Hvorfor stopper lærerne i folkeskolen?

I denne tredje og sidste analysedel ser vi nærmere på vore kilder og på, om der tegner sig særlige
kendetegn eller grupperinger, og hvor store de forskellige grupperinger i så fald er. Det er
derfor også denne analysedel, der lægger sig tættest op ad mere klassiske kvantitative surveys,
hvor der ofte vil være et særligt fokus på, hvordan svar fordeler sig i på forhånd valgte grupperinger
af svarpersoner som fx mænd, kvinder eller særlige aldersgrupper.
Undersøgelsens design er ikke indrettet til den kildespecifikke analyseform, da der fx ikke er
spurgt om hverken køn, alder eller hvilken skole eller kommune, lærerne har forladt. Når rapporten
alligevel indeholder et afsnit med et kildespecifikt fokus, er det fordi mange af lærerne
faktisk direkte eller indirekte har oplyst om sådanne forhold. På grund af det relativt store antal
svar er det muligt at bruge nogle af disse oplysninger til enten at nuancere eller uddybe nogle af
de antagelser eller myter, der kan findes i andre undersøgelser eller i offentlige debatter om lærere
og skoler. Derudover er det muligt at bruge oplysningerne til at belyse nogle bevægemønstre
blandt lærere, idet vi kan se, hvor lærerne har søgt hen, når de har søgt væk fra folkeskolen.
I alt har 405 personer besvaret spørgeskemaet. Stort set alle er lærere. Kun 10 svarpersoner har
angivet en anden professionel baggrund som enten pædagoger, ledere eller bibliotekarer, mens
fire svarpersoner slet ikke har angivet deres professionsbaggrund. Derfor har undersøgelsen
primært informeret os om, hvorfor lærere stopper i folkeskolen.
Alder
Selvom undersøgelsen ikke har indeholdt spørgsmål om alder, fremgår det alligevel, at lærerne
er meget forskellige steder i livet. Alderen står ikke direkte nævnt i ret mange svar, men til gengæld
har en del skrevet, hvor længe de har været lærere, eller har skrevet om pension, barsel
eller logistiske problemer med at hente og bringe egne børn. På den måde giver svarene nogle
indikationer om, hvorvidt der er tale om unge eller ældre lærere.
30 af lærerne skriver, at de er stoppet, fordi de er gået på pension, og 19, fordi de er gået på
efterløn. Gruppen af efterlønnere og pensionister har det til fælles, at de næsten alle fortæller,
at de har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet før tid. De fortæller, at deres oplevelse af forringede
vilkår for at udøve lærergerningen har betydet, at de har besluttet at gå på pension eller
efterløn flere år før oprindeligt planlagt.
35 lærere skriver eksplicit, at de har arbejdet som lærer i mindre end 10 år. Her har vi altså med
sikkerhed at gøre med de relativt nye lærere. Derudover fortæller andre 70 lærere, at de befinder
sig i midten af deres arbejdsliv, idet de har arbejdet mellem 10-20 år. Endelig fortæller 24
lærere ikke om, hvor mange år de har været lærere, men til gengæld refererer de til sammenhængen
mellem arbejdsliv og familieliv og hensynet til egne børn i skole og institution som en
medvirkende årsag til, at de er stoppet i folkeskolen. Vi kan ikke vide, om denne sidste gruppe er
i midten eller i starten af deres lærerarbejdsliv, da de kan være startet sent/tidligt og/eller have
fået børn i en sen/tidlig alder. Men vi kan formentlig udelukke, at der skulle være tale om seniorer.
Dette er vigtigt, fordi vi på den baggrund kan udelukke, at det alene eller i hovedsagen er én
bestemt aldersgruppe af lærere, der forlader folkeskolen. Når kvantitative undersøgelser eller
taludtræk, som nævnt i indledningen, har givet anledning til, at opmærksomhed og bekymring
rettes mod bestemte aldersgrupper af lærere, som har set ud til i særlig grad at forlade folkeskolen
(Jonassen 2016; Lauth & Lange 2014; Ritzau 2016), så kan undersøgelsen være med til
Hvorfor stopper lærerne i folkeskolen? 43