Fortællinger om prostitution - Reden København

47Af kvindernes beretninger fremgår, at de prostituerer sig for at tjene penge, og at de iperioder opnår høje indtægter. Samtidig viser det sig, at pengene bliver brugt, lige såhurtigt som de tjenes. Der bliver ikke sparet op eller lagt til side. Kvinderne kan endemed at komme ud af prostitutionen lige så fattige, som de var, da de startede.Susanne beretter om sin debut: ”Men for mig betød penge nu ikke så meget. Derskulle bare være til mad på bordet. Det betød til gengæld også, at jeg havde let vedat give penge ud. En dag fandt Carsten og jeg to Van Gill-jakkesæt og tre lækrejakker i Magasin, så dem købte vi uden at tænke særligt over det. Vi anskaffede ogsåkostbare ting til hjemmet” 102 .Jackie har på et tidspunkt en gift elsker, Klomsi, som foreslår, at hun skal sparepenge sammen fra prositutionen på massageklinikken til sin alderdom. Jackie er pådet tidspunkt midt i tredieverne. ”Det var nemmere sagt end gjort. Jeg var slet ikkehverken moden eller rolig nok i mit sind til at spekulere i de baner. Og så var der joiøvrigt 100 år til jeg blev gammel. På det tidspunkt havde jeg mere travlt med atkomme gennem livet end spare op til alderdommen. I dag kunne det jo ha´ væretmeget rart, hvis jeg havde fulgt hans fornuftige råd” 103.Det fjerde sted, Nikki arbejder, er på et luksusbordel, hvor indtjeningen er høj.”Modsat escorten, hvor jeg lavede cirka tyve tusind om måneden, lavede jeg hertredive til fyrre tusind. Den mest indbringende måned gav mig tres tusind kroner.Penge mistede fuldstændig deres værdi, jeg brugte og brugte bare, for jeg kunnealtid lave flere. Og de penge, jeg hentede hjem, blev brugt til at dække over, at detfaktisk ikke var så let og ukompliceret længere” 104 . Nikki fortæller om, hvordanpengene og forbruget bliver en erstatning for hende, et dække over, at det ikke er sånemt og ukompliceret at være i prostitutionen, og hendes forbrug bliver enkompensation for den kærlighed, hun ikke føler, hun kan opnå. ”Pengene fik jeg ibytte for mangelen på kærlighed i mit liv” 105 . Det umættelige forbrug bliver til etkompensatorisk forbrug. ”Ingen af os piger ville kunne indrømme, at vi ikke følte osværdifulde som mennesker – jeg ved ikke, hvordan det skulle have været muligt atsige det. Følelsen kunne måske godt leve i os og i ukontrollable glimt blotte sig forén. Men sige det højt og derved vedstå sig denne sandhed, det gjorde vi ikke. Istedet brugte vi pengene til at dække over følelsen. Som et gnavende sår mansætter et plaster over, så man er fri for at se på det. Og vi målte værdi i hvor meget vitjente” 106 . Afhængigheden af penge, som kvinderne indfanges i, forstærkes af