84Kvindernes beskrivelser og deres oplevelser viser, at <strong>prostitution</strong>smiljøet er et hårdt.Prostitutionsmiljøet og <strong>prostitution</strong>en medfører for alle tre kvinder stor angst og risicifor vold og voldtægt samt for andre grænseoverskridende oplevelser. Selv<strong>om</strong>kvinderne opretholder en ideologi <strong>om</strong>, at de kan, og at det er vigtigt at opretholdesine grænser, overskrider de i løbet af deres ”karriere” flere grænser, end deumiddelbart ønskede. Opretholdelsen af grænser er i modstrid med <strong>prostitution</strong> perse, idet de er i modstrid med at betjene og tjene penge på sekseulle ydelser og atservicere kunderne. Ydelserne er bestemt og betinget af kundernes ønsker og behovog af udbud og efterspørgsel.I miljøet er især professionsideologierne medvirkende til at fastholde kvinderne i<strong>prostitution</strong> på trods af fysisk og psykisk udbrændthed og andre skader. Den”<strong>prostitution</strong>safhængighed”, s<strong>om</strong> kvinderne drages ind i, er forbundet medafhængigheden af penge, k<strong>om</strong>pensatorisk forbrug og gæld. Kvinderne bliverafhængige af de ”lettjente” penge og af det forbrug og de statussymboler, der kankøbes for pengene. Der bliver ikke sparet op eller investeret til dårligere tider.Prostitutionsmiljøet og sammenholdet blandt kvinderne i <strong>prostitution</strong>en er nogle af debegrundelser, kvinderne bruger for at fortsætte i <strong>prostitution</strong>. Den særlige karakter,<strong>prostitution</strong> har s<strong>om</strong> et marginaliseret miljø, der af udenforstående kan betragtes meddobbeltmoralske eller ureflekterede holdninger, betyder, at kvinderne kan mistesociale relationer uden for miljøet ,og at de ved <strong>prostitution</strong>sophør skal begyndeforfra både i henseende til at opnå arbejde og til at opbygge sociale relationer. Desociale relationer i <strong>prostitution</strong>smiljøet kan være i modsætning til relationer uden formiljøet og kan blive endnu en fastholdende faktor i <strong>prostitution</strong>.Både Susanne og Nikki fortæller, at de troede, <strong>prostitution</strong> var en midlertidigbeskæftigelse. Samtidig fremhæver alle tre kvinder, at de var uvidende <strong>om</strong><strong>prostitution</strong>ens grænseoverskridelser, fysiske og psykiske følger og <strong>om</strong> denafhængighed, de hurtigt oplever. Prostitutionen ender for alle tre med at blive enlængerevarende ”beskæftigelse”, s<strong>om</strong> med tiden skader dem mere, end den gavnerdem. For Jackie og Susanne er deres debut i <strong>prostitution</strong> en overlevelsesstrategi, derdog med tiden cementeres s<strong>om</strong> den eneste mulige overlevelsesstrategi. Nårkvinderne er k<strong>om</strong>met langt ind i <strong>prostitution</strong>en bliver presset så stort, at de i periodermå bedøve sig med nervemedicin og / eller alkohol for at holde <strong>prostitution</strong>en ud.
85Kriser i kvindernes <strong>prostitution</strong>s- eller privatliv kan såvel medføre forsøg på atophøre s<strong>om</strong> tilbagefald i <strong>prostitution</strong>en. Kvinders beretninger tyder på, at etsuccesfuldt <strong>prostitution</strong>sophør fordrer, at kvinden har et ønske <strong>om</strong> at holde op, foreksempel fordi hun er fysisk og psykisk udbrændt, men også at det kræver enoplevelse af succes, feks. en forelskelse og mulig kæresterelation, før hun forsøgerat slutte. Samtidig kræver et ophør dog, at kvinden har et reelt alternaltiv til<strong>prostitution</strong>. De kriser, kvinderne beskriver, deres oplevelser af lavt selvværd eller afat være en fiasko, medvirker snarere til, at kvinderne falder tilbage i <strong>prostitution</strong> s<strong>om</strong>en form for bekræftelse på, at de ikke er bedre værd, end de fører til, at kvindernesuccesfuldt ophører med <strong>prostitution</strong>. Jackie og Susanne beretter, at når de opleverøkon<strong>om</strong>iske vanskeligheder eller en ordinær tilknytning til arbejdsmarkedet ikkelykkes, vender de tilbage i <strong>prostitution</strong>en. Kriser og ringe selvværdsfølelse,manglende alternativer, herunder alternative succesoplevelser og fraværet afordinær tilknytning til arbejdsmarkedet udgør dermed barrierer for <strong>prostitution</strong>sophør.Følgerne af kvindernes <strong>prostitution</strong> bærer de med sig efter ophøret. Mistillid til andremennesker, problemer med at indgå i nære relationer, forpligte sig eller væreafhængige af andre er følelsesmæssige problemer, s<strong>om</strong> kvinderne bærerpå. BådeJackie og Susanne har i deres liv i <strong>prostitution</strong> været så fysisk udsatte, at de ogsåefterfølgende har fysiske følger af <strong>prostitution</strong>en. Begge er nervesvækkede,Susannes underliv er ødelagt og hun er i det hele taget så nedbrudt, at hun påbogens udgivelsestidspunkt søger <strong>om</strong> højeste førtidspension OBS. Jackie ertilsyneladende blevet alkoholiker s<strong>om</strong> en følge af sit fysiske og psykiske hårdtbelastede liv.For Jackie og Susanne indebærer både deres belastede og volds<strong>om</strong>me <strong>prostitution</strong>sogprivatliv, at de mister kontakten med deres børn og børnebørn. Subjektivt set erdet vigtigste for dem at give deres børn en tryg opvækst og ikke at svigte dem, s<strong>om</strong>de selv blev svigtet. Men deres egne opvækstvilkår og livsbetingelser præger deresvoksenliv i en sådan grad, at de objektivt set ikke i deres eget hårdt belastedevoksenliv kan magte at give børnene en sådan opvækst. Sociale og psykiskemønstre reproduceres, og deres egne børn oplever svigt, vold og alkoholmisbrug ogoplever, at deres mødre flere gange forsøger at begå selvmord.
- Page 1 and 2:
Lise BarlachFortællinger om prosti
- Page 3 and 4:
1Prostitutionsliv..................
- Page 5 and 6:
3Prostitutionsliv“…det har sine
- Page 7 and 8:
5livet efter prostitution. Nogle af
- Page 9 and 10:
7perspektiv, hvor der tillige er s
- Page 11 and 12:
9dag i oktober 1962, hvor jeg for f
- Page 13 and 14:
11og psykisk nedbrudt i et 5-årigt
- Page 15 and 16:
13foreligger mest materiale om pros
- Page 17 and 18:
15beretninger, idet hun ikke fortæ
- Page 19 and 20:
17Hellerup og drømte om sit eget f
- Page 21 and 22:
19Det skete mange gange, men jeg gj
- Page 23 and 24:
21ægteskab i 5 år. Undervejs blev
- Page 25 and 26:
23smilte til [...] Nå, jeg betragt
- Page 27 and 28:
25mønster, de har lært. De føler
- Page 29 and 30:
27også begynder at køre escort. D
- Page 31 and 32:
29efter på de penge, de har tjent.
- Page 33 and 34:
31her er ikke at adskille de positi
- Page 35 and 36: 33ikke lang tid, så kendte jeg gud
- Page 37 and 38: 35Normer og socialisering inden for
- Page 39 and 40: 37bedre, finere eller sartere end d
- Page 41 and 42: 39Hendes beskrivelser af det prosti
- Page 43 and 44: 41grænseoverskridelser fra kunder,
- Page 45 and 46: 43jeg at blive direkte ondskabsfuld
- Page 47 and 48: 45ubehag, at de vender tilbage til
- Page 49 and 50: 47Af kvindernes beretninger fremgå
- Page 51 and 52: 49ProfessionsideologierEt af de nor
- Page 53 and 54: 51professionsideologi at hævde, at
- Page 55 and 56: 53ar...og som han ville have det, s
- Page 57 and 58: 55kunderne de knepper sig selv inde
- Page 59 and 60: 57dagen tilbragte han på værtshus
- Page 61 and 62: 59alle tre. Alle mænd kan potentie
- Page 63 and 64: 61Dobbeltmoral og lav prestigeKvind
- Page 65 and 66: 63med ægtemanden, Bongo, er årsag
- Page 67 and 68: 65Det er vanskeligt at have et ben
- Page 69 and 70: 67mand, det er, når de skal holde
- Page 71 and 72: 69Selv om de seksuelle skadevirknin
- Page 73 and 74: 71komplikationerne ved min foregåe
- Page 75 and 76: 73Som 42-årig gør Jackie endnu et
- Page 77 and 78: 75steder giver udtryk for dette øn
- Page 79 and 80: 77sig. At kvinderne lægger vægt p
- Page 81 and 82: 79fortæller hun også om, hvordan
- Page 83 and 84: 81huske hænder og fremmede kroppe,
- Page 85: 83Skønt ingen af de tre kvinder fo
- Page 89 and 90: LitteraturlisteDaphnecentret 1992:
- Page 91 and 92: 8954 Nikki, op.cit., s. 10.55 Ibid.
- Page 93: 91178 Ibid.179 Nikki, op.cit., s. 9