KIMONO (pdf; 8,5 MB) - Naturstyrelsen

dette område og en masse løse ender omkring, hvordan man regner på samtlige bidrag frapunktkilder og diffuse belastninger i en by som Horsens, herunder vurdere relevante stoffluxe i forbindelse med indsats overfor de vigtigste kilder. Samtidig er der for mange stoffersvedkommende ingen præcise krav til acceptable koncentrationer, hverken indenforOSD områder (hvor kravværdier normalt specificeres i forhold til grundvandskvalitet) ellerudenfor OSD områder.6.3 Udkast til Vandplan for Horsens Fjord og vandrammedirektivetSenest den 22. december 2015 skal alt overfladevand og grundvand have opnået en godstatus. Vandplanens indsatsplan fastlægger retningslinier for den indsats, der skal gennemføresfrem til 2015. I udkast til Vandplanen for Horsens Fjord hedder det: ”De mest betydendeforurenende stoffer i Hovedvandopland Horsens Fjord er næringsstoffer (kvælstof ogfosfor), iltforbrugende organiske stoffer og miljøfremmede forurenende stoffer (pesticider ogandre miljøfarlige forurenede stoffer). Forureningen kan komme både fra diffuse kilder someksempelvis udvaskning af næringsstoffer fra landbrugsarealer og fra punktkilder som spildevandfra industri, dambrug, luftafkast fra industri og landbrug (stalde og gylle-beholdere),samt udvisning fra gamle lossepladser og forurenende grunde” (NST, 2011)Tabel 6.1 Stoffer der med særlig sandsynlighed kan være problematisk i forbindelse medforskellige kildetyperUd over de i Tabel 6.1 nævnte typer findes der også andre typer af punktvise påvirkninger,eksempelvis fra afværgepumpninger, udsivning fra andre typer depoter eller oplag af materialeindeholdende mijøfremmede stoffer, udsivning eller grundvandssænkning fra områderkortlagt med forurenet jord, vaskepladser for maskiner i det åbne land mm.Den seneste evalueringsrapport omkring implementering af vandrammedirektivet (EC,2012) slår fast, at der skal ske en identifikation af betydelige påvirkninger fra punktkilder,70 KIMONO