Årsberetning for BORNHOLMS MUSEUMs virksomhed 2006

Årsberetning for
BORNHOLMS MUSEUMs
virksomhed 2006
________________________________________________________________________________________________
Indledning s. 1
IT, arkiver og biblioteker s. 14
Prioriteringer, undersøgelser s. 2
Markedsføring s. 15
Museumsforeningen og bestyrelsen s. 2
Konservering s. 15
Den arkæologiske virksomhed 2006 s. 3
Personale s. 16
Nyere tids virksomhed s. 7
Bygninger, magasiner, mm. s. 18
Museerne, udstillingerne 2006 s. 12 Tak (afslutning) s. 20
Ny museumsformidler – ny inspektør s. 14
________________________________________________________________________________________________
INDLEDNING
Bornholms Museum virksomhed rummer mange aktiviteter, flere – formentlig – end de fleste gør sig klart. Vi har først
og fremmest et ansvar for at sikre den bornholmske kulturarv gennem ca. 14.000 år; og ”sikre” betyder ikke bare at
gemme på alt mellem himmel og jord, men at udvælge et fornuftigt udsnit af den historie, vi skal forholde os til.
Tidligere har man ikke på den måde været kritisk over for det man samlede ind; det betyder, at vi bærer rundt på en
vældig ”pukkel” af gamle sager, hvoraf meget måske aldrig vil blive vist. Modsat kan vi også sagtens stå i situationer,
hvor vi mangler ting at udstille. Et godt – og aktuelt - eksempel er fx industrien; maskinerne, de store skæreborde fra
fiskeindustrien, inventar fra personalets opholdsrum o. lign. er ikke gemt. Det skal de måske heller ikke, men blot nogle
få ”skæve” ting af denne art ville være interessant i en formidling af fx øens fiskeindustrier. Derimod er vi jo i den grad
velforsynet med manglebrædder og spinderokke fra vores bondesamfund. Det fylder meget i samlingerne; på den anden
side har vores bondekultur været en afgørende væsentlig del af vore allesammens liv – det er bare så længe siden, at vi
næsten ikke kan tro det er rigtigt.
Hvor museerne i dag siger fra, når det fx drejer sig om de store maskiner, specielt dem der ikke er fremstillet lokalt, så
har mere eller mindre private museer og samlinger ikke den slags begrænsninger. Vi skal forholde os til opbevaring,
konservering og magasinering i et meget langt perspektiv; de – tænker nu og her og redder hvad reddes kan, kan ikke
nænne eller få sig selv til at sige nej.
I dansk professionel museumsverden er man i dag enige om, at samlinger kun skal tages ind, hvis de fortæller en
historie og den historie samtidig kan dokumenteres, undersøges og beskrives. Løsrevne sager, uden det vi kalder
proveniens, må vi overordnet pænt sige nej tak til. Ting og sager der ”blot” sættes op på rækker er kun interessante for
de meget særligt interesserede. Men genstande som indgår i en stor, veldokumenteret sammenhæng lever lige pludselig
et helt andet liv.
Problematikken omkring arkæologien er i princippet den samme. Her drejer det sig om at undersøge og dokumentere de
pladser, der forstyrres af moderne byggeri og dyrkning. Og i den sammenhæng indgår fundene i museets samling.
Museets satsningsområder knytter sig naturligt til Bornholms egenart eller til særlige emner, som vi af den ene eller
anden grund har valgt at kaste os over. Historien om de bornholmske jernbaner et godt eksempel. I 2005 og 2006 har vi
vist vores jernbanesamling og en modeljernbane med vogne og stationer i kopi af det materiel, der var en gang. Nu

2
afsluttes den sag af en stor publikation om den bornholmske jernbanes historie. På næsten samme måde tager vi fat på et
emne, der er en ganske særegen del af Bornholms historie, nemlig råstofindustrien. Med udvælgelsen af den
bornholmske råstofindustri som ét af Danmarks 25 industriminder har man fra offentlig side (kulturarvsstyrelsen) sat
fokus på denne unikke industri. Vi har været med til at pege på råstofferne og vil i år – og formentlig i årene fremover -
fokusere endnu mere på dette emne. Råstofindustrien har aldrig før været behandlet samlet på Bornholm. Emnet er stort
og i virkeligheden også kompliceret, fordi det rummer geologi, videnskabelige undersøgelser, erhvervsudviklingsstøtte,
komplicerede ejer- og selskabskonstruktioner, økonomi, politik og meget mere. Det vil man komme til at ”høre” meget
mere om, bl.a. fordi museets medlemmer som årets bog 2007 vil modtage vores bog om råstofferne.
På arkæologiens område er der også et stort felt der presser sig på: Sorte Muld med guldgubberne. For også at få det
helt unikke materiale præsenteret for almenheden vil årets bog 2008 komme til at dreje sig om Sorte Muld.
________________________________________________________________________________________________
Prioriteringer, undersøgelser i de kommende år:
Arkæologi: Sorte Muld
Arkæologi: Helleristningerne
Arkæologi: Forsvarsanlæggene
Nyere Tid: Bornholms Industrihistorie, specielt råstofferne
Nyere Tid: 1600tallets Bornholm
Nyere Tid: Fiskerierhvervets skæbne
Nyere Tid: Søfartens historie, bl.a. bevaring og formidling af museets samling af træbåde
Nyere Tid: Landbrugets nyere historie med udgangspunkt i vores landbrugsmuseum
Nyere Tid: Keramikfabrikkernes ansatte og deres arbejdsforhold – Søholm og de store fabrikker
________________________________________________________________________________________________
MUSEUMSFORENINGEN og BESTYRELSEN
Museumsforeningens medlemstal er i maj 2007 på 2.545, medlemmer, heraf 1.850 familiemedlemmer og 695
enkeltmedlemmer. Det er et minus på 52 medlemsskaber i forhold til 2006.
I 2006 havde bestyrelsen følgende sammensætning:
Christian Dohn, formand
Mads Kofod, næstformand
Bjarne Bech
Roar Schou
Kirsten Juni
Aksel Holst Sørensen
Pete Hunner
Annelise Molin, valgt af Bornholms Regionskommune
Jacob Kjøller, valgt af Bornholms Regionskommune
Michael Andersen, medarbejderrepræsentant, Bornholms Museum
Vibeke Dam Andersen, medarbejderrepræsentant, Bornholms Kunstmuseum
Repræsenteret i bestyrelsen:
Ann Vibeke Knudsen, leder af Bornholms Museum
Lars Kærulf Møller, leder af Bornholms Kunstmuseum, sekretær for bestyrelsen

3
_______________________________________________________________________________________________
DEN ARKÆOLOGISKE VIRKSOMHED 2006:
Den arkæologiske afdeling opretholder et høje aktivitetsniveau, men må også erkende, at der naturligvis er områder som
må nedprioriteres. Vi har valgt at følge det igangværende meget omfattende landbrugsbyggeri meget nøje, hvilket
indbefatter overvågningen af grusgravningen, hvis udnyttelse er direkte knyttet til byggeaktiviteterne. Ligeledes
forsøger vi at prioritere danefæbehandlingen.
Med mange og gode samarbejdspartnere som de lokale fritidsarkæologer, ind og udenlandske kolleger og studenter sker
der meget på et år - følgende er en summarisk gennemgang:
Arkæologiske undersøgelser 2006
1. Ålyst/Baggård i Klemensker/Grusgravning.
Boplads fra Maglemosekultur, yngre stenalder samt
yngre bronzealder.
2. Simblegård i Klemensker/Landbrugsbyggeri.
Bebyggelse fra tidlig middelalder.
3. Tornegård i Rutsker/Landbrugsbyggeri. Grave fra
ældre bronzealder. Bopladser fra yngre bronzealder
og ældre romersk jernalder.
4. Stakkevænget og Gedebakken i
Sandvig/Forskningsgravning. Helleristninger.
5. Pæregård Olsker. Skattegravning.
Boplads fra vikingetid/tidlig middelalder.
6. Helligdommen i Rø/Prøvegravning for at lokalisere
det middelalderlige Trinitatis kapel.
7. Holmegård i Vestermarie/Grusgravning. Boplads fra yngre bronzealder.
8. Grimeshøj i Nyker/Cykelsti. Gravplads fra omkring Kr. f.
9. Jættebro i Østermarie/Dyrkning. Bopladser fra tragtbægerkulturen, yngre bronzealder og stort gravfelt fra romersk
jernalder.
10. Rispebjerg i Pedersker/Formidling. Undersøgelse af woodhenge og bopladsspor fra sen tragtbægerkultur.
11. Nørremølle i Nexø. Skattegravning. Boplads fra sen vikingetid/tidlig middelalder.
1. Ålyst og Baggård i Klemensker. Maglemosebosættelser (8.000-6.500 f. Kr.), bopladser fra yngre stenalder (4.000-
1.700 f. Kr.) og yngre bronzealder (1.100-500 f. Kr.). I 2006 fik Baggård tilladelse til at grave grus i forlængelse af
Ålyst udgravningen. Muldafrømningen sker i nøje samarbejde med museet, men et område nærmest Bagåen er blevet
friholdt pga. de mange maglemosebopladser på stedet. Undersøgelsen af de mange maglemosebopladser på Ålyst
fortsætter, frigivelsen af grusgraven koordineres med Leif Dellgren PL Enterprise.
2. Simblegård i Klemensker. I forbindelsen med opførelsen af en ny maskinlænge undersøgtes dele af den tidlig
middelalderlige Simblegård. Da bygninger og fundlag kun delvist blev berørt af nybyggeriet, blev den østligste del af
den gamle storgård bevaret forseglet under maskinlængen.

4
3. Tornegård i Rutsker. Forud for et større landbrugsbyggeri anbefalede museet at byggeområdet skulle afrømmes i så
god tid at kulturhistorisk interessante kulturlevn kunne blive registreret og udgravet. I området fandtes to overpløjede
gravhøje fra ældre bronzealder. Bopladser fra yngre bronzealder og ældre romersk jernalder (0-150 e.v.t.).
4. Stakkevænget og Gedebakken i Sandvig. To helleristningsfelter, som det med midler fra Dronning Margrethe II`s
Arkæologiske Fond (70.000 kr.), lykkedes delvist at undersøge. Undersøgelsen på Gedebakken/Dronningestenen
afsluttes dog først i 2007. Som på det nærliggende Madsebakke fandtes der ikke alene aktivitetsspor fra yngre
bronzealder (1100-500 f.v.t.), men også fra slutningen af bondestenalderen Dolktid (2400-1700 f.v.t.) og fra jernalderen
uden dog en nærmere tidsbestemmelse kunne gives i første omgang.
5. Pæregård i Olsker. Efterundersøgelse omkring den store sølvskat fra 1993, finansieret med midler fra
Kulturarvsstyrelsen (65.000 kr). Lerkarret med den store sølvskat, der for størstedelen nu findes udstillet på museet,
fandtes nedgravet i vestenden mellem to tagbærende stolper og under gulvet i et ca 18 m langt hus af vikingetidstype
med let buede langvægge. Men der var flere alternativer, da der på stedet fandtes mindst tre huse bygget oveni
hinanden, desuden var bevaringsforholdene udover det sædvanlige, således at udgravningen viste sig langt mere
kompliceret og tidskrævende. Udgravningsfeltet er endnu ikke lukket efter overenskomst med ejeren og det forventes,
at de sidste detaljer i undersøgelsen vil kunne afklares i løbet af 2007.
6. Helligdommen i Rø. Prøvegravning gennemført af museumsinspektør Nils Engberg, Nationalmuseet, i samarbejde
med Jørgen Siemonsen for at lokalisere det middelalderlige Trinitatis kapel. Det lykkedes ikke i første omgang at
lokalisere kapellet, men det er lykkedes at indsnævre fundstedet til tæt nordøst for Kunstmuseet.
7. Holmegård i Vestermarie. I forbindelse med grusgravning påvistes efter anmeldelse fra Jesper Jacobsen,
Maskingården, en større cirkulær nedgravning fyldt med brændte sten og potteskår fra yngre bronzealder.
Undersøgelsen er ikke afsluttet.
8. Grimeshøj i Nyker. I forbindelse med anlæggelsen af en ny cykelsti mellem Nyker og Klemensker, fandtes udfor
den nu overpløjede og delvist fjernede Grimeshøj et større brandgravfelt fra sen førromersk jernalder og ældre romersk
jernalder, dvs. århundrederne omkring Kr.f. I det forholdsvis smalle 3 m brede udgravningsfelt fandtes der på en
strækning over kun 20 m 60 brandgrave og 2 jordfæstegrave. Flere af gravene indeholdt jerngenstande, bæltehager
(remspænder), knive og fibler (tøjnåle), lerkar samt to enæggede jernsværd og spyd. Pga de mange jern genstande der
skal konserveres er sagen endnu ikke afsluttet. Bornholms Regionskommune skal efter Museumslovens bestemmelser
betale for undersøgelsen.
9. Jættebro i Østermarie. Med en bevilling på 200.000 kr fra Kulturarvsstyrelsen lykkedes det at fortsætte
undersøgelsen af det store gravfelt fra romersk jernalder ved Jættebro nær Bølshavn. I 2006 udvidedes feltet med 2000
kvadratmeter i syd og mod sydøst. I alt påvistes yderligere 57 brandgrave, en jordfæstegrave og fem fundamenter til
bautasten. Mange af brandgravene var svært pløjeskadede, men alligevel fandtes der i adskillige af gravene daterbare
fund som ornamenterede lerkar, guld-perler, - fingerringe, glas, romerske bronzer samt våbenudstyr. Med få undtagelser
kan de dateres til yngre romersk jernalder.
De største og dybeste brandgrave var også de rigeste, bl.a. fandtes forbrændte fragmenter af en ormehovedformetguldfingerring.
To jordfæstegrave, hvoraf den ene var særlig stor, undersøgtes ikke i 2006, men afventer nærmere
undersøgelse. I undersøgelsen deltog under de første to uger seniorkonservator Helge Brinch Madsen med et hold
konservatorstuderende fra Konservatorskolen i København. De har efterfølgende udarbejdet rapporter om
konserveringen af enkelte genstande fra gravfeltet. Undersøgelserne planlægges genoptaget i 2007.
På stedet fandtes også ældre bebyggelsesspor fra sen tragtbægerkultur og yngre bronzealder.

5
10. Rispebjerg i Pedersker. I forbindelse med Statsskovdistriktets opkøb af Ringborg-området i 2004, fulgte også
midler til at formidle og delvist genetablere nogle af voldanlæggene fra jernalder samt palisader og woodhenge fra
stenalderen. Forud for anlæggelsen dokumenteredes de arkæologiske spor fra sen tragtbægerkultur og som et forsøg
blev der udarbejdet et magnetisk kort over den nordlige del af pladsen. Forsøget med magnetometer-metoden udført af
Tatyana Smekalova (Skt. Petersborg) bistået af arkæologen Olfert Voss gav så fremragende resultater, at hele området
vil blive forsøgt kortlagt i løbet af 2007-8.
11. Nørremølle i Nexø. I forbindelse med en rutinemæssig detektorafsøgning fandt fritidsarkæolog Finn Jensen d.18.
august en stor sølvskat på næsten 2,5 kg sølv. I alt opsamledes 1074 sølvmønter af både arabisk, tysk, engelsk, dansk og
polsk herkomst samt 232 stk. brudsølv. Skatten havde oprindelig været deponeret i et lerkar, men da plovskæret havde
ramt bunden af karret fandtes det meste sølv spredt over et ca 50 kvadratmeter stort område. Skatten ser ud til, som
adskillige andre sølvskatte fra Bornholm, at være nedlagt omkring 1026, hvor de nordiske konger udkæmpede en
magtkamp i farvandet omkring Bornholm.
En efterundersøgelse af pladsen planlægges gennemført efter høst 2007.
PROJEKTER, VIDENSKABELIGE KONTAKTER; SAGER M.M.
h Sorte Muld
I 2006 afsluttedes Sorte Muld projektet finansieret af Kulturarvsstyrelsen. Formålet har været at samle al tilgængelig
viden om Sorte Muld-bygden i en database og udarbejde en handlingsplan for, hvorledes de kulturhistoriske levn på
stedet kan bevares for eftertiden. Projektet styres af Ulla Lund Hansen, Københavns Universitet, og Anne Nørgård
Jørgensen, Kulturarvsstyrelsen, i samarbejde med Bornholms Museum og en støttegruppe med forskere fra Lund,
Warszawa og Nationalmuseet i København.
I 2006 afsluttedes projektet med stud.mag. Michael Vennersdorf omfattende rapport om fosfatanalyserne i Sorte Muldbygden.
Høje fosfattal gengiver oldtidsbebyggelsen og kombineret med detektorfundene og fundspredningskort giver de
et godt indblik over, hvor bebyggelsen har ligget på forskellige tidspunkter.
Databasen med over 19.000 poster og 8.000 fotos er endnu ikke blevet gjort tilgængelig, da den endnu en tid skal
prøvekøres. Som en udløber af projektet arbejdes der på at udgive en populærvidenskabelig bog om Sorte Muld.
h Internationalt samarbejde
Bornholm er en del af Skåneland og museet har derfor i flere år samarbejdet med Universitetet i Lund. Også
universitetet i Trondheim har museet fortsat nære kontakter til og igen i 2006 deltog tre arkæologistuderende under to
uger i museets feltundersøgelser. Også studerende fra Tyskland, Polen og USA søger til Bornholm. I 2006 er især de
polske kontakter blevet forbedret gennem lektor dr.phil. Ulla Lund Hansen´s forskningsråds-støttede projekt
”Archaeology and Heritage of Culture. Network Denmark-Poland. Contacts across the Baltic Sea during the Iron Age
(500 B.C. to 1000 A.D.)”. Efter et seminar i Polen i maj afsluttedes projektet d. 27.9.-1.10 på Bornholms Højskole med
deltagelse af arkæologer fra Polen, Tyskland, Sverige og Danmark. Formålet var at intensivere kontakterne mellem
danske og polske arkæologer og fremme kendskabet til forbindelserne mellem landene i jernalder og vikingetid. Det er
lykkedes, dels har som nævnt polske studenter gravet med på Bornholm, dels har museet medvirket ved at få sendt de
første tre detektorfolk til Polen. Med forbedrede færge- og fly-forbindelser til Polen vil dette samarbejde forhåbentlig
blive videre udviklet.

6
h Formidling
De mange arkæologiske undersøgelser og fund er hyppigt omtalt i de lokale medier. Gennem foredrag og
bogudgivelser, i 2006 i en ny revideret udgave af ”Fortidsminder på Bornholm”, forsøger den arkæologiske afdeling at
formidle nyt om Bornholms arkæologi.
En fantastisk skat – og en ægte skat!!!
Pæregårdsskatten er en af de største sølvskatte, fra sen
vikingetid/tidlig middelalder, der er fundet i Danmark.
Den blev fundet i 1993 af amatørarkæolog Klaus Thorsen
på Pæregård i Olsker. I 2006 blev fundstedet eftergravet
og det viste sig at lerkrukken, som skatten blev fundet i,
har været nedgravet i den vestre ende af et hus fra den tid.
Man fandt yderligere resterne af endnu en hustomt samt
52 mønter og 6 stykker brudsølv (ituklippede smykker),
der var spredt ud over det nærmeste areal.
Det oprindelige fund indeholder omkring 1000 mønter og
120 stykker brudsølv.
Nationalmuseet har haft fundet i forvaring i de sidste 13 år, men har endnu ikke fået mønterne bestemt.
I 2006 viste der sig en mulighed for at få udstillet denne unikke tidlige middelaldersølvskat på Bornholms Museum. En
ny sikret montre (en gave fra Sparekassefonden) er erhvervet til udstilling af danefæsager. Efter 1. april 2008 skal
mønterne i en periode tilbage til Nationalmuseet for nærmere bestemmelse. Det er hovedsalig tyske, engelske og
skandinaviske mønter samt arabiske dirhem.
hJournalsager.
I 2006 oprettedes 18 journalsager.
hDanefæ
I 2006 indberettedes 96 portioner danefæ med tilsammen 2071 genstande fordelt over 61 lokaliteter. De fleste danefæ
fund udgøres af mønter (1341), hvoraf alene Nørremølle indeholdt 1074. Med 730 såkaldt almindelige danefæfund
opretholdes fundmængden og kvaliteten er også generelt høj, blandt årets fund kan nævnes en miniature guldbjørn fra
Smørenge, et miniature bronzesværd fra Sorte Muld og en capo-stemmestrengsskrue til et musikinstrument fundet på
Agerbygård i Østerlars.
Fundmængden er overvældende og der er fortsat en fantastisk stor entusiasme blandt øens fritidsarkæologer i
bestræbelserne på at finde historien i landskabet. Bornholm er allerede ved at blive kendt som et arkæologisk eldorado
og vi håber fremover, at vi evner at forvalte disse skatte.

7
_______________________________________________________________________________________________
NYERE TIDS VIRKSOMHED
h Keramikken.
2006 kom ligesom 2005 til at stå i keramikkens tegn. Først og fremmest med
publiceringen af den fornemme bog om Hjorths Fabrik gennem 150 år og en
tilhørende udstilling. Det blev Lars Serenas sidste store opgave for museet; han
valgte at gå på efterløn i sommeren 2006.
En udstilling om de tre store, gamle danske keramikvirksomheder, Kähler, Ipsen og
Hjorth blev afslutningsvis vist på Bornholms Museum også i de første måneder 2006.
Til udstillingen blev udgivet et katalog om fabrikkernes historie og udstillede
arbejder (frem til o.1880). Efter planen skal udstillingen følges op i 2009 med sidste
del af historien, dvs. fabrikkernes historie og deres arbejder fra ca. 1880 til nu. Det er
et samarbejde med Varde og Næstved museer.
Efter den fælles udstilling valgte vi at lade udstillingen med Hjorth-keramikken blive
på museet som en af sommerens særudstillinger.
Underetagen på Hjorths Fabrik blev udbygget i 2006, således at vi der viser en
studie- eller magasinudstilling med et væld af eksempler på al den keramik, der er
blevet fremstillet på Bornholm siden slutningen af 1700årene. Det er en udstilling for
de særligt interesserede, og dem er der – heldigvis - mange af!
hDBJ, De Bornholmske Jernbaner
Projektet til en publikation om DBJ udviklede sig til en større satsning for museet.
Der er blevet brugt mange ressourcer på bogen, dels indsamling af materiale,
interviews, og specielt fotos og fotoidentifi-kation. Samtidig har museet fået
suppleret sine samlinger specielt af billeder og arkivalier. Bogen udkommer 1. juni
2007 i forbindelse med trafikselskabet BATs 25 års jubilæum sammen med deres
jubilæumsbog om rutebilernes historie på Bornholm. Bogen udgives med støtte fra
forskellige fonde og kan derfor holdes på en pris af 299 kr.
hKystkulturen
Formidlingen af Bornholms søfart, fiskeri og kystkultur er en af vore prioriteter. I
samarbejde med Bornholms Træbådelaug. I 2006 lykkedes det træbådelauget at
overtage det gamle Stenbys Skibs- og bådebyggeri på Sydhavnen i Rønne. Det har
gjort det muligt at placere vores samling af træbåde i naturlige omgivelser på Rønne
Havn. I 2007 udarbejdes plancher dels om bådenes historie, dels om havnen, fiskeriet
og bådebyggeriet på Bornholm.
Bådene er formelt uddeponeret af museet til Bådelauget.

8
NYERHVERVELSER (et udvalg!)
Følgende oversigt giver et indtryk af de mange sager, der i årets løb er indgået i museets samling. Dels sager vedr. vores
satsninger: keramikken, DBJ, landbruget, Anden Verdenskrig, dels sager som vi har fået tilbudt af private og med glæde
taget imod:
Bojan, Hans Hjorth BM 46
DBJ-assistent, div, BM 273
Håndskrevne vævebøger, BM 506
Bilæggerovnsplade, BM 567
Forskelligt keramik, BM 652
Fad, Hanne Stange, BM 700
Terracotta døbefont, BM 1010
Sølvskeer G. Kolling, mm. BM 3388
Pistol og redningsmedalje BM 3390
Fyrtårne på Bornholm BM 3391
Joseph M. Franks roman, 1935 og flyveapparat BM
3398
Strudseavl på Bornholm BM 3399
Kampeløkken, Allinge BM 3401
Operasanger Erik Sjøberg, BM 3402
Arkivalier, Mørk Hansen, Hasle, BM 3403
Stenbys Værft, BM 3404
Kaffebrænderi, Maskinfabrik, Bornholms Avis, BM
3406
Empiredragt, BM 3409
Dansk soldat 1945, BM3410
Brødrene Jensens bo, BM 3416
Forsikringsselskaber, BM 3417
Bornholms Amt, BM 3418
Skomager Clausen, BM 3420
Div. vedr. sundhed, madlavning, BM 3422
Første Verdenskrig, BM 3425
Bebyggelser efter bombardementerne 1945, BM 3430
Paradis Keramik, BM 3431
Malermester Harald Lind, Svaneke, BM 3434
Ugens Historie
På vores hjemmeside vil man hver uge kunne finde en ny historie. Enten om spændende nye sager, som indgår i
museets samlinger eller andre emner, som vi af den ene eller anden grund synes er relevante. I det følgende er som
eksempler gengivet tre meget forskellige historier, dels amtmand von Stemanns gæstebøger (ejes af Sparekassen
Bornholms Fond, udstilles på museet), dels en 1600tals bilæggerplade fra Blekinge og endelig karakteristiske,
bornholmske huenakker.
Amtmand von Stemanns gæste- og selskabsbøger.
I februar 2006 blev to af amtmand von Stemanns håndskrevne gæste- og
selskabsbøger solgt på Bruun Rasmussens auktioner. De blev erhvervet af
Sparekassen Bornholms Fond og udstilles i øjeblikket på Bornholms Museum.
Gæstebogen, som er fornemt indbundet i mørkerødt skind og prydet med et ”S”
med en krone over, er ført fra 1920 til 1962. Poul Christian von Stemann, 1891-
1966, var amtmand på Bornholm fra 1934 til 1961. I erindringsbogen ”En dansk
Embedsmands Odyssé”, udgivet 1961, skildrede han sin karriere med
højdepunkterne i genforeningsårene i Sønderjylland og de seks besættelsesår på
Bornholm.
I januar 1920 var Stemann blevet amtsassessor i Sønderjylland. Her oplevede
han på nært hold de mange forhandlinger, afstemningsdagen 10. februar i

grænselandet og selve genforeningsdagen 9. juli med Kong Christian Xs
besøg i dagene efter.
1. januar 1934 kom von Stemann til Bornholm – hvor han med sin store
personlighed kom til at sætte et vældigt præg på næsten 30 års udvikling på
øen. Der var ofte strid om hans person, han var vel nok herskesyg og
agerede gerne enevældigt; han var selv klar over, at ikke alle var lige
begejstrede for ham; han citeres for at have udtalt, at ”Bornholm bliver først
endelig befriet, når jeg rejser bort”.
Gæstebogen er ført fra november 1920, hvor begivenhederne
omkring genforeningen dog var vel overstået. Men først fra
1934, hvor han var blevet amtmand på Bornholm, vokser antallet
af gæster i det von Stemannske hjem, og allerede et halvt år efter han havde
”indtaget” amtsgården i Rønne, havde han besøg af Kong Christian X og
Dronning Alexandrine.
Man ville kunne bruge megen tid med at studere indholdet af gæstebogen.
I første omgang kan man vælge nogle få nedslag:
Amtsgården i Storegade, Rønne og
Eugen, prins af Sverige, var på visit i august 1936.
et kig ind i den store have i 1935.
Jernbanens driftsleder, C. Milner var på besøg med den polske
handelsminister i september 1937.
I samme måned var der russisk besøg i anledning af indvielsen af de
russiske krigsfangers gravsted fra Første Verdenskrig.
Alexandrine og Ingrid var på besøg med hofdamer i maj 1938.
I december 1938 kvitterede ”Den Gyldenblonde”, (Poul Sabroe) for et hyggeligt besøg:
”Et herligt Frikvarter her jeg nød
(ikke direkte i Amtmandens Skød),
men modtaget dog med aabne Arme
med Amtmands-Gestus og tjenstlig Varme
For to uforglemmelige Dage
(hvortil kun Johannes Fønss ved Mage)
for Gæstfrihed og mange Dramme
(gid Hakon maa overleve samme!)
for sorte Pølser og Allehaande
kvitterer her Den Gyldenblonde.”
En delegation var på besøg i anledning af afsløringen af Vilh. Herolds
monument i marts 1939 – og så nærmer krigen sig! I august 1939 var der besøg
af en ”Admiral und Flottenchef” fra det tyske panserskib ”Admiral Graf von
Spee”.
Poul Sabroe kvitterede igen i september 1939 således:
”Et Døgn hos Amtmanden eller to
9

10
man længes mod Minefeltets Ro!”
I august 1940 takkede kunstmaleren Gustav Fenger (som havde været gift med forfatterinden Thit Jensen) for besøget
med at tegne gæstebogens forsatsblad med v. Stemanns ”våben”.
I november 1940 var der gæstebud i Amtsgården i anledning af åbningen af Flyveruten til Bornholm. Blandt gæsterne
var Prins Axel og trafikminister Gunnar Larsen.
Der er – uundgåeligt - tyske besøg i 1940erne, men også Ebbe Rode var på besøg i oktober 1942. Aksel Schiøtz et par
måneder senere og flere andre kendte skuespillere, sangere og musikere.
Blandt de sidste optegnelser i gæstebogen inden krigens afslutning er én fra marts 1945, hvor bl.a. redaktør og
modstandsmand Kjødt var på besøg. Og Fregattenkapitän Robert Morath sagde formentlig farvel 28. april 1945!
6. maj er der bl.a. besøg af svenske journalister – men 19. maj er det et russisk besøg – efter den bombastiske
”befrielse” af Bornholm. Trods det er kronprinseparret Frederik
og Ingrid på besøg 18.-19. juni; Frederik takker for den dejlige
køretur mm. Det kommende år har adskillige russiske gæster
været til middag i Amtsgården, specielt med afskedsvisitter i
dagene op til 5. april 1946.
Krigen var endelig overstået og i september 1946 var
Alexandrine og Christian X på besøg igen. Og i 1948 en
kommende statsminister, daværende finansminister H.C. Hansen
med fru Gerda. Få dage efter var det maleren Johannes Larsen,
der på sin vis kvitterede med en lille beskeden fugletegning!
Samtidshistorien springer ud af bogens sider, i en sand overdådighed. Der er næppe sket noget af betydning på
Bornholm i von Stemanns ”regeringstid”, uden det har sat sig et spor i gæstebogen. 22. juli 1961 var Stemanns sidste
amtsrådsmøde. Der var selvfølgelig middag bagefter i Amtsgården. Samtlige amtsrådsmedlemmer kvitterede. Men
allersidste middag på Bornholm var 26. juli med Eli og C. Milner, direktør for DBJ og amtsvejinspektør. De var særligt
gode venner.
Den anden bog, som Sparekassen erhvervede på auktionen, var ”Middagsbogen” indeholdende oversigter over de
selskaber, man holdt i Amtsgården med bordplan og menu. Den er ført af fru
amtmandinden, Helga von Stemann. Første middag er 1. maj 1941 og bogen er ført
til og med 8. februar 1949.
En 1600tals bilæggerovnplade – fra Loftsgård i Østerlars.
Det er gavlen fra en ovn fremstillet på Ålshult - eller Huseby - Jernværk i Småland.
Den kan dateres til 1650erne – altså omtrent samtidig med svenskekrigene, der
førte til Danmarks tab af Skåne, Halland, Blekinge og - i første omgang –
Bornholm.
Motivet: øverst den sejrende Kristus, Jesusbarnet, der træder på en drage, med
rigsæblet i den ene hånd og en fane i den anden – i nederste felt ses et ansigt

11
omkranset af vinger. Sidepladerne fulgte ikke med, men sædvanligvis består de på denne ovntype af bebudelsesmotivet
og nedenunder et ”Ave Maria” i en kartouche.
Bilæggerovnen har oprindelig stået på Loftsgård i Østerlars, den store, flotte og velbevarede bornholmske gård, der så
ulykkeligt blev ramt af et lyn i november 1977 – og brændte ned til grunden.
Bilæggerovnene kunne også være opmuret af de billigere kakler, som man kan finde
skår af, når man graver i byerne eller i gamle stuehustomter. Både de keramiske ovne
og jernovnene blev benyttet som bilæggerovne, dvs. at ovnens åbning vendte ud mod
Bilæggerovnens princip
et andet rum, fx ildstedet i et køkken eller en forstue, og at man har fyret i ovnen der
fra.
I slutningen af 1400tallet begyndte man at fremstille jernovne – af støbejern – i
Tyskland. Som et solidt alternativ til de skrøbeligere kakkelovne. I fornemme
miljøer, dvs. kongelige slotte o. lign., indrettede man sig med disse ovne i løbet af
1500årene. Men de var kostbare, på Københavns slot var der således blot fire i midten af 1500årene.
Fra sidst i 1500tallet og især i 1600årene blev ovnene dog stadig mere almindelige – så meget, at man altså også
anskaffede sig én på Loftsgård i Østerlars. I Skandinavien benyttede man kun ovnene i Danmark, Norge og Sydsverige.
De danske ovne var fremstillet i Norge, de sydsvenske – og bornholmske – ved smålandske jernværker.
I 1629 blev den første svenske bilæggerovn fremstillet på jernværket i Huseby. Samtlige værker anvendte myremalm
som råmateriale. Der blev produceret ikke færre end 85.000 bilæggerovne på Huseby jernværk i de mere end to
hundrede år, værket var i drift. De fleste ovne solgtes i Skåne og Blekinge, hvor traditionen med at benytte
bilæggerovne gik tilbage til den danske tid. Det var især byernes borgere og velhavende bønder som investerede.
Ovnene var eftertragtede og det forekom, at velhavende folk udlejede ovne til ringere bemidlede!
Bilæggerovnens sideplader og gavlplade blev forsynet med billeder af forskellige slags. I 1600tallet og 1700tallets
første halvdel var bibelske motiver mest almindelige, senere blev ovne med kejserlige eller kongelige billeder de
dominerende. Kongelige svenske motiver fandtes i forskellige udformninger og med forskellige indskrifter, men disse
må dog af gode grunde ikke have været populære på Bornholm, der jo med nød og næppe var sluppet for et svensk
overherredømme. Ikke desto mindre findes der jernovne i museets samling med den svenske konge Gustav III (1746-
1792) ’s kontrafej.
Dengang bornholmske kvinder gik med tørklæde og hovedbeklædning
– bornholmske kvinders ”Påsigbundet”
Museet modtog ved årsskiftet 2006 fire meget fine silkekyser til det
bornholmske hovedtøj "påsigbundet". De er særdeles delikate og meget fint
broderet.
De kommer fra Sønderjylland, hvor de har tilhørt lærerinde Karen Hansen i
Højer. Sedler, med årstallet 1790, syet på kyserne antyder, at de har været
udstillet en gang. Umiddelbart ville man tro, at 1790 var for tidligt sat som
aldersangivelse. På den anden side har kyserne en kvalitet som gør, at det
nok ikke er skudt helt ved siden af. Karen Hansen har sikkert haft sine
grunde til at sætte det årstal på sedlerne. At kyserne er bornholmske er der
ingen tvivl om, men hvordan de er havnet i Sønderjylland ved vi ikke.

Kyserne blev båret ved festlige lejligheder af bornholmske kvinder. Det var en
hel videnskab at sætte dem op, man fik hjælp, når man skulle sætte sit hovedtøj,
som blev dækket af et fint, hvidt stivet korsklæde med kniplinger og forsynet
med en stor sløjfe under hagen..
Kysen af grå silke med sort silkebroderi er en sørgekyse. Silken, både på denne
og de andre huer, er noget defekt, hvilket skyldes at det farvestof man har farvet
silken med, virker nedbrydende på stoffet.
De to af festhuerne har været lyseblå, den sidste enten lyserød eller
elfenbensfarvet. Der er også fornemme broderier på siden af huerne. De er foret
med bomuldsstof, kantet med silkebånd og der er brugt silkebånd, forstærket
med bomuldsbændler, til at binde under hagen. Broderierne er meget sikkert
syede, det ser ud som om det er den samme syerske, "brodøse", der er mester for
alle fire.
_______________________________________________________________________________
MUSEERNE – UDSTILLINGERNE – DE ”LEVENDE” MUSEER - i 2006
Bornholms Museum er øens eneste statsanerkendte, kulturhistoriske museum. Bornholms Museum huser fire
udstillingssteder: Bornholms Museum med historiske udstillinger, Melstedgård, bondegården med
landbrugsudstillinger, Hjorths Fabrik med keramikudstillinger og Erichsens Gård med by-, have- og
madkulturudstillinger.
Besøgstal 2005: 51.854 gæster, 9.206 flere end 2004.
2006: 52.431 gæster, 577 flere end 2005
Fordeling: BM 13.721 (14.233), EG 7.466 (8.230), MG 16.913 (15.540), HF 14.331 (13.851)
12
hBornholms Museum
- Som allerede nævnt havde vi i årets første måneder en vandreudstilling om Kähler, Ipsen og Hjorth. Efter at
udstillingen var blevet vist på Næstved Museum og Varde Museum var det vores tur. Da den var slut lod vi vores egen
del stå som en lille særudstilling i den lille Kunstsal året ud.

13
- Årets store udstilling på Bornholms Museum var udstillingen om DBJ – ”De Bornholmske Jernbaner”. Museet fik for
andet år i træk lov at låne optiker og modelbygger Jesper Reinfeldts fantastiske DBJ-modeljernbane, som han tidligere
selv har vist i Østermarie. Det er en enestående modeljernbane og den trækker mange interesserede besøgende.
- Årets lille juleudstilling stod Rasmus Normann Nilsen og vores ny museumsinspektør, Karen Munk-Nielsen for. Den
havde fokus på julemærkets historie, om støtten til dårligt stillede børns sygdom og elendighed, fra tuberkulosetiden og
de magre børn omkring århundredskiftet, til vore dages alt for fede unger. Børnehaver og de små klasser deltog med
deres egne julemærker og pyntede juletræer.
- Julen på museet sluttede med et arrangement i samarbejde med Rønne Kirke, et festligt arrangement, som altid
trækker rigtig mange mennesker, helligtrekongersaften, 6. januar i år!
hHjorths Fabrik
Særudstillinger:
- L. Hjorth – keramik gennem 150 år. En præsentation af Hjorths Fabriks virke fra den spæde start i Østergade i 1859 til
indretningen af fabrikken som Bornholms Keramikmuseum.
- Bornholmsk Værkstedskeramik - fra museets samlinger, en udstilling i tilknytning til Lars Serenas fornemme bog om
”Bornholmsk Værkstedskeramik”.
- European Ceramic Context 2 0 0 6, en stor international keramikbiennale, åbnede fredag 8. september. Fire parter
havde ansvar for arrangementet, Bornholms Kunstmuseum, som viste den moderne etablerede keramiske kunst,
Grønbechs Gård som viste unge europæiske keramiske arbejderes værker, Glas- og Keramikskolen i Nexø som deltog
med seminar og workshops og endelig Hjorths Fabrik som viste den europæiske industrikeramik. En begivenhed af
internationalt format som det var dejligt at deltage i. Med store priser til vindere på de tre udstillinger. Hjorths udstilling
blev vist i salen over butikken.
hMelstedgård
- Med udstillingen ”Kvijnnfolk” på Melstedgård (åbnet 2004) har vi sat fokus specielt på landbokvindens arbejde og
indsats i årene ca. 1850-1950. Udstillingen vil først blive afløst i 2007 af en udstilling om ”Korn, Møller og Brød” på
Bornholm.
hErichsens Gård
Erichsens gård fejrer 200års jubilæum i 2006 og 2007, hvor blev stuelængen blev bygget og taget i brug – som
tobaksfabrik! Men vi ville næppe kunne have genkendt den, for huset var kun otte fag lang og uden den karakteristiske
kvist over to fag over indgangsdøren.
På Erichsens Gård er der foruden ”mindestuerne” udstillinger om familierne, der har haft tilknytning til gården og
udstilling om danske kogebøger ca. 1850-1950.
Erichsens Gård har en særlige atmosfære af en svunden tid, med en romantisk kærlighedshistorie, de to store kunstnere
(Kr. Zahrtmann og Holger Drachmann) og et provinsielt borgerskabs tilværelse. Haven er noget helt særligt,

14
fuldstændig unikt, og fortæller også om en tid der var en gang. Den gamle bornholmske madkultur har vi sat i fokus,
med en udstilling i havehuset og med daglige aktiviteter. Her kan man smage på palthæsta, søvva og oppenholler!
________________________________________________________________________________________________
NY MUSEUMSFORMIDLER og NY MUSEUMSINSPEKTØR
1. februar 2006 begyndte da Rasmus Normann Nielsen, cand. mag. i historie og kommunikation fra RUC, som museets
museumsformidler. Han afløste Sanne Steenberg Hansen, som da havde været ansat hos os i ti år. Museumsformidleren
har mange forskellige arbejdsopgaver inden for formidlingen af museernes faste og skiftende udstillinger: Undervisning
af skoleelever på alle klasseniveauer, tilrettelægning af kurser for lærerne. Udarbejdelse af undervisningsmateriale,
hjemmeside, deltagelse i museets publikationsvirksomhed, være med når der laves udstillinger, sikre at
formidlingsniveauet også er tilpasset børn og unges verden. Deltage i arbejdet med museets hjemmeside, deltage i den
generelle markedsføring af museets mange aktiviteter mmm. Også formidling i kulturlandskabet hører under
formidlerens gebet!
1. august 2007 startede Karen Munch-Nielsen, historiker fra Københavns Universitet, som ung museumsinspektør med
”Nyere Tid” som sit arbejdsområde. Hun afløste Lars Serena, som havde været ansat som inspektør på halv tid.
Samtidig blev en stilling som markedsførings- og udstillingsmedarbejder nedlagt, således at vi kunne oprette en fuldtids
inspektørstilling. Karen får til opgave, dels at arbejde med museets samlinger fra nyere tid, dels at forestå eller tage del i
museets udstillings- og publikationsvirksomhed.
________________________________________________________________________________________________
IT, ARKIVER og BIBLIOTEKER
I november 2004 tog Bornholms Museum fat på den nærmest uendelige opgave: REGIN - Registrator interface. En
digital sags- og genstandsdatabase, tilhørende Kulturarvsstyrelsen og offentlig tilgængelig. De medarbejdere, der i
sommersæsonen er beskæftiget på vore arbejdende museer, ”fodrer” regin med tusindvis og atter tusindvis af data.
Museet har (pr. maj 2007) i alt 3460 sager publiceret i Regin. En sag omhandler eksempelvis en undersøgelse af en
stenalderboplads i Aaker, eller materiale om det bornholmske fjernfiskeri, eller arbejder af en keramiker, historien om
de ungarske flygtninge på Bornholm. Osv. Hver sag kan rumme mellem én og (exceptionelt)15.000 genstande!
(Museets gamle protokol, benyttet til indførelse af genstande 1894-1972 er én sag og rummer ca. 15.000 genstande.)
Men hvis man siger, at hver sag rummer i snit omtrent 200 genstande, har museets altså ca. 700.000 genstande, alt fra
træsko og traktorer til blonder og flintøkser. Dertil relevant arkiv- og billedmateriale. Alt dette skal beskrives,
fotograferes og lægges ind i Regin-databasen. Samtlige sager er dd. lagt ind i databasen, og alle sager er lagt ud på den
offentligt tilgængelige database: http://www.kulturarv.dk/mussam/index.jsp. Her finder man efterhånden samtlige
danske museers samlinger og man kan bladre i hvert museums samlinger. Og ikke mindst kan man søge på hvad som
helst. Hvad enten man arbejder videnskabeligt med at kortlægge fx forekomsten af en helt særlig type fibler i Danmark,
eller udbredelsen af et bestemt redskab eller som slægtsforsker er interesseret i at vide, hvordan alt det ens familie i
tidernes morgen har skænket et museum ser ud og er beskrevet.
Med regin har offentligheden overalt i verden – adgang til vores samlinger. Sådan skal det være. Man kan selvfølgelig
forestille sig, at det på længere sigt vil give ganske meget ekstraarbejde til museets personale.
Som eksempel en typisk forespørgsel, der nok kræver en ekstra indsats:

15
”Jeg er ved at samle materiale sammen om gamle danske vægtlodder før 1861. I den forbindelse har jeg via REGIN set
at Bornholms Museum har flere meget interessante stykker og der af har jeg et par spørgsmål ang. jeres lodder:
1) på billedet af 2610x02644 ses helt til venstre et lod med en ring i toppen, findes der et billede af dette lod? og er
både ring og lod af messing/malm? Er der nogle stempler på toppen af det så alderen kan afgøres? Endelig er det et 8
pundslod?
2) 0346x00001 1 stk. lod Chr. 5 1688 2P er dette lod af messing? Og findes der evt. et billede af det? (eller er det et
jernlod justeret 1888?)
3) 2610x01526 8P malmlod C5 1698, er der nogle årstal stempler på oversiden af dette?
4) 2610x02644 1 Lispund malmlod C5 1698 også her findes der årstal på oversiden?”
________________________________________________________________________________________________
MARKEDSFØRING
Markedsføringen er en stor, tung og bekostelig affære. Vores hovedindsats ligger på et samarbejde med Attraktionerne
med en folder, en helsides annonce i DUB, annoncer i avisen, kontakter til pressen, en meget god og hyppigt opdateret
hjemmeside, indtastning af alle arrangementer i diverse oplevelsesdatabaser. Mm.
________________________________________________________________________________________________
PUBLIKATIONER:
h
Foruden de allerede omtalte publikationer om Hjorths Fabrik og Kähler, Ipsen og
Hjorth, udgav vi i 2006 museernes årbog med artikler om begivenheder på det
kulturhistoriske museum og forskellige relevante artikler om arkæologien, fjernfiskeriet
og en bornholmer i Australien. Kunstmuseet deltog med en artikel om Herbert von
Garvens.
Div. foldere, postkort og plakater.
________________________________________________________________________________________________
KONSERVERING
Bornholms Museum har tegnet andel i Fælleskonserveringen på Kronborg. Vores første satsning er at få konserveret
vore skibsportrætter:
Bornholms Museum ejer en unik samling skibsportrætter. Vel op imod en 300 stykker. Enkelte er udstillet i vores gamle
søfartsafdeling under loftet på museet. De fleste er opbevaret på magasin, hvor de desværre ikke ses, men til gengæld –
i det næsten totale mørke - ikke tager skade på farve og papir. Men en del af billederne har det ikke for godt, de kan
tidligere have været udsat for fugt, de kan være malet på syreholdigt papir eller dårligt lærred. Eller der kan være andre
grunde til, at bevaringstilstanden ikke er den bedste. Derfor får museet samlingen konserveret på Fælleskonserveringen
på Kronborg, som vi af den grund har erhvervet en andel i. De første tre billeder er netop kommet tilbage fra
konserveringen. Et af dem er:

16
S/S Skandia af Rønne. Bygget til det nye Dampskibsselskab på Bornholm
af 1866 - i 1866.
Billedet er malet af Carl Julius Emil Olsen, 1818-1878. Født i
København, malerlære, fik undervisning på Kunstakademiet. Arbejdede
som malersvend til 1848. Han ernærede sig senere som
skibsportrætmaler, ca. fra 1853 til 1875.
Billedet var en gave i 1944 til Bornholms Museum fra frøken Johanne Thorsen, Rønne,
hvis far var dampskibsfører i selskabet.
Jørgen Peter Thorsen, 1833-1902 (billedet) var kaptajn på Skandia og Heimdal fra 1.
november 1866 til 1. september 1897.
Skibet blev bygget på Burmeister & Wain, ombygget 1879, solgt til Göteborg i 1899,
ophugget i København 1907.
________________________________________________________________________________________________
PERSONALET PÅ MUSEET I 2006:
Vi er en stor arbejdsplads!
hPERSONALE, ALLE AFDELINGER
Ann Vibeke Knudsen Museumsleder
Rasmus Normann Nielsen Museumsformidler
Karen Munk-Nielsen Museumsinspektør
Poul Forum Sørensen Bogholder, personalechef
Michael Andersen Museumstekniker
Allan Juhl Forvalter
Ingelise Pedersen deltid Rengøring
Bent Kofoed Museumstekniker
ARKÆOLOGI
Finn Ole Nielsen Museumsinspektør
Mogens Jensen deltid Museumstekniker
Jesper Jespersen Museumstekniker
Irene Møller deltid Museumsassistent
Per-Olof Olofsson deltid Medhjælper

hMIDLERTIDIGT ANSATTE I ARKÆOLOGIEN - - STUDERENDE O.A.
Michael Vennersdorf Michael Thorsen
Claudio Cassati Lasse Sørensen
Esben Aarsleff Anne Rosenberg
René Laursen Christina Seehusen
Anders Pihl Palle Østergaard Sørensen
Lars Bjarke Christensen Mads Dyhrfeld-Johnsen
David Brink Benny Staal
samt et antal danske og udenlandske studerende.
17
h PERSONALE TILKNYTTET ENKELTE AFDELINGER
Bornholms Museum
Lene Arnstrup Pedersen deltid Chefkustode
Linda Tranberg deltid Museumssekretær
Maria Tuniszewska Museumsassistent
Jørn Brandt deltid Kustode
Hjorths Fabrik
Marie Hjorth Afdelingsleder, keramiker
Ulla Hjorth Keramiker
Hanne Stange Keramiker
Claus Munch Keramiker
Signe Lassen Keramiker
Tena Lind Museumsmedarbejder
Annelise Lykkegaard deltid Kustode
Melstedgård
Steffen Dam deltid Forvalter
Lene Fassel deltid Museumsassistent
Lillian Meyer deltid Museumsassistent
Erik Hansen deltid Museumsassistent
Bent Andersen deltid Medhjælper
Merethe Plass deltid Kustode
Kirsten Olsen deltid Kustode
Kirsten Jensen deltid Kustode
Gunnar Hansen deltid Museumsassistent
Lene Hansen deltid Kustode
Anne Mette Tranberg deltid Kustode
Anette Nielsen deltid Kustode
Erichsens Gård

Hanne Vesløv Museumsassistent
Gitte Mikkelsen Museumsassistent
Guldborg Jensen deltid Kustode
Bjarne Sandemand deltid Havemand
Birgit Andersen deltid Kustode
Inge Andersen deltid Kustode
Gitte Jørgensen deltid Kustode
hFRIVILLIGE MEDARBEJDERE
André Jensen Billedarkiv
Niels Chr. Bohn Pihl Billeder, Anden Verdenskrig
Søren Nielsen Bibliotek
Erling Juul-Pedersen Bibliotek, arkivalier, kort m.v.
18
Personalerepræsentant i bestyrelsen: Michael Andersen
Sikkerhedsrepræsentanter: Michael Andersen, Claus Munch og Steffen Dam
________________________________________________________________________________________________
BYGNINGER, MAGASINER, UDENOMSAREALER MM.
hBornholms Museum
En udbygning af Bornholms Museum er i 2007 kommet det skridt nærmere, at vi har fået fjernet bådene fra vores grund
i Smedegade, således at man nu principielt ville kunne gå i gang med at bygge en længe ud mod Smedegade. Desværre
synes det ikke at være lige op over.
Stadig må man konstatere, at museets bygninger i Sct. Mortensgade og Rolighedsgade trænger til tagomlægninger,
isoleringer og ombygninger!!
Det er udgifter, som ikke kan findes i de sædvanlige budgetter og det er desværre også beløb, driftsmidler, som ingen
fonde vil hjælpe os med.
- Taget på museets udstillingsbygninger skal omlægges og isoleres. (Hele Lille Madsegade kareen)
- Taget på kirkelejligheden (den gamle Valgmenighedskirke) i Sct. Mortensgade skal omlægges, isoleres og tagrummet
indrettes til kontorer/værelser.
- Hele ”den gule længe” i Rolighedsgade skal renoveres: det indebærer tagomlægning, isoleringer af tag og stueetage,
indretning af kontorer i tagetage, etablering af tidssvarende toiletforhold, etc. Det er ting, der skal gøres på et tidspunkt.
Vi håber der kan skaffes ressourcer til at tage hul på projekteringen, så arbejdet kan blive sat i gang i overskuelig
fremtid.
Af vigtige ændringer har vi dog i 2006 fået gennemmoderniseret en toilettilbygning til kontorerne i Rolighedsgade.
hHjorths Fabrik
Med en donation fra Sparekassen Bornholms Fond på kr. 890.000 kr. kan vi i 2007 tage hul på istandsættelse af
”Kommandantlængen” i forlængelse af udstillingsbygningen. Det vil indebære, at der bliver bygget en forbindelsesgang
mellem de to bygninger og rummet i kommandantlængen udnyttes til udstillinger; først og fremmest om de keramiske
arbejdere og fabrikken Søholm.
Arbejdet udføres af arkitektfirmaet ”Blå Streg”.

Det er første etape af tre, anden etape er istandsættelse af tagene over ovnbygningen og indretning af værksteder for
gæstekeramikere. Tredje etape er istandsættelse af fabrikantboligen og indretning af udstillingsfaciliteter der til den
nyere keramik.
hErichsens Gård
Erichsens Gård kræver løbende vedligeholdelse. Tage har det efterhånden ikke alt for godt, specielt modstår de ikke
fygesne. Men netop sommerfuglestøvet – som det faktisk kræver en indsats at bevare – er en betydningsfuld del af
stedets oplevelse.
19
hMelstedgård
Vinterpasning af vore dyr på Melstedgård har altid været en vanskelig og relativt bekostelig affære. Og alligevel
utilfredsstillende, da dyrene langt fra har været overvåget døgnet rundt. Vi har nu en aftale med Ravnsgård Rideskole i
Østermarie, som for et månedligt beløb har opstaldet dyrene fra 1. november til 1. maj. Det fungerer tilfredsstillende.
Tækkearbejder blev gennemført i 2005 og foråret 2006 af østre længe og stuehuset. Tagene kommer nu hurtigt efter
hinanden; de skal tækkes hyppigere end normalt, måske pga. en øget forurening som betyder at stråene/halmen
nedbrydes hurtigere. Måske er holdbarheden på strå/halm heller ikke så god længere. Oprindelig gav
Kulturarvsstyrelsen 50% i støtte til stråtækninger af fredede huse. Det
ophørte fra 2005. Til gengæld var kommunen behjælpelige med tilskud.
Vi fortsætter tækkearbejderne i 2007 og de kommende år.
Tejn Mølle blev flyttet til Melstedgård i 2006. Det var en voldsom opgave
– men det var der faktisk heller ingen der tvivlede på da vi tog fat. Hvis
man ikke glemmer, hvor besværlige den slags opgaver er, så ville der ikke
ske så meget af den slags! Nu troner møllen på toppen af en bakke vest
for Melstedgård. Som vinterforanstaltning sættes vingerne først på til
foråret. Vingerne er færdige. De mangler dog nogle særlige ”lameller”,
som er ganske specielle og som vi må søge særligt tilskud til at få
fremstillet. Om det lykkes eller hvornår vides ikke i skrivende stund. En
anden ting er en særlig spånvægbeklædning; fremstilling af disse spån
kræver en maskine – som findes et sted i Danmark, men ikke pt. er i
funktion. Det kan evt. løses – midlertidigt - med en anden type
tilgængelige spåner. Men i hvert fald er møllen nu flyttet og har indtaget
sin kommende plads over for Melstedgård. ”Detaljerne” skal så pusles på
plads, så den igen kommer til at male mel og grutte korn til dyrene.
Møllens nedtagning og opsætning har kostet i alt 2,35 mio kr. modsvaret
af tilskud fra Kuas 250.000 kr., Kulturministeriet 1 mio,
Fødevareministeriet 1 mio og den fantastiske Sparekassefond 100.000 kr.

20
hKastellet.
Kastelstårnet blev sidst kalket i 2005. Mureren er bestilt til kalkning i 2007. Bornholms Museum overtog Kastellet i
2002. Foreningen Kastellets Venner og Forsvarsmuseet har kunnet fortsætte deres virksomhed på stedet uden husleje,
som den lille museum med et meget begrænset antal besøgende ikke har økonomi til. Vedligeholdelsesudgifter koster i
snit 60.000 kr pr. år. Museet søgte Bornholms Kommune om dette tilskud i 2006, men da økonomien i kommunen som
bekendt var anstrengt, fik vi – om end positive tilkendegivelser – et afslag. Vi søger igen i budgettet 2007 – museet kan
ikke udrede disse midler i sit eget temmeligt skrabede budget - til at vedligeholde dette markante bornholmske
kulturminde uden støtte fra kommunen. Vi søger midler både til vedligeholdelse og til pasning af de grønne områder.
Vi har i oktober 2006 klaget til Fredningsnævnet over et afslag på at bevare et hegn, som kommenen har opsat for at
kunne afgræsse området med får. Vi afventer stadig en afgørelse.
hMagasiner
Museet har overtaget fem bunkere à ca. 100 kvm. Hertil flyttes uhensigtsmæssigt opbevarede genstande fra museets
lofter, kældre o.a.
Et magasin (privatejet, genstandene i dårlig stand) på Gadegård i Knudsker, ønskes flyttet et velegnet magasin (som fx
kunne være et af militærets gamle magasiner i Stausdal). Af magasiner har vi i øvrigt: Bunker i Rønne,
Valgmenighedskirken i Sct. Mortensgade, Rønne.
hBilerne
Museet har to biler, en kassevogn til div. opgaver og en mindre bil til arkæologernes brug.
hBåden(e)
Museets sejlende båd hedder Thor. Ligger i Sydhavnen. Trænger til vedligeholdelse. Museumsforeningens medlemmer
er velkomne til at benytte den – og hjælpe til med vedligeholdelse – både på den og museets øvrige både, som nu er
placeret på værftet i Sydhavnen.
_______________________________________________________________________________________________
TAK TIL ALLE
Vi vil først og fremmest takke de fonde og andre instanser, der med ekstra tilskud har gjort det muligt for os at løse
særlige opgaver. Det drejer sig om:
Dronning Margrethe II`s Arkæologiske Fond (helleristninger)
Christian X’s Fond (Hjorth)
Augustinus Fonden (Hjorth)
Bergiafonden (Hjorth)
Fødeministeriet (Stubmøllen)
Grosserer L.F. Foghts Fond (Hjorth)
Højesteretssagfører C.L. David Fond for Slægt og Venner (Hjorth)
Kulturarvsstyrelsen (Sorte Muld, Udgravninger, stubmøllen)
Kulturministeriet (Stubmøllen)
Munksgaardfonden (Udgravninger)
Nordea Danmark Fonden (Hjorth, DBJ-bogen)

21
Ny Carlsbergfondet (Hjorth)
Sparekassen Bornholms Fond (Hjorth, Stubmøllen, Sikringsmontre)
Velux Fonden (Hjorth)
Zeuthens Mindelegat (Hjorth)
En særlig tak til ”Bornholms Brand” for samarbejdet omkring ”Åbne Museer”. Det blev en stor succes både i 2005 og
2006.
Endelig vil vi atter i år takke først og fremmest alle vore mange medarbejdere, såvel fastansatte, frivillige som folk der
er tilknyttet på anden vis. Uden disse mange menneskers store engagement og indsats ville det ikke være muligt at drive
denne efterhånden temmelig store virksomhed.
Vi vil også godt takke bestyrelsesmedlemmerne for deres interesse for og engagement i museernes mangesidede
arbejdsopgaver.
Dernæst vil vi takke de mange mennesker, der i årets beløb har betænkt museet med genstande, fotos og dokumenter,
som de af forskellige grunde synes skal bevares for eftertiden. Som det forhåbentlig er fremgået af beretningen er vi
meget taknemmelige for disse gaver, som er med til at fortælle nye og overraskende historier om Bornholm.
Vi vil selvfølgelig også takke Bornholm Regionskommune, som vores eneste lokale bidragyder. Ikke mindst ”Fritid og
Kultur”, politikere og embedsmænd for et godt samarbejde i det forløbne år.
Til allersidst vil vi takke den lokale presse, Bornholms Tidende, Bornholms Radio og TV2 Bornholm, for interesse for
vores arbejde. Vi har brug for den synlighed, pressen hjælper os til, for at blive hørt og set i det bornholmske samfund.
Ann Vibeke Knudsen
1. maj 2007