligesom mig, såfår du også lov til at prøve mange forskelligeting samtidig med, at du aktiverer mangeaf de redskaber, du har tilegnet dig gennemstatskundskabsstudiet. Om ikke andet vil jegi hvert fald gerne opfordre alle til at udnytteden fantastiske mulighed for at integrere etpraktikophold i dit studie.32

endelige opgør...Artikelserie: Væk fra IFSKAnne P. Knudsen20053284@ps.au.dkIngen celebrities – og hvad så?Jeg må starte med en af de værste ting, nårman skal svare på udfordrende spørgsmål.Jeg må give Elisabeth ret… På Center forKvalitetsudvikling sværmer det ikke med celebritiesfra forsiderne på aviserne – indtil nuhar jeg desværre ikke oplevet stor politiskinteresse.Til gengæld har jeg mødt mange af ”kendisserne”på det socialpsykiatriske område. Detvirker måske ikke særlig prangende, men deter spændende at komme med til konferencerog netværksseminarer med nogle af de mennesker,der både teoretisk og praktisk kenderallermest til et område, der interesser mig.Derudover kommer jeg til at ”kende” flereog flere på et område, som jeg forhåbentligtkommer til at arbejde med igen senere. Udfra en egennyttemaksimerende synsvinkelom networking er det nok ikke helt dumt.Fokus på grupper med behovI forhold til det næstespørgsmål om, hvorvidtjeg blot fokuserer på enlille udvalgt og eksklusivgruppe, så er mit klaresvar nej. Jeg har primærtarbejdet med områdetom sindslidende og derespårørende. Området erdog ikke så snævert, sommange tror. Der skønnesnemlig at være mellem500.000 til 700.000 sindslidendei Danmark, derudoverkan så tilregnes allederes pårørende. Så enlille gruppe – nej, det viljeg ikke mene.Den ene af de rapporter, jeg er ved at skrive,handler om unge af sindslidende forældre.Det kan måske kaldes en mindre udvalgtgruppe, men det er i hvert fald en gruppe,som har det utrolig svært. Derudover oversesgruppen oftest, da de ikke selv er patienter.Jeg ser det kun som en positiv ting, at der skabesstørre viden omkring disse mennesker.Jeg vil vove at påstå, at små lokale kvalitetsforbedringerkan have større betydning fordem end fine ord fra talerstolen i Folketingssalen.Vælg praktik med omhuAfsluttende vil jeg støtte op om Elisabethsopfordring til at komme lidt væk fra de gulemure. Men overvej mulighederne seriøst,før du søger i praktik. Find ud af hvilke områder,du gerne vil afprøve, og lige så vigtigt– hvilke dele af statskundskaben, du gerne vilteste. Jeg har været utrolig glad for at kunnefordybe mig både i det sociale område ogi den metodiske del afstatskundskaben, derforer min praktik perfektfor mig. Men jeg ved, atandre vil finde det utroligkedeligt. Så undersøgmarkedet, og vær sikkerpå, at der ligger noglespændende opgaver ogventer!Hvis Britney kommerforbi Center forKvalitetsudviklinger det nok nærmeresom patient end somcelebrity.2009r33

KandestøberenHvorfor fælde en halv regnskov?Debat: PensumKristian Risager Larsen20062338@ps.au.dkPå Statskundskab køber de studerende, udover bøger, en masse tekster i kompendieform.Mange studerende bruger herefter tid på at fjerne hæfteklammer fra kompendierneog sætte dem sammen, så de enkelte timer eller hver enkelt tekst kommeri stakke for sig. De studerende har en fordel ud af at kunne søge hurtigt igennem destore tekstmængder – og her findes en solid, digital løsning.PDF-formatet har gode muligheder for at mankan skrive kommentarer i margen, stregetekst over med en digital sprittusch og megetandet. Det smarteste er dog, at man kan søgedirekte i teksterne, så man sparer tid på atbladre, når man skal finde et bestemt citateller diagram.I praksis intet valgDer er intet krav om at de studerende skalkøbe kompendierne. Hvis man som studerendeer meget spartansk, har man mulighedfor at hente pensumlistenfra nettet, gå en tur på biblioteketog manuelt scannesine sider ind én efter én ellerhente de publicerede artiklerfra forskellige databaser. Deter så besværligt at alle studerendeender med at købekompendierne i PB.For seminarfagene tilbydes fra efterårssemestereten digital løsning, men de bachelorstuderendestår uden valgfrihed.Handelshøjskolen boltrer sig i PDF’erRasmus Vibild, der læser virksomhedskommunikationpå Handelshøjskolen i Århusfortæller, at Handelshøjskolens underviserelægger alle tekster på intranettet i PDF-versionet par uger før semesteret begynder. Såkan de studerende frit vælge, om de vil læseteksterne fra computerskærmen, om de vilprinte dem, eller om de vil bestille dem påtrykkeriet.Giv statskundskabsstuderende valgfrihedI dag er der meget bøvl ved kun at have kompendieløsningen:Kompendierne kan blive“I dag er der megetbøvl ved kun at havekompendieløsningenudsolgt, man risikerer at købe kom-pendiertil et fag, man alligevel dropper, man står i køi PB ved semesterstart osv.Ved at udbyde alle tekster som PDF’er kunnede studerende selv vælge at skærmlæse,printe eller få dem trykt i den klassiske kompendieform.Vi kan på denne måde potentieltspare en masse papir - og dermed både sparepenge og undgå en masse miljøsvineri. Når etfag er afsluttet, fylder kompendierne i reolen,og bliver kun hentet frem når der skal støvesaf. Selvfølgelig kan det skabe kø ved kopimaskinernei startenaf hvert semester, menfolk har til gengældmulighed for at printehele døgnet.Til at begynde medkunne man lade væremed at bruge papir påde empiriske tekster. Underviserne kan linketil teksterne fra AULA, og så har alle studerendeteksterne til rådighed – og det står demfrit for at printe teksterne ud, få dem trykteller læse dem på skærmen.Man kan også være fremsynet og offentliggørealt tekstmateriale digitalt, eller tilbydede studerende at aflevere skriftlige eksamensopgaverdigitalt. Så kan de, der vil printe, fålov at printe, og de, der vil spare miljøet, fålov at gøre det.Med det gratis programFoxit Reader kan manmarkere og kommentere iPDF-filer.Det kan hentes frahttp://foxitsoftware.com/34

2009VI VED IKKE tilstrækkelig meget om, hvad vi studerende i bund og grund synes om vores institut.Derfor har vi udviklet Statskundskabskompasset, som vi studerende kan bruge til at give voresmening om instituttet til kende.STATSKUNDSKABSKOMPASSET ER EN SURVEY, som løbende vil blive udsendt til os studerende på IFSK.Ved at besvare spørgeskemaerne bidrager vi sammen til at udvide vidensgrundlaget for denløbende demokratiske debat om den positive udvikling af instituttet.DE SUBSTANTIELT INTERESSANTE ANALYSERESULTATER afrapporteres i Kanden, og håbet er, at de kanvære med til at stimulere debatten mellem studerende/studerende; studerende/fastansattesamt fastansatte/fastansatte.Første tema for Statskundskabskompasset: Brugertilfredshed med serviceniveauVi ved ikke ret meget om brugertilfredsheden med servicen over for de studerende på voresinstitut, derfor er det første tema for Statskundskabskompasset. Du vil via din institutmail bliveinviteret til at besvare et spørgeskema elektronisk om dine oplevelser og opfattelser i forhold tilden service, som du modtager fra instituttet.Statskundskabskompassets første survey kommer til at køre før sommerferien, og resultaterneformidles læsevenligt til alle studerende i det første nummer af Kanden efter sommerferien.Vi håber, at du vil bruge 5 minutter på at hjælpe os alle sammen med at blive klogere.ETIK & METODE: Alle svar bliver naturligvis behandlet strengt anonymt. Videre indskærpes, atStatskundskabskompasset er udviklet under etisk og metodisk dialog med institutledelsen ogmetodesektionen, hvilket sikrer at alle surveys gennemføres fagligt forsvarligtBedste hilsener,Bedste Peter Thorgaard hilsener,Jonathan KnudsenTune Bergholt HammerPeter, Jonathan og Tune35

KandestøberenBibliografisk nytBengtsson, T. T., Knudsen, L., & Nielsen, V. L. (2009). Kortlægning af Kommunernes Foranstaltningertil Udsatte Unge: Udviklingen efter Anbringelsesreformen (1 udg.) København.....................................................................................................................................................Bækgaard, M. (2009). Organizational Change in Local Governments: The Impact of the DanishLocal Government Reform. World Political Science Review, 5(1).....................................................................................................................................................Christensen, J. G. (2009, 31.03.2009). Autonomi. Ny universitetslov skal tøjle staten. Politiken.....................................................................................................................................................Elklit, J. (2009, Apr.). Determinants of Electoral Reform in Africa: The Cases of South Africa, Lesotho,and Kenya. Paper fremlagt ved ECPR Joint Sessions of workshops, Lisbon, Portugal .....................................................................................................................................................Glavind, J. (2009, Feb.). Grasping the “Unspoken”: Towards a Positivist English School Methodology.Paper fremlagt ved International Studies Association: Exploring the Past Anticipating theFuture, New York, USA .....................................................................................................................................................Jacobsen, M. C., Midtgaard, S. F., & Sørensen, A. (red.) (2009). John Rawls’ politiske filosofi. NSUPress.....................................................................................................................................................Lippert-Rasmussen, K., & Lauridsen, S. (2009). Legitimate Allocation of Public Healthcare: BeyondAccountability for Reasonableness. public health ethics, 2(1), 59-69.....................................................................................................................................................Midtgaard, S. F. (2009). John Rawls’ retfærdighedsteori. I Jacobsen, M. C., Midtgaard, S. F., & Sørensen,A. (red.). John Rawls’ politiske filosofi (s. 11-23). NSU Press.....................................................................................................................................................Møller, J. (2009, 24.04). Statskundskaben gør status. Weekendavisen.....................................................................................................................................................Nielsen, V. L. (2009). The Two Faces of Lawyers: Professional Ethics and Business Compliance withRegulation. The Georgetown journal of Legal Ethics, 22(1), 201-248.....................................................................................................................................................Petersen, M. B., & Kennair, L. E. O. (2009). Evolutionary Political Science: Integrating EvolutionaryPsychology and the Social Sciences. I Høgh-Olesen, H., Tønnesvang, J., & Bertelsen, P. (red.). HumanCharacteristics (s. 214-251). Cambridge Scholars Publishing.....................................................................................................................................................Petersen, M. B. (2009). Politik. I Kjærgaard, P. C., Demontis, D., Ehlers, B., Hjermitslev, H. H.,Madsen, J., & Sørensen, J. G. (red.). evolution.dk.....................................................................................................................................................Petersen, N. (2009). Socialdemokratiets europapolitik 1972-2000.: Fra EF-afstemning til Euroafstemning.I Lang-Jensen, S., & Bjerregaard, K. S. (red.). Arbejderbevægelsen, venstrefløjen ogEuropa 1945-2005 (s. 80-107). (SFAH’s skriftserie; 50). København: SFAH (Selskabet til Forskningi Arbejderbevægelsens Historie).....................................................................................................................................................Skaaning, S. E. (2009). Valg i Ghana - et demokratisk lys i det mørke Afrika. Udenrigs, 64(1), 96-103.....................................................................................................................................................Svendsen, G. T., & Svendsen, G. L. H. (red.) (2009). Handbook of Social Capital: The Troika ofSociology, Political Science and Economics. Edward Elgar Publishing.36

2009Svendsen, G. T., & Svendsen, G. L. H. (2009). Social capital, migration and the welfare state. ITripp, G., Payne, M., & Diodorus, D. (red.). Social capital (s. 1-20). New York: Nova Science Publishers,Inc......................................................................................................................................................Svendsen, G. T., & Svendsen, G. L. H. (2009). The troika of sociology, political science and economics.I Svendsen, G. T., & Svendsen, G. (red.). Handbook of social capital: The Troika of Sociology,Political Science and Economics (1 udg.) (s. 1-13). Cheltenham: Edward Elgar Publishing.....................................................................................................................................................Sønderskov, K. M. (2009, Apr.). Explaining Large-N Cooperation: Generalized Social Trust and theSocial Exchange Heuristic. Paper fremlagt ved Midwest Political Science Association 67th AnnualNational Conference, Chicago, USA .....................................................................................................................................................Sørensen, G. (2009, Feb.). ’Big and Important Things in IR’: Structural Realism and the Neglect ofChanges in Statehood. Paper fremlagt ved International Studies Association, annual meeting, NewYork, USA .....................................................................................................................................................Tolstrup, J. (2009, Apr.). Studying the Influence of Negative External Actors: The Case of Russia(Effects, Characteristics, and Future Perspectives). Paper fremlagt ved The MPSA Annual NationalConference, Chicago, USA .....................................................................................................................................................Østergaard, C. S., & Poulsen, F. (2009). Kina som ny supermagt - giver det anledning til bekymring?Kinabladet.PersonaliaRasmus Brun Pedersen er ansat som videnskabelig assistent for perioden 1. marts – 31. marts2009.Rasmus Brun Pedersen er ansat som adjunkt for perioden 1. april 2009 – 31. marts 2012.Anton Skjernaa er bevilget afsked fra sit ph.d.-stipendium pr. 30. april 2009.Rune Stubager er ansat som lektor i statskundskab med særligt henblik på politiske systemerpr. 1. april 2009.37

KandestøberenNye specialer• Andersen, Carsten Vittrup (i samarbejde med Anders Blæsbjerg Baun), Sygehusmedarbejderensopfattelse af Lean.• Arriagade, Alvaro, Velfærdsstatens vaklende søjle?• Baun, Anders Blæsbjerg (i samarbejde med Carsten Vittrup Andersen), Sygehusmedarbejderensopfattelse af Lean.• Buchwaldt, Thomas Brostrøm, Kommunal Erhvervspolitik – en komparativ analyse.• Christiansen, Sune Astrup (i samarbejde med Rasmus Maltha Rasmussen), Syltekrukke ellertalerør? – En undersøgelse af politisk-strategiske kommissioner i Danmark.• Fyhn, Sara, Hvorfor anvendes dansk udviklingsbistand til terrorbekæmpelse?• Hansen, Theis Kragh, Medier og topstyring i danske partier.• Jensen, Signe Immersen, Takststyring i syugehusvæsenet.• Jensen, Sine Worm, Flexicurity i Tyskland? – En analyse af mulighederne for overførsel af dendanske flexicurity-model til det tyske arbejdsmarked.• Kristensen, Lene Høgenhof, Kinas menneskerettighedspolitik. Ratificering internationalt – Implementeringnationalt.• Nielsen, Anders Kollin, Serviceharmonering i sammenlægningskommuner.• Nielsen, Kathrine Hee, Private sector development in Vietnam – an analysis and a discussion ofstate capacity.• Nielsen, Tobias Abell, Pierre Bourdieu og klassisk deltagelsesteori.• Pinborg, Rikke Marie Hougaard, Hvorfor anvendes dansk udviklingsbistand til terrorbekæmpelse?• Rasmussen, Rasmus Maltha (i samarbejde med Sune Astrup Christiansen), Syltekrukke ellertalerør? – En undersøgelse af politisk-strategiske kommissioner i Danmark.• Viskum, Mads Maarup, Kan demokrati konstrueres uden forudsætninger?• Wenzel, Martin Aage, The Art of Combining Force and Diplomacy.• Würtz, Kristian, Velfærdsstatens vaklende søjle?38

2009REDAKTIONELTStudenterredaktionen bestående af:Steffen Juul Krahn (redaktør), Christine Michael Petersen, Rikke Mehlsen, Anne Källberg, ErikPoulsen, Nina Kruse Larsen, Bolette Danckert, Sebastian Juel Frandsen (redaktør), Anne HedemannNielsen, Jakob Orbesen, Julian Sejr, Jonas Toxvig Sørensen, Lasse Laustsen, Ebbe ElhaugeKristensen, Tobias Holst, Anne P. KnudsenFraværende på foto: Nikolaj Rævdal, Helene van der Aa, Sanne Severinsen, Cathrine Nørmark,Didde Riggelsen, Sabrina Lykkegaard Svidt, Elisabeth Steiner, Orhan Gökcen, Mette GrønvaldNielsen, Line Bækgaard, Anne Lerche, Maren Bach Grønbæk, Niels Berg Conradsen, Peter Engedal,RIkke Dahl, Kirstine Barud ThomsenKANDESTØBEREN er hjemmehørende på Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet, 8000Århus C. Træffes på kontoret i bygning 350 lokale 1.20 onsdage fra kl. 16.00.E-mail: kanden@ps.au.dk eller tlf. 8942 5428. Tryk: Møllegårdens Grafisk. KANDESTØBEREN ertillige tilgængelig på internettet på adressen: www.ps.au.dk/kandenAnton SkjernaaRune SlothuusBirgit KanstrupGitte Sommer Harrits>> i fællesredaktionen39

KandestøberenKalender!maj-august 2009KalenderLine Bækgaard20061839@ps.au.dkFredag d. 15. maj kl. 22’Ensom Elephant’ på FairbarTorsdag d. 14. maj kl. 17Chill-out session på Gyngen frakl. 17.00 med masser af electronica.Entré efter kl. 21.00: 80 kr.’Ensom Elephant’ består af tde to medlemmer F. B. H. og J. Stubkjær.Bandet har eksisteret siden 2007, og har skabt en musik afen blanding af mørk electronica og akustiske elementer tilsat vokal.Som inspirationskilder kan nævnes Nine Inch Nails, DepecheMode, Boards of Canada.Lørdag d. 16. maj kl. 10-14Garagesalg i Ærøgade, 8000 ÅrhusC. kl. 10-14Tisdag d. 19. maj kl. 14Europaparlaments-debat arrangeretaf PF fra kl. 14-17 iStore Anatomisk auditorium.Torsdag d. 21 maj kl. 20.30Ida & Kjartan feat. Søren Bech og Asker Hansen - www.myspace.com/idaogkjartan - koncert på Fairbar (stadigvæk altid gratis)Ida og Kjartan er en singer/songwriter-duo fra Århus, som begyndteat skrive sange sammen i 2007. Sangene er intime og skrøbeligesamtidigt med at de er fængende og let poppede, med etstrejf af melankoli og en jazzet udtryksform som basis.Tisdag d. 19. maj kl. 13, 15 og 16.30.Kagens Dag.Konditorer laver lækre kager ogde 50 kr. i entré går ubeskåret tilbørnecancer-fonden. I Rådhushallenkl. 13, 15 og 16.30.Fredag, d. 22. majDanmarks Største Fredagsbari Uniparken!40

2009I anledning af sommerferien bringer Kanden idette nummer en udvidet kalender på 4 sider.Torsdag d. 21, fredag d. 22. og lørdag d. 23. maj.SPOT-festival.Se mere på hjemmesidenwww.spotfestival.dk29.-31. majHomo-idrætsstævneDanish D-Lite afholderhomo-idrætsstævnet AarhusX-tra Wide Open.Se mere pådanishdlite.dk22. - 23. majKarneval i AalborgNordeuropas største karnevalmed masser af fjer, pailletterog brasilianske sambarytmer.Arriba!Fredag d. 29. maj kl. 20Studenterhus Århus:Danish open i stand-up - finalenDenne aften skal vinderen findes i Danishopen i stand-up. Vinderen skal findesblandt de 6 der er gået videre fr a de indledenderunder.Når vinderen er fundet spille DJ Trompeterop til fest, så vinderen kan fejres medmaner.Lørdag d. 30. majS o u v e n i r sspiller påTRAIN.Pris: 125 kr.Torsdag d. 4. juniOpen by Night i Århus City.41

KandestøberenKalender!maj-august 2009Fredag d. 5. juni kl. 20‘Hej Matematik’ i Tivoli Friheden.Søndag, d. 7. juni (første søndag i hver måned)En søndag i paradis.Kombinér café Englens brunchmed en film i Øst for Paradis(to udvalgte muligheder) forkun 90 kr. Bestilling nødvendigpå: www.paradisbio.dkeller tlf. 86 19 31 22Mandag d. 8. juniPost-metodebar!Fredag d. 5. juni kl. 21.30MiskMask på Train kl. 21.30Balstyrko + Support: PianoPrinsWeekenden d. 12-14 juniHovedgård ByfestDanmarks navle afholder byfest! Der er dømtfadøl, slagsmål og sing-a-long udgaver af Himmelhunden.Gå ikke glip af årets mest højkulturellebegivenhed – leve de kulturradikale!Søndag, d. 21. juni 10-16Torsdag d. 18. juniSå er det tid til at gøre en god handel – eller sælge ud frakælderrummet.Lions Club bagagerumsmarked på Ingerslevs Boulevard.Markedet har 161 stadepladser, hvor stadelejerne kun måsælge egne brugte effekter. Stadepladser lejes på hjemmesiden.PF’s sommerfest. Sand forløsning...forhåbentlig.Kom glad!42

200927.-28. juniHÆRVEJSMARCHEN er en social, uhøjtideligtravetur med familie, kammerater eller kolleger.Det er en march på to gange 20, 30, 40 eller45 kilometer, som henvender sig til alle aldre,og kan kombineres med byfesten i Viborg,som afholdes samme weekend.3. juli kl. 20Magtens Korridorer iTivoli FrihedenOnsdag d. 1. juliChris Cornell gæster TRAIN.Pris: 500 Kr.Lørdag d. 18. juli kl. 13Grøn koncert!Grøn Koncert påVestereng udenfor Århusmed bl.a. Kashmir,L.O.C. og Sys Bjerre.31. juli - 1. augustDanmarks Grimmeste Festival. Her er Upcomingmusik i hovedsædet med få størrebands tilsluttet programmet. En anderledesog hyggelig festivalsstemning findes netopher, hvor også en stor underholdende skatecontest præger festivalens rammer.Entré: 325 kr.God ferie til alle jer- Redaktionen!43

SÆT EN DAGSORDENDER RÆKKER UD OVERDIN EGENEt internationalt team fra Rambøll Management Consultinganalyserer lige nu, hvordan de administrative byrder i EU kanreduceres med 25% før 2012. Det medfører besparelser på 150 mia.euro til gavn for et mere konkurrencedygtigt erhvervsliv. Vi søgerløbende konsulenter, studenter og praktikanter til at sætte nyedagsordener ved lignende projekter i Danmark og i udlandet.WWW.RAMBOLL-MANAGEMENT.DK/CAREERS