Download rapport - Center for Alternativ Samfundsanalyse

Frivilligt socialt arbejdelighedsgraden er også forholdsvis beskeden i de selvejende institutioner. To tredjedeleaf deres udgifter går til løn, og den frivillige indsats ligger på et lavt niveau (Boje & Ibsen2006:121,122).Det er ikke mindst på grund af disse selvejende institutioner, at den frivillige sektor iDanmark økonomisk og beskæftigelsesmæssigt er større end i både Norge og Sverige.Hvor der i Danmark, omregnet til heltidsbeskæftigede personer, anslås at være ca.140.000 ansatte i den frivillige sektor (svarende til ca. 3,9 pct. af den samlede erhvervsaktivebefolkning), så er de tilsvarende tal for Sverige og Norge henholdsvis ca.99.000 og 66.000 (Boje & Ibsen 2006:209, 220). I Danmark findes to tredjedele af debeskæftigede inden for områderne uddannelse (ca. 36 pct.) og social service (ca. 28pct.) (Boje & Ibsen 2006:200). Økonomisk set er den frivillige sektor af samme grundogså større i Danmark end i både Norge og Sverige. Beregnet som sektorens samledeudgifter i procent af det totale bruttonationalprodukt (BNP) estimeres denne andel tilat ligge på 6,6 pct. i Danmark, mens de tilsvarende tal er 4,1 pct. for Sverige og 3,7pct. for Norge (Boje & Ibsen 2006:218).Meget få af de selvejende institutioner opfatter sig imidlertid som værende i oppositiontil dominerende holdninger i samfundet. Det er snarere sådan, at de selvejendeinstitutioner er blevet en integreret del af socialpolitikken, hvor man løser opgaver påvegne af det offentlige og derfor også ofte indtager det standpunkt, at man børtilpasse sine aktiviteter efter det offentliges behov (Boje & Ibsen 2006:132). Man kanderfor med god ret spørge, hvor dybt forankret de selvejende institutioner i dag er idet civile samfund, og om vi egentlig har at gøre med et reelt alternativ til det offentlige?Et signalement af frivilligheden på det sociale områdeSpørgsmålet er nu, om vi på baggrund af ovenstående kan give et signalement af dendanske frivilligsektor på det sociale område, der kan give os et realistisk bud på deressourcer, den råder over?Med hensyn til den frivillige indsats må man sige, at om end Danmark komparativtset har et højt civilt engagement, så er andelen af den voksne befolkning, som udføreret konkret hjælpearbejde inden for social- og sundhedsområdet beskedent. Der erogså tale om en lidt anden type af frivillige end på de øvrige samfundsområder. Vifinder i højere grad kvinder, ældre og folk uden erhvervsuddannelse. Det afspejler tildels de organisationer, vi finder på området: mange er beskæftiget med rådgivning,hjælp og omsorg til udsatte grupper, og mange er rettet mod den ældre del af befolkningen.Men det afspejler nok også, at mens frivillig indsats på mange andre områderer et overskudsfænomen, som leveres af de mest ressourcestærke grupper i befolkningen,så samles man i de frivillige sociale organisationer i højere grad om socialeog personlige problemer. Man har naturligvis mange ressourcestærke frivillige ide frivillige sociale organisationer, der trækker et stort læs, men man har også frivillige(og brugere), som tiltrækkes af organisationen, fordi den beskæftiger sig med etproblemområde, som man selv har personlig erfaring med. Dette kræver på den eneside mere tid til frivilligpleje, og det kan også betyde, at ”hjælpekapaciteten” blandtnogle frivillige er mindre. På den anden side er denne sammensætning med til atsikre, at den erfaringsbaserede hjælp og omsorg er til stede.24