Download rapport - Center for Alternativ Samfundsanalyse

Fattigdom – starthjælp“Vi køber stort ind, og så deler vi det i små portioner. Vi spiser ikke ret meget,for det var et problem, hvis vi spiste for meget. Vi køber tøj på tilbud og ser eftertilbud fx i Føtex – det er meget billigt. Og nogen gange brugt i genbrugsbutikker.Der er forskellige genbrugsbutikker.” (Mor til 3 børn)Værdighed og selvværdI andre familier betyder deres økonomiske situation, at venner og bekendte og i nogletilfælde naboerne er opmærksomme på deres situation og gerne vil hjælpe dem. Deter familierne selvfølgelig meget glade for, men det påvir ker deres selvværd, at de ikkekan klare sig selv og forsørge familien uden den hjælp, de modtager fra andre.“Det er stadigvæk naboerne og de folk, jeg kender, der kommer med noget brugttøj til mine børn. Min store dreng er 14 år, og stadig kommer de med sådan nogetbrugt tøj. Vi bliver kede af, at de skal gå i brugt… Jeg kan ikke lide at tageimod det, men jeg er nødt til det. Hvem kan ikke lide at gå ind i en butik ogkøbe nyt tøj til børnene?” (Mor til 2 børn)“… afghanerne har samlet penge til os. Jeg bliver rigtig ked af det, når de samlerpenge til os og køber ting til os, fordi vi ikke har råd. Hvorfor skal de hjælpe?Det har noget med kultur at gøre, at stoltheden bliver krænket. I Afghanistan,er det kun folk, der ikke kan noget, man samler penge ind til.” (Mor til 4 børn)Mange af familierne beskriver også de so ciale konsekvenser af et anderledes forbrug,der er synligt, og det at måtte undvære ting, som andre børn bruger i hverdagen, somen naturlig del af deres sociale liv:“De andre børn driller, de siger: “Genbrugstøj, genbrugstøj.” Fordi vi skal gå igenbrugstøj. Han har sagt det til mig 3 gange: “Far, de andre børn driller mig.Genbrugstøj, siger de.” (Far til 3 børn)Flygtningefamilier på starthjælp føler deres værdighed krænket. Starthjælpen betyderikke blot, at de må leve meget sparsomt og hele tiden tænke og spekulere over hverkrone, som bliver givet ud. Det er også psykisk belastende. Især i forhold til børneneer det svært, at de ikke kan efterkomme deres ønsker om at have de samme godersom andre danske børn, men det er også svært at tage imod den hjælp, som andrekommer med, fordi det krænker deres opfattelse af at kunne klare sig selv og forsørgesig selv. Selv om familierne er glade for, at andre familiemedlemmer og venner vilhjælpe dem, føler de, at deres stolthed bliver frataget dem. Også fordi de ved, at de ikkekan give tilbage, da de ikke har noget at give af.Flygtningefamilierne er utilfredse med deres økonomiske situation og kan ikke forstå,hvorfor de ikke kan få lov til at leve som andre mennesker. Det er de åbenlyse urimeligheder,som er forbundet med ydelsen, de er utilfredse med. Fx synes nogle familier,at det er urimeligt, at de skal leve med en så lav ydelse, når andre i samme situationfår kontanthjælp. Andre synes, det er urimeligt, at man skal have så lav ydelse, nårman er syg, og udgifterne til medicin og behandling er så store. Andre igen synes, atdet er urimeligt, at man skal have en så lav ydelse, når man som nytilkomne er i densituation, at man ikke kan få arbejde fx på grund af sprogvanskeligheder og derfor ik-50