Hvorfor stopper lærerne i folkeskolen?

I denne delanalyse undersøges de emner, som lærerne i undersøgelsen har angivet som årsager
til, at de er stoppet. Det er fx emner som ”arbejdsglæde”, ”lov 409” og ” dårlig ledelse”. Nogle
af disse emner bliver kun berørt af ganske få lærere, mens andre går igen i rigtig mange svar.
Det er særligt de emner, som bliver berørt i rigtig mange svar, som vi i denne delanalyse vil stille
skarpt på.
Ved at kigge på de emner, der optræder mange gange i svarene, har vi undersøgt, om der tegner
sig mønstre. Ærindet har været at beskrive, hvad det mere specifikt er for nogle oplevelser,
der har fyldt hos lærerne, når de peger på fx ”dårlig ledelse” eller ”lov 409” som begrundelse
for at stoppe.
Det er dog vigtigt at understrege, at de forskellige tematikker ikke nødvendigvis opleves som
adskilte af lærerne. Dette afstedkommer derfor, at det samme stykke tekst ofte vil være kodet
under flere emner, hvorfor man også kan støde på det samme citat under flere forskellige overskrifter.
Vi har af hensyn til læserne bestræbt os på at holde gentagelser på et minimum, men
i tilfælde hvor samme stykke tekst bidrager til at beskrive flere forskellige emner, har vi ladet
dette hensyn veje tungere end ønsket om at undgå gentagelser.
Folkestemningen
Mange lærere peger på, at den negative omtale i medierne i forbindelse med lockouten, lov 409
og reformen var en ubehagelig og nogle gange rystende oplevelse:
””
De store avisannoncer under lockouten i 2013, hvor hele lærerstanden blev udråbt som dovne,
forkælede, uduelige personer, ramte så hårdt. Det kan ikke beskrives. Når man et helt lærerliv
synes, man har gjort det så godt man kan og brugt mange flere timer, end man fik løn for... ja,
så var det nemt at smide efterlønsbeviset i en alder af 63 år. Jeg var glad for mit arbejde, og
var lockout og lov 409 ikke kommet, var jeg også fortsat til de 65 … men jeg mistede fuldstændig
arbejdsglæden og motivationen, og så kunne jeg ikke være den gode lærer, jeg gerne ville
være, så valget var ikke svært!
””
Jeg syntes ikke, det var en attraktiv arbejdsplads længere. Da jeg startede som lærer i 2004,
blev faget omtalt med respekt af politikerne og i medierne. Jeg var stolt af at være lærer.
Undervejs i mit virke som lærer oplevede jeg flere og flere besparelser, hvilket betød færre og
færre ressourcer til at lave det samme stykke arbejde, og jobbet blev følgelig mindre og mindre
attraktivt. Op til, under og efter lockouten blev folkeskolen og lærerstanden i den grad underkendt
af politikerne, og det gav det sidste skub til at stoppe som lærer i folkeskolen.
””
Jeg synes, at det var for uoverskueligt med den nye reform. Jeg har følt mig umyndiggjort i
processen, og udtalelser fra skolens ledelse og såkaldte eksperter om, at vi nu skulle lave en mere
varieret undervisning til ungerne, og at vi nu skulle undervise med målsætning osv,. synes jeg var
en ren fornærmelse af det arbejde, jeg og mange af mine kolleger har lavet i rigtig mange år. I
processen er der ikke nogen, som har villet lytte til os som lærere. Vi var jo dovne og dumme.
””
Vrede over lockouten af lærerne. Måden, vi blev behandlet på. Reformen som skulle betales
med lærernes forberedelsestid. Løgnene om lærernes arbejdstid, som blev spredt i medierne.
Loven om arbejdstid. Ufleksibel arbejdstid. Manglende tillid til os som fagfolk. Alt sammen med
til, at det ikke mere er muligt at udføre arbejdet som lærer, så jeg selv kunne være tilfreds. Har
været en glad lærer i 37 år.
Hvorfor stopper lærerne i folkeskolen? 19