AARHUS KOMMUNE I Aarhus Kommune tilbydes familie og netværk rådgivning og vejledning ved bl.a. demensbutikken, demenskoordinatorer og demensnøglepersoner. Endvidere er der tilbud om samtale- og netværksgrupper, hjemmedemenstræning, aflastning i hjemmet, psykologsamtaler, årlige foredrag og fortløbende praksisuddannelse. Tilbuddene kommunikeres via hjemmesider, annoncer, netværk og gennem samarbejdspartnere med fornuftigt udbytte – men alting kan optimeres. HILLERØD KOMMUNE •§ Demens café hver måned •§ Temaaftener •§ Pårørendegrupper for ægtefæller og andre pårørende •§ Café for alle pårørende – temamøder •§ Individuelle samtaler med pårørendekonsulenten •§ Kurser om demens for patienter og deres pårørende (Hillerød Hospital – hukommelsesklinikken). •§ Motion for demente og deres pårørende via LOF •§ ”Aktiv i din hverdag”/hverdagsrehabilitering NÆSTVED KOMMUNE •§ Samværsgrupper for pårørende med fokus på mestringsstrategier som pårørende STEVNS KOMMUNE I den periode vi mødte Ulla og Lars (se case i kapitel 1), havde kommunen forvejen kendskab til 5 andre ægtepar, der alle stod med samme udfordringer. De var stort set jævnaldrende, og fælles for dem alle var et ønske om oplevelser, de kunne få sammen som par. Herved opstod ideen til Fredagscafeen. Der er 2 personaler tilknyttet, en aktivitetsmedarbejder fra deres demensdagcenter, samt den lokale demenskoordinator. Det var vigtigt, at det nye tilbud ikke virkede for ”kommunalt”, da kommunen af erfaring vidste, at det kunne holde nogen fra at komme. Derfor blev det besluttet, at de lejede sig ind på det lokale sociale værested Cafe Stevnen, som drives af KFUM. ”Til at starte med deltog 5 ægtepar, men cafeen vokser fortsat, og der kommer nu ca. 9 ægtepar hver gang. Vi tager på udflugter , og har sammen besøgt: Den Blå Planet, Knuthenborg Safaripark, det lokale historiske arkiv. Vi spiller spil, laver fysiske aktiviteter, og inviterer foredragsholdere. En af brugerne er tidligere amatør-revyskuespiller, og kan stadig underholde på sjoveste vis. Men de fleste gange bliver der bare hygget, grinet og sunget”. I begyndelsen delte de sig, således at et personale gik med de pårørende og et andet personale lavede aktiviteter med borgerne med demenssygdom. Det virkede godt, da de pårørende lærte hinanden godt at kende, men ideen med at få oplevelser sammen som par gik lidt i stykker, ”så efter 3 gange blev vi enige om, at de pårørende fremover mødes i pårørendegruppe. Det er tydeligt, at alle nyder samværet, både borgerne med demens, men i høj grad også de pårørende. Den meget afslappede stemning, og den fælles forståelse alle har for hinanden, udgør et frirum, hvor især de pårørende, kan slappe af og lægge paraderne ned”. En stor sidegevinst er, at parrene nu kender hinanden så godt, at de også mødes privat, og har derved skabt et helt nyt netværk. 30
VARDE KOMMUNE På Varde Kommunes demensplejecentre er der pårørendegrupper, hvor alle ægtefæller regelmæssigt mødes. Grupperne modtager supervision fra ansatte på plejehjemmet. Her drøfter de pårørende oplevelser og følelsesmæssige udfordrende situationer med hinanden og lærer af hinandens erfaringer. Det giver, ud over et sted at få talt om de udfordringer, man som ægtefælle oplever, også et fantastisk miljø blandt de pårørende på plejecentret. Varde Kommune har tre pårørendegrupper, som er for pårørende til demensramte, både til demensramte i egen bolig og demensramte, som bor på plejecenter. 31
Change language