Det rummelige arbejdsmarkedTabel 3. Sammenhæng mellem type fleksibilitet og gennemsnitlig andel indvandrere <strong>for</strong> virksomhederder leverer standardprodukterStandardproduktion N Gns. andel Std. dev.indvandrere i pct.Funktionel fleksibilitet 47 3,2 3,4Middel 86 6,1 12,1Numerisk fleksibilitet 19 13,7 20,6Signifikant efter Welch’s Anova test F=4,32 P=0,0197For gruppen af virksomheder, der leverer kundetilpassede ydelser/produkter, har detimidlertid ingen betydning, hvorvidt virksomhederne satser på funktionel eller numeriskfleksibilitet. Virksomheder, der både producerer standardvarer eller -ydelser ogsamtidig anvender numerisk fleksible personalestrategier, åbner altså i højere grad op<strong>for</strong> en mere etnisk blandet arbejdsstyrke.Ovenstående analyse viser, at der <strong>for</strong> det danske arbejdsmarked ikke er en faktor, deralene kan <strong>for</strong>klare den etniske segregering på arbejdsmarkedet. Derimod viser undersøgelsen,hvordan henholdsvis markedsvilkår, produktions<strong>for</strong>hold og personaleanvendelsebidrager til en løbende differentieringsproces på arbejdsmarkedet, der adskillerdanskere og etniske minoriteter. Af nedenstående model fremgår det, at virksomheder,der producerer under ustabile markeds<strong>for</strong>hold, og som producerer standardvarer,samtidig med at de tilpasser sig til svingninger i produktion og afsætningsbetingelsergennem en numerisk fleksibel arbejdsstyrke, har den største koncentratrationaf etniske minoriteter (se Ejrnæs 2006b <strong>for</strong> en mere udførlig analyse af datamaterialet).Figur 2. Model over signifikante sammenhænge mellem på den ene side efterspørgsels<strong>for</strong>hold, produktionskonceptog organisationsfleksibilitet og på den anden side den gennemsnitlige andel indvandrere.78
Fleksibilitet eller etnisk marginaliseringSamlet viser både case studiet og den kvantitative analyse, at personer med indvandrerbaggrundi langt mindre grad bliver ansat i virksomheder, der satser på kompetenceudvikling,og hvor der arbejdes fleksibelt med kundetilpasning. Tværtimodfremgår det både af casestudiet og den kvantitative analyse, at indvandrere samles ide virksomheder og arbejdsfunktioner, hvor der ikke er uddannelseskrav og kundekontakt,og hvor man i mindre grad arbejder sammen. Indvandrere koncentreres såledesi ufaglært, isoleret enkeltmandsarbejde, fx traditionelt rengøringsarbejde om natten.Undersøgelsen af en rengøringsvirksomhed viser, at arbejdsgiveren værdsætter etniskeminoriteters arbejdskraft til det lavtkvalificerede, nedslidende og monotonerengøringsarbejde. Arbejdsgiveren betragter indvandrerne som en mere stabil oghårdtarbejdende arbejdskraft, der er villig til at arbejde på skæve arbejdstider og medusikre ansættelsesvilkår. Derimod <strong>for</strong>etrækkes danskere til de job, der kræver merekundekontakt, og hvor arbejdsopgaverne er mere varierede. Rekruttering gennemvenner og bekendte er ydermere med til at <strong>for</strong>stærke opdelingen på arbejdsmarkedet,hvor indvandrere og etniske danskere er adskilt i <strong>for</strong>skellige segmenter på arbejdsmarkedet.Det beror bl.a. på, at etniske minoriteters netværk adskiller sig fra etniske danskeresnetværk på følgende måde. Danske netværk består hyppigt af en bredere kreds afmennesker. Netværkene kan både være tætte relationer til den nærmeste familie ogmere løse bekendtskaber. De løsere sociale kontakter kan f.eks. knyttes under uddannelsen,på det tidligere job eller gennem velfærdsstatslige institutioner, såsom børnehaveog skole. Indvandreres netværk er derimod ofte begrænset til nogle tætte båndtil de nærmeste slægtninge og venner fra samme etniske grupper, idet de ofte pga.sproglige og kulturelle barrierer er <strong>for</strong>hindret i at danne svage sociale netværk.Undersøgelsen viser, at indvandrere primært benytter sig af stærke netværk til familieog slægtninge fra samme etniske gruppe, når de skal skaffe job. Disse netværk erimidlertid kun effektive til at finde job i bunden af jobhierarkiet og i virksomheder,der ikke tilbyder efteruddannelse eller jobsikkerhed. De stærke bånd er ikke i sammegrad effektive, hvis man skal avancere på arbejdsmarkedet. Her er der netop brug <strong>for</strong>de såkaldt svage sociale netværk, der giver in<strong>for</strong>mationer, som ligger ud over dennærmeste familie og venner. Adgangen til de svage netværk er der<strong>for</strong> en nødvendighed<strong>for</strong> at finde mere varigt og karrierefremmende arbejde. Rekrutteringen gennemnetværk er således med til at fastholde etniske minoriteter i en marginal position påarbejdsmarkedet.Der eksisterer således et paradoks: virksomheder der leverer <strong>for</strong>skelligartede ydelser ogprodukter, og hvor medarbejderne udfører <strong>for</strong>skelligartede arbejdsopgaver, har en mereetnisk ensartet (dansk) personalesammensætning, mens virksomheder, der omvendtproducerer standardvarer, og hvor arbejdsopgaverne er ensartede, har en mereetnisk <strong>for</strong>skelligartet (højere koncentration af etniske minoriteter) personalestyrke.Øget fleksibilitet i virksomhederne fører altså ikke til en større mangfoldighed i personalesammensætningen.Den øgede virksomhedsfleksibilitet skaber reelt større differentieringmellem indvandrere og danskere, hvor indvandrerne er koncentreret i virk-79