DEMENSVENLIGE KOMMUNER

1. BEDRE SYGDOMSFORLØB
FOR PERSONER MED DEMENS
Demens er en af de mest frygtede sygdomme hos gruppen af 55-årige og derover. Derfor ligger det
kommunerne på sinde at kunne tilbyde borgerne et forløb og støtte, som giver mening. Det betyder
blandt andet, at man ikke kastes rundt til forskellige instanser, i en situation som i forvejen presser
den enkelte borger og resten af familien voldsomt.
Når mistanken opstår og sygdommen rammer, opstår en række presserende behov, som kræver en
tidlig indsats. Personen med demens har behov for at kunne planlægge sin fremtid, forstå sygdommen
og symptomerne, bevare sit netværk og sociale relationer og bevare fysisk og mental aktivitet.
Der opstår med tiden et voksende behov for ekstra hjælp ved andre sygdomme og et behov for at
kunne udtrykke egne ønsker og behov. Skal det lykkes at skabe bedre sygdomsforløb for personer
med demens, er diagnosen afgørende. Diagnosen giver adgang til den nødvendige viden, støtte
og pleje. Dertil kommer, at den tidlige diagnose er afgørende for at kunne nedsætte hastigheden af
sygdommens udvikling, hvilket giver langt større livskvalitet for den enkelte, men også minimerer
den økonomiske belastning i kommunen, da udgifterne til pleje og omsorg stiger voldsomt i takt
med sygdommens udvikling. Den tidlige diagnose kan dog ofte være en udfordring. Ifølge Nationalt
Videncenter for Demens har under 50 % af personer med demenssymptomer en diagnose. Dette
skyldes tabu og frygt for stigmatisering, meget begrænset viden om sygdommens symptomer, om
hvornår man skal reagere og om betydningen af at få en diagnose.
I arbejdet med at skabe et bedre sygdomsforløb med demens, har vi i Demensrummet sat fokus
på forebyggelse, tidlig opsporing, det gode udredningsforløb, tilbud, støtte og rehabilitering, samt
brugen af velfærdsteknologi.
UDFORDRINGER
I arbejdet med at sikre bedre sygdomsforløb for personer med demens, står kommunerne overfor en
række udfordringer. Hvor nogle udfordringer er lokale, går andre problemstillinger igen på tværs af
kommunerne. Nedenfor er opstillet en række generelle udfordringer fra de seks kommuner.
TABU OG MANGLENDE VIDEN OM SYGDOM OG SYMPTOMER
Generelt oplever kommuner udfordringer omkring tabuisering om manglende viden om demenssygdomme,
hvilket forhindrer den tidlige opsporing og den tidlige dialog med borgere med begyndende
demenssygdomme.
SAMARBEJDE OG KAPACITET OMKRING UDREDNINGEN
Derudover ønsker flere kommuner et tættere samarbejde med de praktiserende læger, for at sikre
bedre og hurtigere udredningsforløb. Der opleves også en udfordring i forhold til ventetider hos
specialiserede udredningsenheder.
FLEKSIBLE OG ATTRAKTIVE TILBUD
Flere af kommunerne er også udfordret på at nå ud til borgerne med de rigtige tilbud og sammensætte
et individualiseret og tilpasset forløb som giver mening for borgeren med demens og bidrager til et
aktivt og værdigt liv fx yngre borgere med demens. Også i støtten til udadreagerende borgere oplever
kommunerne udfordringer med at tilbyde og inkludere dem i meningsgivende og aktiviteter.
16