Ture i Københavns omegn

Fra Københavns nordvestegn de store skove42Landskabet på den københavnske Nordvestegn er præget af bakker, dybe dale,store søer og ikke mindst de mange smukkeskove. Rundt omkring i skovene er deren lang række spor, der fortæller om skoveneshistorie op gennem tiden. Fra stenalderensurskove, den landbrugsmæssigeudnyttelse, kongernes jagtrevirer, fredskovsinddigningen,produktionsskoven ogtil nutidens fl erstrengede skovbrug, hvorogså skovenes landskabelige og rekreativeværdier vægtes højt.Allerede i bondestenalderen var der bebyggelsei området, og i vikingetiden opstodder landsbyer på højtliggende are -aler. Der blev ryddet åbninger i skoven,jorden blev opdyrket og der blev byggetgårde, som lå samlet i midten af rydningen.Geologi og landskabNordvestegnens landskab er præget af flere dybedale, der er dannet af is og smeltevand. Slugtenved Kollekolle ned mod Furesø er et resultat af deenorme kræfter, der blev frigjort, da isen smeltede.Da isen trak sig tilbage, efterlod den i hundredvisaf store isklumper nede i jorden. Når disseisklumper efterhånden smeltede, blev der dannethuller i jordoverfladen – ”dødishuller”.Efter istiden var vandstanden i området megethøjere end i dag. Kirke Værløse lå som en halvømellem ådale, der var sejlbare mellem RoskildeFjord og Øresund. Da vandstanden faldt, var dedybeste dale blevet til store søer, dødishullerne tilmasser af små vandhuller, og i de fl ade dalstrækningerblev der dannet tørvemoser.De første skoveFor ca. 15.000 år siden blev klimaet mildere, ogder spirede træer op på den arktiske tundra. Deførste træer, der vandrede ind sydfra, var birk,skovfyr og bævreasp. Måske har navnet Furesø –der kan have haft betydningen ”fyrresø” – sin oprindelsei en rest af fyrre-urskov, der har voksetpå skrænterne ned mod søen. I de følgende to tusindår blev den åbne birke-fyrreskov gradvist afløstaf hassel, eg, elm, rødel, lind og ask, der dannedestenalderens tættere og mere varierede urskov,med linden som den dominerende træart.De gamle lindetræer i Jonstrup Vang antages atvære afkommere af stenalderens gamle lindeurskov.I Bringe Mose er der fundet store mængderben og hjortetak, hvoraf nogle havde indgraveringer.Fundene dateres til Maglemosekulturenog fortæller om stenalderjægernes udnyttelse afløvskovens rigdomme af vildt.StenalderskoveneFor 5.900 år siden tog udnyttelsen af skoven enny drejning. Stenalderfolket begyndte at ryddeskoven og udnytte rydningerne til landbrugsafgrøder.De holdt husdyr, som de fodrede bl.a.med løvhø, der var tørrede kviste og blade fraelm og lind. I Lille Hareskov har man forsøgt atgenskabe en løvhøproduktion ved at skære mellemstoreasketræer ned i 2½ meters højde for derefterhvert år at høste. I området mellem rydningerneblev der skabt en mosaik af agerland og urskov,som i store træk karakteriserede det danskelandskab op gennem bronzealderen, jernalderen,vikingetiden og middelalderen. Fordelingen mellemden dyrkede jord og skoven svingede dogmeget op gennem tiden, bl.a. på grund af sygdommeog krige. En markant ændring i skovbilledetvar dog, at lind og elm allerede i bondestenalderenhavde mistet deres dominans og blev frabronzealderen erstattet af bøg og avnbøg.GræsningsskoveneDet stigende befolkningstal fra middelalderen optil midten af 1700-tallet bevirkede, at udnyttelsenaf skovene tog voldsomt til. Behovet for trætil hus- og skibsbyggeri, brænde og trækul voksede.Ydermere græssede bøndernes husdyr frit iskovene og forhindrede nye træer i at vokse op.Alene fra 1600 til 1750 mindskedes det skovdækkedeareal i Danmark fra 25% til 4%. Så galt sådet ikke ud i Nordvestegnen, hvor kongernes