Mennesker med komplekse kommunikations behov - Socialstyrelsen

Der aftales et nyt møde mellem sagsbehandler, bo-institution og specialrådgivning, hvorder udarbejdes en konkret og lavpraktisk oversigt over tidsforbrug, forudsætninger ogressourcer til de foreslåede løsninger til alternativ og supplerende kommunikation.Der bliver ikke taget ansvar for at følge op på VISO forløbets anbefalinger. Der er ikkeplaceret ansvar i forbindelse med bevilling af it-hjælpemiddel, så boinstitutionen vejledesog klædes på til at støtte op. Der er ikke – og bevilliges ikke særlige ressourcer til atboinstitutionen kan indgå i afprøvning og udvikling af kommunikative muligheder.Ansvaret for viden og ressourcer til implementering af kommunikationsmuligheder tilPeter ligger i en gråzone; det er uafklaret om det påhviler Peters kommune at bevilgeressourcer, eller om det er indeholdt i taksten kommunen betaler for boligen, hvorvedbotilbuddet har forpligtelsen.6. Sara på 35 år udtrykker sig med ja/nej via hovedbevægelser og begrænset gestikulation.Gennem de sidste 10 år har hun brugt en talemaskine til hjælp i kommunikationen. Den erbygget op omkring færdige sætninger, der ikke kan ændres eller kombineres, så Sarasordforråd er låst fast. Sara har behov for en mere udvidet og åben kommunikation, somikke er bundet op på allerede færdiglavede sætninger. Sara har mange selvstændigemeninger og følelser og et stort behov for at kommunikere med folk omkring sig. Hun erdog frustreret over de manglende muligheder for at udtrykke sig nuanceret. For 3 år sidenhar hun fået en computerbaseret talemaskine mhp. at udvide sinekommunikationsmuligheder. Udgangspunktet er blevet en overførsel af indholdet på dengamle talemaskine, og det videre arbejde med opbygning og indhold ligger hos Sarasergoterapeut, der dog ikke har forudsætninger og uddannelse indenfor feltet til at vurdere,hvilken opbygning, der er bedst for Sara. Efter nogen tids afprøvning er det tydeligt, at dennye talemaskine ikke indfrier forventningerne om en mere åben kommunikation for Sara,da hun uændret er låst fast i færdiglavede sætninger og enkelte ord.Vi ser mangel på viden og kompetencer indenfor Alternativ og supplerendekommunikation og teknologiske løsninger hos den fagperson, der bliver ansvarlig forafprøvning og implementering af talemaskinen. Desuden er der manglende viden påSaras bosted til at videreudvikle hendes kommunikationshjælpemiddel.7. Markus er 13 år. Han har gået i specialbørnehave, hvor der primært er blevet arbejdet medhans motoriske og mundmotoriske færdigheder. Han starter som 6 årig i specialskole, hvorhan har mange skiftende lærere/voksne omkring sig. Kommunikation bliver ikke sattilstrækkeligt i fokus. Markus er ret god til Tegn-Til-Tale, og har stor gavn af, at der i ½ år ertilknyttet en døv praktikant til hans klasse. Hans kommunikation vokser med lynets hast.Da praktikanten er færdig på skolen, er det tydeligt, at Markus’ kommunikation får dårligebetingelser. I 5. skoleår bliver Markus flyttet til en nystartet kommunikationsklasse, hvorder igen bliver sat fokus på Tegn-Til-Tale. Igen udvikler Markus’ sprog sig langsomt mensikkert, og han begynder at udtale visse ord. Efterhånden siger han flere ord, og det erplanen, at han ved næste skoleskift skal have en cd med, hvor hans tegnforråd ogordforråd i ord og lyd er beskrevet.I starten har der ikke været tilstrækkelig viden omkring Markus om alternativ ogsupplerende kommunikation i specialbørnehave og -skole. Tilfældigheder gør, at hankommer godt i gang med at bruge Tegn-Til-Tale, der kommer til at skubbe positivt bagpå hans udvikling af talesprog.38