Mennesker med komplekse kommunikations behov - Socialstyrelsen

ja/nej spørgsmål. Han fik for nogle år siden voksenundervisning og fik bevilliget en særligrobust computer med et kommunikationsprogram med mange lag og færdige sætninger.Personalet på bo- og dagtilbud var med i opbygningen af kommunikationsopsætningen ogfremstilling af vejledninger til brug/montering. Thomas kunne formidle alt ved hjælp af sitkommunikationsudstyr, men efterhånden forsvandt de oprindelige ildsjæle blandtpersonalet. Der er ikke blevet fulgt op på kommunikation via computer, og en ny elkørestolmed ny nakkestøtte har gjort det svært for ham at aktivere computeren via deindbyggede hovedkontakter. Computeren er praktisk talt aldrig i brug, og personalet erikke klar over, hvem der er ansvarlig for at løse problematikken. Der er ikke tætsamarbejde mellem dag- og døgntilbud, og der gøres ikke noget aktivt for at ændre påforholdene omkring Thomas’ kommunikation. Dette har været situationen for ham deseneste 5 år.Der er manglende viden hos personalet om, hvordan de kan hjælpe Thomas med atkommunikere. Trods store anstrengelser for at implementere et kommunikationshjælpemiddellykkes det ikke, og ingen tager ansvar for at følge op på behov ogproblemer.4. Søs er 24 år. Som 3 årig startede hun i specialbørnehave, hvor hun fik en talemaskine.Hjemme har hun kommunikeret med lyde, stærk mimik, øjenudpegning i omgivelserne ognaturlige tegn for Ja/Nej. Via et forældrekursus fik hun en kommunikationstavle, som erblevet brugt i hjemmet. På aflastningsinstitutionen anvendtes symboltavler til at viseaktiviteter, men der er ikke blevet anvendt kommunikationsredskaber til Søs.I specialskolen er der arbejdet med talemaskine og en anden form forsymbolkommunikation. En lærer har arbejdet med bogstavindlæring, selv om ledelsensholdning har været vægt på livskvalitet og samvær frem for faglige udfordringer.Som 11 årig er Søs flyttet på døgninstitution, hvor talemaskine ikke længere er taget i brug,men hvor enkelte blandt personalet har brugt en symboltavle i kommunikationen medhende. Søs har skiftet til specialskole, hvor man ikke har arbejdet med hendes form forsymbolkommunikation. I samarbejde med amtslig IKT-rådgivning er skolen startet op medinddragelse af computer til Søs, hvor hun via kind kontakt og scanning har valgt symboler.Computeren er kun blevet anvendt i undervisningen, ikke i kommunikationen. Det og detekniske problemer har frustreret Søs og mindsket hendes motivation. Overleveringenmellem skolens forskellige afd. er/har været sparsom.Søs’ forældre har ofte påpeget vigtigheden af kommunikation, men oplever manglendeviden, uddannelse og teknologi til at kunne støtte op om alternativ kommunikation.Søs’ svære fysiske handicap har betydet mange indlæggelser, operationer og fravær fraundervisningen pga. træning. Megen tid er gået med tilpasning af benskinner, korset ogkørestole hos forskellige specialister. Ofte med lange perioder med ventetid.Efter skolegang er Søs kommet i et beskæftigelsestilbud i dagtimerne. En lærer harsammen med Hjælpemiddelcentralen udarbejdet en øjepegebog, og Søs har fået bevilgeten robust computer til montering på hendes el-kørestol. Computeren er primært blevetbrugt sammen med læreren. Øjepegebogen primært sammen med kontaktperson pådagtilbuddet.Som 18 årig er Søs flyttet til et voksen bosted, samtidig med at hun er fortsat pådagtilbuddet. Bostedet har arbejdet videre med Søs’ oprindelige symbol kommunikation,mens dagtilbuddet ikke har ønsket dette.36