DEMENSVENLIGE KOMMUNER

DEMENSVENLIG KOMMUNE
- INDSPARK FRA KAREN TANNEBÆK, NATIONALT VIDENCENTER FOR DEMENS
Gennem hele forløbet i Demensrummet, har det Nationale Videncenter for Demens, bidraget med
deres viden og erfaringer til kommunerne. Vi har derfor også bedt uddannelsesleder, Karen Tannebæk,
sætte hendes ord på udfordringer og mulighed i arbejdet imod at blive en demensvenlig
kommune.
HVAD ER DE PRIMÆRE UDFORDRINGER, SOM EN DEMENSVENLIG KOMMUNE,
SKAL VÆRE OPMÆRKSOM PÅ?
Det er en stor opgave, som både går på tværs af kommunens mange tilbud til borgerne og som også
kræver, at kommunen arbejder tæt sammen med hospitaler, praktiserende læger og andre aktører,
for at det lykkes. Det kan kræve opfindsomhed og behov for at tænke nyt med de økonomiske
udfordringer, som mange kommuner står i. Erklærer man sig som demensvenlig kommune, vil der
uden tvivl også komme fokus på området på godt og ondt, og der skabes forventninger, som kommunen
skal være parat til at imødekomme.
HVOR SER DU DE STØRSTE MULIGHEDER FOR, AT EN KOMMUNE KAN BLIVER
MERE DEMENSVENLIG?
At man som kommune gennemgår kommunens eksisterende indsats og måden de tilbydes eller
beskrives for borgerne. I gennemgangen fokuseres på sammenhæng og fleksibilitet og hvordan de
kan tilpasses borgere med demens. Hvordan kan kommunen være med til at fremme og sikre trivsel,
sikkerhed, sundhed og tryghed for de borgere, der lever med kognitiv svækkelse? Tænk hele vejen
rundt, men altid ud fra borgerens perspektiv.
TRE GODE RÅD TIL EN DEMENSVENLIG KOMMUNE:
•§
Investér i uddannelse og kompetenceløft af medarbejdere og ledere, der arbejder med mennesker
med demens.
•§
Tænk altid kvalitet og sammenhæng ind i de kommunale tilbud og gør dem fleksible, så de løbende
kan tilpasses den enkelte borger.
•§
Vær proaktiv i indsatsen - tænk i at være på forkant frem for kun at sætte ind, når det brænder på.
OM KAREN TANNEBÆK
Karen Tannebæk, uddannelsesleder ved Nationalt Videnscenter for Demens
78