SOGNE BLAD - Trige-Ølsted fællesråd

August – September
2009
29. årg nr. 5
SOGNE
BLAD
TRIGE – ØLSTED – SPØRRING
Onsdag, 26. august, Trige Kirke kl. 19
Digteren Martin A. Hansen – 100 år
Oplæsning v. skuespiller Katja Holm

I bladet fi nder du:
Og han, som vokse
............................... Walther Nielsen-Refs
Er naturen naturlig? ... Steffen Lindfors
Af jord skal du igen opstå
.............................................. C.P. Honoré
The missing age .................. C.P. Honoré
Kirkelige handlinger
Hvad sker der i Trige, Spørring
og Ølsted
Aktiviteter i sognene
Kontaktadresser
Sogne- og kirkevejviser
Bladet
Gudstjensteliste
Og han, som vokse …
Og han, som vokse lod på jord
de gyldne aks og vipper,
han bliver hos os med sit ord,
det ord, som aldrig glipper.
På min erindrings nethinde lever den gode
høsttid fra dengang, da jeg var dreng. Solen
stod om dagen, stor og rød og rund, den sendte
sine velsignede stråler ned over de gyldne aks.
Og kornet var så højt dengang, at man sagtens
kunne gemme sig i det og ligge dér stille
og kigge op på den blå himmel og de drivende
skyer. Og månen lyste aftenen og natten op,
gul og kæmpestor, og så tæt på én, at man næsten
kunne røre den. Jeg har hjulpet til mange
gange om høsten ude på gårde i Thy, med udsigt
til Limfjorden og Mors. Det var hårdt arbejde
såmænd, men det var skønt at være med.
For vi var mange om det, og vi havde et fællesskab
omkring det, som gjorde alt lettere.
2
Sikke megen mad, der stod på bordet, når
der blev holdt spisepause, og sikke en appetit
man havde. Fadene blev ryddet i et større
tempo end markerne, for dem tog det jo sin
tid med! Men man nåede det alligevel altid.
Og vi festede bagefter, lykkelige over,
at høsten var kommet i hus. Gårdmændene,
husmændene og alle karlene og pigerne og
medhjælperne. Selvfølgelig klagede man sig
også ofte dengang, men glæden over høsten
kunne ikke overskygges.
Der er sket meget ude på landet siden min
drengetid, mon ikke? Der er sket meget med
det danske samfund i det hele taget. Men det
er ikke altid blevet til det bedre. Som sagt, så
kunne man også førhen høre bønderne klage,
det hører jo nærmest med til et så udsat
erhverv; bekymringer er der jo nok af. Men
den afgørende forskel mellem dengang og
nu, tror jeg, er, at man i dag er blevet meget
mere ensom med alting, også med sin klage,
også med sine bekymringer. Og det er en
meget dårlig udvikling. Vi fjerner os mere og
mere fra Jesu brug af billedet med himmelens
fugle og markens liljer, som tager imod
livets tilskikkelser uden at kny og bliver så
rigeligt belønnet. Vi kommer derimod mere
og mere til at fi nde sandheden om os selv i
billedet af det menneske, som hverken under
sig selv eller andre rist og ro til at tage imod
livets store gaver.
“Giv os i dag vort daglige brød”, hedder
det i Fadervor, ”forlad os vor skyld, og led os
ikke ind i fristelse, men fri os fra det onde”.
Dér har du fællesskabet. Alle de andre er også
altid med. Vi har i kirken en skat at øse
af, en kilde som kan føre os bort fra ensomheden
og de store bekymringers kvælende
favntag, ja, den har kraft i sig til at ændre dig
og mig, så livet bliver nyt for os.
Walther Nielsen-Refs

Er naturen naturlig?
Umiddelbart lyder det som et ualmindelig tåbeligt
spørgsmål. Det er det måske også, måske
ikke. En tåbe kan jo som bekendt spørge
om mere, end ti vise kan svare på. Eftersom
det nu er mig selv, der både spørger tåbeligt og
skal forsøge at svare vist, må jeg forsøge at ryste
min identitetskrise af mig og give mig ud i
udfordringerne på god moderne dansk vis.
Altså, er naturen naturlig?
Tja, det kommer selvfølgelig an på, hvad
man mener med natur og naturlighed. Er natur
det, vi ustandselig bliver bombarderet med
i fjernsynets naturprogrammer? Selvfølgelig
er det ikke løgn, det der vises, men det er i
hvert fald ligeså meget underholdning, som
det er kendsgerninger. Der er intet i vejen
med det, men det er tilrettelagt og sammenklippet
natur. Ingen kan bare gå ud og opleve
det samme. Vores billede af naturen kan ikke
undgå at fjerne sig fra den “virkelige” natur.
Går vi så selv ud i naturen, oplever vi så naturen?
Nej, det gør vi ikke, for der fi ndes stort
set ikke natur i Danmark. Hver kvadratkilometer
er planlagt et eller andet sted fra.
Alligevel er naturen truet, siger vi. Det
fi ndes der måske ligefrem en naturlig forklaring
på, men den synes ikke at være god nok.
Man skulle vel ellers tro, at alt det, man kan
give en naturlig forklaring på, også må være
naturligt.
En mand stikker sin kone ned på åben gade
for øjnene af sine tre børn. Bortset fra det er
ret forbudt, så er jeg overbevist om, at handlingen
ved tilstrækkelig dybsindig psykologisk
analyse kan fi nde en naturlig forklaring.
Pointen er selvfølgelig, at selv om vi kan give
en naturlig forklaring, så er det ikke alt naturligt,
vi kan acceptere, selv om naturen tilsyneladende
og principielt opfattes som det
absolut gode og al tings målestok. For nogle
er det f. eks. et gode at få et barn i 50-års alderen,
men det er til gengæld ikke godt nok til at
være naturligt, og derfor skal det selvfølgelig
3
forbydes, også selv om man kan give en naturlig
forklaring på, hvordan det kan lade sig
praktisere. Nej, naturlige forklaringer er ikke
gode nok, det er anderledes ophøjede ting, vi
står overfor, når vi henviser til Naturen.
Men hvilke?
Vi ser f.eks. hen til og op til de såkaldte naturfolk
og deres pragtfulde leven i pagt med
og af naturen. Har de et natursyn? Det har de
måske nok, men de ved det ikke selv. For at
have et natursyn må man også have et alternativ
til at leve i og med naturen.
På akkurat samme måde kan vi anskue naturfolks
religion. Vi kan godt se, at deres dagligdag
er styret af mange religiøse hensyn,
men spørger man dem selv, så har de ingen
religion. Deres adfærd er nu engang den måde,
man lever på, og der er ikke andre måder.
Deres religion er ganske simpelt en del af deres
dagligliv og ikke som hos os noget, man
tager sig af om søndagen og har et specielt
navn for. Det sjove og måske mest interessante
ved det hele er, at man aldrig har fundet
noget naturfolk uden religion. Det lader
faktisk til, at religion på det nærmeste hører
naturen til, i hvert fald når vi er på menneskeligt
niveau. Om hunde og katte har religion
skal jeg ikke udtale mig om, men ritualer
for gensidig omgang har de i hvert fald.
Skal man sige det på et pænt og unaturligt
sprog, så lever naturfolk i et udiffentieret
socialt fællesskab, dvs. alle kan stort set det
samme. Lad mig prøve at give et oplysende
eksempel fra litteraturen. Vores efterhånden
verdenskendte landsmandsinde, Smilla, udtaler
sig om sin egen opvækst i det grønlandske
fangersamfund (hun er på dette tidspunkt
ca. 5 år):
“Vi var kommet nordfra, hvor vi havde
fi sket narhval fra små, dieseldrevne kuttere.
En dag havde vi fået otte dyr. Dels fordi isen
havde lukket dem inde i et begrænset område.
Dels fordi de tre både mistede kontakten

med hinanden. Otte narhvaler er alt for meget
kød, selv til hundefoder. Alt for meget kød.
Den ene hval var en gravid hun. Pattevorten
sidder lige over kønsåbningen. Da min
mor med et enkelt snit åbnede bughulen for
at tage indvoldene ud, gled en halvanden
meter lang, englehvid, fuldstændig færdig
unge ud på isen.”
En uge efter denne voldsomme oplevelse er
Smilla med sin mor på jagt efter søkonger i
fuglefjeldet. Hun fanger en tre stykker i nettet
og skal til at slå dem ihjel ved at trykke
dem på hjertet, da hun pludselig ser fuglene
som mødre med unger i reden som vil dø, hvis
moderen ikke kommer tilbage til dem. Smilla
slipper fuglene fri igen. Hun forstår det ikke
selv, for som hun siger: “Jeg véd ikke, hvad der
standsede mig. Medlidenhed er ingen kvalitet
i arktis, den er snarere en art følelsesløshed, en
manglende fornemmelse af dyrene, omgivelserne,
og af nødvendighedens karakter”.
Smillas mor forsøger at forklare hende noget
om den naturlige natur. En måned kan
der være 3000 narhvaler i en bredning, og
det hele syder af liv. Måneden efter har isen
lukket dem inde, og de dør alle. I maj og juni
er der så mange søkonger, at de farver klippen
sort, den næste måned er over en halv
million fugle døde af sult. Hvad menneskene
tager sig af i denne sammenhæng betyder
mindre end intet. Smilla forstår hvert et ord,
men der er kommet en fremmedhed overfor
naturen over hende som hun ikke kan ryste af
sig. Hun ser ikke mere naturen, som den også
er, men som den nok burde være som en refl
eks af en menneskelig betragtningsmåde.
For nogle år siden opdagede man en 2-3
narhvaler, der var fanget i en isvåge. Hele
den civiliserede verden ofrede millioner af
kroner på at komme disse hvaler til undsætning.
Endelig fi k man hugget hul i isen, så
de kunne komme fri, og jubelen ville ingen
ende tage. Dagen efter var de tilbage i vågen,
for der fi k de mad uden at anstrenge sig.
I vor menneskelige bekymring på naturens
vegne havde vi gjort disse hvaler til sociale
klienter, for dumme er de jo ikke disse dyr.
Men hvad sker der med Smilla, når hun
bliver revet ud af den vante sammenhæng og
oplever denne fremmedhed over for naturen?
Hun siger selv: “En del af den (naturen) var
ikke mere tilgængelig for mig på den selvfølgelige
måde den havde været tidligere.
Måske er jeg allerede der begyndt at ønske
at forstå isen. At ville forstå er at prøve at
generobre noget vi har mistet.”
Det sidste, synes jeg, er umådelig vigtigt.
At forstå noget indebærer altid en vis afstand.
Man kan se tingene og sætte dem ind i en
sammenhæng uden at være virkelig personlig
involveret. Er det ikke det der er karakteristisk
for vort moderne behandlersystem. Vi
udsættes for gode, velmenende mennesker,
der forstår os så godt, men i øvrigt lever de
et helt andet liv.
Vi har en teori om naturen og en forståelse
af både den og det naturlige, og det er selvfølgelig
godt nok, når bare vi husker på, at
det kun er en teori og ikke den skinbarlige
sandhed. Den sande natur har vi for altid mistet
grebet om.
Hvis vi lige skal dvæle endnu et øjeblik ved
det grønlandske, så er der en myte, der siger,
at i begyndelsen var verden kun beboet af to
mænd, der begge var store troldmænd. Da de
ønskede at blive fl ere, omskabte den ene sin
krop således, at han kunne føde; og siden avlede
de to mange børn. Siden har det altid i
Grønland været almen viden, at hvert af de to
køn i sig som mulighed bærer det modsatte.
I vort eget århundrede har den videnskabelige
psykologi drevet det så vidt, at de er kommet
frem til den samme konklusion, og det
kan nok forlede en til at spørge om, hvad forståelse
egentlig er. En gammel eskimoisk historie
siger den samme sandhed (på en unægtelig
sjovere facon) som den moderne videnskab
fi nder frem til fl ere hundrede år senere.
Det tvinger mig næsten til at tage en tråd
op fra det tidligere skrevne. Intet af de oprindelige
naturfolk var uden religion. Det kunne
jo godt tyde på, at religion er noget der så at
sige naturligt hører mennesket til. Men når
naturen efterhånden bliver til en teori om na-

turen, hvad bliver religionen så til. Når religion
ikke mere er en naturlig del af det daglige
adfærdsmønster, men noget man så at sige
beslutter sig for, hvor bliver den så af, når
man beslutter sig for ikke at være religiøs.
Når religiøsitet ikke kan fi nde afl øb i religion,
slår den sig på noget andet, men så har
vi heller ikke mere kendskab til dens veje.
Har vi måske fået et religiøst forhold til
naturen, eller har vi slået os på Hvem vil
være milionær, Hit med sangen og Lotto, eller
er det måske bilen, der er blevet bærer
af vor frelse. Det er svært at sige nøjagtigt
hvad, men noget så kunstigt som de frie markedskræfter
har sat sig dybt i os. Vi taler om
det religiøse supermarked, der står til rådighed
for det moderne menneske. Vi snupper
rask væk fra hylderne 100 g. yoga, 300 g.
New Age, en knivspids hinduisme, 500 g.
reinkarnation, 1 kg. astrologi, og så går vi
forøvrigt på barrikaderne for at forsvare vor
kristne kulturarv mod de muslimske horder,
der om føje år har taget landet i besiddelse,
hvis ikke vi gør noget.
Alt i alt virker det hele ret gennemtænkt,
hvis jeg må sige andres mening.
Skal jeg sige min egen mening, så vil jeg
med digteren sige: “I som raver i blinde / skal
fi nde / et ældgammelt minde”. Til enhver tid
kan jeg selvfølgelig anbefale kristendommen,
vel vidende, at hvis jeg gik ud på gader
og stræder for at spørge de mennesker, der for
deres død vil forsvare den kristne kulturarv,
om hvordan den kristne trosbekendelse lyder,
så ville jeg i 85% tilfælde få et stort ØH!
Det er der i sig selv ikke noget ondt i, men
det jeg godt kunne tænke mig var, at folk
vidste, hvad de gik ind for, og hvorfor de
gjorde det.
Skattelovgivningens fradragsregler er formodentlig
noget, man sætter sig ind i, kristendommens
tilgiftsregler burde man vel
også sætte sig ind i, da man nu har mistet
enhver kontakt med naturen.
Steffen Lindfors
5
Digteren Martin A. Hansen – 100 år
Onsdag, 26. august, Trige Kirke kl. 19
Oplæsning v. sk uespiller Katja Holm
Den 20. august 2009 er det 100 år siden,
at Martin A. Hansen blev født i Strøby på
Stevns. – Sognepræst Lone Hindø fortæller
kort om hans liv. Derefter læser skuespiller
Katja Holm læser op af hans værker.
Katja Holm er født i Århus og vokset
op her. Hendes far var præst ved Ellevang
Kirke og er i dag biskop i Århus Stift.
Katja Holm er uddannet på
Skuespillerskolen ved Århus
Teater i 1997. Siden har hun optrådt
på både større og mindre
scener – lige fra Aarhus Teater
til små københavnske teatre
samt fl ere af landets revyscener.
Samtidig har hun igennem karrieren også
lavet egne projekter, f.eks. cabaret’en Osvald,
som hun i 2002 fi k en Reumert for.
Katja Holm er netop blevet valgt til formand
for Dansk Skuespillerforbund.
I pausen serverer menighedsrådet
hvidvin og kransekage.
Sognegårdens udvidelse
Vi er nu endelig kommet så vidt med planerne
om sognegårdens udvidelse, at vi,
om ikke andet, kan se en begyndelse på
byggeriet.
Tidsplanen er følgende:
Uge 37 forventes opstart af byggeriet.
Det hele forventes færdig ca. uge 15 i
2010.
De aktiviteter, der plejer at fi nde sted i
sognegården, vil selvfølgelig ikke kunne
gennemføres, men søges fl yttet til anden
lokalitet, bl.a. Bjørnshøjcentret. Man bedes
holde sig orienteret

Babysalmesang
Der indbydes hermed til at deltage i efterårets
babysalmesang i Trige Kirke.
Babysalmesang er for børn i alderen 3-
8 md. sammen med deres forældre eller
bedsteforældre.
Sangen ledes af musikpædagog Ingrid
Oberborbeck, som har stor erfaring
i rytmisk-musikalsk opdragelse og har
ledet babysalmesang fl ere steder med
stor succes.
Der synges udvalgte salmer og kendte
børnesange, delvis akkompagneret af
orglet. Man behøver ikke være særlig
god til at synge, det vigtigste er lysten
til sang, kontakt og samvær.
Forløbet strækker sig over 10 tirsdage
kl. 11-12.
Vi begynder tirsdag den 1. september
kl. 11. Pris 200 kr.
Tilmelding Kirkekontoret tlf. 87135836
eller organist Anna-Marie Thygesen tlf.
8626 3672
Højskoleformiddag
Onsdag, 16. september kl. 10-11.30
Byrådsmedlem Ejgil Rahbek fortæller om sit arbejde i
teknisk udvalg i Århus byråd. Hør også om udviklingen
i vores lokalområde.
Alle er velkomne til foredrag samvær, sang og kaffebord.
6
Skole-kirke projekt
I foråret har Bakkegårdskolens 4. klasser og
klasselærere været i Trige Kirke. Første gang
hørte de om dåben, om dåbens ritualer, og de
så billeder, som viste dåbstøjets udvikling siden
midten af 1500-tallet. Kirkens organist
fortalte om det nye, fi ne orgel og viste prøver
på dens formåen.
Senere hørte de om begravelse, hvor både
præst, graver og bedemand fortalte. Eleverne
havde også forskellige opgaver på kirkegården.
Også bryllup fi k de fortalt om. – Alle
eleverne fi k tilbudt at komme op i tårnet. De
skal senere på en studietur til Århus Domkirke
m.m.
Lone Hindø
De af pigerne fra 4. klasse betragter et gravsted
på Trige kirkegård.

Blicher og Spentrup Kirke
I maj var deltagerne i højskoleformiddagene
på heldags studietur til Spentrup kirke, hvor
Blicher levede fra 1825 til sin død i 1848.
Ved siden af kirken lå Malvines Hus, som er
indrettet til et lille Blicher-museum. Lektor
Helle Bie Frisman er gift med præsten ved
Spentrup Kirke, Klaus Frisman, som tillige
er provst, tog særdeles godt imod os. Hun
fortalte engageret og levende både i kirke,
sognegård og på museet.
Derefter kørte vi til Hvidsten kro, hvor vi
fi k eftermiddagskaffe. Den er specielt kendt
fra kroparret Marius og Gudrun, som kom til
at præge kroen.
Lone Hindø
Helle Bie Frisman fortæller om Blichers liv
og levned fra prædikestolen i Spentrup Kirke.
7
Præstetavlen i Spentrup Kirke med bl.a. St.
Steensen Blichers navn.
Mindestenen i haven ved Hvidsten Kro over
Marius Fiil. Han tilhørte modstandsbevægelsen,
Hvidstengruppen, og blev henrettet
i 1944.

Dato Trige Kirke Ølsted Kirke Spørring Kirke
Ingen
Ingen Nielsen-Refs
10.00
Søn. d. 2. august
8. s. e. Trin
Ingen Ingen Nielsen-Refs
10.00
Søn. d. 9. august
9. s. e. Trin.
Lørdag d. 15. august Provst J. O. Henriksen
11.00 *
Teltgudstjeneste
Ingen Ingen
Lone Hindø
11.00
Våbenhuskaffe
Søn. d. 16. august
10. s. e. Trin.
8
Ingen Ingen Nielsen-Refs
10.00
Søn. d. 23. august
11. s. e. Trin.
Ingen Ingen
Nielsen-Refs 10.00 *
Høstgudstjeneste med
Kvartetten
Søn. d. 30. august
12. s. e. Trin.
Ingen Ingen Nielsen-Refs 10.00 *
Høstgudstjeneste med
Trigekoret
Søn. d. 6. september
13. s. e. Trin.
Ingen
Ingen Lone Hindø 10.00 *
Høstgudstjeneste med
Kvartetten
Søn. d. 13. september
14. s. e. Trin.
Søn. d. 20. september Lone Hindø Ingen Lone Hindø

15. s. e. Trin. 11.00 9.30
Ingen Ingen
Hans Boas
14.00
Søn. d. 27. september
16. s. e. Trin.
Lone Hindø
11.00
Ingen Lone Hindø
9.30
Søn. d. 4. oktober
17. s. e. Trin.
BjørnshøjCentret Tirsdag d. 4. august kl. 14.00 Nielsen-Refs
Tirsdag d. 1. september kl. 14.00 Lone Hindø
Tirsdag d. 13. oktober kl. 14.00 Nielsen-Refs
9

Af jorden skal du igen opstå!
De ord siges ved begravelser i kirken. Der er
tit mange mennesker tilstede ved sådanne lejligheder.
Hvad mon de forskellige egentlig
forestiller sig når ordene bliver sagt. Er afdøde
nu på vej ind gennem perleporten til paradisets
have? Gennem tiden er der fremkommet
mange forestillinger om hvad der sker med
os efter døden. Ateisten som jo påstår at være
Gudløs, har nok ikke nogen forestilling om en
slags liv efter døden, men rigtig mange andre
har kreeret deres egen forestilling derom. Det
er vist ikke mange, der vil tro på, at vort kødelige
legeme står op af graven og samles med
alle de andre milliarder af opstandne til den
store frydefest i himlen. Vi vil jo hele tiden
– stillet overfor det usandsynlige – forsøge at
gøre det sandsynligt, så det passer til vores logik.
Men måske mange forestiller sig at en åndelig
udgave af os mødes med de andre åndelige
udgaver et sted i det ufattelige.
Men egentlig tror jeg, at når vi tænker på
døden, så er det mest om det nu kan blive
en let død, så man ikke skal lide og om man
eventuelt kan gøre noget for formilde døden.
Den katolske kirke har ofre og messer og tro
på from adfærd og jeg tror da også, at sådant
10
kan hjælpe mange til at dø roligere, men at det
skulle garantere nogen en saligere tilværelse
efter døden, kan vist ikke en gang paven love.
Ens krop indgår helt selvfølgeligt i det store
kredsløb, som holder det jordiske i gang. I
sig selv er det jo så fantastisk og guddommelig
en konstruktion, at den er lige ved at være
nok for mig, men jeg har jo fået tanken eller
sjælen, der kan fl yve væk fra det kødelige.
Jeg kan ikke så godt forene mig med forestillingen
om, at den er pist væk, når jeg dør, men
der er ingen jordisk viden, der kan bringe klarhed
her. Jeg er nødt til at vælge ind i noget absurd,
som er uden for logikkens rækkevidde,
så hvorfor ikke ligeså godt vælge en festlig
himmelsk gensynsfest i Abrahams skød. Min
logik, som er uløselig forbundet med det jordiske,
kan jo alligevel ikke rumme det.
The missing age
Honoré
Da jeg var barn var det således, at voksne
mænd og kvinder iførte sig tøj og havde manerer
som slet ikke fi ndes eller kendes i dag,
Det var voksenalderens tøj, hvor mænd gik
med vest og lommeur med kæde og damer
havde knold i nakken. Den alder kom man
ind i ca. når man blev gift og dannede familie,
som skulle forsørges og den varede
til man blev gammel – en tilstand, som næsten
heller ikke fi ndes i dag og som er stærkt
problematisk for det øvrige samfund. Alderdommen
er jo ikke så nem at afskaffe. Det
er sådan nu, at hvis man får en rynke i ansigtet,
skal man have hudopstrammende cremer
og gå til body-opbygning i det dertil hørende
tøj. Man må endelig ikke ligne en på
over femogtyve når man er fyldt tres. Hvor
er voksen-alderen, hvor det rigtige liv med
dets udfordringer leves og erfaringerne gøres,
blevet af?
Honoré

Ølsted kirke
Høstgudstjeneste
Søndag den 20. september
Sognepræst Lone Hindø
Anne-Marie Thygesen m. Kvartetten
Efter gudstjenesten er der tradition for
høstspisning. I år er Ølsted Sognehus
imidlertid under ombygning. Derfor vil
menighedsrådet i kirken servere et glas
vin m.m.
Kørelejlighed i Spørring
Mangler du kørelejlighed til gudstjenester,
kirkekoncerter, sognemøder eller
lignende? Ring da til Kirsten Jensen og
hun vil formidle kontakt til en frivillig
chauffør. Tlf. 8698 9306
Aktivitetsklubben i Spørring
Vi mødes hver torsdag fra kl. 9-11 i Den
gamle Skole.
Der bliver syet, strikket, hæklet og
drukket kaffe.
Den sidste tirsdag i hver måned er der
fællesspisning i Den gamle Skole.
11
Da jeg læser mange bøger vil jeg gerne modtage
stafetten.
Den bog jeg gerne vil anmelde er “Kærlighedsbarnet”
af Marie Helleberg.
Bogen handler om Louise Augusta, som
er datter af Struense og Landsforviste Dronning
Caroline Mathilde, (altså et kærlighedsbarn).
Bogen handler om hendes liv, om hendes
giftermål med Hertugen af Augustenborg,
om det at få børn, samt hvordan hun
blander sig i hendes bror Kong Frederik d.
6.s måde at regere på.
Godt skrevet og en god måde at få belyst et
stykke af Danmarks historie.
Absolut anbefalingsværdig til en dag hvor
man har god tid.
Stafetten sender jeg videre til Pia Strømkjær,
Højgårdsparken, Spørring
Venlig hilsen
Ruth Rasmussen, Spørring
B o g s t a f e t

Det sker …
i Trige, Ølsted og Spørring
August 2009
Tirsdag den 4. kl. 19.00
Menighedsrådsmøde
Ølsted Sognehus
Onsdag den 12. kl. 19.30
Menighedsrådsmøde Spørring
Spørring Fælleshus
Lørdag den 15. kl. 11.00
Teltgudstjenste
Ølsted
Tirsdag den 18. kl. 19.00
Menighedsrådsmøde Trige
Trige Sognegård
Mandag den 24. kl. 19.00
Trige Koret
Trige Sognegård
Onsdag den 26. kl. 19.00
Højskoleformiddag/Sogneaften
Trige Kirke
September 2009
Tirsdag den 1. kl. 11.00
Babysalmesang
Trige Kirke
Tirsdag den 8. kl. 11.00
Babysalmesang
Trige Kirke
Tirsdag den 15. kl. 11.00
Babysalmesang
Trige Kirke
12
Tirsdag den 15. kl. 19.00
Menighedsrådsmøde
Trige Sognegård
Onsdag den 16. kl. 10.00
Højskoleformiddag
Bjørnshøjcentret
Tirsdag den 22. kl. 11.00
Babysalmesang
Trige Kirke
Onsdag den 23. kl. 19.30
Menighedsrådsmøde
Spørring Fælleshus
Tirsdag den 29. kl. 11.00
Babysalmesang
Trige Kirke
Sogneaftener 2009-10
Alle borgere inviteres til en serie foredragsaftener
med emner af almen interesse.
Der er gratis adgang.
Der venter et spændende program som
kommer i næste sogneblad.
Vi starter med en kombination af højskoleformiddag
og sogneaften:
Onsdag den 26. august kl. 19.00
i Trige Kirke
Skuespiller Katja Holm om Digteren
Martin A. Hansen

Kirkelige handlinger siden sidst
1. april til 31. maj 2009
Trige Sogn:
Døbte
12.04.09 Mathias Elliot Smith-Gylden,
Holmkærvej 36
31.05.09 Magnus Visti Jacobsen, Vestermøllevej
102
Konfi rmerede:
26.4.09
Jacob Dehn Andersen, Trige Møllevej 206
Mie Sandberg Bertelsen, Højgårdsparken 49
Helene Frehr Carstensen, Bærmosehøjen 4
Nick Bonnez Grøn, Vestermøllevej 218
Grith Aagaard Ladefoged, Parallevej 67
Louise Nygaard Lauritsen, Trige Møllevej 52
Caroline Friis Kruuse Madsen, Hæstvej 53
Michael Hougaard Poulsen, Trige Møllevej
166
Annegine Gjerlev Stück, Lergravvænget 26
Sofi e Brinch Sørensen, Bærmosehøjen 10
Tilde Døssing Tornbjerg, Ølstedvej 104
Ajana Lynda Watson, Trige Centervej 64, 2tv
Heidi Wolf, Parallelvej 55
8.5.09
Camilla Gottlieb Andersen , Hjulgårdsvej 34
Kevin Patrick Clausen Confrey, Trige
Parkvej 23, 1th
Nadia Linette Dannaher, Trige Centervej
54,2th
Daníel Freyr Gunnarsson, Trige Parkvej
21,1th
Alexzandra Erika Hyo Harding, Holmkærvej
129
Christoph Heuser, Trige Centervej 62, stth
Yannik Heuser, Trige Centervej 62, stth
Julie Lykke, Trige Møllevej 122
13
Begravede
07.05.09 Erna Sylvia Hauberg Sørensen,
Trige Møllevej 224
09.05.09 Niels Ove Gøttler, Trige Centervej
76,1
25.04.09 Jørgen Junge Nielsen, Vestermøllevej
270
29.05.09 Helmuth Ingvar Sørensen,
Bjørnshøjvej 12
Spørring sogn
Døbte
05.04.09 Håkon Lysholt Ogle Hansen,
Hjulgårdsvej 28, Trige
17.05.09 Christian Randrup Pedersen,
Mosegårdsparken 92, Spørring
17.05.09 Katrine Lyhr, Ågade 11, Spørring
17.05.09 Bodil Katrine Østrup Warming,
Østermøllevej 7, Spørring
Konfi rmerede
3. 5 09
Helena Elley Melin, Østervang 22
Rasmus Sulstad Munk, Højgårdsparken 17
Andreas Wagtmann Murberg, Kærhusevej 2
Begravede
23.04.09 Ester Helene Johnsen, Elmevej
40, 12, Hammel
13.05.09 Lis Norup Elgaard, Randersvej
593, Trige
25.04.09 Peter Jes Petersen, Spørringvej
40, Hjortshøj
Ølsted Sogn
Konfi rmation
10.5.09
Simone Damgaard Blenstrup Jensen, Hvidbjergvej
20
Cecilie Lindeborg Larsen, Peter Vilkensvej
7
Emil Raunstrup Thomsen, Hornsbjervej 8

AKTIVITETER I SOGNENE
KFUM-spejderne
for drenge og piger
Mødested: Spejderlokalet, Trige Søndergaard/Vandhullet
Ulvefl okken 2.-3.kl., torsdage
kl. 18.00-19.45. Spejdertroppen fra 4. kl. torsdage
kl. 19.00-21.00
Spørring Børnehus
Integreret Institution 0-6 år, Gl. Landevej 29-
31, Leder Mick Salling – tlf. 87 13 83 71
Åbent man-tors. 6.30-17.00 og fre. 6.30-
16.30.
SFO gruppe 6-10 år
Leder: Jytte Fredsholm – tlf. 51 33 90 77
5-7 kl. gruppe
Leder Holger Sandholm – tlf. 51 33 90 77
DUI – LEG og VIRKE
Børne- og ungdomsorganisation
Trige Centervej 26, kælderen, Trige
Jan Madsen. Tlf. 87 42 02 33
Onsdag kl. 16.30-18.00, torsdag kl. 18.30-20.00
Trige kombi-bibliotek,
Smedebroen 21, Trige, tlf. 8693 4125
Åbningstider: Mandag kl. 10-17, tirsdag og
torsdag kl. 13-19, fredag kl. 10-14.
Aktivitetsklubben i Spørring
Formand Lilly Lyhne, Mosegårdsparken 6,
Spørring. Tlf. 86 14 79 19
KONTAKTADRESSER
KFUM-spejderne: Spørring-Trige gruppe.
Gruppeleder Lykke Hansen
Lumbyesvej 9, Ødum, 8370 Hadsten, tlf. 20
26 55 64, e-mail: lykkeh@gmail.com
Korshærsklubben: Irene Mikkelsen,
Gl.Landevej 69, Spørring, tlf. 86 98 92 37.
Spørring Ungdomsklub:
Leder Erik Rafman. 86 98 92 77
Spørring Husmoderforening:
Else Griis, Gl. Landevej 86, Spørring.
Tlf. 86 98 91 24.
Spørring Egnsarkiv: Jytte Bjerg, Spørringvej
40, Mejlby, 8530 Hjortshøj, tlf. 86 98 94 50.
BjørnshøjCentret: Gartnerparken 1-5, Trige
tlf. 87 40 87 00
Spørring Borgerforening: Marinus Christensen,
Hjulby Hegn 8, Spørring, tlf. 86 98 98 94
14
Trige Borgerforening: Henny Hansen,
Bjørnshøjvej 18, Trige , tlf. 86 23 12 99.
Ølsted Borgerforening
Bente Toftdahl, Hvidbjergvej 4, tlf. 86 23 04 19
DUI - LEG og VIRKE, Trige afd.:
Formand: Jan Madsen, Trige Centervej 32, st
th, Trige, Tlf. 87 42 02 33
Integrationsledere Anni og Jan Madsen
Trige Forsamlingshus:
Formand:Bjarne Sørensen,
Gartnerparken 8, Trige, tlf. 86 23 15 84
Udlejning: Grethe Windfeldt, tlf. 86 23 13 32.
Byudvalgsaktiviteterne i Trige Parken:
Aktivitetsmedarbejde: Helle Lykke Jørgensen
Beboerhuset Oasen, Trige Centervej 26 A,
Trige, tlf. 86 23 16 64.
Trige-Ølsted Fællesråd:
Formand: Henny Hansen, Bjørnshøjvej 18,
Trige, tlf. 86 23 12 99.
SOGNE- OG KIRKEVEJVISER
Adresseliste
Sognepræst Walther Nielsen-Refs,
Lergravvej 2 A, Trige, e-mail: wdnr@km.dk.
Træffes bedst hverdage kl.17-18 på tlf. tlf. 86
23 12 03.Træffes ikke mandag.
Sognepræst Lone Hindø, Enghave, Tåstrupvej
100, Tåstrup, 8462 Harlev, e-mail:
LOHI@km.dk
Træffes bedst hverdage kl. 8-9 samt onsdag
kl. 18-19 på tlf. 86 94 22 62. Træffes ikke
fredag.
Kirkekontor, Lisbjergvej 15A, 8200 Århus N
tlf. 87 13 58 36
Kordegn: Marianne Vasard Nielsen. E-mail:
mvn@km.dk
Kontortid man-fre 9-15 og tors tillige 16-18
Trige sogn
Menighedsrådsformand:
Steffen Lindfors, Gartnerparken 43, Trige
tlf. 86 23 05 64.
Kasserer: Anne Birthe Bruun Madsen,
Bjørnshøjvej 16, Trige, tlf. 86 23 01 04
Kirkeværge: Signe Holst,
Vestermøllevej 220, tlf. 86 23 05 16.
Graver Marianne Christensen, Gammel
Landevej 49E. Spørring, Tlf. 86 99 05 10,
mobil 24 49 44 57

Kirkesanger: Thomas Warncke Nørgaard,
Ingersvej 5, 3 tv, 8220 Brabrand, mobil 60 60
95 50, e-mail thomas@baryton.dk
Organist: Anna-Marie Thygesen,
Hougårdsvej 54, st.th. 8220 Brabrand,
tlf. 86 26 36 72.
Ølsted sogn
Menighedsrådsformand:
Niels Hjortshøj,
Høgemosevej 14, Ølsted, tlf. 86 23 03 20.
Kasserer: Lilly Pedersen, Høgemosevej 9,
8380 Trige
86 23 13 59
Kirkeværge: Anton Birk, Jensen, Hvidbjergvej
26, Ølsted, tlf. 86 23 16 26
Graver: Lars Nysten, Kløvervej 28D, 8382
Hinnerup, tlf. 86 98 50 03, mobil 61 66 51 25.
Spørring sogn
Menighedsrådsformand:
Linda Bolet, Doktorbakken 2,
Spørring tlf. 86 98 96 34
Kasserer: Thorkild Qvist Frandsen, Mosegårdsparken
5, Spørring, tlf. 86 78 50 45.
Kirkeværge: Poul Erik Jensen, Mosegårdsparken
35, Spørring tlf. 86 98 93 32
Graver: Ruth Spanner, Bymarksvej 2, Over
Fussing, 8900 Randers, tlf. 86 45 45 38, mobil
22 57 77 20. Kan kontaktes på kirkegården.
Kirkesanger: Finn Bruun Ravnsbæk,
Atlasvej 7A, 8270 Højbjerg
tlf. 86 26 15 15, mobil 27 29 15 15.
KONFIRMATIONER I 2010
Trige A-klassen: Søndag d. 18. april kl.
10.00
Spørring: Søndag d. 25. april kl. 10.00
Trige B-klassen: St. Bededag fredag d. 30.
april kl. 10.00
Ølsted: Søndag d. 2. maj kl. 10.00
KONFIRMATIONER I 2011
Trige B-klassen: Søndag d. 8. maj kl. 10.00
Spørring: Søndag d. 15. maj kl. 10.00
Trige A-klassen: St. Bededag fredag d. 20
maj kl. 10.00
Ølsted: Søndag d. 22. maj kl. 10.00
15
Forbrugervejledning
Fødsler: Alle fødsler skal anmeldes til sognepræsten,
senest 14 dage efter fødslen. Forældrenes
dåbs- og evt. vielsesattest vedlægges.
Navngivelse og dåb: Ring til kirkekontoret på
tlf. 87 13 58 36
Vielse: Datoen aftales med præsten eller kirkekontoret.
På vielseskontoret, Århus Rådhus, afhentes
en prøvelsesattest, som sammen med dåbsattester
afl everes til præsten.
Dødsfald: Anmeldes snarest belejligt og
senest efter to dage til præsten. Ofte vil bedemanden
være behjælpelig hermed.
BLADET
Sognebladet udkommer 6 gange årligt. Bladet
fi nansieres af menighedsrådene i Trige,
Ølsted ogm Spørring. Bladet er åbent for stof
af lokal og almen interesse. Redaktionen er
gerne behjælpelig
med nedskrivning.
Redaktion:
Sognepræst Walther Nielsen-Refs, tlf. 86 23
12 03.
Sognepræst Lone Hindø, tlf. 86 94 22 62.
Steffen Lindfors, tlf. 86 23 05 64.
Michael Michaelsen, tlf. 86 23 12 42
Dorthe Stück. 86 23 09 41
Chr. P. Honoré, tlf. 86 23 12 93.
Bente Ladegaard Toftdahl, tlf. 86 23 04 19.
Linda Bolet, tlf. 86 98 96 34.
Thorkild Qvist Frandsen, tlf. 86 78 50 45
Anne Merete Møller, tlf. 86 23 06 14.
merete@eprivat.dk
Næste nummer af sognebladet
udkommer ca. 1. oktober 2009.
Stof og program skal være redaktionen
i hænde senest 5. august 2009 hos Anne
Merete Møller, Parallelvej 67, 8380 Trige,
e-mail: merete@eprivat.dk

Stemningsbilleder fra Sommerfest
i Præstens have den 7. juni 2009
Underholdning af Steve Cameron
og gospelkor