Ture i Københavns omegn

Foto: John Jedboindtage deres måltider med en storslået udsigtover jagtterrænet og Øresund.Andre slotte er revet ned, bl.a. et lille jagtslot vedFrederiksdal. Det store Jægersborg Slot forfaldtog blev revet ned i 1761 – kun staldbygningerneer bevarede som en del af Jægersborg Kaserne.JagtvejeneFor at kongen, hoffet og jagtselskaberne kunnebefordres hurtigt og behageligt mellem slotte ogjagtområder, blev der anlagt en række snorligejagtveje, hvoraf flere kan genfi ndes i nutidens vejforløb,f.eks.: Ordrup Jagtvej, Vilvordevej, Nybrovejog den lange Jægersborg Allé, der forbandtJægersborg Slot med den lille dyrehave og slotteti Charlottenlund.Eremitageslottet.Landstedslandskab ved Bagsværd Sø.Adelens og embedsstandens slotteI kongernes fodspor fulgte hurtigt adelen, dehøjst rangererde embedsmænd og hovedrigeforret ningsfolk, der i 1700- og begyndelsen af1800-tallet indrettede sig i Nordegnen medpalæer og fornemme lystejendomme.Det var ikke længere jagterne, men de smukkeomgivelser og den friske luft, der tiltrak aristokratiet.København var jo dengang klemt indebag voldene, og luften var tung og usund i denoverbefolkede, ukloakerede by. Samtidig var manpåvirket af europæiske fi losoffers nye tanker omnaturens renhed og skønhed.Selv om disse landsteder var store pragtbygninger,blev mange af dem kun brugt om sommeren,som et ”maison de plaisir”. Vinterhalvårettilbragte man i palæer eller herskabslejlighederinde i København. Gehejmeråd og udenrigsministerJ.S. Schulin flyttede f.eks. hvert forår sinfamilie og hele husholdningen med 10 vognlæsfra sit palæ i Bredgade til sommerslottet, Frederiksdal.Ud over de lokalt ansatte havde manmed sig 20-30 tjenende ånder fra skolelærere tillakajer. Ud over husholdningen måtte der 15gartnere og medhjælpere til for at passe slottetsstore parkanlæg.I mange af lystejendommene var parkerne en vigtigdel af anlægget. Næsseslottets park var berømmeti samtiden for, at man havde indført romantiskeelementer i tidens ellers stive barokke haveanlæg.Her var kunstige ruiner og grotter, lysthuse,obelisker og monumenter, der skulle givebeskueren overraskelser og skabe forundring ogeftertanke.Industriens vuggeSamtidig med opførelsen af de mange slotte oglandsteder foregik der i Nordegnen et helt andetudviklingsprojekt. Også her var det en heldigkombination af store naturressourcer og nærhedentil hovedstaden, der satte gang i udviklingen.Helt tilbage til middelalderen lå der i Mølleådalenen række kornmøller, der udnyttede åensstore og stabile vandkraft. I 1500-tallet var manbegyndt at lave krudt i Ørholm Mølle og papir iStrandmøllen. Men i midten af 1600-tallet blevalle 8 møller fra Lyngby til Øresund til små industrimøller,ikke mindst fordi kongemagten havdebrug for våben og krudt til tidens store krige.Da den moderne industrialisering satte ind i førstehalvdel af 1800-tallet, havde Mølleåens småvirksomheder med deres gode beliggenhed og erfarnearbejdsstyrke allerede et forspring og komtil at føre an i industrialiseringen.Ved alle de 8 møller er der i dag opsat informationstavler,der tegner et billede af møllernes historieog mangeartede produktion af bl.a. krudt,mønter, papir, klæde, søm, knive, værktøj, hestesko,kunstlæder, kobberplader og messingvarer.Foto: Sten Moeslund25