DEMENSVENLIGE KOMMUNER

VELFÆRDSTEKNOLOGI
– INDSPARK FRA LONE GAEDT, TEKNOLOGISK INSTITUT
På demensområdet findes en lang række tilbud om velfærdsteknologi. På mange virker det dog intuitivt
forkert at lade en maskine overtage den funktion som hidtil er blevet varetaget af et menneske.
Men i nogle tilfælde kan det være meningsfyldt. Der er situationer, hvor det er mest naturligt at være
alene; når man skal sove om natten – eller når man er på toilettet. Det essentielle er, ifølge Teknologisk
Institut, at den intuitive, æstetiske og velfungerende teknologi introduceres tidligt i forløbet.
Vi bad Seniorkonsulent, Lone Gaedt fra Teknologisk Institut, Center for Velfærds- og Interaktionsteknologi,
sætte ord på, hvilke udfordringer og muligheder en demensvenlig kommune kan møde i
brugen af velfærdsteknologi på demensområdet.
HVAD ER DE PRIMÆRE UDFORDRINGER SOM EN “DEMENSVENLIG” KOMMUNE
SKAL VÆRE OPMÆRKSOM PÅ?
Indsatsen omkring og implementeringen af demensteknologi skal struktureres og planlægges. Hertil
hører fx ledelsesforankring og -opbakning, økonomi, placering af bevillingskompetence, information
og uddannelse. Indsatsen omkring demensteknologi hviler oplagt på skuldrene af uddannede og
kompetente demensspidskompetencer, som akkumulerer vigtige erfaringer med eksisterende hjælpemidler,
teknologier, systemer og projekter ift. de komplekse hukommelses-, sanse- og adfærdsmæssige,
mentalt-intellektuelle og kropslige funktionstab. På dette grundlag vil demensspidskompetencerne
kunne arbejde målrettet med at skabe vellykkede match mellem borgere og teknologi.
HVOR SER DU DE STØRSTE MULIGHEDER FOR AT EN KOMMUNE KAN BLIVE MERE
“DEMENSVENLIG”?
Når man har fundet de spidskompetencer, der skal forestå arbejdet med afprøvning, opfølgning og
implementering af demensteknologierne, er det praktisk at etablere en fysisk udstilling, et livinglab,
en udlåns- og biblioteksordning eller lignende, der er placeret geografisk hensigtsmæssigt for
borgere, pårørende, (front)personaler m.fl. Dette vil gøre det praktisk muligt for interesserede at få
´hands-on´ på teknologierne og finde løsningen for den enkelte, unikke borger. Medarbejdere der
arbejder ´borgernært´, bør også uddannes mhp. at få generel viden om de eksisterende teknologier,
så de både kan spotte borgere, der kan blive mere selvhjulpne med teknologi og understøtte at
borgerne får teknologierne tidligt i sygdomsforløbet.
TRE GODE RÅD TIL EN DEMENSVENLIG KOMMUNE.
•§
Strukturer indsatsen: hvilke mål og planer har man i kommunen? Hvem tager sig af hvad? Husk at
tænke velfærds- og demensteknologi ind i nyopførelse af plejecentre og ældreboliger.
•§
Uddan demensspidskompetencer og giv frontarbejdere et kompetenceløft ift. demensteknologi,
også indeholdende etiske og juridiske aspekter.
•§
Skab vellykkede match med demensteknologi(er) og formidl den gode historie. Det videre arbejde
med demensteknologi næres af fortællingen om det, der går godt.
OM LONE GAEDT
Lone Gaedt, fysioterapeut, M.Ed. og seniorkonsulent på Teknologisk Institut, Center for Velfærds- og
Interaktionsteknologi i Odense. Tlf: 72202182 mail: lgt@dti.dk
Har i over 30 år arbejdet med ældre og demens, samt med undervisning inden for sundhedsområdet.
Har de seneste 10 år arbejdet specifikt med velfærdsteknologier der retter sig mod fysiske,
kognitive og adfærdsmæssige funktionstab. Holder oplæg og temadage, underviser, evaluerer og
afrapporterer om effekten af en række velfærdsteknologier.
23