58 | COOP – IT´S SAFE MAGASIN ”Vi udvidede samarbejdet til hele løsningen, da vi kunne se, at det fungerede, og da vi var 100 procent sikre på, at Konica Minolta kunne honorere vores servicekrav.” Martin Rud Jakobsen, systemkonsulent COOP IT COOP SAMLER SERVICE OG SUPPORT Hos dagligvaregiganten COOP har de en af Danmarks største NetApp-installationer. Nu har Konica Minolta overtaget service og support på hele løsningen. Konica Minolta Business Solutions Denmark a/s
IT´S SAFE MAGASIN – COOP | 59 Med godt 1200 servere og en kapacitet på i alt 3,5 PB hører NetApp-installationen hos COOP til sværvægterne herhjemme. Det skyldes, at man hos it-afdelingen styrer det administrative bagland for et vidt forgrenet net af butikker over hele landet. Det sker via en blanding af virtuelle servere og fysiske, dedikerede servere til bestemte opgaver. Systemansvarlig Martin Rud Jakobsen fra COOP IT sidder i afdelingen for infrastrukturudvikling, men har i høj grad også fingeren på pulsen, når det gælder driften af den store installation. Han fortæller lidt om udfordringerne: ”Vi prioriterer driftssikkerhed, overvågning og management højt, fordi det kan blive meget dyrt, hvis der sker nedbrud, eller hvis data går tabt. Som et led i arbejdet med hele tiden at optimere på installationen har vi også set nærmere på hele service- og supportdelen, og det har ført til, at vi har valgt Konica Minolta som ny samarbejdspartner på begge felter,” forklarer han. SERVICE BLEV FLYTTET SOM DET FØRSTE Det første område, der blev flyttet over til Konica Minolta, var serviceaftalerne. Som allerede nævnt kører COOPs installation efter strenge standarder, og derfor gik man forsigtigt frem i starten. ”Vi har stramme serviceaftaler, hvor der for eksempel skal ligge nye dele inden for meget kort tid, hvis noget går i stykker. Så vores samarbejdspartner skal kunne opbygge og administrere et minilager af de dele, der oftest er brug for. For at være på den sikre side afprøvede vi først servicesamarbejdet med Konica Minolta ved at overføre ét af systemerne til dem for at teste, hvordan det fungerede,” siger Martin Rud Jakobsen. Det viste sig at fungere fuldt tilfredsstillende, og efter et stykke tid blev serviceaftalerne for hele installationen flyttet over. ”Vi udvidede samarbejdet til hele løsningen, da vi kunne se, at det fungerede, og da vi var 100 procent sikre på, at Konica Minolta kunne honorere vores servicekrav,” fastslår den systemansvarlige fra COOP IT. SUPPORT HAR OGSÅ UDVIKLET SIG Supportkontrakten kom også til diskussion, og for COOP IT gav det god mening at samle det hele ét sted. Martin Rud Jakobsen forklarer: ”Vi kunne se fordelene ved at samle service og support under én paraply hos dygtige fagfolk, der i forvejen kender vores installation ud og ind. Det giver en god synergi, og det betyder, at vi ofte kan spare værdifuld tid. Alt dette naturligvis kun under forudsætning af, at folkene kan deres kram, og det kan de hos Konica Minolta. Vi bruger også deres konsulenter til support og til afgrænsede projekter, hvor vi ikke selv har kapacitet til at gennemføre dem.” Det samarbejde har fungeret fuldt tilfredsstillende, og specialisterne fra Konica Minolta har allerede varetaget nogle opgaver omkring blandt andet opgraderinger. Hos COOP IT regner de med, at der også fremover vil ske en uddelegering af forskellige, mindre projekter, der nu kan lægges ud af huset. Det giver fleksibilitet og strækker de interne ressourcer. DET SKAL VÆRE EN REEL AFLASTNING For de ansvarlige hos COOP IT er det alt afgørende, at samarbejdet omkring service og support med Konica Minolta repræsenterer en reel værdi. Som systemansvarlig Martin Rud Jakobsen udtrykker det: ”Det allervigtigste i vores samarbejde er, at konsulenterne er selvkørende. De skal tage fat og tage ansvar. Og så skal de selv køre projekter og opgaver hele vejen igennem. Kun på den måde bliver de en reel aflastning af vores folk. Og det er så her, at jeg igen må understrege vigtigheden af, at specialisterne udefra kender vores store installation indefra. Det er ganske enkelt guld værd, at Konica Minoltas team bare kan gå i gang uden den store briefing, og uden at skulle sætte sig ind i hele installationen hver gang.” For COOP IT har det set i det perspektiv været en dobbelt gevinst at overlade hele service- og supportdelen til Konica Minolta. Dels er der det økonomiske aspekt, for det har været muligt at sætte udgifterne markant ned. Og dels er der den ekstra bonus, at man ikke starter fra scratch hver gang, men har et team til rådighed, der kan gå i gang med det samme og køre projekterne hjem alene. Konica Minolta Business Solutions Denmark a/s