31.07.2015 Views

Ture i Københavns omegn

Ture i Københavns omegn

Ture i Københavns omegn

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

TørveneI det skovløse landskab på Vestegnen har tørv altidspillet en stor rolle som brændsel. Svenskekrigenei 1600-tallet efterlod de sjællandske skovei en miserabel stand, og efterspørgslen påbrændsel i København var stor. I forbindelse medudstykningen blev også landsbyernes mosearealeromhyggeligt opdelt i parceller og fordelt mellemgårdene. Fra landsbyerne blev der anlagt veje nedtil tørvelodderne. Porsemosevej fra Vridsløsemagle,Hellevej og Øbakkevej fra Ledøje samt Tørvevejved Sengeløse er nutidige veje, der har deresoprindelse i tørvetransporten.Det københavnske markedMange af Vestegnens bønder fi k en betydelig ekstraindtægtved at sælge tørv til den københavnskebefolkning. De kørte tørvene med hestevognind til markedet på Kultorvet, hvor de måtte konkurreremed de nordsjællandske kulsvieres salg afdet fi nere og dyrere trækul.Den oprindelige Gammel Roskildevej, der forbandtRoskilde og København, har haft stor betydningfor Vestegnens udvikling. Med dennehovedfærdselsåre og Abbevad – den historisk vigtigeovergang over Store Vejleå – havde bønderneen god forbindelse til hovedstaden. Det var ikkekun tørv, som skulle transporteres. Bøndernekørte også store mængder landbrugsvarer oggrøntsager ind til det københavnske marked.Fra midten af 1800-tallet kom Vestegnen til atforsyne København med byggematerialer til deVestegnen 1942, tørvearbejde.hastigt voksende brokvarterer. Der blev gravetgrus og opført en række store teglværker, bl.a. RisbyTeglværk og Hakkemose Teglværk, som var etaf landets største.Under 1. og ikke mindst under den 2. verdenskrigeksploderede behovet for brændsel, især tilindustrien og de store elektricitetsværker. Tørvegravningen,der hidtil foregik med håndkraft,blev nu mekaniseret, og de mange gravemaskinerlavede fuldstændig om på store dele af landskabeti Vestegnen.Fra 1930’erne blev der opført et stort antal gartnerier.Amagerbønderne kunne ikke klare københavnernesefterspørgsel, og det gav flere af Vestegnenslandsbyer en sidste opblomstring som Københavnsspisekammer. I løbet af 1950’erne flyttedesgartneriproduktionen mod vest – en stordel til Fyn.Porsemosen med Ledøje i baggrunden.Foto: Kroppedal Museum57Foto: Københavns Amt

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!