KIMONO (pdf; 8,5 MB) - Naturstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

at hvis dette lovforslag vedtages, så vil der være mere klarhed omkring myndighedsrollerne,end der er i dag.Tjærestoffer, nærmere betegnet xylenoler, i grundvandet ved gasværket repræsenterer denstørste overskridelse af grænseværdien (korttidskvalitetskravet for fjorden) med en faktor17. Med baggrund i dette er der udført en beregning af stoftransport/flux for xylenoler. Fluxvurderingen, på basis af den hydrologiske model og kombineret med vurdering af vandudskiftningeni havnen viser, at stoftransporten af xylenoler vil resultere i en koncentration afxylenoler i havnebassinet på 0,65 μg/l fra gasværket og 0,08 μg/l fra Collstrop. Disse koncentrationeroverholder således de generelle kvalitetskrav på 1,31 μg/l. Fluxen af xylenolerfra gasværksgrunden bliver hermed beregnet til 12,8 kg/år og tilsvarende 1,7 kg/år fra Collstrop.Der er imidlertid meget stor usikkerhed på vurderingen af koncentrationen i fanen.Koncentrationen af xylenoler i fanen, der fra Gasværket går til havnebasinet og fjorden, ervurderet til 2.270 ug/l, med et usikkerhedsinterval på 227-22.700 ug/l (faktor 10). For forureningenfra Collstrop er koncentrationen meget mindre, 30 ug/l, men med et usikkerhedsintervalpå 0,3 til 3.000 ug/l (faktor 100). På grund af større fanebredde og større vandstrømningfra Collstrop i forhold til Gasværket, betyder disse usikkerheder, at belastningenfra Collstrop kan være relativt større, end de gennemsnitlige tal peger på (og omvendt).Summeres samtlige usikkerheder for Gasværket og Collstrop på koncentrationer i fanen,fanebredde, udstrømning af grundvand og vandudskiftning, er det vurderet at koncentrationenaf xylenoler i havnebassin varierer mellem 0-111 μg/l fra Gasværket og 0-145 μg/l fraCollstrop. Usikkerheden vil kunne bringes betydeligt ned ved at tilvejebringe analyser afkilden og fanen ved de to punktkilder, sådan at koncentrationsusikkerhederne nedbringes.Desuden vil et måleprogram af miljøfremmede stoffer i havnen og fjorden (vandfase ogsediment) kunne give et forbedret bud på en samlet belastning (der er identificeret i alt 18punktkilder som indeholder tjærekomponenter i Horsens by, derudover er havnen fyldt opmed fyldjord som traditionelt indeholder tjærestoffer). Der findes således en række yderligerekilder til xylenolforurening, som ikke er undersøgt i denne rapport.De havnenære arealer i Horsens er beliggende udenfor områder med drikkevandsinteresser.Der er derfor ikke risiko for at forureningerne påvirker en nutidig eller fremtidig drikkevandsressource.I forhold til arealanvendelsen, samt jordflytning vil lovgivningen sikre atder tages hånd om risikoen. I projektet er der derfor fokuseret på risiko fra punktkilderne iforhold til økosystemet/fjorden.Modellerne giver derfor et væsentligt bidrag til prioritering af en evt. oprensningsindsats, ogviser f.eks. at Gasværket (hvis vi ser bort fra usikkerhedsintervallet) er en større kilde tilforurening med xylenoler til det nordlige havnebasin end Collstrop grunden, hvor man tidligerehavde den modsatte opfattelse. Beregningerne viser også at der et ”råderum” for andrekilder til tjæreforurening til havneområdet/den indre fjord på skønsmæssigt 44 % afgrænseværdierne, og det må derfor antages, at der er en relativ stor risiko for at det samledehavneområde er uacceptabelt belastet, som følge af at kun to ud af 18 kendte punktkilderfor xylenolforurening er undersøgt.Såfremt man vil bestemme den samlede mængde forurening der udsiver/udledes til fjorden,og dermed lave en samlet risikobetragtning for fjorden, være behov for at tage højdefor de mange andre miljøfremmede stoffer fra kilder i byområdet, og det øvrige opland. Hertænkes ikke mindst på udledning fra fladekilder/landbrug, udslip fra utætte kloakker ogregnvandsbetingede overløb fra kloaksystemet. Samlet set vil der kunne opstå såkaldtecocktaileffekter, hvor det ene stofs tilstedeværelse betyder at andre stoffer ved lavere koncentrationergiver uønskede toksikologiske effekter, som kan have betydning for økosystemet.Klimaændringer resulterer i ændringer i stofflux og strømningsretning ved Gasværket ogCollstrop, samt i en forøgelse af grundvandsspejlet ved de to punktkilder. Der er derforrisiko for, at jordlag, der under nutidige forhold er umættede, i fremtiden kommer til at ligge74 KIMONO
under grundvandspejlet. Det kan resultere i en mobilisering af stoffer, som pt. er fikseret tiljordmatricen. Denne effekt er ikke modelleret. For de to undersøgte punktkilder, giver klimaændringer(fx A1B) en væsentlig forøget flux, men når en havstigning på 0,5 m regnesmed, så bliver stoffluxen svagt reduceret på grund af lokalt ændrede vandbalance- og udstrømningsforhold.Den gennemførte risikovurdering for punktkilder for Horsens er gennemført på et mellemniveau,som man kan kalde et intermediært og stedspecifikt niveau. I princippet kan KIMONOkonceptet anvendes på forskellige kompleksitetsniveauer, hhv. et simpelt, et intermediærtog et komplekst niveau. På det simple screeningsniveau, baseres vurderingen alene påkildestyrken fra de enkelte punktkilder og for udvalgte stoffer, uden at inddrage forureningsspredningog stofflux monitering og hydrologisk modellering i grundvand nedstrømspunktkilderne og til overfladevand. På det intermediære og stedspecifikke niveau, foretagesmonitering og modellering af strømnings- og partikelbaner samt vurdering af stofflux igrundvand og til overfladevand (koncentrationer i havnen og fjorden) for udvalgte stoffer (fxtjærestoffer/xylenoler) inkl. en grov vurdering af usikkerhedsintervallet som vist for Horsenscasen. På et komplekst og stoftransport baseret niveau, foretages såvel monitering og modelleringaf kildestyrke og stoftransport på et mere detaljeret niveau.Samlet konkluderes det, at hovedformålet med at udvikle et koncept er gennemført. Delmål1-4, dvs. delkoncepter vedr. modellering af grundvands- og overfladevandsafstrømning,partiklebaner og stoftransport i case området, monitering af punktkildeforureninger i terrænnærtgrundvand, udpegning af lokale områder på lille skala der er truet af oversvømmelserog modelworkshops med aktiv interessentinvolvering er gennemført. Mht. delmål 5formidling af projektresultater og diffusion af KIMONO konceptet til andre kystzone områdermed henblik på implementering af det udviklede værktøj hos diverse slutbrugere, har derværet udvist stor interesse for konceptet blandt deltagere på modelworkshops, men det erendnu for tidligt at vurdere resultaterne heraf.KIMONO 75
Page 1 and 2:
KIMONOKoncept for integreret vurder
Page 3 and 4:
IndholdForord 5Resumé 71 Formål 9
Page 5 and 6:
ForordDenne rapport beskriver i res
Page 7 and 8:
ResuméModelleringen af klimaændri
Page 9 and 10:
1 FormålProjektets hovedformål va
Page 11 and 12:
2 Baggrund og problemformuleringI k
Page 13 and 14:
Figur 2.3 Eksempel på modelområde
Page 15 and 16:
3 Metodik3.1 Metodik for nedskaleri
Page 17 and 18:
Figur 3.2 Havniveau i Horsens Fjord
Page 19 and 20:
følgende påtrykt scenarier for fr
Page 21 and 22:
ehandle datasættet. Teknisk set er
Page 23 and 24: Figur 3.9 Geologisk model for de ov
Page 25 and 26: Figur 3.12 Vandløb og tværsnit i
Page 27 and 28: Figur 3.14 Målt (trekanter) og ber
Page 29 and 30: 3.4.1 Overfladevand i byenDe øgede
Page 31 and 32: 3.4.6 AnsvarsfordelingAnsvarsfordel
Page 33 and 34: Antal lokaliteter3.5.2 Punktkildesc
Page 35 and 36: Figur 3.19: Kort over havnebassinet
Page 37 and 38: Sedimentundersøgelser i forbindels
Page 39 and 40: 4 Resultater4.1 Nedskalering fra kl
Page 41 and 42: På Fig. 4.2 ses resultater for van
Page 43 and 44: 4.2 Nedskalering fra regional til l
Page 45 and 46: Figur 4.4 Ændringer i grundvandsst
Page 47 and 48: Figur 4.5 Middelvandstand (øverst)
Page 49 and 50: 4.2.3 Udstrømning til havnenPå Fi
Page 51 and 52: Figur 4.8 Udbredelse af stof der fr
Page 53 and 54: 4.3.3 Analyseresultater fase 1Samtl
Page 55 and 56: 87k 22200087k 2280Figur 4.10c Arsen
Page 57 and 58: 4.3.7 RisikobetragtningerDe havnen
Page 59 and 60: Steen, Region Midtjylland. Ove Stee
Page 61 and 62: 5 KIMONO konceptetKIMONO konceptet
Page 63 and 64: isici dermed indgår i en risikovur
Page 65 and 66: Figur 5.2 Top down og bottom up gru
Page 67 and 68: 6 DiskussionModellen for Horsens by
Page 69 and 70: 6.2 Diskussion i forhold til risiko
Page 71 and 72: diffuse forureninger osv. i det omf
Page 73: 7 KonklusionDer er opstillet et ove
Page 77 and 78: 8 ProjektorganisationProjektet, der
Page 79: 9 ReferencerDessai, S, Adger, WN, H
Page 82 and 83: HåndværkerhuseneImprægneringshal
Page 84 and 85: Horsens GasværkBillede 1: Horsens
Page 86 and 87: Horsens lossepladsBaggrundHorsens l
Page 88 and 89: Undersøgelser i 1988 af vegetation
Page 90 and 91: Boring B15
Page 104 and 105: Dybde(m)ForsøgsresultaterKote(m)Ge
Page 114 and 115: PrøvestedPurge & Trap, chlor. og n
Page 116 and 117: PrøvestedDibenzo(a,h)anthracenGC/M
Page 118 and 119: Figuren viser emissionen af CO2 til
Page 121 and 122: INTERNT DOKUMENT TIL KIMONO PARTNER
Page 123 and 124: indeholder visioner om et Bystrand
Page 125 and 126:
3. Afklaring af teamroller/ansvarPa
Page 127 and 128:
DANVAHelle Katrine Andersenhka@danv
Page 129 and 130:
13.00 Drøftelse af KIMONO koncepte
show all

KIMONO (pdf; 8,5 MB) - Naturstyrelsen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?