Søgbar version

satte jurister og universitetsøkonomer ikke finder,at man generelt kan besvare spørgsmåletom, hvorvidt disse personalegrupper kan ansesfor omfattet af funktionærloven, men at mandog for så vidt angår en væsentlig del af deomhandlede grupper må mene, at de ikke eromfattet af funktionærloven, således som dennenu afgrænser personkredsen i § 1.Danmarks Juristforbund har i skrivelse af 4.april 1966 (bilag 14) til udvalget udtalt, atJuristlorbundet er af den opfattelse, at overenskomstansattejurister i offentlig tjeneste ikkekan anses for omfattet af funktionærloven ogej heller bør henføres under denne lov.Da dette udvalgs kommissorium omfatterspørgsmålet om eventuel ændring i definitioneni § 1 af »funktionærer«, må de to ovennævnteudtalelser naturligt give anledning til en udtalelse,idet udvalget, hvad enten det måtte mene,at de pågældende bør falde ind under funktionærbegrebeteller uden for dette, bør stræbeefter en så klar definition af »funktionærer« iS 1, at spørgsmålet var løst.Problemets løsning må dels afhænge af indholdetaf § 1, 1. stk., dels af undtagelsesbestemmelsernei § 1,3. stk.Forudsat at de pågældende overenskomstansatteudfører arbejde af den i § 1, stk. 1, omtalteart - hvilket såvel inden for offentlig tjenestesom uden for kan give anledning til fortolkningstvivl,der kan løses ved retspraksis -må disse efter min formening være funktionærer,idet § 1, stk. 3, ikke undtager overenskomtsansattei offentlig tjeneste.Ønsker man imidlertid disse grupper holdtuden for funktionærloven, uanset arbejdets art,bør § 1, stk. 3, ændres, hvilket der måske kunnevære grund til, såfremt man ville mene, atoverenskomstdækkede områder naturligt falderuden for funktionærloven.I finansministeriets fornævnte skrivelse udtales,at overenskomstparterne har været enigeom, at de pågældende gruppers ansættelsesvilkårmed hensyn til opsigelsesvarsler, løn undersygdom m.v. ikke burde være ugunstigere enddem, der gælder for grupper, der klart er omfattetaf funktionærloven.Juristforbundet har i sin fornævnte skrivelseudtalt, at det ved overenskomsternes indgåelseer forudsat, at funktionærloven gælder somminimum ifølge almindelige retsgrundsætninger.Medens det er klart, at man ved indgåelseaf en overenskomst inden for funktionærområdetikke kan fravige funktionærlovens ufravigeligebestemmelser til ugunst for funktionærerneog endog må respektere forbedrede vilkår,hvis funktionærloven ændres inden for enoverenskomstperiode, må det omvendt væreklart, at de særlige beskyttelsesbestemmelser,som funktionærloven giver, ikke vil tilkommesådanne ansatte, der falder uden for funktionærloven.Det må her alene være de i overenskomsterneindeholdte bestemmelser, der er gældende, ogkun hvis overenskomster vedtager funktionærlovsstatus,uanset at denne i øvrigt ikke foreligger,vil lovens beskyttelse komme de ansattetil gode.Da man ved indgåelse af en overenskomstinden for funktionærområdet må tage hensyntil den ved overenskomstens afslutning foreliggendefunktionærlov, var det ønskeligt, om manved fremtidige ændringer af funktionærlovensregler overvejede disses eventuelle indflydelsepå løbende overenskomster.7. Udvalget har foretaget en gennemgang afden foreliggende domspraksis vedrørende funktionærlovens§ 1. Det er udvalgets opfattelse,at der ikke på grundlag heraf kan konstateresnoget behov for en udvidelse af funktionærbegrebet,og udvalget har derfor heller ikke i øvrigtfundet anledning til at stille forslag herom.14