Ture i Københavns omegn

44Udvalgte seværdigheder1 Jonstrup Vang. I modsætning til de øvrigeskove blev Jonstrup Vang ikke brugt til afgræsning.Allerede i 1600-tallet blev den indhegnet,fordi kongen brugte en del af skoven til høslet afvinterfoder, blandt andet til hjortene i kongensdyrehaver.Nogle af Danmarks største lindetræer står på enbakke, hvor Skovlystvej går over Tipperup å.Man antager, at disse lindetræer er afkommere afstenalderens oprindelige lindeurskov. Syd for vejenfi nder man skovens måske ældste træ, den 4-500 år gamle eg ”Grenadéren”.Jonstrup Vang hører sammen med Hareskoveneunder Københavns Statsskovdistrikt.2 Lille Hareskov. Ordet Hareskov har ikke nogetmed en hare at gøre, men sigter formodent ligtil, at ordet ”harre” har forbindelse med et gammeltord for sten eller stendynger. Det kan havesammenhæng med nogle mærkelige ”rillesten” ogsmå stendynger, der fi ndes flere steder i skoven.En teori går ud på, at rillerne i de store sten er hedenskefrugtbarhedssymboler og har indgået ikultsteder, som har ligget i skoven.3 Store Hareskov. Fra et punkt midt i skovengår skovvejene ud til alle sider som strålerne i enstjerne. Det er de gamle jagtspor fra 1600- og1700-tallets parforcejagter. Jagtens tilskuere kunnefra midten af stjernen følge med i jægernes oghund enes forfølgelse af hjorten gennem skoven.I den sydlige del af skoven fi ndes en jordvold, derer rester af en svensk lejrbefæstning fra krigen i1658-60.4 Bøndernes hegn ligger mellem FrederiksdalSkov og Aldershvile Skov. Navnet stammer frastatens bankerot i 1813, hvor staten pantsatte noglemarker til velstående bønder i området. De lodarealet gro til i selvsået skov, der i dag sammenmed Aldershvile Skov er indlemmet i Hareskovene.5 Frederiksdal Skov hørte fra 1668 til 1739under kronen. I flere af skovens dale blev der anlagten række karpedamme – især i det dy be dalsystem,hvor Hulsø ligger i dag. Karperne, somvar en yndet spise i de kongelige og adelige husholdninger,blev fanget ved at tømme dammenefor vand. Skoven hørte under Frederiksdal Slot,der blev overgivet til Christian VI’s statsministerJ.S. Schulin. I dag er det stadig Schulinfamilien,der ejer Frederiksdal Skov og forvalter den, så derogså tages hensyn til skovens store naturmæssigeog landskabelige værdier.6 Nørreskov. På de stejle slugter og skrænterned mod Furesø har der givetvis været skov uafbrudtsiden istiden. Her har oldtidsbønderne næppehaft interesse i at rydde skov til dyrkning afjorden. Men under krigen i 1658-60 blev næstenhele skoven fældet af svenske lejesoldater, der havdeet umådeligt stort forbrug af brænde. Midt iskoven står ”svenskebøgene”, som spirede op efterrydningerne, og med 350 år på bagen er det skovensældste bøgebevoksning.Nørreskov indgik i von Langens skovplanlægningfra 1760’erne. I den sydlige del af skovenkan man stadig se nogle af de træer, han lod plante.Der står nogle meget store og smukke lærketræer,ask, ahorn og en enkelt skovfyr. To kæmpeædelgraner på over 40 meter rager op over de øvrigetrækroner og kan ses helt ovre fra den andenside af Furesø.Ved det sydlige skovbryn står der en bygningsfredet”barklade”, der har været anvendt til magasinfor egebark. Garvesyren fra barken har tidligereværet vigtig i forbindelse med skindgarvning.7 Værløse opstod som skovbygd, og ”-løse” betyderda også lysning i skoven. Den har sandsynligvisligget på højsletten mellem de to nuværendeVærløse-byer. Fra sidste halvdel af 1500-talletvar skovbygden udbygget til et landbrugssamfundog blev opdelt i mindre landsbyer: Værløsemagle(senere Kirke Værløse), Lille Værløse (senereVærløse), Bringe og Kollekolle.Efter 1. verdenskrig opstod Hareskov Villaby (nuHareskovby) med velhavervillaer, der blev byggetpå Lille Værløses gamle overdrevsjord. I 1963opnåede Værløse købstadsstatus.8 Kirke Værløse. Landsbyen har bevaret sitmiddelalderlige præg med en tæt bebyggelse i etåbent landskab. Kirke Værløse er områdets bedstbevarede landsby og som navnet fortæller kirke-