Ture i Københavns omegn

76Udvalgte seværdigheder1 St. Magleby. En lang række brande i perioden1658-1821 er årsag til, at der ikke er bygningertilbage fra den hollandske bosætningstid. Tilgengæld har St. Magleby i enestående grad bevaretsin landsbykarakter med gårde på hver side afbygaden, de oprindelige vejforløb, gadekæret ogikke mindst de åbne marker næsten hele vejenomkring byen.Omkring år 1700 var der 43 gårde fordelt påhver sin side af bygaden. I 1808 blev landsbyenudskiftet, og mange gårde flyttede ud på markerne,mens andre forblev i landsbyen. To af gårdeneer indrettet til egnsmuseum. Nordgård fra ca.1850 og Museumsgården fra slutningen af 1700-tallet er begge fi refløjede gårdsanlæg omkring enbrolagt gårdsplads. Begge bygningskomplekser erfredede, ligesom gårdenes haver og køkkenhaverer det.På trods af hollandsk inspirerede ombygninger i1611 og 1731 regnes St. Magleby kirke for en afDanmarks største og smukkeste landsbykirker.En tur rundt blandt kirkegårdens gravsten giveren spændende oplevelse af hollændertiden. Mankan fi nde fornavnene: Chrilles, Pieter, Tønnes,Agth, Marchen og efternavnene: Jansen, Dirchsen,Zibrandtsen og Corneliussen.St. Magleby er trods sin beliggenhed klos op adlufthavnens startbaner en kulturhistorisk perle iKøbenhavns nærhed.2 Dragør. Hollændernes bygning af en havn ibegyndelse af 1600-tallet og den begyndendeskudesejlads med eksportvarer, lagde grunden tilen udvikling, der gjorde Dragør til en af landetsvigtigste søfartsbyer. Byen lå gunstigt i forhold tilØstersøhavnene og i umiddelbar nærhed af indsejlingentil Øresunds snævre og farlige sejlrender.Disse fordele bevirkede, at skibsfart, lodseriog bjergningsvirksomhed især i 1700- og 1800-tallet gav gode indtægter og en stor vækst i byggeriet.I 1870’erne havde kun København og Helsingøren større skibstonnage end Dragør. DragørLodseri blev først nedlagt som selvstændigvirksomhed i 1984.Også vævning blev en udbredt beskæftigelse iDragør – i begyndelsen af 1800-tallet havde næstenhvert hus en væv. Blegeri var også en vigtigindtægtskilde. De åbne strandenge og det lavevand langs kysten gav gode betingelser for blegningaf stoffer. Så sent som i 1939 blev derspændt lange stofbaner ud på Dragørs enge.Husdyrhold med gæs har været et særkende forDragør. I 1700-tallets København blev der afsatstore mængder gæs fra Dragør. Syd for byen vedDragør Søbad, fi nder man ”gåserepublikken”– en rest af denne erhvervsgren.I dag fremstår Dragør som en by, der i eneståendegrad har bevaret sin struktur som skipperby:Snævre gader med indelukkede plankeværksgårde,brolagte stræder og et stort antal gamle bygningermed tilknytning til byens historie.Fra begyndelsen af 1900-tallet fi k mange fra detjævne københavnske borgerskab øjnene op forDragørs idyl og lejede sig om sommeren ind i desmukke huse. I dag er mange af husene overtagetaf mere velstillede familier, der kan nyde freden iDragørs fredede bykerne.3 4 Militære anlæg. De største militære anlæger Dragørfort og Kongelundsfortet. Dragørforter opført 1910-15 på en kunstig ø, ca. 400meter fra land syd for Dragør. Kongelundsfortetblev anlagt 1914-16 på strandengene syd for Kongelunden.Forternes kanoner kunne beskydefjendtlige skibe på vej til København.5 Tårnby landsby har mistet meget af sin karaktermed den voldsomme byudvikling. Der erkun lidt tilbage, bl.a. Tinggården fra 1775 påSmediekærsvej. Tilbage er også den fredede Hallingsgård fra 1788, præstegården og enkelte andregårde eller stuehuse, samt nogle huse omkringgadekæret og landsbyens i øvrigt intaktevejnet. Tårnby Kommune er i dag en udprægetforstad til København og er næsten fuldt udbygget.Landbrugsfortiden kan spores i kommunensmange mindre landsbyer. Langs Tømmerupvejligger forholdsvis velbevarede landsbyer: Tømmerup,Ullerup og Viberup.6 Tømmerup. Adskillige gårde ligger i dagsom i midten af 1800-tallet, og vejnettet er intakt.Gårdene ligger med fri afstand betinget af,at der til hver gård har hørt en del toftejord.Landsbyens gadekær er bevaret og ligger i dennordlige ende af byen.