Søgbar version

med at ville foreslå, at man i § 2, stk. 2, sidstepkt., forlænger der højeste opsigelsesvarsel fra6 måneder til 12 måneder. Dette lange opsigelsesvarselvil først blive opnået efter 27 års ansættelse,men det er netop også folk i den aldersgruppe,der vil have svært ved at finde andenstilling. Såfremt det af politiske grundemåtte vise sig vanskeligt at få en sådan forlængelseaf varslet gennemført, kunne man måskesom kompensation tilbyde, at funktionærer,der har været ansat et længere åremål i sammevirksomhed, skulle give 2 måneders opsigelsesvarsel.Det må formentlig erkendes, at det foren arbejdsgiver kan være ganske overordentligtvanskeligt, hvis en betroet medarbejder f.eks.i sommertiden opsiger sin stilling med kun énmåneds varsel.ad § 2 a:Denne bestemmelse er for funktionærerne relativtværdiløs som følge af, at funktionærenefter de almindelige bevisbyrderegler har bevisbyrdenfor, at der foreligger en usaglig afskedigelse.Motiverne til § 2 a henviser til hovedaftalenaf 18. november 1960 mellem arbejdsgiverforeningenog LO, hvor der er indsat regler omusaglig afskedigelse. Endvidere nævnes det imotiverne, at de 2 nævnte hovedorganisationerhar oprettet et afskedigelsesnævn til behandlingaf sådanne sager. Motiverne udtaler, at regeringenhar overvejet, om der i funktionærlovenburde institueres et særligt organ til afgørelseaf sager om usaglig opsigelse i de tilfælde, hvorsådanne sager i kraft af overenskomstmæssigebestemmelser henhører under et af parterne oprettetnævn. Man har imidlertid ment at måttelægge afgørende vægt på, at de uoverensstemmelser,som i øvrigt opstår indenfor funktionærlovensområde, henhører under de almindeligedomstole, og har derfor fundet, at ogsåsager om usaglig opsigelse bør finde deres afgørelsepå denne måde.Bestemmelsen blev indsat ved lov nr. 77 af20. marts 1964, og i de 2-|- år, der er gået sidenlovens ikraftræden, har det for funktionærorganisationernevist sig, at lovbestemmelsen kunhar ringe praktisk værdi. Teknisk Landsforbunder derfor af den opfattelse, at der bør indsættesen bestemmelse om et afskedigelsesnævn, svarendetil reglerne om afskedigelsesnævnet i hovedaftalenaf 18. november 1960 mellem arbejdsgiverforeningenog LO, der findes i § 4,stk. 3a-3.Teknisk Landsforbund skal på baggrund herafforeslå følgende:1) Behandling af sager i henhold til § 2 a henlæggestil et afskedigelsesnævn.2) Det pålægges arbejdsgiveren at godtgøre, atafskedigelsen er saglig begrundet.3) I stk. 3 indføjes som nyt pkt.: »I så tilfældegælder dog ikke kravet om 1 års beskæftigelseforud for opsigelsen.«Som begrundelse herfor skal anføres:§ 2 a taler dels om opsigelse, som ikke kananses for rimeligt begrundet, og dels i stk. 3om uberettiget bortvisning.Da det sidstnævnte begreb dækker en situation,som er en for funktionæren mere skadeligmisligholdelse fra arbejdsgiverens sideend den første, må det være naturligt, at reaktionsmulighederneher også er bedre udbyggetend i det førstnævnte tilfælde. Denmest nærliggende måde at foretage en skærpelsepå vil være at lade kravet om et årsforudgående ansættelse bortfalde.4) Som nyt stykke indføjes før det nuværendestk. 4:»Godtgørelse kan tillige ydes den funktionær,som under urigtige forudsætninger erblevet overtalt til at forlade anden stilling ogderigennem kan sandsynliggøre at have lidtet tab.«Efter almindelige erstatningsregler vil dernormalt kunne ydes erstatning for det lidtebevislige tab, når en part forsætligt elleruagtsomt tilføjer en anden skade. Det egentligeindhold i bestemmelsen vil herefter blive,at det er tilstrækkeligt, at man kan sandsynliggøreat have lidt et tab.Bestemmelsen vil dog kunne medvirke til atbremse de ulemper, der følger af, at virksomheder»opkøber« medarbejdere fra andrevirksomheder, og den uro, der følgerhermed.ad § 5:I stk. 1 tilføjes efter sidste punktum: I sygdomstilfældeer funktionæren pligtig til udenugrundet ophold at underrette arbejdsgiveren.Motivering:For at skaffe klarere retningslinier end nu forsåvel funktionæren som arbejdsgiveren, idet deri paragraffens nuværende formulering ikke stårnoget om underretningspligt.68