23HAB12CSkodsborg StationNSHolte StationG4DegneengFELangkærD3<strong>Ture</strong>n er 8,5 km og forløber en stor del af vejen pået underlag af grus. På enkelte strækninger er derasfalt. I Søllerød Kirkeskov er der et par stejle stigningerog der kan være smattet. Ruten har ikke særskiltafmærkning, men følger eksisterende veje ogstier.1234AStå evt. af cyklen her og følg stien ned til Bøllemosen.Der er bord og bænke.Kør ud gennem den røde låge og følg stien ned adbakken i retning mod Gl. Holte.Følg stien til højre under broen.Træk cyklen op langs trappen.Udvalgte seværdighederStation01 kmVØAttemosevej
24Fra Københavns nordegn slotte og landstederI 1600- og 1700-tallet var store dele afden københavnske nordegn dækket medskov, der tilhørte kronen. Her arrangeredeskiftende konger storslåede jagter. Derblev hugget skydelinier i skovene, indrettetdyrehaver, anlagt jagtveje og byggetlystslotte, der kunne huse de kongeligeselskaber.I løbet af 1700- og 1800-tallet fulgtehoved stadens absolutte overklasse efter.Adelen, de øverste embedsmænd og kapitalstærkeforretningsmænd overtog storeparceller af krongodset og indrettedesig med palæer og fornemme lystejendomme.I samme periode kom Nordegnens naturtil at spille en helt anden rolle. Med baggrundi Mølleåens store og stabile vandføringblev Mølleådalen centrum for nogle afDanmarks første industrivirksomheder.Landskab og naturPå trods af byudviklingen sætter de mange skovestadig deres præg på Nordegnen. De fleste af skoveneer meget gamle og har derfor et varieretplante- og dyreliv. Specielt er naturen eneståendei Jægersborg Dyrehave – både fordi træerne herhar fået lov til at stå til de segner og på grund afhjortenes uafbrudte græsning gennem flere hundredeår.Andre særlige træk ved Nordegnens natur er destore søer og en række dybe dale, der tilfører landskabetvariation og dramatik. Dalene har stor betydningfor dyre- og plantelivet, fordi de skaberen naturlig forbindelse mellem områdets skove,søer og moser.Næsten alle Nordegnens naturområder er beskyttet,bl.a. af store sammenhængende fredninger.Af særlig biologisk interesse kan nævnes BrobækMose ved Gentofte Sø og Lyngby Åmose, der beggehar et helt specielt miljø med flere sjældne planter.Kongernes jagterGennem middelalderen var jagten ejet af kongenog adelen. Særlig interesse havde kongerne i detskovrige Nordsjælland, der lå i bekvem afstandfra hovedstaden.Fra midten af 1600-tallet indførtes den såkaldteparforcejagt, hvor store jagtselskaber kunne oplevejagten som en teaterforestilling. Når man medhunde havde opsporet et stykke vildt, blev der givetsignal til jægerne, der til hest, med et halsendehundekobbel foran sig, forfulgte dyret, til detsegnede. Nu kunne jagtherren afl ive det udmattededyr med sit korte sværd. Jagtselskabet bestodogså af et større antal tilskuere, der fra åbne karetereller pavilloner kunne betragte jagtsceneriet.For bedre at kunne følge med i dramaet var tilskuerneplaceret på et sted, hvorfra ryddede sporstrålede ud til alle sider. I flere skove, bl.a. i Hareskovenog i Dyrehaven, kan man stadig se dissestjerneforløb af skovvejene. Også Fem vejen i Ordruper en sådan jagtstjerne.DyrehaverneNormalt var der ikke hegn omkring kronensstore jagtarealer. Men udvalgte steder indhegnedesmindre skovstykker – dyrehaver – så mankunne sikre en mere intensiv pleje af vildtet. Pådet areal, der i dag er Charlottenlund Skov, havdeChristian IV allerede i 1622 anlagt en lilledyrehave. I 1669 indrettede Frederik III den størreJægersborg Dyrehave, der af den meget jagtinteresseredeChristian V blev udvidet til også atomfatte det nuværende Jægersborg Hegn.Kongernes slotteJagterne og skovenes smukke beliggenhed i nærhedtil hovedstaden inspirerede kongemagten tilat opføre en række jagt- og lystslotte. Disse slotteblev centrum for den selskabelighed, der hørte tilde store parforcejagter. Her kunne de mange fornemmedeltagere og tilskuere til jagterne bespisesog indkvarteres.Nogle af disse jagtslotte fi ndes endnu: CharlottenlundSlot midt i Charlottenlunds lille dyrehaveog Eremitageslottet, hvor jagtselskaberne kunne
Change language