Søgbar version

Et flertal af udvalget (udvalgets medlemmermed undtagelse af Marvin Madsen og Udby-Hansen) har bemærket følgende:Flertallet finder, at det omhandlede spørgsmåli overensstemmelse med hidtidig praksisbør være overladt til løsning ved forhandlingmellem arbejdsmarkedets parter, og at spørgsmåletikke kan anses for egnet som lovgivningsanliggende.Flertallet finder endvidere, at en gennemførelseaf forslaget må antages at indebære risikofor, at der, hvor overordnede og underordnedestår som medlemmer af samme organisation,sker pression fra den ene gruppe over for denanden.Det er yderligere af medlemmer af flertallet(Degerbøl, Gehrs, Linnemann, Lytting, RømertRasmussen, Ricard og Vilner) fremhævet, atretten til at holde ledende funktionærer udenfor medlemsskab af funktionærorganisationer,således som denne ret overenskomstmæssigt erafgrænset, er en forudsætning for virksomhederneseffektivitet, idet en overordnet funktionærikke vil kunne udføre betroede opgaver på forsvarligmåde, såfremt han efter påtale fra deunderordnedes side må bøje sig for kritik fravedkommende funktionærorganisation for sinedispositioner. Hertil kommer, at det i forslagetindeholdte kriterium for, hvilke funktionærerder kan holdes uden for medlemsskab af enfunktionærorganisation, er uheldigt, idet beslutningerom ansættelse og afskedigelse i mindreog mellemstore virksomheder nu som oftesttræffes af virksomhedernes ledelse, medens antagelses-og afskedigelsesretten i større virksomhedervil være delegeret et kortere ellerlængere stykke ud i virksomhedens stabsfunktioner,alt efter som det drejer sig om ansættelseaf overordnede eller underordnede og alt efterden enkelte virksomheds organisationsform.For de større virksomheder gælder det, at detville være umuligt at formulere en lovregel,som der kunne arbejdes med i praksis, og somden enkelte virksomheds ledelse ikke kunne rokeremed efter behag.For mindre og mellemstore virksomheder villereglen betyde en fuldstændig ophævelse afadgangen til at holde overordnede uden for deunderordnedes organisationer.Forslaget bygger altså ikke på et kriterium,der harmonerer med moderne virksomhedsledelseog ville, hvis det bliver gennemført, medføreen høj grad af usikkerhed med hensyn tilretsstillingen.Linnemann har til det af FTF anførte vedrørendeskibsføreren specielt ønsket at bemærke,at der næppe findes nogen anden stilling, derer tillagt en så vidtrækkende almindelig beføjelsetil at binde en arbejdsgiver (rederiet)med hensyn til ansættelse og afskedigelse selvaf andre højt betroede om bord, som den enskibsfører har i medfør af blandt andet sømandslovens§ 9. De beføjelser, der i øvrigt ertillagt skibsføreren, jfr. herved blandt andet ogsåsølovens § 64, er så forpligtende for arbejdsgiveren(rederiet), at der er tale om en stilling,der mindst svarer til de stillinger, som FTF i sitforslag og i praksis anerkender bør holdes udenfor forhandlinger, der omfatter andre funktionærer.FTF's forslag kan således ikke begrundes.Det samlede flertal har herefter fundet, aten ændring af funktionærloven i overensstemmelsemed forslaget alle forhold taget i betragtningville have meget uheldige og uoverskueligevirkninger, hvorfor forslaget ikke børgennemføres.20