Hvorfor stopper lærerne i folkeskolen?

””
Grundet arbejdstidsaftalen følte jeg altid, at jeg var bagud. Undervisningsforløbene blev
tynde og overfladiske. Jeg savnede tid til fordybelse, både i forberedelsen og i undervisningen.
Lektionerne fik karakter af forelæsninger, og jeg havde, ustandseligt, en fornemmelse af, at det
kunne være gjort meget bedre, mere spændende, mere levende osv.
””
De nærmere omstændigheder kan koges ned til få ord: Jeg kan/kunne ikke levere en ordentlig
undervisning til alle 29 elever (heraf flere såkaldt støttekrævende, men støtten var barberet
kraftigt ned). Så jeg nærmest kogte af indestængt vrede og kronisk dårlig samvittighed over
for både de svage og de hurtige elever.
””
Jeg stoppede, fordi jeg ikke havde tid til de vigtige ting, selv om jeg skulle være 40 timer på
skolen. Jeg havde ikke tid nok til forberedelse, og jeg blev træt af altid at gøre mit arbejde
halvt, og at jeg ikke gjorde det godt nok. Det var enormt utilfredsstillende. Det kom til at
handle om møder, mål, forældre og ”den rigtige måde” at undervise på og alt for lidt om eleverne
og undervisning og teamarbejde.
En del af besvarelserne cirkler, i tråd med de viste eksempler, om emner som ”mange
undervisningstimer”, ”for lidt forberedelsestid” og deraf følgende oplevelser af hele tiden
at være fortravlet og bagud. Men en betragtelig del af svarene handler også om kompleksiteten
af opgaven, som er blevet større i kraft af inklusionsdagsordenen og de problemer,
den afføder. Denne problemstilling handler på sin vis også om opgavens størrelse i kraft af,
at der er tale om situationer, hvor få voksne skal håndtere rigtig mange og forskelligartede
børnebehov:
””
Derudover blev alt for mange børn inkluderet uden hjælp eller ordentlig støtte. Børn med autisme
sad under bordene eller smed rundt med stolene og opholdt sig på gange eller på kontoret
uden at modtage undervisning. Jeg holdt møder på møder om inklusionsbørn og blev mere og
mere socialpædagog og mindre og mindre lærer.
””
Det enorme ressourceforbrug på de virkelig vanskelige elever medførte, at de elever, der havde
mere afdæmpede vanskeligheder (manglende madpakke, strenge forældre, dårlig arbejdsmoral,
ustrukturerede forældre osv.), ikke kunne få nogen som helst støtte. Det medførte altså,
at elever med svære psykiske udfordringer fik ringe hjælp, de med almindelige vanskeligheder
ingen fik, og den store middelgruppe sejlede i deres egen sø socialt og omsorgsmæssigt. (Man
har ikke tid til, at Kathrines hamster er død, hvis Benjamin har glemt sin bog igen, og Hanne er
ved at smadre sin ordblindecomputer i frustration, og Louise gerne vil sidde hos mig, fordi hun,
desperat, mangler voksenkontakt.)
Som man kan se i de sidste citater, handler opgavens størrelse ikke alene om, at der er blevet
mindre tid til forberedelse, men også om at den enkelte lærer skal tage sig af rigtig mange børn
med mange typer af vanskeligheder samtidigt.
Denne side af opgavens omfang handler altså ikke alene om manglende tid til forberedelse, men
om at lærerne oplever at stå alene med mange uforenelige børnebehov, som de umuligt kan
imødekomme samtidigt.
Målstyring
Den læringsmålstyrede undervisning og de nationale tests nævnes af en del lærere som en
Hvorfor stopper lærerne i folkeskolen? 27