Hedeengvej65<strong>Ture</strong>n starter og slutter ved parkeringspladsen nordfor Risby og er knap 8 km. Ruten har ikke særskiltafmærkning, men følger eksisterende veje og stier.Yderligere information: Skovdistriktets folder om”Vestskoven i København”, der er nr. 32 i serien”Vandreture i Statsskovene”.APIUdvalgte seværdighederParkeringInformationstavle0250 mDCBFAGLedøjevejEIPVHNSØTinghøjvejPINybølle ÅIPIII
6615 På vandretur - 2 kmLedøje LandsbyLedøje er en af Vestegnens store velbevaredelandsbyer, som stadig kan fortælle historierom livet på landet i gamle dage. Mange aflandsbyens gårde ligger endnu rundt om gadekæretog middelalderkirken er i sin form heltenestående i Danmark. Den er opført i to indbyrdesforbundne etager, hvor den øverste harfungeret som herskabets privatkapel.A Ledøje er en af egnens store landsbyer og betyder”højtliggende vej” på olddansk. Tidligerevar landsbyen omgivet af smeltevandssøer, moserog åer. Roskilde Fjord har sågar strakt en fi ngerherind. I 1810-30 måtte malkepigerne sejles udtil Øbakken syd for byen for at malke de græssendekøer derude. Ledøje har bevaret sine vejefra middelalderen, så man stadig kan se byenslangstakte form med plads til to forter, hvor kreaturerneblev drevet sammen for natten. Den eneligger stadig ubebygget foran kirken. Det giveren sjælden mulighed for at se ”middelalderbyen”,der på afstand ligger helt frit, omgivet af markerog moser. Alle tilkørselsveje og stier følger stadiglandskabets konturer og nogle af de gamle markskelfra stjerneudstykningen i 1780’erne. Karakteristiskfor byen er de mange stendiger.B Kirken, der ligger højt og synligt, er bygget i1225 som herskabs kapel for en storgård. Gårdenog kirken kan have været bygget sammen. Dettyder bygningsspor i kirkens gamle vestgavl på.Sporerne kan nu ses indvendigt i det senere opførtetårn. Herskabet havde privat indgang ad ensnæver vindeltrappe i murværket op til kirken på1. sal, hvor de kunne sidde ugenert. Kirkensgrundplan er kvadratisk. Gennem en åbning, båretaf polerede granitsøjler, kan man se op på 1.sals loft med hvidkalkede hvælvinger udsmykketmed kalkmalerier i unik rød/grøn blomsterornamentik.Den særprægede kirke udgør, med kirkegårdensmange bevaringsværdige gravminder, etkulturhistorisk kapitel for sig.C Karen Johanne Bindesbølls gravsten står tilvenstre for indgangen til kirken. Karen var mortil arkitekten Gottlieb Bindesbøll (1800-1856),kendt for Thorvaldsens Museum. Stenen er udformetsom en nyklassisk søjle.D Gammelgård, Ledøje Søndregade nr. 15,benyttes i dag som hestepension. Her er megenaktivitet og liv omkring hestene, når de skal passesog røres. Den fi rlængede gård har to porte,som ifølge et sagn altid skulle stå åbne, så de ikkeblev smadrede, når ”Kyenmanden” fra en lille ø,Kyen, sydvest for Ledøje i vilde natlige ridt hentedesin kæreste, elverpigen Slattenlangpatte fraLemminghøj.E Det endnu aktive Forsamlingshus fra 1909er bygget på Kro gårdens gamle grund. Krogårdenvar ejet af sogne fogeden, der under landboreformernei 1781 var den første, som begæredesin jord udstykket. Senere i 1850 flyttede familienud og kaldte deres nye gård ”Øbakkegård”. I1784 købte kongen tre gårde: to til udstykningtil husmændene (de var glemt i første omgang!),den tredje blev til Ledøje Plantage. Porsemosenog Tysmosen blev inddelt i små lod der, så allegårdmændene i den træfattige landsby fi k lige adgangtil den økonomisk vigtige tørvegravning ogbrændsel. Halvvejs ude i landskabet mod Øbakkegårdkan man se op mod den fritliggende gamleby og kirken.F Ledøje Fattighus, Ledøjetoften nr. 8, harsammen med et andet fattighus i byen ved folketællingeni 1848 haft 10 ”husstande” med i alt 29personer fra 1 til 80 år. Siden har bygningen væretbenyttet både som jordmoderhus, privatboligfor en forfatter og cykel værksted.G I dag har mange af husene igen fået stråtageofte med nye kunstfærdige kviste, hvilket er medtil at præge Ledøje som landsby.H På Ledøje Nordre Gade nr. 10 kan ses enryttergård fra 1720’erne med lidt bindingsværkomkring ind gangsdøren. Døren er i oprindeligstil som dobbeltdør, statelig placeret midt i husetsfacade. Bindingsværk på den træfattige Vestegner sparsom – ydermure fremstår ofte med storefirkantede felter uden diagonalbræt. Mangel påtræ satte også sit præg på den måde, de udflyttedegårde for 200 år siden markerede deres nyeskel. I stedet for træpæle, blev de nye markskelopført som stendiger.
Change language