Mange spændende kulturer i <strong>Trige</strong>Vi fortsætter serien med portrætter af folk fra hele verden, der har valgt at slå sig ned i <strong>Trige</strong>-området.Denne gang har vi fået en snak med to familier fra Island.To islandske familierAf Eva Marianne HudecekSundhedsplejerske, Sundhedshuset, Århus NordUddannelse lokkerKolbrùn, hendes mand Valdimarog deres børn kom til Danmarkfor 3 år siden. Kristin, hendesmand og børn for 7 månedersiden. Der var ved ankomsten tilDanmark flere ting, der overraskededem, for eksempel sproget.Èn ting er at lære dansk i skolen iIsland, noget helt andet er at forståog tale dansk i Danmark. "Det Kristiner som om dansk er to sprog - detskrevne og det talte", siger Valdimar. Og han måttederfor ændre sine oprindelige planer om at starteuddannelse straks ved ankomsten til Danmark. Detblev for svært rent sprogligt. Valdimar fik i stedet etjob, og blev på den måde mere fortrolig med detdanske sprog. Han er nu i gang med HF.Det var også ønsket om uddannelse, der bragteKristin og hendes familie til Danmark. Hendesmand skal studere 1 år på universitetet, og familienvil derefter vende tilbage til Island. Kolbrùn ogValdimar er derimod blevet så glade for Danmark,at de ønsker at blive her."På mange måder ligner dagligdagen og detKolbrun og Valdimar med deres børn Alexander,Dominik og Freyjaalmindelige familieliv, vi lever i Danmark vores tidligereliv," fortæller de. Men samtidig oplever de, atder i Danmark er mere tid til børnene og flere pengetil familien, - livet her er ikke så hårdt og konkurrenceprægetsom i Island. Men på andre områderser de også mangler i forhold til livet i Island.Valdimar fortæller, at når jeg han går forbi en fiskebutikog kigger på varerne i vinduet, tænker han:"Det her er ikke fisk, - det er affald!" Islændinge ermed andre ord vant til en bedre kvalitet, og de køberderfor ikke frisk fisk i Danmark. Der kan gøresnogle bedre indkøb via internettet!Fårekød - og knoglerDer bor en del Islændinge i Danmark, og mangedeltager aktivt i de islandske foreninger, der findesover hele landet. Det gælder også i <strong>Trige</strong>. Her samlesislændinge blandt andet til fester. Èn af disse erThorra Blot, som bliver holdt midt i februar. Det eren gammel hedensk skik, - en midvinter offerfest.Så selv om Island blev kristent i år 1000, er mangegamle skikke blevet genopvakt efter at den danskedominans ophørte, fortæller Kristin, Kolbrùn ogValdimar. Ved Thorra Blot serveres der mangeIslandske specialiteter, som fx tørfisk, røget lammekød,brændt/ kogt fårehoved og syltede fåretestikler.Der har været en tradition for, at alt fra fåret blevanvendt, og de knogler der blev tilbage, brugte børnenetil legetøj. Valdimar husker, at kæbeknoglenfungerede fint som pistol, da han var dreng.Vaner og uvanerUdover fortsat at spise islandsk mad holder beggefamilier også fast i deres modersmål. De taler derforislandsk indbyrdes og med børnene. Desuden fårbørnene islandsk undervisning èn gang om ugen i<strong>Trige</strong>. En anden tradition, som familierne har holdtfast i, handler om rygning. I Island har der i mangeår været rygeforbud på offentlige steder og en traditionfor at vise hensyn, ryge udendørs og bruge lommeaskebæger.Det var derfor meget mærkeligt atopleve danskernes rygevaner og manglende hensyn,når der er børn tilstede og det er mærkeligt at se demange cigaretskod ligge på gader og alle steder."Men jeg har også måttet rette op på en dårligvane", tilstår Valdimar. I biograferne i Island laderalle bare affald ligge tilbage, når de går ud. Det gørhan ikke mere! Det er mærkeligt, som man kanvære blind for noget i sin egen kultur, - og som manså får øje på, når man har været på afstand af det,slutter han.12
I det nordlige Atlanterhav, lige syd for polarcirklenog ca. 300 km øst for Grønland, ligger Island.Landet er lidt mere end dobbelt så stor somDanmark, men kun ca. 1/5 af landet er beboeligt,og her bor knap 300.000 islændinge. På grund afden varme Golfstrøm er klimaet forholdsvismildt med gennemsnitstemperaturer på 1 gradom vinteren og 11 grader om sommeren, og havneneer isfrie året rundt.Island har en meget særpræget natur. Der er aktivevulkaner og varmt vand, der kommer op afjorden overalt, og intense svovl- og blyfarverpræger landskabet. Der er søer, elve og vandfald,fjeldheder, moser og højsletter med høje bjergtoppeog gletschere med et islag på, der kan væreop til én km tykt. I dette barske landskab findesder kun lidt skov, men mange forskellige buskvækster,græsser, urter, mos og lav. Der leverkun få vildtlevende pattedyr, men der er får ogislandske heste og et rigt fugleliv - bl.a. søpapegøjer- og en mangfoldighed af fisk, sæler oghvaler i havet.I år 874-930 bosatte de første mennesker sig iIsland, og de var nordmænd. Derefter kom danskevikinger og keltere til. Island var dengangunder norsk herredømme, men blev i perioden år1380 til 1918 underlagt Danmark. Landet blevderefter selvstændigt, men var dog stadig i personalunionmed Danmark indtil 1944, hvorIsland blev en selvstændig republik. I 1980 blevIsland det første land i verden, der valgte enkvindelig præsident. Vigdis Finnbogadottir varKort fortalt om Islandpræsident i 16 år indtil den nuværende præsidentOlafur Ragnar Grimsson blev valgt i 1996.Det islandske sprog har ikke ændret sig megetsiden de Islandske Sagaer blev skrevet i 1200-1300 -tallet, og islændingene er bevidste om atbevare deres sprog. Dansk er et fag i skolen fra10-12 års alderen. Tidligere var dansk det førstefremmedsprog der skulle læres, men i dag er detengelsk.De fleste islændinge bor i hovedstadenReykavik, eller i småbyer langs kysten. Fiskeri -af blandt andet torsk, rødfisk, sej og kuller - ogeksport af forarbejdede fisk er stadig en vigtigindustri, og den moderne fiskerflåde er blandt debedste i verden. Men i nyere tid har også turisme,fremstillingen af aluminium og data -, gen - ogbioteknologien fået stor betydning for denislandske beskæftigelse og økonomi. Klimaet iIsland har gjort det vanskeligt at dyrke grønsager,men i dag kan store drivhuse opvarmes vedhjælp af varmen fra jorden, og på den måde kander dyrkes både agurk, tomat, salat og peberfrugt.Island har været præget af århundredersfattigdom, men efter 2. verdenskrig har islændingene,ved hjælp af hårdt arbejde og en stærkog selvstændig mentalitet, skabt et velfærdssamfund,der er blandt verdens rigeste.Kilde:"Lande i lommeformat - Island"Udgivet af Det Udenrigspolitiske Selskab ogUtrikespolitiska Instituttet 2004.13