fra Georgetown Gren talte om forfølgelsen<strong>af</strong> de hellige førhen og sagde,at de trods strabadserne holdt ud.»Det må medlemmerne i Guyanahuske på og samle tro gennem disseerfaringer,« sagde han ved indvielsen.Den første kirkebygning i Guyana blev indviet i marts^ 15 år efter de førstemissionærer kom dertil, I dag er Guyana det hurtigst voksende området i DenVestindiske Mission.Første kirkebygning i Guyana indvietWayne Borrow.Indvielsen <strong>af</strong> den første kirkebygningi Guyana, en republik i detbritiske statssamfund, der liggermellem Venezuela og Surinam ud forSydamerikas nordkyst, er en milepæli <strong><strong>Kirke</strong>n</strong>s fremgang på stedet, efterde første missionærer kom for 15år siden.Der er nu 1250 medlemmer <strong>af</strong><strong><strong>Kirke</strong>n</strong> i fire grene, hvilket er entidobling på ti år. Guyana er dethurtigst voksende område i DenVestindiske Mission, sagde præsidentM. Don Van NoySamtidig med at den første kirkebygninger blevet indviet i Georgetown,»er der bugnende f^^ldt i beggegrene, og vi er nødt til at dele dem,«siger præsident Van Noy. »Hver grenudfylder kirkebygningen.« Hanhåber, at der snart kan blive opførtflere bygninger i byerne New Amsterdamog Parika.»Jeg betragter <strong><strong>Kirke</strong>n</strong>s fremtid iGuyana som vældig god«, sagde han.marts, hvor 250 medlemmer deltog,er et eksempel på <strong><strong>Kirke</strong>n</strong> i aktion.Præsident Van Noy bad i sin indvielsesbønfor, at medlemmerne ville»bruge bygningen som tilflugtssted isvære tider og som et sted at glædesig over vor himmelske Faders herlighed.«Ved indvielsen talte også Georgetownsborgmester, Hamilton Green.Han udtrykte sin værdsættelse <strong>af</strong> <strong><strong>Kirke</strong>n</strong>s»styrke <strong>af</strong> og interesse for sinemedlemmer« og bemærkede <strong><strong>Kirke</strong>n</strong>s»interesse i familie og samfund.«Denne begivenhed, sagde borgmesterGreen, bør »bruges somkatalysator til, at medlemmerne,ældsterne og missionærerne« vilbede Guyanas ledere om at »stilletsig ved roret i vore skibe« og styreGuyana på retfærdighedens kurs.Han påpegede, at han var særligtimponeret over og glad for allede unge, der deltog i begivenheden.Præsident Remo Augustus KippinsPræsident Leyland Mingo fra GardenPark Gren, som deler kirkebygningmed Georgetown Gren, gav ethistorisk perspektiv <strong>af</strong> den foregåendelejede kirkebygning i Guyana,hvor »det også regnede inde, når detregnede udenfor. Når det regnedemeget, blev stueetagen oversvømmet.«Han takkede for den nyebygning og tilføjede, at de sidstedages hellige skal »ses som gørendegodt« i alle henseender, for Herren<strong>Jesu</strong>s Kristus er <strong><strong>Kirke</strong>n</strong>s overhoved.De første missionærer kom tilGuyana i 1988, og et år senere blev<strong><strong>Kirke</strong>n</strong> anerkendt officielt. Snartderefter, den 17. marts 1989, blevder oprettet en gren med 23 medlemmer.Ældste M. Russell Ballardfra De Tolv Apostles Kvorum besøgteog indviede landet til forkyndelse <strong>af</strong>evangeliet.Guyanas statsoverhoved på dettidspunkt, Desmond Ho<strong>yt</strong>e, vargæst ved en middag i 1992, <strong>af</strong>holdt<strong>af</strong> ældste Stephen D. Nadauld, somdengang var halvfjerdser og medlem<strong>af</strong> præsidentskabet for Det NordamerikanskeSydøstlige Område.Landet var en del <strong>af</strong> Trinidad ogTobago Mission indtil 1994, hvordet blev en del <strong>af</strong> Den VestindiskeMission.Indvielsen <strong>af</strong> kirkebygningen den 15.Fra Church News, 19. april 2003.8
Lokal n<strong>yt</strong>Familiedagen 2003Lørdag den 3. maj åbnede stavsbygningenpå Maglegårds Allé iSøborg dørene til den årlige Familiedagi tidsrummet 12:30 til 16:30.Dette var anden gang i det, der erplanlagt til at blive en tilbagevendendemaj -begivenhed.Familiedagen er en aktivitet rettetmod både ikke-medlemmer ogmedlemmer. Den har intet missionerendeindhold udover budskabet, atdet er sjovt at være en familie.Grunden til, at Familiedagen erlagt i maj, er, at FN for adskillige årsiden udnævnte den 15. maj somFamiliedag. Familie er noget defleste uanset tro kan relatere til,og det er en god chance for at visevores omgivelser, hvad vi står for.Forud var der gået et enormtstykke arbejde, ledet <strong>af</strong> Heidi Ringheimsom tovholder, men trækkendepå adskillige medlemmer overhele Sjælland.Der var blevet sendt 700 plakaterud til biblioteker, og Søborg WardsAP og UP havde ugen før uddelt1700 flyers i området omkring MaglegårdsAllé. Samme APAJP havdeogså pakket samtlige plakater til<strong>af</strong>sendelse. De havde i hvert faldingen problemer med at huskedatoen for Familiedagen!Der var lagt et spændende program:Der var idé-boder, hvor mankunne få inspiration til en sjov fød-Josephine Hall Hansen og Ane Marie Kofod laver silketryk.selsdag, aktiviteter uden for hjemmeteller ideer til sprogs timulerendeaktiviteter. Boden, der rykkede mest,var nok den, hvor man kunne smagemad, der var produceret <strong>af</strong> enkleforrådsprodukter. Det kom vist bagpå de fleste <strong>af</strong> de tilstedeværende, atdet rent faktisk smagte godt! Slutmed dårlige undskyldninger for ikkeat bruge <strong>af</strong> forrådet!Udover idé-boderne var der værksteder,hvor man kunne lave sit egetfamilietræ, dygtigt ledet <strong>af</strong> HelenMeilsøe, eller skabe ting ud <strong>af</strong> hjemmelavetmodellervoks, under opsyn<strong>af</strong> Florence Edsberg, eller kreere siteget T-shirtmotiv og få det trykt påen T-shirt, tålmodigt assisteret <strong>af</strong> AneMarie Kofod.For børnene alene var der tegnekonkurrence.Børnene kunne medbringederes tegning eller tegne denpå stedet. Det var et hit. Det videsikke, om det er fordi, vi har specieltmange kunstneriske talenter i Storkøbenhavn,eller om det var tilfældigt,men alle tegningerne var fantastiskei deres farvevalg og detaljer.Det må have været svært at væredommerpanel, men langt om længeblev der kåret en vinder i hver dereskategori.Én ting er at være familie, enanden ting er at kunne samarbejde.Til dagen var der kreeret en familiedyst,hvor man skulle teste samarbejdsevner,hurtighed, styrke ogmod. Vi formoder, at alle fik lært lidtmere om dem selv, deres ægtefælleog børn i det forløb. Det står alle fritfor at gå i træningslejr til næste årsprøvelser med det samme.KIRKENYT SEPTEMBER 2003