SOGNE BLAD - Trige-Ølsted fællesråd

trige.dk

SOGNE BLAD - Trige-Ølsted fællesråd

August – September

2009

29. årg nr. 5

SOGNE

BLAD

TRIGE – ØLSTED – SPØRRING

Onsdag, 26. august, Trige Kirke kl. 19

Digteren Martin A. Hansen – 100 år

Oplæsning v. skuespiller Katja Holm


I bladet fi nder du:

Og han, som vokse

............................... Walther Nielsen-Refs

Er naturen naturlig? ... Steffen Lindfors

Af jord skal du igen opstå

.............................................. C.P. Honoré

The missing age .................. C.P. Honoré

Kirkelige handlinger

Hvad sker der i Trige, Spørring

og Ølsted

Aktiviteter i sognene

Kontaktadresser

Sogne- og kirkevejviser

Bladet

Gudstjensteliste

Og han, som vokse …

Og han, som vokse lod på jord

de gyldne aks og vipper,

han bliver hos os med sit ord,

det ord, som aldrig glipper.

På min erindrings nethinde lever den gode

høsttid fra dengang, da jeg var dreng. Solen

stod om dagen, stor og rød og rund, den sendte

sine velsignede stråler ned over de gyldne aks.

Og kornet var så højt dengang, at man sagtens

kunne gemme sig i det og ligge dér stille

og kigge op på den blå himmel og de drivende

skyer. Og månen lyste aftenen og natten op,

gul og kæmpestor, og så tæt på én, at man næsten

kunne røre den. Jeg har hjulpet til mange

gange om høsten ude på gårde i Thy, med udsigt

til Limfjorden og Mors. Det var hårdt arbejde

såmænd, men det var skønt at være med.

For vi var mange om det, og vi havde et fællesskab

omkring det, som gjorde alt lettere.

2

Sikke megen mad, der stod på bordet, når

der blev holdt spisepause, og sikke en appetit

man havde. Fadene blev ryddet i et større

tempo end markerne, for dem tog det jo sin

tid med! Men man nåede det alligevel altid.

Og vi festede bagefter, lykkelige over,

at høsten var kommet i hus. Gårdmændene,

husmændene og alle karlene og pigerne og

medhjælperne. Selvfølgelig klagede man sig

også ofte dengang, men glæden over høsten

kunne ikke overskygges.

Der er sket meget ude på landet siden min

drengetid, mon ikke? Der er sket meget med

det danske samfund i det hele taget. Men det

er ikke altid blevet til det bedre. Som sagt, så

kunne man også førhen høre bønderne klage,

det hører jo nærmest med til et så udsat

erhverv; bekymringer er der jo nok af. Men

den afgørende forskel mellem dengang og

nu, tror jeg, er, at man i dag er blevet meget

mere ensom med alting, også med sin klage,

også med sine bekymringer. Og det er en

meget dårlig udvikling. Vi fjerner os mere og

mere fra Jesu brug af billedet med himmelens

fugle og markens liljer, som tager imod

livets tilskikkelser uden at kny og bliver så

rigeligt belønnet. Vi kommer derimod mere

og mere til at fi nde sandheden om os selv i

billedet af det menneske, som hverken under

sig selv eller andre rist og ro til at tage imod

livets store gaver.

“Giv os i dag vort daglige brød”, hedder

det i Fadervor, ”forlad os vor skyld, og led os

ikke ind i fristelse, men fri os fra det onde”.

Dér har du fællesskabet. Alle de andre er også

altid med. Vi har i kirken en skat at øse

af, en kilde som kan føre os bort fra ensomheden

og de store bekymringers kvælende

favntag, ja, den har kraft i sig til at ændre dig

og mig, så livet bliver nyt for os.

Walther Nielsen-Refs


Er naturen naturlig?

Umiddelbart lyder det som et ualmindelig tåbeligt

spørgsmål. Det er det måske også, måske

ikke. En tåbe kan jo som bekendt spørge

om mere, end ti vise kan svare på. Eftersom

det nu er mig selv, der både spørger tåbeligt og

skal forsøge at svare vist, må jeg forsøge at ryste

min identitetskrise af mig og give mig ud i

udfordringerne på god moderne dansk vis.

Altså, er naturen naturlig?

Tja, det kommer selvfølgelig an på, hvad

man mener med natur og naturlighed. Er natur

det, vi ustandselig bliver bombarderet med

i fjernsynets naturprogrammer? Selvfølgelig

er det ikke løgn, det der vises, men det er i

hvert fald ligeså meget underholdning, som

det er kendsgerninger. Der er intet i vejen

med det, men det er tilrettelagt og sammenklippet

natur. Ingen kan bare gå ud og opleve

det samme. Vores billede af naturen kan ikke

undgå at fjerne sig fra den “virkelige” natur.

Går vi så selv ud i naturen, oplever vi så naturen?

Nej, det gør vi ikke, for der fi ndes stort

set ikke natur i Danmark. Hver kvadratkilometer

er planlagt et eller andet sted fra.

Alligevel er naturen truet, siger vi. Det

fi ndes der måske ligefrem en naturlig forklaring

på, men den synes ikke at være god nok.

Man skulle vel ellers tro, at alt det, man kan

give en naturlig forklaring på, også må være

naturligt.

En mand stikker sin kone ned på åben gade

for øjnene af sine tre børn. Bortset fra det er

ret forbudt, så er jeg overbevist om, at handlingen

ved tilstrækkelig dybsindig psykologisk

analyse kan fi nde en naturlig forklaring.

Pointen er selvfølgelig, at selv om vi kan give

en naturlig forklaring, så er det ikke alt naturligt,

vi kan acceptere, selv om naturen tilsyneladende

og principielt opfattes som det

absolut gode og al tings målestok. For nogle

er det f. eks. et gode at få et barn i 50-års alderen,

men det er til gengæld ikke godt nok til at

være naturligt, og derfor skal det selvfølgelig

3

forbydes, også selv om man kan give en naturlig

forklaring på, hvordan det kan lade sig

praktisere. Nej, naturlige forklaringer er ikke

gode nok, det er anderledes ophøjede ting, vi

står overfor, når vi henviser til Naturen.

Men hvilke?

Vi ser f.eks. hen til og op til de såkaldte naturfolk

og deres pragtfulde leven i pagt med

og af naturen. Har de et natursyn? Det har de

måske nok, men de ved det ikke selv. For at

have et natursyn må man også have et alternativ

til at leve i og med naturen.

På akkurat samme måde kan vi anskue naturfolks

religion. Vi kan godt se, at deres dagligdag

er styret af mange religiøse hensyn,

men spørger man dem selv, så har de ingen

religion. Deres adfærd er nu engang den måde,

man lever på, og der er ikke andre måder.

Deres religion er ganske simpelt en del af deres

dagligliv og ikke som hos os noget, man

tager sig af om søndagen og har et specielt

navn for. Det sjove og måske mest interessante

ved det hele er, at man aldrig har fundet

noget naturfolk uden religion. Det lader

faktisk til, at religion på det nærmeste hører

naturen til, i hvert fald når vi er på menneskeligt

niveau. Om hunde og katte har religion

skal jeg ikke udtale mig om, men ritualer

for gensidig omgang har de i hvert fald.

Skal man sige det på et pænt og unaturligt

sprog, så lever naturfolk i et udiffentieret

socialt fællesskab, dvs. alle kan stort set det

samme. Lad mig prøve at give et oplysende

eksempel fra litteraturen. Vores efterhånden

verdenskendte landsmandsinde, Smilla, udtaler

sig om sin egen opvækst i det grønlandske

fangersamfund (hun er på dette tidspunkt

ca. 5 år):

“Vi var kommet nordfra, hvor vi havde

fi sket narhval fra små, dieseldrevne kuttere.

En dag havde vi fået otte dyr. Dels fordi isen

havde lukket dem inde i et begrænset område.

Dels fordi de tre både mistede kontakten


med hinanden. Otte narhvaler er alt for meget

kød, selv til hundefoder. Alt for meget kød.

Den ene hval var en gravid hun. Pattevorten

sidder lige over kønsåbningen. Da min

mor med et enkelt snit åbnede bughulen for

at tage indvoldene ud, gled en halvanden

meter lang, englehvid, fuldstændig færdig

unge ud på isen.”

En uge efter denne voldsomme oplevelse er

Smilla med sin mor på jagt efter søkonger i

fuglefjeldet. Hun fanger en tre stykker i nettet

og skal til at slå dem ihjel ved at trykke

dem på hjertet, da hun pludselig ser fuglene

som mødre med unger i reden som vil dø, hvis

moderen ikke kommer tilbage til dem. Smilla

slipper fuglene fri igen. Hun forstår det ikke

selv, for som hun siger: “Jeg véd ikke, hvad der

standsede mig. Medlidenhed er ingen kvalitet

i arktis, den er snarere en art følelsesløshed, en

manglende fornemmelse af dyrene, omgivelserne,

og af nødvendighedens karakter”.

Smillas mor forsøger at forklare hende noget

om den naturlige natur. En måned kan

der være 3000 narhvaler i en bredning, og

det hele syder af liv. Måneden efter har isen

lukket dem inde, og de dør alle. I maj og juni

er der så mange søkonger, at de farver klippen

sort, den næste måned er over en halv

million fugle døde af sult. Hvad menneskene

tager sig af i denne sammenhæng betyder

mindre end intet. Smilla forstår hvert et ord,

men der er kommet en fremmedhed overfor

naturen over hende som hun ikke kan ryste af

sig. Hun ser ikke mere naturen, som den også

er, men som den nok burde være som en refl

eks af en menneskelig betragtningsmåde.

For nogle år siden opdagede man en 2-3

narhvaler, der var fanget i en isvåge. Hele

den civiliserede verden ofrede millioner af

kroner på at komme disse hvaler til undsætning.

Endelig fi k man hugget hul i isen, så

de kunne komme fri, og jubelen ville ingen

ende tage. Dagen efter var de tilbage i vågen,

for der fi k de mad uden at anstrenge sig.

I vor menneskelige bekymring på naturens

vegne havde vi gjort disse hvaler til sociale

klienter, for dumme er de jo ikke disse dyr.

Men hvad sker der med Smilla, når hun

bliver revet ud af den vante sammenhæng og

oplever denne fremmedhed over for naturen?

Hun siger selv: “En del af den (naturen) var

ikke mere tilgængelig for mig på den selvfølgelige

måde den havde været tidligere.

Måske er jeg allerede der begyndt at ønske

at forstå isen. At ville forstå er at prøve at

generobre noget vi har mistet.”

Det sidste, synes jeg, er umådelig vigtigt.

At forstå noget indebærer altid en vis afstand.

Man kan se tingene og sætte dem ind i en

sammenhæng uden at være virkelig personlig

involveret. Er det ikke det der er karakteristisk

for vort moderne behandlersystem. Vi

udsættes for gode, velmenende mennesker,

der forstår os så godt, men i øvrigt lever de

et helt andet liv.

Vi har en teori om naturen og en forståelse

af både den og det naturlige, og det er selvfølgelig

godt nok, når bare vi husker på, at

det kun er en teori og ikke den skinbarlige

sandhed. Den sande natur har vi for altid mistet

grebet om.

Hvis vi lige skal dvæle endnu et øjeblik ved

det grønlandske, så er der en myte, der siger,

at i begyndelsen var verden kun beboet af to

mænd, der begge var store troldmænd. Da de

ønskede at blive fl ere, omskabte den ene sin

krop således, at han kunne føde; og siden avlede

de to mange børn. Siden har det altid i

Grønland været almen viden, at hvert af de to

køn i sig som mulighed bærer det modsatte.

I vort eget århundrede har den videnskabelige

psykologi drevet det så vidt, at de er kommet

frem til den samme konklusion, og det

kan nok forlede en til at spørge om, hvad forståelse

egentlig er. En gammel eskimoisk historie

siger den samme sandhed (på en unægtelig

sjovere facon) som den moderne videnskab

fi nder frem til fl ere hundrede år senere.

Det tvinger mig næsten til at tage en tråd

op fra det tidligere skrevne. Intet af de oprindelige

naturfolk var uden religion. Det kunne

jo godt tyde på, at religion er noget der så at

sige naturligt hører mennesket til. Men når

naturen efterhånden bliver til en teori om na-


turen, hvad bliver religionen så til. Når religion

ikke mere er en naturlig del af det daglige

adfærdsmønster, men noget man så at sige

beslutter sig for, hvor bliver den så af, når

man beslutter sig for ikke at være religiøs.

Når religiøsitet ikke kan fi nde afl øb i religion,

slår den sig på noget andet, men så har

vi heller ikke mere kendskab til dens veje.

Har vi måske fået et religiøst forhold til

naturen, eller har vi slået os på Hvem vil

være milionær, Hit med sangen og Lotto, eller

er det måske bilen, der er blevet bærer

af vor frelse. Det er svært at sige nøjagtigt

hvad, men noget så kunstigt som de frie markedskræfter

har sat sig dybt i os. Vi taler om

det religiøse supermarked, der står til rådighed

for det moderne menneske. Vi snupper

rask væk fra hylderne 100 g. yoga, 300 g.

New Age, en knivspids hinduisme, 500 g.

reinkarnation, 1 kg. astrologi, og så går vi

forøvrigt på barrikaderne for at forsvare vor

kristne kulturarv mod de muslimske horder,

der om føje år har taget landet i besiddelse,

hvis ikke vi gør noget.

Alt i alt virker det hele ret gennemtænkt,

hvis jeg må sige andres mening.

Skal jeg sige min egen mening, så vil jeg

med digteren sige: “I som raver i blinde / skal

fi nde / et ældgammelt minde”. Til enhver tid

kan jeg selvfølgelig anbefale kristendommen,

vel vidende, at hvis jeg gik ud på gader

og stræder for at spørge de mennesker, der for

deres død vil forsvare den kristne kulturarv,

om hvordan den kristne trosbekendelse lyder,

så ville jeg i 85% tilfælde få et stort ØH!

Det er der i sig selv ikke noget ondt i, men

det jeg godt kunne tænke mig var, at folk

vidste, hvad de gik ind for, og hvorfor de

gjorde det.

Skattelovgivningens fradragsregler er formodentlig

noget, man sætter sig ind i, kristendommens

tilgiftsregler burde man vel

også sætte sig ind i, da man nu har mistet

enhver kontakt med naturen.

Steffen Lindfors

5

Digteren Martin A. Hansen – 100 år

Onsdag, 26. august, Trige Kirke kl. 19

Oplæsning v. sk uespiller Katja Holm

Den 20. august 2009 er det 100 år siden,

at Martin A. Hansen blev født i Strøby på

Stevns. – Sognepræst Lone Hindø fortæller

kort om hans liv. Derefter læser skuespiller

Katja Holm læser op af hans værker.

Katja Holm er født i Århus og vokset

op her. Hendes far var præst ved Ellevang

Kirke og er i dag biskop i Århus Stift.

Katja Holm er uddannet på

Skuespillerskolen ved Århus

Teater i 1997. Siden har hun optrådt

på både større og mindre

scener – lige fra Aarhus Teater

til små københavnske teatre

samt fl ere af landets revyscener.

Samtidig har hun igennem karrieren også

lavet egne projekter, f.eks. cabaret’en Osvald,

som hun i 2002 fi k en Reumert for.

Katja Holm er netop blevet valgt til formand

for Dansk Skuespillerforbund.

I pausen serverer menighedsrådet

hvidvin og kransekage.

Sognegårdens udvidelse

Vi er nu endelig kommet så vidt med planerne

om sognegårdens udvidelse, at vi,

om ikke andet, kan se en begyndelse på

byggeriet.

Tidsplanen er følgende:

Uge 37 forventes opstart af byggeriet.

Det hele forventes færdig ca. uge 15 i

2010.

De aktiviteter, der plejer at fi nde sted i

sognegården, vil selvfølgelig ikke kunne

gennemføres, men søges fl yttet til anden

lokalitet, bl.a. Bjørnshøjcentret. Man bedes

holde sig orienteret


Babysalmesang

Der indbydes hermed til at deltage i efterårets

babysalmesang i Trige Kirke.

Babysalmesang er for børn i alderen 3-

8 md. sammen med deres forældre eller

bedsteforældre.

Sangen ledes af musikpædagog Ingrid

Oberborbeck, som har stor erfaring

i rytmisk-musikalsk opdragelse og har

ledet babysalmesang fl ere steder med

stor succes.

Der synges udvalgte salmer og kendte

børnesange, delvis akkompagneret af

orglet. Man behøver ikke være særlig

god til at synge, det vigtigste er lysten

til sang, kontakt og samvær.

Forløbet strækker sig over 10 tirsdage

kl. 11-12.

Vi begynder tirsdag den 1. september

kl. 11. Pris 200 kr.

Tilmelding Kirkekontoret tlf. 87135836

eller organist Anna-Marie Thygesen tlf.

8626 3672

Højskoleformiddag

Onsdag, 16. september kl. 10-11.30

Byrådsmedlem Ejgil Rahbek fortæller om sit arbejde i

teknisk udvalg i Århus byråd. Hør også om udviklingen

i vores lokalområde.

Alle er velkomne til foredrag samvær, sang og kaffebord.

6

Skole-kirke projekt

I foråret har Bakkegårdskolens 4. klasser og

klasselærere været i Trige Kirke. Første gang

hørte de om dåben, om dåbens ritualer, og de

så billeder, som viste dåbstøjets udvikling siden

midten af 1500-tallet. Kirkens organist

fortalte om det nye, fi ne orgel og viste prøver

på dens formåen.

Senere hørte de om begravelse, hvor både

præst, graver og bedemand fortalte. Eleverne

havde også forskellige opgaver på kirkegården.

Også bryllup fi k de fortalt om. – Alle

eleverne fi k tilbudt at komme op i tårnet. De

skal senere på en studietur til Århus Domkirke

m.m.

Lone Hindø

De af pigerne fra 4. klasse betragter et gravsted

Trige kirkegård.


Blicher og Spentrup Kirke

I maj var deltagerne i højskoleformiddagene

på heldags studietur til Spentrup kirke, hvor

Blicher levede fra 1825 til sin død i 1848.

Ved siden af kirken lå Malvines Hus, som er

indrettet til et lille Blicher-museum. Lektor

Helle Bie Frisman er gift med præsten ved

Spentrup Kirke, Klaus Frisman, som tillige

er provst, tog særdeles godt imod os. Hun

fortalte engageret og levende både i kirke,

sognegård og på museet.

Derefter kørte vi til Hvidsten kro, hvor vi

fi k eftermiddagskaffe. Den er specielt kendt

fra kroparret Marius og Gudrun, som kom til

at præge kroen.

Lone Hindø

Helle Bie Frisman fortæller om Blichers liv

og levned fra prædikestolen i Spentrup Kirke.

7

Præstetavlen i Spentrup Kirke med bl.a. St.

Steensen Blichers navn.

Mindestenen i haven ved Hvidsten Kro over

Marius Fiil. Han tilhørte modstandsbevægelsen,

Hvidstengruppen, og blev henrettet

i 1944.


Dato Trige Kirke Ølsted Kirke Spørring Kirke

Ingen

Ingen Nielsen-Refs

10.00

Søn. d. 2. august

8. s. e. Trin

Ingen Ingen Nielsen-Refs

10.00

Søn. d. 9. august

9. s. e. Trin.

Lørdag d. 15. august Provst J. O. Henriksen

11.00 *

Teltgudstjeneste

Ingen Ingen

Lone Hindø

11.00

Våbenhuskaffe

Søn. d. 16. august

10. s. e. Trin.

8

Ingen Ingen Nielsen-Refs

10.00

Søn. d. 23. august

11. s. e. Trin.

Ingen Ingen

Nielsen-Refs 10.00 *

Høstgudstjeneste med

Kvartetten

Søn. d. 30. august

12. s. e. Trin.

Ingen Ingen Nielsen-Refs 10.00 *

Høstgudstjeneste med

Trigekoret

Søn. d. 6. september

13. s. e. Trin.

Ingen

Ingen Lone Hindø 10.00 *

Høstgudstjeneste med

Kvartetten

Søn. d. 13. september

14. s. e. Trin.

Søn. d. 20. september Lone Hindø Ingen Lone Hindø


15. s. e. Trin. 11.00 9.30

Ingen Ingen

Hans Boas

14.00

Søn. d. 27. september

16. s. e. Trin.

Lone Hindø

11.00

Ingen Lone Hindø

9.30

Søn. d. 4. oktober

17. s. e. Trin.

BjørnshøjCentret Tirsdag d. 4. august kl. 14.00 Nielsen-Refs

Tirsdag d. 1. september kl. 14.00 Lone Hindø

Tirsdag d. 13. oktober kl. 14.00 Nielsen-Refs

9


Af jorden skal du igen opstå!

De ord siges ved begravelser i kirken. Der er

tit mange mennesker tilstede ved sådanne lejligheder.

Hvad mon de forskellige egentlig

forestiller sig når ordene bliver sagt. Er afdøde

nu på vej ind gennem perleporten til paradisets

have? Gennem tiden er der fremkommet

mange forestillinger om hvad der sker med

os efter døden. Ateisten som jo påstår at være

Gudløs, har nok ikke nogen forestilling om en

slags liv efter døden, men rigtig mange andre

har kreeret deres egen forestilling derom. Det

er vist ikke mange, der vil tro på, at vort kødelige

legeme står op af graven og samles med

alle de andre milliarder af opstandne til den

store frydefest i himlen. Vi vil jo hele tiden

– stillet overfor det usandsynlige – forsøge at

gøre det sandsynligt, så det passer til vores logik.

Men måske mange forestiller sig at en åndelig

udgave af os mødes med de andre åndelige

udgaver et sted i det ufattelige.

Men egentlig tror jeg, at når vi tænker på

døden, så er det mest om det nu kan blive

en let død, så man ikke skal lide og om man

eventuelt kan gøre noget for formilde døden.

Den katolske kirke har ofre og messer og tro

på from adfærd og jeg tror da også, at sådant

10

kan hjælpe mange til at dø roligere, men at det

skulle garantere nogen en saligere tilværelse

efter døden, kan vist ikke en gang paven love.

Ens krop indgår helt selvfølgeligt i det store

kredsløb, som holder det jordiske i gang. I

sig selv er det jo så fantastisk og guddommelig

en konstruktion, at den er lige ved at være

nok for mig, men jeg har jo fået tanken eller

sjælen, der kan fl yve væk fra det kødelige.

Jeg kan ikke så godt forene mig med forestillingen

om, at den er pist væk, når jeg dør, men

der er ingen jordisk viden, der kan bringe klarhed

her. Jeg er nødt til at vælge ind i noget absurd,

som er uden for logikkens rækkevidde,

så hvorfor ikke ligeså godt vælge en festlig

himmelsk gensynsfest i Abrahams skød. Min

logik, som er uløselig forbundet med det jordiske,

kan jo alligevel ikke rumme det.

The missing age

Honoré

Da jeg var barn var det således, at voksne

mænd og kvinder iførte sig tøj og havde manerer

som slet ikke fi ndes eller kendes i dag,

Det var voksenalderens tøj, hvor mænd gik

med vest og lommeur med kæde og damer

havde knold i nakken. Den alder kom man

ind i ca. når man blev gift og dannede familie,

som skulle forsørges og den varede

til man blev gammel – en tilstand, som næsten

heller ikke fi ndes i dag og som er stærkt

problematisk for det øvrige samfund. Alderdommen

er jo ikke så nem at afskaffe. Det

er sådan nu, at hvis man får en rynke i ansigtet,

skal man have hudopstrammende cremer

og gå til body-opbygning i det dertil hørende

tøj. Man må endelig ikke ligne en på

over femogtyve når man er fyldt tres. Hvor

er voksen-alderen, hvor det rigtige liv med

dets udfordringer leves og erfaringerne gøres,

blevet af?

Honoré


Ølsted kirke

Høstgudstjeneste

Søndag den 20. september

Sognepræst Lone Hindø

Anne-Marie Thygesen m. Kvartetten

Efter gudstjenesten er der tradition for

høstspisning. I år er Ølsted Sognehus

imidlertid under ombygning. Derfor vil

menighedsrådet i kirken servere et glas

vin m.m.

Kørelejlighed i Spørring

Mangler du kørelejlighed til gudstjenester,

kirkekoncerter, sognemøder eller

lignende? Ring da til Kirsten Jensen og

hun vil formidle kontakt til en frivillig

chauffør. Tlf. 8698 9306

Aktivitetsklubben i Spørring

Vi mødes hver torsdag fra kl. 9-11 i Den

gamle Skole.

Der bliver syet, strikket, hæklet og

drukket kaffe.

Den sidste tirsdag i hver måned er der

fællesspisning i Den gamle Skole.

11

Da jeg læser mange bøger vil jeg gerne modtage

stafetten.

Den bog jeg gerne vil anmelde er “Kærlighedsbarnet”

af Marie Helleberg.

Bogen handler om Louise Augusta, som

er datter af Struense og Landsforviste Dronning

Caroline Mathilde, (altså et kærlighedsbarn).

Bogen handler om hendes liv, om hendes

giftermål med Hertugen af Augustenborg,

om det at få børn, samt hvordan hun

blander sig i hendes bror Kong Frederik d.

6.s måde at regere på.

Godt skrevet og en god måde at få belyst et

stykke af Danmarks historie.

Absolut anbefalingsværdig til en dag hvor

man har god tid.

Stafetten sender jeg videre til Pia Strømkjær,

Højgårdsparken, Spørring

Venlig hilsen

Ruth Rasmussen, Spørring

B o g s t a f e t


Det sker …

i Trige, Ølsted og Spørring

August 2009

Tirsdag den 4. kl. 19.00

Menighedsrådsmøde

Ølsted Sognehus

Onsdag den 12. kl. 19.30

Menighedsrådsmøde Spørring

Spørring Fælleshus

Lørdag den 15. kl. 11.00

Teltgudstjenste

Ølsted

Tirsdag den 18. kl. 19.00

Menighedsrådsmøde Trige

Trige Sognegård

Mandag den 24. kl. 19.00

Trige Koret

Trige Sognegård

Onsdag den 26. kl. 19.00

Højskoleformiddag/Sogneaften

Trige Kirke

September 2009

Tirsdag den 1. kl. 11.00

Babysalmesang

Trige Kirke

Tirsdag den 8. kl. 11.00

Babysalmesang

Trige Kirke

Tirsdag den 15. kl. 11.00

Babysalmesang

Trige Kirke

12

Tirsdag den 15. kl. 19.00

Menighedsrådsmøde

Trige Sognegård

Onsdag den 16. kl. 10.00

Højskoleformiddag

Bjørnshøjcentret

Tirsdag den 22. kl. 11.00

Babysalmesang

Trige Kirke

Onsdag den 23. kl. 19.30

Menighedsrådsmøde

Spørring Fælleshus

Tirsdag den 29. kl. 11.00

Babysalmesang

Trige Kirke

Sogneaftener 2009-10

Alle borgere inviteres til en serie foredragsaftener

med emner af almen interesse.

Der er gratis adgang.

Der venter et spændende program som

kommer i næste sogneblad.

Vi starter med en kombination af højskoleformiddag

og sogneaften:

Onsdag den 26. august kl. 19.00

i Trige Kirke

Skuespiller Katja Holm om Digteren

Martin A. Hansen


Kirkelige handlinger siden sidst

1. april til 31. maj 2009

Trige Sogn:

Døbte

12.04.09 Mathias Elliot Smith-Gylden,

Holmkærvej 36

31.05.09 Magnus Visti Jacobsen, Vestermøllevej

102

Konfi rmerede:

26.4.09

Jacob Dehn Andersen, Trige Møllevej 206

Mie Sandberg Bertelsen, Højgårdsparken 49

Helene Frehr Carstensen, Bærmosehøjen 4

Nick Bonnez Grøn, Vestermøllevej 218

Grith Aagaard Ladefoged, Parallevej 67

Louise Nygaard Lauritsen, Trige Møllevej 52

Caroline Friis Kruuse Madsen, Hæstvej 53

Michael Hougaard Poulsen, Trige Møllevej

166

Annegine Gjerlev Stück, Lergravvænget 26

Sofi e Brinch Sørensen, Bærmosehøjen 10

Tilde Døssing Tornbjerg, Ølstedvej 104

Ajana Lynda Watson, Trige Centervej 64, 2tv

Heidi Wolf, Parallelvej 55

8.5.09

Camilla Gottlieb Andersen , Hjulgårdsvej 34

Kevin Patrick Clausen Confrey, Trige

Parkvej 23, 1th

Nadia Linette Dannaher, Trige Centervej

54,2th

Daníel Freyr Gunnarsson, Trige Parkvej

21,1th

Alexzandra Erika Hyo Harding, Holmkærvej

129

Christoph Heuser, Trige Centervej 62, stth

Yannik Heuser, Trige Centervej 62, stth

Julie Lykke, Trige Møllevej 122

13

Begravede

07.05.09 Erna Sylvia Hauberg Sørensen,

Trige Møllevej 224

09.05.09 Niels Ove Gøttler, Trige Centervej

76,1

25.04.09 Jørgen Junge Nielsen, Vestermøllevej

270

29.05.09 Helmuth Ingvar Sørensen,

Bjørnshøjvej 12

Spørring sogn

Døbte

05.04.09 Håkon Lysholt Ogle Hansen,

Hjulgårdsvej 28, Trige

17.05.09 Christian Randrup Pedersen,

Mosegårdsparken 92, Spørring

17.05.09 Katrine Lyhr, Ågade 11, Spørring

17.05.09 Bodil Katrine Østrup Warming,

Østermøllevej 7, Spørring

Konfi rmerede

3. 5 09

Helena Elley Melin, Østervang 22

Rasmus Sulstad Munk, Højgårdsparken 17

Andreas Wagtmann Murberg, Kærhusevej 2

Begravede

23.04.09 Ester Helene Johnsen, Elmevej

40, 12, Hammel

13.05.09 Lis Norup Elgaard, Randersvej

593, Trige

25.04.09 Peter Jes Petersen, Spørringvej

40, Hjortshøj

Ølsted Sogn

Konfi rmation

10.5.09

Simone Damgaard Blenstrup Jensen, Hvidbjergvej

20

Cecilie Lindeborg Larsen, Peter Vilkensvej

7

Emil Raunstrup Thomsen, Hornsbjervej 8


AKTIVITETER I SOGNENE

KFUM-spejderne

for drenge og piger

Mødested: Spejderlokalet, Trige Søndergaard/Vandhullet

Ulvefl okken 2.-3.kl., torsdage

kl. 18.00-19.45. Spejdertroppen fra 4. kl. torsdage

kl. 19.00-21.00

Spørring Børnehus

Integreret Institution 0-6 år, Gl. Landevej 29-

31, Leder Mick Salling – tlf. 87 13 83 71

Åbent man-tors. 6.30-17.00 og fre. 6.30-

16.30.

SFO gruppe 6-10 år

Leder: Jytte Fredsholm – tlf. 51 33 90 77

5-7 kl. gruppe

Leder Holger Sandholm – tlf. 51 33 90 77

DUI – LEG og VIRKE

Børne- og ungdomsorganisation

Trige Centervej 26, kælderen, Trige

Jan Madsen. Tlf. 87 42 02 33

Onsdag kl. 16.30-18.00, torsdag kl. 18.30-20.00

Trige kombi-bibliotek,

Smedebroen 21, Trige, tlf. 8693 4125

Åbningstider: Mandag kl. 10-17, tirsdag og

torsdag kl. 13-19, fredag kl. 10-14.

Aktivitetsklubben i Spørring

Formand Lilly Lyhne, Mosegårdsparken 6,

Spørring. Tlf. 86 14 79 19

KONTAKTADRESSER

KFUM-spejderne: Spørring-Trige gruppe.

Gruppeleder Lykke Hansen

Lumbyesvej 9, Ødum, 8370 Hadsten, tlf. 20

26 55 64, e-mail: lykkeh@gmail.com

Korshærsklubben: Irene Mikkelsen,

Gl.Landevej 69, Spørring, tlf. 86 98 92 37.

Spørring Ungdomsklub:

Leder Erik Rafman. 86 98 92 77

Spørring Husmoderforening:

Else Griis, Gl. Landevej 86, Spørring.

Tlf. 86 98 91 24.

Spørring Egnsarkiv: Jytte Bjerg, Spørringvej

40, Mejlby, 8530 Hjortshøj, tlf. 86 98 94 50.

BjørnshøjCentret: Gartnerparken 1-5, Trige

tlf. 87 40 87 00

Spørring Borgerforening: Marinus Christensen,

Hjulby Hegn 8, Spørring, tlf. 86 98 98 94

14

Trige Borgerforening: Henny Hansen,

Bjørnshøjvej 18, Trige , tlf. 86 23 12 99.

Ølsted Borgerforening

Bente Toftdahl, Hvidbjergvej 4, tlf. 86 23 04 19

DUI - LEG og VIRKE, Trige afd.:

Formand: Jan Madsen, Trige Centervej 32, st

th, Trige, Tlf. 87 42 02 33

Integrationsledere Anni og Jan Madsen

Trige Forsamlingshus:

Formand:Bjarne Sørensen,

Gartnerparken 8, Trige, tlf. 86 23 15 84

Udlejning: Grethe Windfeldt, tlf. 86 23 13 32.

Byudvalgsaktiviteterne i Trige Parken:

Aktivitetsmedarbejde: Helle Lykke Jørgensen

Beboerhuset Oasen, Trige Centervej 26 A,

Trige, tlf. 86 23 16 64.

Trige-Ølsted Fællesråd:

Formand: Henny Hansen, Bjørnshøjvej 18,

Trige, tlf. 86 23 12 99.

SOGNE- OG KIRKEVEJVISER

Adresseliste

Sognepræst Walther Nielsen-Refs,

Lergravvej 2 A, Trige, e-mail: wdnr@km.dk.

Træffes bedst hverdage kl.17-18 på tlf. tlf. 86

23 12 03.Træffes ikke mandag.

Sognepræst Lone Hindø, Enghave, Tåstrupvej

100, Tåstrup, 8462 Harlev, e-mail:

LOHI@km.dk

Træffes bedst hverdage kl. 8-9 samt onsdag

kl. 18-19 på tlf. 86 94 22 62. Træffes ikke

fredag.

Kirkekontor, Lisbjergvej 15A, 8200 Århus N

tlf. 87 13 58 36

Kordegn: Marianne Vasard Nielsen. E-mail:

mvn@km.dk

Kontortid man-fre 9-15 og tors tillige 16-18

Trige sogn

Menighedsrådsformand:

Steffen Lindfors, Gartnerparken 43, Trige

tlf. 86 23 05 64.

Kasserer: Anne Birthe Bruun Madsen,

Bjørnshøjvej 16, Trige, tlf. 86 23 01 04

Kirkeværge: Signe Holst,

Vestermøllevej 220, tlf. 86 23 05 16.

Graver Marianne Christensen, Gammel

Landevej 49E. Spørring, Tlf. 86 99 05 10,

mobil 24 49 44 57


Kirkesanger: Thomas Warncke Nørgaard,

Ingersvej 5, 3 tv, 8220 Brabrand, mobil 60 60

95 50, e-mail thomas@baryton.dk

Organist: Anna-Marie Thygesen,

Hougårdsvej 54, st.th. 8220 Brabrand,

tlf. 86 26 36 72.

Ølsted sogn

Menighedsrådsformand:

Niels Hjortshøj,

Høgemosevej 14, Ølsted, tlf. 86 23 03 20.

Kasserer: Lilly Pedersen, Høgemosevej 9,

8380 Trige

86 23 13 59

Kirkeværge: Anton Birk, Jensen, Hvidbjergvej

26, Ølsted, tlf. 86 23 16 26

Graver: Lars Nysten, Kløvervej 28D, 8382

Hinnerup, tlf. 86 98 50 03, mobil 61 66 51 25.

Spørring sogn

Menighedsrådsformand:

Linda Bolet, Doktorbakken 2,

Spørring tlf. 86 98 96 34

Kasserer: Thorkild Qvist Frandsen, Mosegårdsparken

5, Spørring, tlf. 86 78 50 45.

Kirkeværge: Poul Erik Jensen, Mosegårdsparken

35, Spørring tlf. 86 98 93 32

Graver: Ruth Spanner, Bymarksvej 2, Over

Fussing, 8900 Randers, tlf. 86 45 45 38, mobil

22 57 77 20. Kan kontaktes på kirkegården.

Kirkesanger: Finn Bruun Ravnsbæk,

Atlasvej 7A, 8270 Højbjerg

tlf. 86 26 15 15, mobil 27 29 15 15.

KONFIRMATIONER I 2010

Trige A-klassen: Søndag d. 18. april kl.

10.00

Spørring: Søndag d. 25. april kl. 10.00

Trige B-klassen: St. Bededag fredag d. 30.

april kl. 10.00

Ølsted: Søndag d. 2. maj kl. 10.00

KONFIRMATIONER I 2011

Trige B-klassen: Søndag d. 8. maj kl. 10.00

Spørring: Søndag d. 15. maj kl. 10.00

Trige A-klassen: St. Bededag fredag d. 20

maj kl. 10.00

Ølsted: Søndag d. 22. maj kl. 10.00

15

Forbrugervejledning

Fødsler: Alle fødsler skal anmeldes til sognepræsten,

senest 14 dage efter fødslen. Forældrenes

dåbs- og evt. vielsesattest vedlægges.

Navngivelse og dåb: Ring til kirkekontoret på

tlf. 87 13 58 36

Vielse: Datoen aftales med præsten eller kirkekontoret.

På vielseskontoret, Århus Rådhus, afhentes

en prøvelsesattest, som sammen med dåbsattester

afl everes til præsten.

Dødsfald: Anmeldes snarest belejligt og

senest efter to dage til præsten. Ofte vil bedemanden

være behjælpelig hermed.

BLADET

Sognebladet udkommer 6 gange årligt. Bladet

fi nansieres af menighedsrådene i Trige,

Ølsted ogm Spørring. Bladet er åbent for stof

af lokal og almen interesse. Redaktionen er

gerne behjælpelig

med nedskrivning.

Redaktion:

Sognepræst Walther Nielsen-Refs, tlf. 86 23

12 03.

Sognepræst Lone Hindø, tlf. 86 94 22 62.

Steffen Lindfors, tlf. 86 23 05 64.

Michael Michaelsen, tlf. 86 23 12 42

Dorthe Stück. 86 23 09 41

Chr. P. Honoré, tlf. 86 23 12 93.

Bente Ladegaard Toftdahl, tlf. 86 23 04 19.

Linda Bolet, tlf. 86 98 96 34.

Thorkild Qvist Frandsen, tlf. 86 78 50 45

Anne Merete Møller, tlf. 86 23 06 14.

merete@eprivat.dk

Næste nummer af sognebladet

udkommer ca. 1. oktober 2009.

Stof og program skal være redaktionen

i hænde senest 5. august 2009 hos Anne

Merete Møller, Parallelvej 67, 8380 Trige,

e-mail: merete@eprivat.dk


Stemningsbilleder fra Sommerfest

i Præstens have den 7. juni 2009

Underholdning af Steve Cameron

og gospelkor

More magazines by this user
Similar magazines