Ture i Københavns omegn

jagtinteresser beskyttede de store skove. Mensporene skræmte fra egne, hvor skovene stort setvar forsvundet – bl.a. i den københavnske vestegn.Den forstlige udnyttelseI 1763 kaldte Frederik V’s overjægermester C.C.von Gram den tyske forstmand J.G. von Langentil Danmark for at rette op på tilstanden i dedanske skove.Det blev starten til, at skovenes betydning ændredesig fra jagt og landbrug til en skovdrift,hvor produktion af træ var det afgørende. Nørreskovog Hareskovene blev indrettet efter vonLangens skovdyrkningsprincipper. Skovene blevomhegnet af stendiger og grøfter og inddelt i etstort antal parceller. Gamle, udtjente træer blevfjernet, og nye træer blev plantet og passet meden hugst, der gav træerne den størst mulige tilvækst.Von Langen indførte en lang ræk ke nyetræarter bl.a. rødgran, ædelgran, ahorn og lærk. INørreskoven fi ndes stadig nogle markeringsstenfra parcelinddelingen og enkelte træer fra 1765:ahorn, ask, lærk samt to ædelgraner. Det blev inspirationenfra von Langen, der kom til at danneskole for udviklingen af det danske skovbrug.Udsigt fra Ryget mod Oremosen og Ganløse Ore.Kirke Værløse Kirke – set fra syd.Skovene fredesI 1781 blev først alle kongens skove – og i 1805de private skove – omfattet af de såkaldte Fredskovsforordninger.Skovene fi k ”fred” for al landbrugsmæssigudnyttelse. En vigtig del af lovgivningenvar, at alle skove skulle indhegnes meddiger og grøfter, der forhindrede husdyrene i atkomme ind i skoven og ødelægge den opvoksendeungskov. De gamle diger løber den dag i dagsom imponerende, næsten ubrudte bånd omkringnordvestegnens gamle fredsskove. Når manser skovdigerne i dag, kan man undre sig over, atde kunne holde husdyrene ude. Men da digerneblev anlagt, gravede man en dyb grøft på digetsyderside. Disse grøfter er i dag fyldt op med bladeog jord. En anden årsag kan være, at husdyrenei 1700-tallet stort set kun var halvt så storesom nutidens og derfor havde sværere ved at forceregrøfter og gærder.Nogle steder kom fredsskovene til at adskillelandsbyerne fra de tilbageværende græsningsarealer,– overdrevene og engene. For at kunne drivedyrene fra gårdene til og fra græsningsarealerne,måtte man nogle steder anlægge hegnede ”fægyder”gennem skoven. Vejen mellem Store og LilleHareskov er en sådan hegnet fæ gyde, der forbandtLille Værløse med landsbyens overdrev,som lå, hvor Hareskovby ligger i dag.Foto: Københavns Amt43Foto: John Jedbo